Hafnia 76 blev, som det fremgår af min beretning om udstillingen, afholdt under Danske Filatelisters Fællesråd og faktisk umiddelbart herefter blev Danmarks Filatelist Forbund dannet.

Beslutning om afholdelse af HAFNIA 87
Efter den succesfulde afholdelse af Hafnia 76 i BellaCenter i dagene 20-29.08.1976 skulle der ikke tænkes mange tanker før man begyndte planlægningen af Hafnia 87. Det var verdens næstældste frimærkeklubs 100 års fødselsdag, Kjøbenhavns Philatelist Klub som DFF ønskede at fejre med en verdensudstilling i Bella Center og "... det bliver den eneste udstilling af den størrelse i efteråret 1987 så hele den filatelistiske verden vil sætte fokus på Danmark".

Knud Mohr, der da var formand for Danmarks Filatelist Forbund, indtrådte naturligt som præsident for HAFNIA 87. Til generalsekretær spurgte man Henrik Eis, der i 1976 havde opnået stor succes som generalsekretær for Hafnia 76, om han ville være generalsekretær på udstillingen. Han havde med sit arbejde for Hafnia 76 gjort en stor og flot indsats, så man havde ikke de store betænkeligheder ved at genvælge ham som generalsekretær. Henrik var, efter en orlov fra Post & Telegrafvæsenet for at styre Hafnia 76, vendt tilbage til sin gamle stilling i P&T, og nu fik han igen orlov - fra 01.09.1985 til Hafnia 87 var afviklet.

Da Henrik sagde "ja" til tilbudet anmodede Danmarks Filatelist Forbund derfor FIP om patronat til en udstilling, HAFNIA 87 i dagene 16.-25.10.1987 i København.

DFT, nr. 2/1984, s. 68
Det første pressemøde for Hafnia 87 blev afholdt den 20. januar 1984, hvor Hafnia 87-udstillingsudvalget blev præsenteret:

