Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 6/1985, s. 324: Udstillingen vil formodentlig råde over 250 rammer á 16 plancher for udstillere i konkurrenceklasse, seniorer såvel som juniorer. Udstillingsreglementet er udarbejdet efter retningslinier fra Danmarks Filatelist Forbund og udstillingen er klassificeret som en klubudstilling. Betingelse for at deltage er, at udstilleren er medlem af en frimærkeklub under et forbund tilknyttet FIP. Som ved NORÐDATLANTEX '76 vil der blive udsendt invitationer til venskabsklubber i andre nordiske lande samt til nordengelske ø-samfund. Samlere, som rettidigt har indsendt foreløbig tilmelding - senest 1.12.1985 - vil få besked om deltagelse den 01.03.1986. Betaling for rammeleje: kr. 50,- pr. ramme - skal være betalt inden 01.04.1986. Samlingerne skal være udtillingskommiteen i hænde senest den 15.6. 1986. (Aftale vedr. selvopsættere kan træffes). De nordiske poststyrelser er inviteret til at deltage. Postverk Føroya vil have et
særligt postkontor med særtempler på udstillingen.
Nærmere oplysninger og tilmeldingsblanketter vil
kunne fås fra udstillingskomiteen: NORÐATLANTEX '86, Postbox 2088, 3800 Tórshavn, Føroyar.
Juryen ved udstillingen vil være godkendt af DFF.
Udstillingsreglement for Norðatlantex 86
|
Færøsk succes, fastslog juryen Føroya Filatelistfelag markerede sit 50 års jubilæum med udstillingen »NORÐATLANTEX 86«: En festlig og lødig udstilling. Nordens Hus i Tórshavn dannede rammen om arrangementet og høstede megen ros for de smukke og velegnede udstillingslokaler. I det hele taget må man konstatere, at udstillingen var et fortræffeligt arrangement, egnet til at vække endnu større interesse for frimærkehobbyen i landet. 63 samlinger og fem litteratur-eksponater var tilmeldt »NORÐATLANTEX 86«, og der blev i alt uddelt 12 forgyldte sølvmedaljer, 14 sølvmedaljer, 10 forsølvede bronzemedaljer, 12 bronzemedaljer samt 13 ærespræmier."
03.01.2022: Et par kommentarer til bedømmelsen: Udstillingen fik dog en omtale i dommerkollegiet (jeg var medlem af dommerkollegiet i perioden 29.01.1977-31.01.2007), idet een af vores udstillere, Birger Scharling, havde udstillet på Norðatlantex 86 og oplyste, at hans eksponatet, jf. mødereferat fra dommermødet 22.11.1986, blev bedømt til 86 points / "guld" (sic) OG umiddelbart derefter på udstillingen ESBJERG 86 blev bedømt noget lavere (72 point "sølv"). Af en eller anden beklagelig grund kom Scharlings resultat ikke med i referatet fra ESBJERG 86 i DFT nr. 8/1986, men det er korrekt, at han fik 72 point i Esbjerg. Derimod er det ikke korrekt, at han fik "Guld" på Færøerne, da det var en "klubudstilling", hvor højeste valeur var Vermeil, men ret skal være ret: Han fik 86 point på Færøerne. Det afstedkom nogle frustrationer hos udstiller, der følte sig bortdømt ved Esbjerg 86 - måske var man for gavmild på Færøerne, men under alle omstændigheder fik han "kun" vermeil på Færøerne. Der blev ikke givet "guld". Jeg ved ikke hvorfor det ikke blev nævnt ved dommermødet.
Tak!
|