Et portræt af generalsekretær Henrik Eis
Tom Plovst, der var redaktør af Danske Filatelistisk Tidsskrift beskrev i DFT nr. 7/1974, s. 215, Henrik Eis for samlerne: "Hvem er han så, denne høje, unge, dynamiske mand, alder 30 år, der er blevet valgt som leder af denne begivenhed? Personlig traf jeg ham første gang ved udstillingen DAFILA 73 i Odense. Det første indtryk: Hurtig i replikken, meget kvik og fantastisk godt inde i mange forhold vedrørende filatelien. Inden da havde jeg jo hørt en hel del om ham, nemlig da han med den meget utraditionelle opsatte samling "Posthistorie, Slesvig, Holsten og Lauenburg 1800-1864" gik hen og fik tildelt Postal History Society's guldmedalje, der for første gang blev konkurreret om i Danmark på Tåstrup og Omegns Frimærkeklubs frimærkeudstilling, afholdt i forbindelse med deres 30 års jubilæum den 13.-14. januar 1973".

Som "alle raske drenge" har Henrik Eis samlet frimærker, fra han var dreng - (gad vide hvad alle pjokkene lavede?), afbrudt en årerække, som det jo er meget almindeligt, for derefter igen at blive indfanget. Medlem af København Philatelistklub, Lyngby Frimærkeklub og Tåstrup og Omegns Frimærkeklub. Endvidere medlem af Bundesarbeitsgemein-schaften Schleswig-Holstein, S.S.P.D.: Den svenske studiegruppe for svensk postal dokumentation, Postal History Society, Inc., i USA samt medlem af det danske postmuseums konsulentstab (tidligere kaldet Postmuseets Venner), hvis øvrige medlemmer er Aage Tholl, Tage Buntzen, Hans Ehlern Jessen, Henning Kaaber, Ib Eichner-Larsen og Helge Witt. Eis har sammen med stempeludvalget under KPK, der som medlemmer tæller Hans Ehlern Jessen og Henning Kaaber, medvirket i flere meget instruktive artikler om stempler i forskellige udstillingskataloger. Interesserer sig i øjeblikket meget stærkt for posthistorie - er både Aage Tholl-inspireret og påvirket, det er jo ikke til at komme udenom, når man interesserer sig for posthistorie. Uanset alt dette, der hidtil har optaget Henrik Eis, så tror jeg, at man har fået valgt netop den mand, der er i stand til at stå som et fomuftigt bindeled imellem det danske postvæsen og de danske samlere. Vi ønsker held og lykke til med arbejdet" / Tom Plovst.

Henriks postale løbebane fremgik af P&Ts røde årbøger (fra den tid, hvor han var ansat i P&T):

Født 28.12.1943 i Dorf By i Dronninglund; indtrådt i Post&Telegrafvæsenet 16.08.1960; fagpr. I 1963: 88p; 01.09.1963 postmedhjælper; 01.09.1965 postassisstent i København Hovedtelegraf; Fagpr. II 1969: 56 p; 01.03.1970 overassistent i Generaldirektoratet; 19.12.1970 overassistent Kbh Rigstelefon; 1972 forstærkerprøven; 23.03.1972 overassistent Kbh Hovedtelegrafkontor; 01.06.1974 postkontrollør i Kbh Hovedtelegraf;, 01.09.1974 tjenestefrihed uden løn (ansat af Hafnia 76); ? tilbage i P&T igen; 01.09.1981 postinspektør i Generaldirektoratets Kvalitetskontor; i 1985 var han i Logistikkontoret. Fra 01.09.1985 orlov fra postvæsenet og ansat som generalsekretær ved vores næste internationale udstilling, Hafnia 87 indtil denne er afviklet.