Knud Mohr, Hans Bernhard Sørensen og Henrik Eis. Udstillingens præsident: Knud Mohr, 48 år, direktør, konsulent i eget rådgivningsfirma. Knud Mohr har siden 1970 været medlem af Kjøbenhavns Philatelist Klubs bestyrelse. Fra 1976 formand for Kjøbenhavns Philatelist Klub og næstformand i Danske Filatelisters Fællesråd. Medstifter af Danmarks Filatelist Forbund og formand herfor fra 1983. Udstillingsudvalgets formand: Hans Bernhard (H.B.) Sørensen, 61 år. Kystdirektør. Medlem af Danmarks Filatelist-Unions bestyrelse fra 1967. Formand for samme fra 1972. Medlem af Danske Filatelisters Fællesråd fra 1968 til dets ophør i 1978. Medstifter af Danmarks Filatelist Forbund, som H.B. Sørensen har en stor del af æren for og hvor han er næstformand og formand for forretningsudvalget. Udstillingens administrerende direktør og generalsekretær: Henrik Eis. 40 år. Postinspektør i Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet. Generalsekretær for den internationale frimærkeudstilling HAFNIA 76 samt for udstillingerne KPK 90 år, NORDFRIMEX 80 og 83 - alle holdt i Bella Center. DFFs internationale kommissær fra 1978. Henrik Eis har orlov fra Post- og Telegrafvæsenet fra 01.09.1985 til HAIFNIA 87 er afviklet. Nyt portræt af generalsekretær Henrik Eis Vi havde allerede fra 1976 et portrætfoto af Henrik, men efter min mening var han på det "lidt for langhåret samt lidt for spraglet klædt", hvilket man muligvis også syntes i Hafnia 87' ledelse, idet man primo 1986 fik taget et nyt protrætfoto, der blev udsendt i marts 1986 med påtegningen på bagsiden: "Alle tidligere fotos af samme person bedes kasseret!". (Så jeg kunne forestille mig, at Henrik da havde sagt: "Det er derfor, at der ikke findes et foto af mig liggende med bar røv på et isbjørneskind"!) Øvrige Hafnia 87-udvalgsmedlemmer: Kurt Jensen. Direktør for Frimærkehuset Hermes A/S. Formand for Danmarks Frimærkehandler Forening. Medlem af bestyrelsen for I.F.S.D.A. (Den internationale frimærkehandlerforening). Lejf Nielsen. Overpostinspektør i Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet med ansvar for bl.a. markedsføring - herunder udgivelse af frimærker. Arne Bang-Mikkelsen. Vicedirektør i Bella Center A/S. Problemer: Danmarks Filatelist Forbunds internationale kommissær Selv om Henrik ikke havde nogen filatelistisk dommeruddannelse og ikke var medlem af Danmarks Filatelist Forbunds dommerkollegium, fandt (Danmarks Filatelist Forbund, DFF ("Forbundet")) efter Hafnia 76, at han skulle være Forbundets faste kommissær ved udenlandske udstillinger. Det var hovedparten af de danske dommere bestemt ikke enige i, men sådan blev det, og var sådan, da Hafnia 87 skulle afvikles. "Det var vigtigt for Danmark, at der var en kendt person som international kommissær", havde DFFs formand, Knud Mohr erklæret! Jovist, men det var nok vigtigere, at kommissæren havde godt kendskab til de eksponater, han havde ansvar for ved de udstillinger, hvor han var kommissær. Det at være en kendt person, havde vist næppe indflydelse på andre dommeres bedømmelse af danske eksponater. DFFs funktioner i DFT nr. 4/1981 blev opremset således: Forretningsudvalg: H. B. Sørensen, Palle Laursen og Frede M. Hansen. International kontakt: Knud Mohr og H. B. Sørensen med Knud Mohr som specielt Nordisk kontaktmand - udvalget vil støtte sig til Henrik Eis som kommissær for alle deltagelser i udenlandske udstillinger. International komnmisær Henrik Eis. Danske repræsentanter i FIPS kommissioner: Traditionel Filateli: Jesper Haff. Helsagskommissionen: Erik Hvidberg Hansen. Posthistoriekommissionen: Palle Laursen. Motivkommissionen: Tage Bøcher Knudsen. Litteratur-kommissionen og kommissionen for forfalskninger: Ib Eichner-Larsen. Ungdomskommissionen: Sven Lund. "Københavnere" Danmarks Filatelist Forbunds styrelse havde - selv om den var sammensat af geografisk valgte personer - nogle umådelige stærke kræfter i formanden Knud Mohr, kassereren Palle Laursen, Jesper Haff m. fl., der alle var fra København.     Der var ikke udelt tilfredshed med de mange "københavnere" på de "store poster" i Forbundet, bl.a. protesterede en stor del af dommerkollegiets medlemmer som nævnt mod den "faste udstillingskommissær", idet man argumenterede for, at den post burde gå på skift mellem dommerkollegiets medlemmer, da kommissæren burde have indgående kendskab til samlernes eksponater opnået gennem bedømmelser og præsentation af eksponater i dommerkollegiet. I nogle tilfælde kunne kommissæren blive konsulteret af en udstillings dommere, hvis der opstod tvivlsspørgsmål om eksponatet eller dele af indholdet i det, og det var udstillernes egne dommere oplagt bedre til at redegøre for end en kommissær, der ikke var medlem af dommerkollegiet. Hvad angik den øvrige fordeling af personer på Forbundets store poster, kunne man næppe udsætte noget på personernes ekspertise, men hvis ekspertisen ikke talte imod det, var det naturligt med en geografisk fordeling af personerne, der skulle varetage de store poster, hvilket man nu også på det tidspunkt så småt var i gang med at indføre, men hvilket dog først skete efter Hafnia 87. Dommermødet 25.08.1990 Af dette mødes referat fremgår punktet "Valg til dommerstyrelsen" (for første gang i dommerkollegiets historie). På forhånd havde DFF udpeget Jesper Haff som formand for de næste to år, og mig selv som menigt medlem for et år (jeg sad i Forbundets styrelse på det tidspunkt og var primus motor for de mere demokratiske ændringer i dommerkollegiet, bl.a. mht. til valg til dommerstyrelsen). Følgende kandidater blev af dommerkollegiets medlemmer foreslået til de øvrige pladser i dommerstyrelsen: Søren Juhl Hansen (SJH), John Sørensen (JS) og Erik Hvidberg Hansen (EHH). Valgt blev SJH (med 13 stemmer) som sekretær og EHH (med 12 stemmer) som menigt medlem for to år. JS fik 7 stemmer. Det havde i flere år primært været filatelister, der var bosat i København, der udgjorde den danske frimærkeelite/ekspertise og som "udadtil tegnede dansk filateli", men efter ca. 1970 blev der tilført nyt "blod" til både dommerkollegiet og DFFs styrelse - af filatelister - fra vest for storebælt - og som satte mere og mere præg på Danmarks filatelistiske gøren (og laden). Men Henrik Eis blev som sagt generalsekretær igen, nu for vores verdensudstilling Hafnia 87, og det må siges, at han - på sin måde - ikke var mindre initiativrig eller mindre kreativ end ved Hafnia 76.

