National Frimærkeudstilling DAFILO 88 - arrangeret af

Odense Filatelistklub, Arbejdernes Frimærkeklub og Danmarks Filatelist Forbund

© 2022- Toke Nørby

oldline

katalog
Katalogets forsidetegning: Karlo Lindskog.
medalje DAFILO 88
Udstillingen "kom på benene" med endog meget kort varsel og var et ønske fra Danmarks Filatelist Forbund. Det betød selvfølgelig, at der skulle tages mange beslutninger på kort tid og at samarbejdet mellem Odense klubberne og Forbundet helst skulle foregå gnidningsløst. Man fik dog hurtigt udvalgene etableret:

Udstillingens ærespræsidium:
Verner Dalskov,
K. M. Nielsen,
Leif Nielsen,
Gunnar Kaspersen,
Svanbjørg Manai,
Lars Boes,
Knud Mohr,
Borgmester i Odense.
Postmester i Odense.
Overpostinspektør, P&T.
Overpostinspektør, Grønlands Postvæsen.
Udstillingsleder, Postverk Føroya.
Formand, Danmarks Frimærkehandlerforening.
Formand, Danmarks Filatelist Forbund.
Udstillingsudvalget:
Leon Larsen,
Kaj Vagnkjær,
Frede M. Hansen,
Karlo Lindskog,
Bent Mikkelsen,
Ib Pedersen,
DFF's udstillingsudvalg, formand.
DFF's udstillingsudvalg, tekn. chef.
DFF's styrelse.
DFF's styrelse.
Formand, Odense Filatelistklub.
Formand, Arb. Frimærke Klub, Odense.

Billede fra oldline

Medaljen = Keramikfad
DAFILO 88 var en lidt atypisk udstilling, idet for det første var medaljen erstattet af en kunstgenstand, som Forbundet besluttede skulle være et specialfremstillet keramikfad. Odenseklubberne havde, så vidt jeg er orienteret, ønsket, at man brugte "normale" medaljer, men der var tydeligt ikke tid til at få noget sådant ført ud i livet. Hver udstiller fik således et keramikfad fra "Dissing Keramik" i Hedensted. Fadet har udstillingens logo og medaljegraden fremgik af en på bagsiden pålimet blikskive, graveret med navn og "medaljevaleur", som det fremgår af fotoet øverst til højre.

Udstillingens officielle jury:
Lars Jørgensen (juryformand).
Hans Ehlern Jessen.
Per Fabricius Jensen.
Svend Seitzberg.
Poul Olsen.
Anneliese Møller.
N.C. Bruun-Nielsen.
Lennart Asplund, Sverige.
Frode Vesterby Knudsen
På udstillingen var der hele to juryer fra Danmarks Filatelist Forbunds dommerkollegium: Den officielle jury, hvis bedømmelser var gældende, men samtidig benyttede dommerkollegiet sig af, at resten af kollegiets medlemmer - mig selv inklusive - kunne deltage i en "træningsjury" på udstillingen så man efterfølgene kunne diskutere eventuelle forskelle i de to holds bedømmelser.

"Minus 1" i opsætning
Der var ikke den store forskel i bedømmelserne, men en delkarakter ved et enkelt eksponat var også med til at gøre udstillingen atypisk: Eksponatet "1875-1915. Løse breve, i, til og fra Danmark. Postbehandling i Danmark II" af deltiologen* Niels Klottrup skilte sig "en anelse ud", idet den officielle jury havde givet karakteren "-1" i rubrikken opsætning! Det var ment som en morsomhed, da udstillerens opsætning var "forfærdelig", hvilket alle dommerne - og såmænd udstilleren selv - udmærket var klar over, og selvfølgelig regnede juryen med, at karakteren blev modtaget i den ånd, den var givet: Som en morsomhed. Juryen havde også Niels Klottrups lille artikel i erindring: "At læse skrift og tal" fra DFT nr. 2/1983, s. 75, i hvilken artikel Klottrup giver nogle mulige forklaringer på læserens evt. besvær med at læse gotisk skrift på et brev, der var vist i artiklen.