Med sin første hustru, Brita Rung Frandsen fik Henrik fik en datter og en søn, Peter, der, som niårig i en fin lille postuniform, hjalp Henrik i forbindelse med de første fremstød for hafnia 76, bl.a. ved udstillinger i Aalborg og Aarhus (Aros 75). Eis blev på et tidspunkt skilt fra hende og ægtede Kirsten. Da han blev skilt fra hende ægtede han en kinesisk akupunktør, Guang Hua Hu; Henrik døde 30.06.2010, kun knap 67 år gammel.

Initiativrig generalsekretær for Hafnia 76
Henrik blev altså valgt til "Executive Vicepresident" (Administrerende Direktør) og Generalsekretær. Han havde et stort organisationstalent, var meget kreativ og noget af det første, han gjorde i sin egenskab af generalsekretær for Hafnia 76, var at udskrive en konkurrence om et logo for udstillingen med en førstepræmie på hele 2.500 kr., der var skænket af Danmarks Frimærkehandlerforening, hvis formand, direktør Kurt Ejler Jensen, sammen med udstillingskomiteens præsident, Tage Andreas Buntzen, Ingeniør Ricardo Emil Sundgaard fra P&T og overkontrollør Bjarne Bang-Sørensen fra P&Ts generaldirektorats Markedsføringskontor, skulle bedømme de indkomne forslag og finde det logo, som man gerne ville bruge. (Berlingske Tidende 24.08.1974). Der indkom 113 forslag.
    Vinderens forslag var indsendt af Sigurd Madsen, Ærøsgade 47, Odense, som derfor modtog førstepræmien på de 2.500 kroner. Det viste sig, at der var formelle vanskeligheder ved at benytte vinderforslaget, hvorfor man valgte at købe og viderebearbejde et forslag indsendt af tegner Bent Hansen, Lindholmsvej 6, 9400 Nørre Sundby:

Henrik igangsatte også produktionen af merchandise, der blev solgt til fordel for Hafnia 76. Som det kan være de fleste danske frimærkesamlere bekendt udgav det danske postvæsen frimærker med overpris til fordel for Hafnia 76: Miniblok I, II og III. Hafnia 76 benyttede herefter muligheden for at fremstille de såkaldte "Hafnia-mapper", hvoraf nogle indeholdt både miniark og detaljerede oplysninger om miniarkene. "Hafnia 76-mapperne", der også omfattede andre mapper, bl.a. med kopier af grønlandske og færøske posthistoriske dokumenter, blev alle solgt i et ganske pænt antal.

Kunstmedalje - Et HAFNIA 76-tilbud
Man tilbød endvidere samlerne, at de kunne være med til at financiere/støtte udstillingen ved at købe en smuk medalje, hvis salgsannoncetekst lød:

En international begivenhed markeres på mange måder. HAFNIA 76 - den første internationale frimærkeudstilling i Danmark - er foreviget ved en smuk kunstmedalje i bronze. Medaljen er tegnet af lb Eichner-Larsen, som før har vist sine kunstneriske evner for frimærkeverdenen. De udvalgte symboler er fremragende modelleret af billedhugger og medaljør på Den Kgl. Mønt Frode Blichfeldt Melff Bahnsen (28.08.1923-21.05.1983) som bl.a. også udformede de nye Dronning Margrethe-mønter (1973).

Medaljens revers viser frimærket og det karakteristiske danske stumme stempel som symbol for filatelien. Globen antyder den verdensomspændende hobby og faklen den flammende begejstring. Tilsammen udgør symbolerne et fint billede af den Internationale frimærkeudstilling og den flammende ildhu, som besjæler de mennesker, som hver på sin vis støtter HAFNIA 76. En kunstmedalje i ædelt metal (det var nu "kun" bronze - diameter: ca. 60 mm; tykkelse: ca. 4,2 mm; vægt: 110 g) er ikke nogen ufornuftig måde at vise sin begejstring på, især ikke, når den kun fremstilles i 5000 nummererede eksemplarer. De får chancen nu - prisen er 95.- kr. incl. moms og portofrit tllsendt.

Danske Filatelisters Fællesråd,
HAFNIA 76
Postbox 450
1505 København V.

