Nordisk Frimærkeudstilling NORDIA '84 i Island. 03.-08.07.1984 Jeg var redaktør af DFT på det tidspunkt, hvor jeg af islændingen Hálfdan Helgason fik en invitation til at deltage i juryen på Islands første nordiske udstilling NORDIA '84 i Reykjavik, Island.
Hálfdan og jeg mødtes første gang ved udstillingen NORDIA 81 i Helsingfors, hvor vi begge var juryelever. Det er blevet et, hvad jeg vil kalde, "livslangt" venskab, selvom vi begge (her i 2021) stadig lever "i bedste velgående". Vi har arbejdet, festet, arbejdet og moret os sammen siden 1981, på de udstillinger, hvor vi begge arbejdede fungerede som dommere. Vi skriver stadig jævnligt sammen på e-mail og hjælper hinanden med det, vi nu hver især er gode til. Vi ses af gode grunde ikke så ofte mere, da afstand, alder og helbred har noget at skulle sige for os begge. Hálfdan havde spurgt mig, om jeg ville være jurysekretær og da jeg havde fået dommerstyrelsen accept svarede jeg "ja, tak" - hvis han ville stå mig bi, da det var første gang, jeg skulle være det på en nordisk udstilling. Jeg vidste selvfølgelig, hvad jeg gik ind til, men problemfrit var det bestemt ikke og i øvrigt havde vi ingen computere til hjælp på det tidspunkt. Vi ankom til Lufthavnen i Keflavík mandag, den 2. juli 1984, og jeg kan huske, at jeg bemærkede, at der ikke var tyggegummiklatter på asfalten/fliserne uden for bygningerne, som der ofte er i Danmark! De er mere opmærksomme på den slags end vi er! Vi blev transporteret til hotel Esja i Reykjavík, som ligger med front ud mod en storslået udsigt med bjerget Esja som absolut midtpunkt i det fjerne. Vi fik et værelse, der havde udsigt til hotellets baggård, men da Hálfdan ankom for at hilse på, var han tydeligt utilfreds med vores værelse og kort tid efter blev vi flyttet til et betydeligt bedre værelse med fuld og flot udsigt, for, som Hálfdan sagde: "Det er jeres første besøg og det første værelse var ikke noget at skrive hjem om". Selv om vi ikke skulle være lang tid ad gangen på værelset, betyder udsigten altså en del.  Juryen: Börje Wallberg (S), Kari Rahiala (SF - juryelev), Toke Nørby (DK), Gunnar Dahlvig (S), Hálfdan Helgason (IS), Eivind Evensen (N), Paul Hilmer Jensen (N - vicepræsident), Þór Þorsteins (IS), Folmer Østergaard (DK), Eiður Árnason (IS - juryelev), Jón Aðelsteinn Jónsson (IS - jurypræsident) Seppo Arvelin (SF), og Juhani Pietilä (SF). Sigurður R. Pétursson (IS - var dommer og tog billedet). Den danske kommissær var Henrik Eis. Det var også første gang, jeg stiftede bekendtskab med Kari Robert Rahiala (30.05.1936-02.07.2018) fra Finland, et bekendtskab, som vi var meget glade for både Inga og jeg. Kari har spillet en ganske stor rolle for os i forbindelsen med nogle udstillinger i Finland og også ved den amerikanske verdensudstilling Washington 2006 godt 20 år senere. Nordia 84-udstillingen var meget flot og havde på åbningsdagen prominent besøg af den islandske præsident Vigdís Finnbogadóttir, og det var ikke svært at forstå, hvorfor hun var så umådelig populær i Island. Hun var venlig, og hun viste flere eksponater, bl.a. mit juryeksponat "30 aura yfirprentunin 1955-1956" som der står i kataloget, opmærksomhed, da hun tydeligvis kendte Frederik IX-mærkerne og Hálfdan tog mit kamera og forevigede min samtale med verdens første regulært valgte kvindelige præsident.