Præsentation af Hafnia 87-medaljerne
Det, der bliver tilbage fra udstillingerne er som oftest "kun" diverse med udstillingsstemplerne stemplede kuverter, men også deltagerdiplomer og medaljerne, som heldigvis ofte både er spektakulære og bevaringsværdige. Hafnia 76 og 87-medaljerne var ingen undtagelse. Både Hafnia 76 og Hafnia 87-medaljerne var "brugsgenstande", og blev bl.a. præsenteret af chefredaktør Vagn Lundø fra Holbæk Amts Venstreblad, som lørdag, den 17. oktober 1987, fortalte om de nye Hafnia 87-udstillingsmedaljer:

Flemming Kjerulff.

Jens Asby. (1912-2003).

"Det har været en både spændende og anderledes ordre, som vi har været glade for at udføre. Ikke mindst, da den slags ofte laves i udlandet. Men det har også taget et års tid at udføre arbejdet. Det er nemlig en ordre til omkring en million kroner (i 1986)," fortæller Flemming Kjerulff. Til arbejdet er der anvendt 3 1/2 kg guld, ca. 26 kg sølv og 10 kg bronze. Ud over pengeclipsen omfatter ordren manchet-knapper i guld og sølv, ligeledes med 2 rigsbankskillingen som motiv. Det er præmier, som gives i hædersklassen, den, hvor dronning Elizabeth bl.a. deltager med sin fornemme samling.

 
H.B. Sørensens manchetknapper (tak til HBs datter Anne-Marie Huusfeldt).

I eget fodspor
Det er arrangørerne af Hafnia 87, der selv har foreslået pengeclipsen som medalje: "I forbindelse med verdensudstillingen i 1976 fik vi Jens Asby til at fremstille fingerringe med Danmarks første frimærke, 4 Rigsbankskilling, da vi fandt, at en brugsgenstand var sjovere end de traditionelle medaljer", fortæller Hafnia 87's generalsekretær Henrik Eis. - Og fingerringene fra Hafnia 76 fik en virkelig god modtagelse. Ja, så god, at vi regnede med, at alle verdensudstillinger fremover ville give brugs-genstande, og at den ide dermed var opbrugt, hvis vi en anden gang skulle arrangere en udstilling. Men pudsigt nok er der ingen, der er gået i vores fodspor. Så derfor gør vi det selv med pengeclipsen... I øvrigt synes jeg, at den både er flot og praktisk, siger Henrik Eis.

Jens Asbys enke, Tove Hyllested, har også kommenteret pengeclipsen: "Pengeclipsen er Jens' idé alene. Han har fremstillet flere pengeclips efter samme model, hvor frimærket var udskiftet med et firmalogo, blandt andet har han lavet til Saga Fur og Bella Center"

Min clips tv. og HB's mindre th. - uden navn.

Der er forskel!
Herover ses min jury-clips tv. samt en "ubrugt" forgyldt clips (tak til HBs datter Anne-Marie Huusfeldt). Det bemærkes med det samme, at HB's clips er markant mindre end min clips. Målene er ca. 10 % mindre og vægten er også kun 10 g mod 12 g for min. Det vides desværre ikke, om HB's clips, hvori der ikke er graveret personnavn, er en prototype, men det anses for sandsynligt. Jeg kender ikke andre, der har fået den mindre clips eller en clips uden navn.