Det fremgår ikke af Hafnia 76' regnskab, hvad udgiften til fremstillingen af kunstmedaljen var - ej heller hvor mange kunstmedaljer, der blev solgt (oplaget var 5000 stk.). Måske fordi det var Danske Filatelisters Fællesråd, der stod for salget.

K.V. Fullov. Foto: Toke Nørby. Kunstmedaljen i forsølvet bronze Karl Victor Herluf Fullov (1920-2002), som var sekretær i "Fællesrådet" - og var formand for udstillingskommiteen, efterlod en forsølvet bronzemedalje - uden navn, da han døde i 2002. Jeg fik lov til at købe den af sønnen Kurt Fullov, som jeg havde kontakt med i begyndelsen af 2015. Sønnen vidste ikke, hvorfor faderen havde fået den, men det har sandsynligvis været fordi han var formand for Hafnia 76's udstillingskommite. Det er lidt underligt, at den ikke var af forgyldt sølv, som Jesper Haffs kunstmedalje var (se nedenfor).

To kunstmedaljer, "HAFNIA 76, SØLV- og BRONZE medalje i originalæsker"
kom på auktion hos Bruun-Rasmussen.dk (auktion nr. BR1444-4191), hvor de i første omgang dog ikke blev solgt. Jeg havde min tvivl om at "sølvmedaljen" nu også var en sølvmedalje. Det lignede mere et forsølvet eksemplar af bronzemedaljen, idet man på Bruun-Rasmussens forstørrede afbildning af medaljen ikke kunne se lødighedstegn for sølv samt kunne se en lille grøn ir-plet, hvilket indikerede, at der var tale om en forsølvet bronzemedalje. Jeg bad derfor Torben Ringtved/BR, om at undersøge "sølv"medaljen nærmere og han gav mig ret i, at den var beskrevet forkert, så jeg undlod at byde. De to medaljer blev genudbudt (BR1448-4270), men til en lavere opråbspris: 100 kr. Nu bød jeg og vandt auktionen.

Gengivet med venlig tilladelse af Torben Ringtved, Bruun-Rasmussen Auktioner.

Bemærk den lille grønne ir-plet (bronze/kobber).

Jeg har ikke kendskab til andre forsølvede udgaver af bronze-kunstmedaljen.

Kunstmedaljen i sterlingsølv Medaljen i bronze var populær, men med 5000 eksemplarer blev markedet tilsyneladende mættet, da man den dag i dag ofte ser den til salg for en rimelig penge. Der blev åbenbart slået "enkelte" kunstmedaljer i sterlingsølv (samme dimensioner som bronzemedaljen: 60,2 mm i diameter, tykkelse: 4,2 mm tyk, vægt 100 g, lødighed "925 S" (der er stemplet i medaljen over Eichners navn på medaljens avers), og nogle af disse blev åbenbart forgyldt, og givet til "honoratiores". Når jeg sætter enkelte og honoratiores i gåseøjne, er det fordi jeg - indtil videre - gætter. Jeg har nemlig i kun eet tilfælde (ovenfor omtalte) set et forgyldt sølv-eksemplar, som - med navn graveret i kanten - var blevet givet til Jesper Haff, som tak for hans indsats for Hafnia 76: . Jesper var chef for Hafnia 76' tekniske afdeling og havde bl.a. ansvaret for at eksponaterne blev behandlet korrekt fra de kom til de blev returneret. Jeg kender ikke andre, der har fået et eksemplar i sølv eller et forgyldt sterlingsølv-eksemplar. Som det ses, har jeg ingen specifikke oplysninger om denne forgyldte sølvmedalje og kender ej heller oplagets størrelse. Jeg vil derfor være taknemmelig for yderligere oplysninger om medaljen.