Nordia 84-medaljen    Bagsiden var født blank; den til venstre viste medalje er på reversen graveret "NORDIA 84 - REYKJAVÍK - PER FRIIS MORTENSEN - SILFURBRONS" (Pers eksponat "Slovenien" fik SølvBronze), og den til højre er graveret med teksten: "NORDIA 84 - REYKJAVÍK - TOKE NÖRBY - DÓMARI" Udflugt
Turen gik også til Skógafoss - et spektakulært 25 m bredt og 60 meter højt vandfald. Legenden fortæller, at den første landnamsviking i området (den første viking, der bosatte sig her), Ţrasi Ţórólfsson, begravede en skattekiste i en hule bag vandfaldet. Man fandt senere denne kiste, men nåede kun at få fat i kistens ring/hank i den ene side, før denne gik af og kisten forsvandt. Ringen blev givet til den lokale kirke og er nu i et museum, som "bevis" for den folkelige overlevering. Vi så naturligvis også Guldfoss, Islands største vandfald, hvor gletsjeren Langjökull sørger for, at der strømmer op til 2 millioner m3 vand i sekundet 32 meter ned i dybet. Et ganske imponerende skue, som man kan fotografere, hvis man synes at et billede på en 24×36 mm film kan huse vandfaldet. Jeg spurgte Halfdan, om man slukker for vandfaldet om aftenen, men han rystede blot på hovedet ad mig! Halfdan havde i øvrigt snacks med: Tørrede torskestykker, som han gumlede på med stort velbehag ligesom vi gumler bland-selv-snacks! De lugtede faktisk af tørrede fiskestykker! Det var en uforglemmelig dag og noget, vi tit har talt om siden.
Imidlertid oplevede jeg i 1984 en magtkamp mellem Hálfdan og Jón Aðelsteinn Jónsson, en magtkamp, der åbenbart havde sit udspring lang, lang tid før NORDIA 84. Jeg var som sagt jurysekretær på udstillingen og sammen med Hálfdan ordnede jeg det praktiske - også det, der skulle ske til Palmares'en, hvor det var meningen, at Jón Aðelsteinn, der var juryformand, sammen med Hálfdan, der var udstilllingen præsident, og jurysekretæren (mig) skulle uddele medaljerne og eventuelle præmier. Men da det kom dertil, ville Jón "gøre det selv". Han ville åbenbart ikke samarbejde med Hálfdan! på trods af, at han (Jón) ikke havde været med til at tilrettelægge præmieuddelingen i detaljer. "Skandalen i Island" Da han begyndte uddelingen, var det tydeligt, at det hurtigt var ved at gå galt for Jón, der ikke kunne overse situationen, bl.a. fordi han ikke havde ofret forberedelserne til præmieuddelingen megen tid, men inden det gik HELT galt, tog jeg mine papirer, rejste mig for at gå op til Jón for at hjælpe ham, men .... blev stoppet af Hálfdan, som lagde sin hånd på min arm og bestemt sagde: "Nej! Jón vil selv og vil ikke have hjælp. Han skal selv have lov til at fuldføre sit kaos" - og jeg kunne kun parere ordre. Så, til manges forbavselse, så det ud som om jeg (jurysekretæren) lod Jón i stikken. Jeg skelede hen til Knud Mohr og kunne se, at han og Henrik Eis havde en ivrig samtale, hvor Henrik pegede over mod mig flere gange og rystede på hovedet. Den norske dommer, Eivind Evensen, kom hen til mig, bandede ad mig og hvæsede noget i retning af: "Jeg kunne dræbe dig". Jeg overlevede dog, men kunne se, at de danske deltagere ikke syntes, at jeg havde gjort det rigtige, og jeg selv var ikke helt stolt af situationen, men endelig lykkedes det Jón at få præmierne fordelt. Umiddelbart efter gik jeg over til Knud og forklarede ham min situation og begrundelse for, at jeg ikke hjalp Jón. Knud Mohr medgav mig, at jeg ikke havde kunnet gå imellem Jón og Hálfdan, når Hálfdan ikke ville have det. Selv om der havde været nogle "buler på vejen", og som jeg gerne ville have været foruden, forløb resten af palmares'en fint og Jón gjorde ikke mine til at sige noget senere, som om han ikke havde taget notits af det! Udstillingen strakte sig over hele seks dage, og Inga og jeg var før palmares'en inviteret til privat middag hos Jón og hans hustru - sammen med Hálfdan og hans hustru Erla og det var lidt underligt, for Hálfdan fortalte mig, at det var den allerførste gang han havde besøgt Jón privat! Det gik dog fint og vi havde en hyggelig aften.
Resultatet af juryens arbejde kunne ses i DFT nr. 5, s. 245 samt i DFT nr. 6, s. 315-319. At resultatet blev bragt i to på hinanden følgende numre af DFT'er skyldes pladsnød i DFT, men Ib Eichner-Larsen nævnte på DFFs repræsentantskabsmødet den 6. oktober 1984, umiddelbart efter Nordia 84, at vore færøske klubber var kede af at NORDIA 84 udstillingsresultaterne for de færøske udstilleres vedkommende overhovedet ikke har været nævnt i DFT under Nordia 84-resultatet. Det var min fejl og den beklagede "vi dybt for naturligvis skal deres resultater også med, da de færøske samlere også er under DFFs vinger, hvorfor vi her bringer vore færøske medlemmers resultater: (DFT nr. 8/1984, s. 459: NORDIA 84 - tilføjelse til resultatlisten): Sølv: Bronze:
Tak til
|