Tove Hyllested nævner også Hafnia 76-ringene, som blev lavet af Hans Hansen og Jens Asby, hvor Asby efter Tove Hyllesteds hukommelse fik ideen til "doktorringen" samt designede den justerbare ringskinne, som gjorde det let at justere ringene til alle fingertykkelser.

Hafnia 87-pengeclipsen bærer, ligesom guldringene også Jens Asbys guldmærke: JA: Jens Asby Design ApS, Vesterbrogade 165 st., 1800 Frederiksberg C.

Navnestempelregistret
Ædelmetalkontrollen fører et register over danske navnestempler efter 1893. Navnestemplet oplyser om hvem, der har fremstillet... Stemplet består af et navn eller en forkortelse af navnet.

I dette register ses, at Jens Asbys navnestempel i Hafnia-udstillingernes periode 1970-1995 var "JA" - Jens Asby Design ApS., Vesterbrogade 165 st., Tlf. 31225490, 1800 Frederiksberg.

Hafnia 87-juryen: Ærespræsident:     Ladislav Dvorácek, FIP. To Senior consultants:     Tage Andreas Buntzen, DK     Carl George Bernhard Lindberg, S. Prædident:     Jesper Haff, DK. Tre vicepræsidenter:     Entique O. Buttini, FIP.     Arno Debo, Tyskland.     Juhani Olamo, Finland. Generalsekretær for juryen:     Erik Hvidberg Hansen, DK   Der var i alt 46 internationale dommere, heraf syv danske dommere:     Stig Andersen.     Ib Eichner Larsen.     Jørgen Gotfredsen.     Lars Jørgensen.     Børge Lundh.     Anneliese Møller.     Jørgen Nielsen. Desuden otte juryelever (eneste danske juryelev: Toke Nørby): Til juryen var tilknyttet tre assistentsekretærer:     Anne Haff, DK,     Bodil Hansen, DK og     Søren Juhl Hansen, DK.

Fotografiet blev "fotobombet" af en skælm øverst i baggrunden (midt): Finske Kari Rahiala, en af de mest betydende finske filatelister og som min kone og jeg senere fik et særdeles godt forhold til. Han var ikke med i Hafnia 87-juryen, men befandt sig ved et tilfælde ved trappen, da juryen skulle fotograferes, så han kunne "fotobombe" fotografiet!. På fotoets næstøverste række står jeg i rækkens højre side - næstyderst. I samme række står - i venstre side, også næstyderst: Ivar Sundsbø (N) - også juryelev og han og hans hustru er vores bedste norske venner.

Juryforberedelse i vores sejlbåd "Pernille", Tunø Havn, sommeren 1987.

For at kommunikere talte vi i teamet engelsk, bortset fra Gourin, som lidt krukket kun svarede på fransk, når han blev tiltalt. Han talte dog et perfekt engelsk, som han blev nødt til at bruge, når han skulle forsvare sine synspunkter. Hollænderen Faust var en umådelig flink og hyggelig og omhyggelig filatelist, som gerne, og ikke uventet, talte for "sine" eksponater, når vi skulle bedømme dem eller når dommere fra andre grupper talte med ham om dem.

Et af Faust's litteratureksponater var udstillet af en hollænder med efternavnet "Samson", hvilket jeg bed mærke i, da min afdøde fars sekrætær i den danske brigade i Sverige også hed Samson. Der var dog ikke familiesammenfald og vores team var ikke involveret i litteraturbedømmelse overhovedet.
   Jeg nævner det her, da hans eksponat fik vermeil, altså forgyldt sølv, men hans pengeclips blev fejlgraveret med et forkert stavet navn: "Samson Vigeurji BV" (korrekt navn: "Samson Vitgeuerji BV"), så Jens Asby måtte gravere en ny pengeclips. Den fejlgraverede pengeclips blev leveret tilbage til Asby, og hans enke, Tove Hyllested forærede mig den, da jeg her i 2021 (altså små 35 år senere) var i kontakt med hende! (Tak, Tove).

Italieneren Beppe Ermintini havde jeg ikke så meget at gøre med, men husker ham som en venlig og arbejdssom person. Jesper Haff var, foruden at være med i vores team, også juryens præsident, så han havde rigeligt at se til. Han var dog til stede, da jeg blev eksamineret i et engelsk eksponat, da Jespers ekspertområde netop var klassisk England. Jeg kunne påpege et par små, ubeskrevne specialiteter i eksponatet og her gav Jesper mig ret. Desuden blev jeg eksamineret i et eksponat med klassisk Schweiz, men jeg havde ingen problemer, sagde både Jesper og min team leader!

Den sidstnævnte dommer i vores team var islændingen Halfdan Helgason, som siden 1981 havde været en af mine bedste udenlandske venner og som jeg har haft som meddommer på rigtig mange udstillinger. Vi har, om jeg så må sige, fulgtes ad i tykt og tyndt ved de udstillinger, hvor vi begge var dommere.

Så det var en fin, fin oplevelse - lige indtil der skulle laves en afstemning blandt samtlige dommere (jeg husker ikke om hvad). Afstemningen skulle foregå ved at den enkelte dommer skulle svare "Yes" eller "No" og vi var to elever, der skulle tælle antallet af "Yes'er" og "No'er" og den ene var mig. På det tidspunkt brugte jeg ikke høreapparat endnu, så da jeg havde forsøgt at rigistrere de første to-tre yes/no-stemmer, afbrød jeg seancen, til dommernes forbavselse, og sagde til Hvidberg, der var jurysekretær, at jeg ikke kunne høre, hvad dommerne sagde på grund af min nedsatte hørelse. George B. Lindberg, der var juryens ene Senior Consultant, forklarede vrissende og tydeligt irriteret, at jeg stoppede det fordi jeg ikke hørte godt nok.
    Jeg beklagede for forsamlingen, men min teamleader Bud Hennig lagde beroligende en hånd på min arm. I stedet trådte Ivar Sundsbø (Norge), der også var juryelev, til og han klarede det selvfølgelig uden problemer. Jeg fik senere at vide af HAFNIA-sekretariats piger, at Hennig på HAFNIA-kontoret - i overværelse af kontorpigerne! havde skældt Lindberg godt ud da det ikke lignede noget at blive sur på mig på grund af mit handicap. Efter HAFNIA 87 fik jeg høreapparat og min hørelse er lige siden stille og "roligt" blevet ringere.

"Køb blomster, køb blomster .."
I forbindelse med Hafnia 87 inviterede Post & Telegrafvæsenet en række af Hafnia 87´s medarbejdere og deltagere (bl.a. dommere og kommissærer) på en middag, der fandt sted tirsdag den 20. oktober kl. 19.00 i Moltkes Palæ i Dronningens Tværgade 2 i København. Et af højdepunkterne ved desserten, som jeg ikke husker hvad var, var at en af de berømte "Bakke-piger", dansk skuespiller og visesangerinde på Dyrehavsbakkens Bakkens Hvile (måske var det den mest berømte af dem:) Inger-Lise_Gaarde som kom ind i lokalet med en stor kurv med "noget" i, medens hun sang den berømte Bakke-sang, hvis omkvæd er:

"Køb blomster, køb blomster, en rose så rød,
fra morgen til aften er vissen og død."

Hun delte samtidig kurvens "noget" ud til de i middagen deltagende damer: En lille hvid læderpose med rødt Hafnia 87 logo og som indeholdt en forgyldt sølv-2 Rigsbankskilling som den på pengeclipsen samt en tilhørende kæde:

2 RBS-smykke til damerne - en flot gave, som min hustru stadig er meget glad for!

Merchandise!
I forbindelse med udstillingen lavede man - jeg var lige ved at sige - de sædvanlige udstillingskuverter afstemplet med udstillingens mange specialstempler. Se evt. Bruno Nørdams artikel om Hafnia 87 i Tidsskriftet Frimærkesamleren (Hafnia 87-udstillingen er vist endnu ikke beskrevet af Bruno Nørdam! - korrekt henvisning kommer, når Bruno har beskrevet udstillingen).

Jeg er ikke sikker på, at alt, hvad Henrik fandt på til Hafnia 87, mødte "stående klapsalver i udstillingsudvalget", fx blev Hafnia 87 "markedsført" med dens slogan på et par "underhylere" med et nydeligt broderet rødt Hafnia 87-logo samt med en - på et "strategisk" sted - påklistret lille label med teksten: "Hafnia 87 - Ikke den største i verden, men sandsynligvis den venligste":

Hafnia 87- underbukser på vores tørresnor!

Et andet tiltag, som måske heller ikke udløste de store klapsalver hos udstillingsledelsen, var "Hafnia 87-Final report":

Nydeligt hæfte med 51 blanke sider! :-) Den lidt svært læselige tekst på omslagets sidste side er: "Not the biggest in the world, but very likely the friendliest". Redaktion: Henrik Eis og Sune Stausholm. Ansvarshavende: Jens Peter Dunhammer Olsen. Tryk: Winther Grafik. Hvis man leder efter den ansvarshavende redaktør, leder man forgæves. Navnet var Henriks "favorit-alias"!

Umiddelbart efter Hafnia 87-udstillingen besluttede FIP at rydde op i alle de "gamle" dommere,der stadig stod som aktive, men som burde være faldet for den aldersgrænse, som FIP ikke havde! Flere af de gamle dommere, som måske kun havde deltog i juryerne for syns/hyggens skyld, men havde ikke fulgt med i udviklingen af reglementer m.m. Det resulterede i, at ALLE FIP-dommere fik frataget deres dommerstatus - indtil de havde deltaget i et opfølgende dommerseminar, der for de nordiske dommeres vedkommende blev afholdt kort tid efter HAFNIA 87 i København. Her samledes dommere, der gerne skulle have godkendt deres dommerstatus af FIP: Godkendt som FIP-dommer.

Det var et lidt intenst kursus og på et tidpunkt meddelte Jesper Haff, der styrede seminaret, at der ikke var tid til at eksaminere dommerne i reglementerne, hvilket Hasse, der vist nok kunne reglementerne udenad, brokkede sig over (han hed vel ikke Brockenhuus for ingenting :-)!), for, som han sagde: "Jeg ville have nydt at overhøre de danske dommere i reglementerne"!).

Navneskilt i forsølvet metal.

Ingen roser uden torne
Da Hafnia 87 var vel overstået og regnskabet gjort op kom Henrik Eis tilbage til sin gamle stilling i P&T, men nu havde hans kolleger "overhalet ham" i anciennitet, så han, der under Hafnia 76 og Hafnia 87 havde styret slagets gang med sikker og bestemt hånd, havde lidt svært ved at acceptere, at hans tidligere kolleger i postvæsenet nu havde mere at skulle have sagt end han, hvorfor han sagde sin stilling op i P&T og flyttede til solkystbyen Fuengirola i Spanien med sin hustru af andet ægteskab, Kirsten. Her var flere tusinde fastboende danskere.

Men hvad ville Henrik Eis beskæftige sig med? I en alder af knap 50 år må man nok på en eller anden måde "blive ved sin læst", hvilket Henrik Eis også gjorde. Han forsøgte sig som rottefænger med salg af fælder mv. Der var efter sigende mange af de små gnavere i det område, han bosatte sig i. Rottebekæmpelsen var selvfølgelig ikke hans spidskompetence, hvilket frimærkerne derimod var, så Vagn Lundø, der var redaktør af Danmarks bedste frimærkespalte i Holbæk Amts Venstereblad kunne i februar 1990 oplyse:

Så er rottefængeren fra Fuengirola atter på mærkerne...
Henrik Eis, generalsekretær for verdensudstillingerne Hafnia 76 og 87, forlod sidste år Danmark for at slå sig ned på den spanske solkyst. Fremover ville han nyde livet - og så ellers skaffe sig til dagen og vejen ved at sælge EDB og rottebekæmpelse. Men som bekendt ruster gammel kærlighed ikke. Nu har frimærkerne atter fået tag i Eis. Han har således startet Nordisk Frimærkeklub, der den første lørdag i hver måned mødes i en spansk bar i Fuengirola.