Selve HAFNIA 76-"udstillingsmedaljerne" var bestemt et kapitel for sig
Da der skulle fremstilles medaljer til udstillingens udstillere, besluttede Henrik Eis og Knud Mohr, at vores 4 Rigsbankskilling fra 1851 skulle integreres i medaljerne på en eller anden måde. Samtidig skulle medaljerne laves i det metal, som FIP-udstillingsreglerne foreskrev, nemlig i guld, sølv og bronze. Henrik Eis tog derfor kontakt til guldsmedefirmaet Jens Asby og fik aftalt et møde med Asby. Jeg har været så heldig at få kontakt til Jens Asbys enke, Tove Hyllested, som - om det første møde med filatelisterne - erindrer:

"Knud Mohr og Henrik Eis (begge fra Kjøbenhavns Philatelist Klub) var meget ivrige i forbindelse med medaljernes tilblivelse, men det var måske kun i forbindelse med at fremskaffe en nøjagtig udgave af 4 Rigsbankskilling-mærket, som kunne danne model for det værktøj (stempel) der skulle fremstilles for at præge alle medaljerne.
    Jens arbejdede sammen med sølvsmed Karl Gustav Hansen, fra Hans Hansens Sølvsmedie. Jens, der i 1974 var initiativtager og stifter af "Fonden for Træer og Miljø" og kendte adskillige doktorer fra universitetsverdenen - (også folk som gik med deres doktorring). Jens har fremstillet mange meget store ringe, hvor ringskinnen var fleksibel - altså kunne tilpasses i størrelse, så den del af ringen må være hans ide".

Da Eis og Mohr præsenterede 4 RBS-mærket for Jens Asby, er det iøvrigt temmelig oplagt, at Asby straks så doktorringens Minervahoved omgivet af en laurbærkrans erstattet af det firkantede 4 RBS-frimærke.

Jens Asby. (1912-2003).	Karl Gustav Hansen. (1914-2002).
Gengivet med tilladelse af Tove Hyllested (Jens Asbys enke).

Vagn Lundø. (DFT nr. 4/1986, s. 147).

Vagn Lundø
som er en af Danmarks mest kendte frimærkeskribenter og som var redaktionschef ved "Holbæk Amts Venstreblad", løftede 01.08.1976 sløret for de specielle Hafnia 76-medaljer i sin frimærkespalte i avisen, idet han gengav dele fra en artikel fra "Forbrugsforeningsbladet", oktober 1976 med medaljeoplysninger fra Kjøbenhavns Guldsmedelaugs fagblad:

"885 MEDALJER - (der ikke er medaljer) SKABT I GULD- OG SØLVSMEDE-TEAMWORK
To danske guldsmedier gik sammen og skabte helt ny medaljetype. Takket være et lykkeligt samarbejde mellem to danske guld- og sølvsmedier, JENS ASBY + HANS HANSEN, kunne præmietagerne blandt deltagerne i den internationale frimærkeudstilling HAFNIA 76, (Bella Center, København), drage hjem med en form for medaljer og udmærkelser, som aldrig før var set ved den slags lejligheder. Da de to kendte virksomheder havde fået den store opgave overdraget, var de straks blevet enige om, at 885 medaljer lige var det, de IKKE skulle lave. De ville blot havne i 885 skuffer til glæde for ingen.

Enighed var der også straks om arbejdsdelingen: Hans Hansen Sølvsmedie i Kolding havde Karl Gustav Hansen med verdensry som sølvtøjs- og smykkeformgiver, og hos Jens Asby i København sad den gamle stadsguardeins barnebarn, sølvsmeden Christian Frederik Heise (16.03.1909-09.04.1979), som var en af landets mest omhyggelige og teknisk dygtige modelguldsmede. Altså gik Karl Gustav Hansen i kreativitets-tænkeboksen (ved Genfersøen i Schweiz), og nedkom med to "anti-medalje"-ideer og de nødvendige tegninger. De blev sendt til Christian Frederik Heise, som fremtryllede de nøjagtige modeller.

Siden mødtes de og diskuterede detaljer. Hvorpå produktionen af HAFNIA 76-præmierne blev afviklet af de to smedier i skøn samdrægtighed.