"Når du ikke kan læse teksten, er det fordi:

  1. Du har endnu ikke åbnet bladet.
  2. Du vender ryggen til.
  3. Du lukker øjene.
  4. Du er ved at pille 5 kg løg.
  5. Du kan slet ikke læse, men nøjes normalt med at kigge billeder på frimærker".

Niels-Per
  Deltiologen Niels Klottrup fortæller dommeren Per Fabricius Jensen
  hvorledes han er kommet til kort.
*Deltiologi af det oldgræske, deltion, diminutiv af deltos - "skriveflade, brev". Deltiologi er studiet og samlingen af postkort. Jeg brugte betegnelsen på Niels første gang i DFT nr. 1/1983, s. 18 ved et foto, jeg tog på udstillingen "SILFI 82" i Silkeborg. Han kendte heldigvis ikke ordet!
    Det er nok ikke så sært, at man regnede med, at Niels Klottrup nok ville opfatte karakteren "minus 1" som en morsomhed, men det gjorde han nu ikke og klagede, så dommerkollegiets formand, Jesper Haff, måtte medgive Niels, at det var en fejl, og forsøgte at gøre "skaden" god ved at fortælle, at man efterfølgende havde kompenseret de manglende points i den rubrik ved at øge pointene i andre rubrikker. Den "købte" Niels nu ikke og ville have ændret sit minus point til noget positivt, uden at få fratrukket point i andre dicipliner. Jeg husker ikke, om juryen udstedte et ændret bedømmelsesskema, men juryformanden og Niels kom vist aldrig på talefod igen.
    Niels Klottrup talte meget om den fejl, men han havde lidt svært ved at beskylde juryformanden, som er den i juryen, der skal stå for skud, hvis noget går galt, for useriøsitet, pga. sin egen og her omtalte artikel i DFT.

På det tidspunkt var jeg "Filatelistisk redaktør" af DFT, og næstformand i DFF, H. B. Sørensen var ansvarshavende, men jeg erindrer/mener ikke, at jeg diskuterede Klottrups artikel med "HB".

Vi talte meget om denne begivenhed i dommerkollegiet og jeg kunne nogle få år senere ikke lade være med at tænke på den begivenhed, da min (og Hvidbergs) bedømmelse af svenskeren Gunnar Joos' eksponat på Selandia 91: "China - Early Postal History" "skød" nogle medaljegrader ved siden af. Det var dog vores fejl og ikke en "morsomhed".

Billede fra oldline

Tom - Inga
Fra DFT nr. 5/1988, s. 239: Tom Plovst og min hustru Inga Nørby på DAFILO 88.

Hvem fik hvad på Dafilo 88?
er ikke så interessant. Mere interessant for mig er antallet af "medaljer" og ikke deres "lødighed", der i dette tilfælde fremgår af den resultatliste, som udstillingen lod udgive:

"Guld":
"Vermeil":
"Sølv":
"Forsølvet Bronze": 
"Bronze":
  2
19
27
33
13
Keramikfade i alt 94

Artikel i DAFILO 88-kataloget
Udstillingskommiteen havde spurgt mig, om jeg ville bidrage med en artikel til udstillingskataloget. Det ville jeg gerne og jeg valgte at beskrive et brev fra 1845, skrevet af ikke mindre end 4. postdirektør Niels Winge (07.07.1781-28.04.1850), og sendt til hans svigersøn, rektor Nielsen ved Realskolen i Aarhus. Et ganske specielt brev pga. en usædvanlig dirigeringspåtegning: "Over Fyen". Læs den spændende analyse af brevet og dets gang fra hovedstaden til den jyske hovedstad.

Billede fra oldline

 
Tak
Ib PedersenEn stor tak for oplysninger til Ib Pedersen, tidl. formand for Arbejdernes Frimærkeklub i Odense.

 
 
Lars JørgensenOgså en stor tak til Lars Jørgensen, for hjælp med at genopfriske min hukommelse :-)

 
 
Karsten JensenDesuden en stor tak Karsten Jensen, som er vores "vidensbank", når vi skal grave fortiden frem.

Billede fra oldline

09.02.2022
Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional