Logoet var naturligvis også det samme, da Herlevklubben havde købt rettigheder til brugen af det meget smukke kunstværk: "En Ny Verden Fødes". (Se evt. min side om Selandia 81 med den nærmere beskrivelse af det smukke logo).

I 1991 var jeg ikke redaktør af DFT, så jeg havde et par samtaler med både Herlev-klubbens "grand old man", Tage Bøcher Knudsen, samt med den i 2022 værende formand Peter B. Michaelsen, om deres to udstillinger Selandia 81 og Selandia91.

Selandia 91-"medaljen"
var ikke en medalje, men en indstiksbog af varierende tykkelse, alt efter hvilken bedømmelse, eksponatet opnåede. Det forekommer rimeligt, at klubben, der i 1981 fremstillede medaljer i bl.a. sølv og forgyldt sølv, i 1991 kunne erkende, at budgettet måske ikke rakte helt til sådanne medaljer. Ideen med indstiksbøgerne faldt mig bekendt i god jord hos samlerne.

Klubbens nuværende formand, Peter Bøving Michaelsen, har hjulpet med oplysninger om udstillingen og bekræftet, at man i 1991 ikke anvendte metalmedaljer, men luksus indstiksbøger, der havde klubbens logo påtrykt i guld. Størrelsen af indstiksbogen viste medaljegraden.

 
Peter B. Michaelsens "medalje" og diplom.

Mit engagement i udstillingen Selandia 91
var, foruden at være dommer, også at have den ære at Tage Bøcher Knudsen igen havde spurgt om jeg ville bidrage med en lille artikel til kataloget. Det ville jeg gerne og havde et par dejlige(!) objekter, som jeg havde fundet frem fra "skuffen" og som passende kunne bruges.

Det ene objekt var en passagerbillet til postdiligensen, men hvor passagerens bagage vejede for meget til at kunne bive transporteret gratis, hvorfor overvægten skulle betales efter pakkeposttaksterne.

En diligencebillet i sig selv er ikke så interessant i vores higen efter illustrationer til potstaksterne. Det andet objekt viser et alm. frankeret brev, men med et specielt tryksagskontrolstempel. Men det er helt "efter bogen", men lidt usædvanligt, læs blot artiklen: "Hvad skuffen gemte": En passagerbillet fra 1861 / Kontrol af brevforsendelser.

Den svenske udstiller Gunnar Joos
Mit engagement omfattede selvfølgelig også at tale med udstillerne efter bedømmelsen af deres eksponater. Hvidberg og jeg udgjorde eet af bedømmelsesholdene.

Et af "vores" eksponater var svenskeren Gunnar Joos' "China - Early Postal History": et eksponat i 8 rammer. Udstilleren var vor gamle (nu desværre afdøde) ven Gunnar Joos, som dengang var ansvarlig udgiver af Facit-katalogerne i Sverige. For mit eget vedkommende må jeg sige, at jeg ikke var så godt forberedt, som man kunne ønske, da det uheldigvis ikke var lykkedes mig at grave noget brugbart frem om Kinas tidlige posthistorie før udstillingen - og Hvidberg påstod, at han var i samme situation og der var ingen umiddelbar hjælp at hente hos de andre dommere. Så Hvidberg og jeg var lidt på "Herrens Mark" og for at gøre en lang historie kort, gav vi eksponatet en "forsigtig" bedømmelse (Nationalt Stort Sølv), der viste sig at være to medajlegrader lavere end det, eksponatet tidligere havde fået (Jeg husker desværre ikke, om Gunnar havde skrevet den tidligere bedømmelse på sit anmeldelsesskema, men han havde indsendt nogle oplysninger om emnet).

Som vanligt var, kunne udstillerne tale med dommerne efter at bedømmelserne var blevet offentliggjort og da Gunnar bad om at få en samtale med dommerne, havde Hvidberg af en eller anden grund ikke "tid" (anede han "uvejr"?) faldt det i min lod at stå skoleret for Gunnar. Han var temmelig vred - og gav udtryk for det! Jeg beklagede vores bedømmelse, men det mildnede ham nu ikke, at jeg ikke havde kunnet finde noget om emnet ud over det, han havde indsendt.
    Gunnar skrev en klage til den danske forbundsformand Knud Mohr (jeg fik kopi af Knud!). Jeg havde sendt Gunnar en skriftlig undskyldning for vores bedømmelse, men Knud sagde, at den slags fejlbedømmelser desværre sker i ny og næ og at man normalt ikke sender en undskyldning, men forsøger at rette op på bedømmelsen ved den førstkommende lejlighed. Jeg syntes dog, at en undskyldning var på sin plads og orienterede efterfølgende Hvidberg, hvis kommentarer jeg dog ikke erindrer. Derefter hørte jeg ikke mere til sagen i denne omgang.

Året efter ville skæbnen, at Gunnar og jeg mødtes i Norge til NORDIA 92-udstillingen i Kristianssand, og hvor det viste sig, at Gunnar og jeg boede på samme hotel. Da vi den ene dag tilfældigt mødtes på vej mod udstillingen, spurgte jeg om jeg måtte slå følge med ham, da jeg kunne se NORDIA 92-kataloget i hans hånd, og at han var på vej til udstillingen. Gunnar kunne tydeligvis ikke kende mig. Vi talte hyggeligt sammen om løst og fast og på et tidspunkt spurgte han mig, om jeg var udstiller eller hvad? "Jeg er dansk dommer - men ikke på denne udstilling", svarede jeg. Så spurgte Gunnar, hvad mit speciale var - og jeg kunne simpelthen ikke dy mig og svarede "China - Early Postal History"!! Gunnar stoppede så brat som var han gået ind i en mur og det eneste han sagde, mens han pegede på mig, var: "Det var dig!"!!! Og så kunne vi ikke lade være med at le begge to! Jeg er heldigvis sikker på, at Gunnar tilgav mig fejlbedømmelsen af hans eksponat en lille smule, idet han efterfølgende sendte mig sit seneste Facit-Special 2001-katalog til jul! Tak, Gunnar.

Tak
til Tage Bøcher Knudsen (22.06.1922-23.11.2019) samt en stor tak til formanden for Herlev Frimærkeklub, Peter Michaelsen, for oplysninger om udstillingen.

Tage Bøcher Knudsen.

Peter Michaelsen.