Medaljer, der kan bruges.
Hvordan ser en ærespris ud, som er en medalje og alligevel ikke er det? Jens Asby + Hans Hansens nyskabelser inden for genren kan ses her. Den egentlige medalje er det første danske frimærke, 4 Rigsbankskilling fra 1851, minutiøst gengivet i naturlig størrelse, 19 x 19 millimeter, i guld, forgyldt sølv, sølv eller bronze. Men ikke alene er medaljerne ikke traditionelt runde, men kvadratiske - de var også indarbejdet i objekter, SOM KUNNE BRUGES: I brevpressere og utraditionelle fingerringe".

"Brevpresser"
Bronze- og forsølvet bronzemedalje var en bronzeklods med vægt mellem 402 og 413 g og med dimensionerne 5,3 × 5.3 × 1.88 mm. Henrik Eis, der "dirigerede orkesteret", fik en prøve til godkendelse. Det var tydeligt, at medaljevaleuren, der var nedfældet i en udsparing af klodsen var punktsvejset fast, hvilket kan ses af de "elektriske forbrændingspunkter", som punktsvejsemaskinen efterlod på siden af bronzeklodsen:

Henrik Eis' prøve af bronzeklodsen.

Mærker fra punktsvejsningen.

Det er lidt pudsigt, at der i omtalen i avisartiklen om medaljerne, anføres, at medaljene blev fremstillet i "guld, sølv, forgyldt sølv, forsølvet metal eller bronze". Jeg er ikke klar over, hvad man mente med "forsølvet metal"?

Sven Anker Hansen

Handelsgartner Sven Anker Hansen fra Brørup (10.02.1921-29.04.2010) Før og under min redaktørtid for DFT var jeg tit på udstillinger, hvor jeg havde medbragt mit uundværlige Pentax Spotmatik SP spejlreflekskamera og fotograferede både frimærker og samlere. Da jeg begyndte at skrive om vores frimærkemedaljer gennemgik jeg Hafnia 76-resultatlisten for at se, om jeg kendte en modtager af en bronzemedalje, så jeg kunne få lov til at fotografere den. Jeg bemærkede, at min fra talrige udstillinger gode bekendte Sven Anker Hansen fra Brørup havde fået en sådan og spurgte hans enke, om jeg måtte låne den for at fotografere den. Det måtte jeg gerne og det viste sig, en af deres døtre kun boede 500 meter fra vores bopæl i Aarhus, så jeg lånte medaljen og kan vise den herunder. Jeg fotograferede Sven Anker på en udstilling, hvor han var kommet i snak med en kollega. Guldsmedebladet der i tiden omkring Hafnia 76, havde adresse i Kolding, var da redigeret af redaktør Bendix Bech-Thostrup (03.07.1922-05.06.1995), som var bibliotekar i Aarhus. Han beskrev bronzemedaljen som en praktisk brevpresser til skrivebordet. Bronzemedalje-brevpresserens bagside gav klar besked om formål og fremstillere: Jens Asby og Hans Hansen:

Sven Anker Hansens Forsølvede bronzemedalje.

"Atypiske" bronzemedaljer
Jeg har ikke fundet ud af, hvorfor to af de fem "brevpressere", jeg har, har forgyldte frimærker i stedet for forsølvede ditto. Der var ingen medaljegrad med betegnelsen "forgyldt bronze". Der var dog heller ikke navneplader i de to brevpresser, og da de var blandt de medaljer som jeg overtog fra Henrik Eis' enke, anser jeg jeg dem for "medaljeprøver" på linie med den viste "brevpresser" med det påsvejsede skilt: "H. Eis / Prøve".

Tre lidt atypiske medaljer uden navneplade.

Hafnia 76-medaljerne til de højere bedømte eksponater
I ædelmetal blev der fremstillet "frimærker" i sølv og guld til ædelmetal-ringene (guld- og sølvringene). Selve medaljerne var strengt taget "kun" 4 RBS-mærkerne i guld, sølv eller bronze, men ved montage på ringe/i brevpressere fik de et unikt udseende. Ved fx sølvmedaljerne var ringene lavet i sterlingsølv med påsat sølvfrimærke, også i sterlingsølv. Det var en sådan ring, jeg modtog for mit eksponat: "30-øres provisional stamps 1955/1956".