Det er Kisser's Burger Queen, som lægger lokaler til, og det har sin naturlige forklaring, idet indehaveren, Kisser, som stammer fra Alborg, selv er ivrig frimærkesamler. Desuden skulle det måske lige bemærkes, at baren ikke har åbent om lørdagen. Det er altså ikke noget med kølige drinks en masse.. - Næh, det er skam ganske seriøst, selv om klubben kører uden formand, bestyrelse, medlemskab o.s.v. Vi er ca. 30 samlere fra Danmark, Norge og Sverige, som mødes og så bliver der ellers byttet, ligesom der hver gang er foredrag og auktion som regel med 30-40 numre, fortæller Henrik Eis. I øvrigt er der planer om, at klubben skal slås sammen med en anden, hvor medlemmerne hovedsagelig er englændere og spaniere.

Har startet auktionsfirma
Det er dog ikke kun på klubbasis, at Henrik Eis har gang i frimærkerne. Han har såmænd også startet sit eget auktionsfirma. Den 6. februar afvikler han sin sjette auktion. "Der udbydes omkring l00 numre hver gang, og heraf bliver lidt over halvdelen solgt", fortæller han. "Generelt er rodekasser og album de populæreste ting, hvorimod det kniber med at få omsat det lidt dyrere materiale. Således havde jeg sidste gang 1000 stk. stemplede 4 skilling 1870 i bundter under hammeren. Men de gik ikke. Prisen var 1.155.000 pesetas, ca. 70.000 kroner!"

Det gik dog ikke helt som planlagt, bl.a. fordi han havde store udgifter, da han ikke kunne sælge sine to ejendomme i Danmark, hvorfor han flyttede tilbage til sit gamle hus i Stenløse i Danmark. Senere blev han skilt og etablerede en akupunkturklinik sammen med en kinesisk akupunktør , som han ægtede. Det vides ikke, om han stadig "gjorde" i frimærker på det tidspunkt.

Desværre døde Henrik allerede i en alder af 67 i 2010.

Museer?
Det, der nu er tilbage fra de store udstillinger, er snart ikke andet end vage minder, men heldigvis er der dog også spektakulære "efterladenskaber", bl.a. udstillingsmedaljerne, der blev givet til udstillerne. Måske også den merchandise, der blev udgivet for at medfinanciere udstillingerne - altså hvis sådanne effekter er blevet gemt af samlerne. Det er desværre sådan, at der hehjemme helt tydeligt ikke er interesse for at oprette et museum for den slags eller for at sende medaljerne på museum, som de museumsgenstande de faktisk er. Hvorfor, har jeg umådelig svært ved at forstå.

De udstillede eksponater er i langt de fleste tilfælde blevet splittet ad og objekterne solgt - bl.a. på auktioner - for at indgå i nye/andre eksponater tilhørende nye filatelister, der muligvis igen har mod på at udstille på store udstillinger. "En enkelt gang eller to" havner objekterne og effekterne på fx postmuset, hvor man kan se effekterne, hvis museet har lavet en for den slags relevant udstilling.

Tak!
til Anne-Marie Huusfeldt, H.B. Sørensens datter, som stillede HBs Hafnia 87-medaljer til min disposition! Desuden:

En stor tak til Vagn Lundø, fhv. redaktionschef på Holbæk Amts Venstereblad og en af Danmarks mest berømte frimærkeskribenter. Han har stadig sit store arkiv med oplysninger, som han har stillet til rådighed for mig. I Vagns arkiv er der bl.a. oplysninger om de fleste af de tiltag, man tog i 1987. Vagns arkiv rummer også Karlo Lindskogs enorme samling af "tryksager" udgivet af og i forbindelse med bl.a. Hafnia 87.

Desuden en stor tak til landskabsarkitekt Tove Hyllested, Frederiksberg, enke efter guldsmed Jens Asby, for god hjælp med oplysninger om Hafnia 87-medaljerne.

Tak til Lis Birkedal, der i 1987 var inspektør i Postens Frimærkecenter, for oplysninger om P&Ts middag i Moltkes Palæ og for P&Ts fine halssmykkegave til de deltagende damer.

Sidst, men ikke mindst: Tak til Hafnia 87-udstilleren Finn Vanmann Johansson for fotoet af hans medalje: bronzepengeclipsen.