Hafnia 76-juryen: Der var i alt 33 internationale dommere, tre juryelever samt tre kvindelige sekretærer. De danske dommere var: Folmer Østergaard, Tage Buntzen, Jørgen Gotfredsen, Hans Ehlern Jessen, Infred Bindel, Sven Lund, Slavomir Kaiser, Erling Bendtsen og Helge Witt. Juryens tre sekretærer: Anne Haff, Bodil Hansen og Annette Jessen.

"Lille-" og "Stor Guld". Den viste "store guldring" er den, der af "Fællesrådet" blev givet til Henrik Eis som tak for hans veludførte arbejde for Hafnia 76. Forskellen på "Lille Guld" og "Stor Guld" er tydelig. På den store guld er den lille margen om frimærket øget fra "ingenting" til 1,3 mm. Vægten af ringen er derfor også forøget - fra ca. 25 g til ca. 29 g.
Af de mange udstillere, der hjemtog medaljer, nævner jeg kun navnene på de danske.
Æresklassen De 11 udstillere, heriblandt Dansk Post- og Telegrafmuseum, der var i æresklassen, modtog hver en "Lille Guld" - med en påsat diamant. Hvor diamanten er påsat, ved jeg ikke, da jeg ikke har set en sådan ring. Jeg har heller ikke oplysninger om diamantens størrelse (karat).(Foto mangler!!!Tjek evt. kilder).	Prix D'Honneur 100 Andersen, Stig. With Special Award no. 5: Porcelænsfrugtskål fra Danmarks Filatelist-Union. "Stor Guld" var lavet af 18 karat guld (vægt ca. 29 g) og der blev uddelt i alt 23 fingerringe i "Stor" Guld. Der var ingen danske eksponater i konkurrenceklassen, der modtog en "Stor" Guld. "Lille Guld" var lavet af 18 karat guld (vægt ca. 25 g). Der blev uddelt i alt 61 "Lille Guld", men kun fire danske udstillere opnåede "Lille Guld". Det var: 102 Andersen, Christian. 130 Geill, Torben - with Special Award No 21. 211 Wiegand Hansen, Svend - with Special Award No 29. 444 Orbán, Ferenc.

En "Lille Guld" blev solgt på online-auktion hos Bruun-Rasmussen i 2014. (Vurderingen var endda noget under, hvad man kunne forvente for en guldring i den finhed/vægt). Fingerringen samt pengeclipsen blev givet til den svenske udstiller Per-Anders Erixson (04.01.1930-16.07.2013). Gengivet med tilladelse af Torben Ringtved, Bruun-Rasmussen. Pengeclipsen er beskrevet på min side om Hafnia 87-udstillingen.

Forsølvet Bronze var brevpressere med et forsølvet 4 RBS - bronze indsat. Der blev uddelt i alt 167, hvoraf 18 blev givet til danske udstillere: 114 H. Herholdt Jensen. 116 O. Pedersen. 119 Hansen, Svend Anker. 121 Klottrup, Niels. 137 Hansen, Erik Hvidberg. 141 Sørensen, F. A. 152 Kjærulff-Schmidt, S. 201 Sarøe, Jørgen. 205 Larsen, H. 206 Nielsen, Arne. 236 Olsen, T. 336 J. Østerlin. 405 Jesper Haff. 414 Arne Kjeldsen Larsen. 458 Ib Kristensen. 459 C. Jensen. 601 B. S. Jensen. 709 Carl Erik Jørgensen.

Bronzemedalje var brevpressere med et bronze-4 RBS indsat. Der blev uddelt i alt 97 bronzemedaljer, hvoraf 20 blev givet til danske udstillere: 111 Poul Magleby. 120 S. Jensen. 123 Per Fabricius Jensen. 124 C Laursen. 150 K Petersen. 153 Steffen Hartby. 210 C Holm Petersen. 239 K. V. Fullov. 344 E. Schenstrøm. 358 Viggo Lauritzen. 409 H. Tramsen. 626 L. Gotfredsen. 741 J. Jensen. 1216 Thomas Høiland. 1223 K. Vraae. 1254 B. Lund. 1260 J Rosenlund. 1414 Erik Hvidberg Hansen. 1428 Max Meedom. 1432 O. Pedersen. Diplom 881 A. Nielsen. 883 Jørgen Jørgensen.

En sølvmedalje blev solgt hos Thomas Høiland i 2005,
men hvis den var, fik jeg ikke noteret.

Gravering af navnene!
Den samlede ordre til de to guld-/sølvsmedier lød på hele 885 præmier, og ordren blev færdig til tiden - et bevis på et godt samarbejde mellem Hafnia 76 og medaljeleverandørerne. Præmierne kunne af gode grunde dog ikke færdiggøres helt før udstillingen sluttede - da der skulle graveres navne i medsljerne og juryen ikke kunne oplyse navnene før ved juryarbejdets afslutning, der fandt sted to dage før afslutningsceremonierne.
    Selv ikke de mest effektive og bedst samarbejdende guld- og sølvsmedier magtede at håndgravere over 800 for danske gravører mere eller mindre uvante navne på udstillere fra 54 forskellige lande, i løbet af blot 48 timer. Det havde man taget højde for og i første omgang "nøjedes" man med at få graveret navne i de ca. 30 store guldmedaljeringe, der i alt skulle udleveres. De resterende godt ca. 850 præmiemodtagere måtte så få deres guld-/sølv- og bronzepræmier eftersendt - MED POSTEN.

Palmares
fandt sted i BellaCenter lørdag, den 28. august 1976 og udstillere, dommere, kommissærer, udvalg etc. mødtes til en herlig middag med efterfølgende præmieoverrækkelse af de største præmier. Derefter "kaffe og kage" og efterfølgende dans til godt ud på aftenen. Eis og hans medhjælpere havde gjort det godt - også når man ser regnskabet for Hafnia 76: Et overskud på godt 2 mill. kroner!

Der var travlhed på "gulvet" ved Palmares'en. En veltilfreds Karlo Lindskog og
Libyens kommissær, Mr. Siala (med det sorte overskæg) havde tydeligvis en fortræffelig aften.

Men det sluttede ikke her
Hafnia 76 inviterede efterfølgende lørdag, den 04.09.1976, alle hjælperne til et "Farwel do"-arrangement med middag og underholdnings- og danseorkester: Papa Bues Viking Jazz Band med Bjarne "Liller" Petersen.

Et par unge "Hafnia 76-medarbejdere"! Inga på 31 og Toke på 33 år.
Gengivet med venlig tilladelse af Jørgen Jørgensen, KPK.

Hafnia 76 provinsudvalg
Jeg vil afrunde denne beretning om Hafnia 76' medaljer med en lille omtale af min "indsats" før og under udstillingen. Jeg "arbejdede" (gik til hånde) nogle dage under udstillingen i Hafnia 76s sekretatiat, hvor jeg skulle vejlede publikum, der måtte ønske en vejledning eller som gerne ville have svar på filatelistiske spørgsmål. Henrik Eis havde fået lavet medarbejderbadges, hvor det anvendte prægestempel, der bandt fotoet til pappet, var JKE-gruppens (Jessen, Kaaber og Eis stempelprøvegruppe) prægestempel, normalt beregnet til gruppens prøvningsbeviser for ægthedsprøvede stempler! Dymostrimlen med "Minichef" satte jeg selv på, da jeg konstaterede at nærmest samtlige badgeindehavere på Hafnia 76, var "chef" for et eller andet!

Pigerne i sekretariatet syntes vist ikke helt om den betegnelse, for i løbet af nogle få timer havde de fremskaffet en efter deres mening mere korrekt badge - nu kun med navn.

Provinsudvalgsmedlemmernes indsats
Af DFT nr. 8/1974, s. 252, fremgår det, at man havde fundet frem til en række frimærkesamlere (bosiddende "Vest for Valby Bakke"), som kunne gøre en indsats for Hafnia 76. De såkaldte regionale kommitteer omfattede bl.a. samlere fra 06-området, og til hver af disse personer leverede Hafnia 76s Generalsekretariat en kasette med 24 lysbilleder, som udvalgsmedlemmerne skulle vise i de forskellige klubber i deres regi.

Udvalgsmedlemmerne i mit område, der dengang gik under betegnelsen "06-området", bestod af Olaf Stær, Irma Edslev og mig selv, og i perioden 19.02.-31.03.1976 holdt jeg fem foredrag om Hafnia 76, baseret på Hafnia 76-lysbillederne:

19.02.1976: Hinnerup Frimærkeklub.
11.03.1976: Ebeltoft Frimærkeklub.
16.03.1976: Grenå Frimærkeklub.
30.03.1976: Randers Frimærkeklub.
31.03.1976: Jysk Filatelistklub og Aarhus Philatelistklub (fællesarrangement).

Klubberne tog, så vidt jeg erindrer, ganske positivt imod foredragene.

Regnskabet
blev offentliggjort 23.02.1978, og af det fremgik det, at Hafnia 76 havde givet et flot overskud, selv om fx generalsekretariatet havde kostet 1.244.400 kr., men i betragtning af det samlede resultat, må det vist siges, at Henrik havde været pengene værd. Medaljerne, som jeg interesserer mig for, havde kostet 460.600 kr. og medarbejderfesten havde kostet 180.000 kr. - alt i 1976 penge.

Det er lidt pudsigt, at der tilsyneladende mangler en indtægtspost, nemlig "Skovlunde-Aarhus Første flyvningen", der fandt sted den 11.10.1975 i forbindelse med AROS 75-udstillingen (se beskrivelsen af denne), men det kan være, at indtægten herfra er slået sammen med den lignende Aalborg-Skovlunde-Flyvning, som Henrik havde arrangeret først, og som fandt sted 26.10.1974 i forbindelse med Aalborg Filatelistklubs 50-års jubilæumsudstilling.

Det er svært at se med 2021-øjne på de indtægter og udgifter, og generalsekretariatet, Henrik og hans team havde kostet en pæn del penge, bl.a. fordi Hafnia 76 skulle afholde to års lønudgifter til bl.a. Henrik. Men der var stor tilfredshed med regnskabet og Eis' indsats, så "Fællesrådet" gav, "både i ord og gerning, udtryk for sin fulde tilfredshed, såvel - og mere officielt - over for P&T's øverste ledelse, som over for ham selv, bl.a. ved at tildele ham udstillingens største anerkendelse: Den store guldring. Eis har for sin indsats fra mange sider modtaget megen ros både før, under og efter HAFNIA; det taler for sig selv". (DFT nr. 5/1977, s. 121).

Tak!

En stor tak til Vagn Lundø, fhv. redaktionschef på Holbæk Amts Vensteblad og en af Danmarks mest berømte frimærkeskribenter. Han har stadig sit store arkiv med frimærkeoplysninger, som han har stillet til rådighed for mig. I Vagns arkiv er der bl.a. "Hafnia Nyt"; der blev udsendt et nummer hver eneste dag under udstillingen og nr. 8 fra fredag, den 27. august 1976, omtaler bl.a. udstillingens specielle medaljer. Vagns arkiv rummer også Karlo Lindskogs enorme samling af "tryksager" udgivet af og i forbindelse med Hafnia 76.

Desuden en stor tak til landskabsarkitekt Tove Hyllested, Frederiksberg, enke efter guldsmed Jens Asby, for god hjælp med oplysninger om Hafnia 76-medaljernes tilblivelse.