The 2004 Philadelphia Stamp Exhibition, 01.-03.10.2004

Udstillingen,
der blev afholdt i Valley Forge Convention Center King of Prussia, Pennsylvania, var åben fra fredag 1.10. - søndag 3.10.2004. Det var i forbindelse med vores amerikanske NORDIA 01-udstilling, at jeg var blevet inviteret til at deltage i PNSE-udstillingen i 2004, hvilket jeg tog imod med stor glæde. Min berøringsflade med amerikanerne var, siden NORDIA 01 stille og roligt blevet større og til min - men også til flere amerikaneres store tilfredshed - ved jeg positivt. Som Knud Mohr sagde til mig på et tidspunkt: "Du er vist ikke til at komme udenom, når det gælder dansk deltagelse i udstillinger i USA". Heldigvis var der også andre danskere, der "kom i ilden" ved nogle af de store udstillinger, bl.a. Washington 2006, som havde deltagelse af adskillige danskere.

Da jeg havde fået den officielle invitation til at indgå i juryen på PNSE 2004, bookede jeg fly og selv om jeg havde nogle tåbelige problemer med rejseselskabet Travelocity (p.g.a. flere af deres fejl), lykkedes det mig at komme til Philadelphia og indgå i juryen. Fejlene betød bl.a., at jeg ikke fik hotelværelse den sidste dag i Philadelphia og af Travelocity blev opkrævet og betalte lidt over hundrede dollars for meget. Langt om længe "gav" Travelocity "sig", men ville kun refundere 100 $ - HVIS jeg brugte dem til en flybestilling hos dem inden for det næste år, hvilket jeg naturligvis gjorde vrøvl over, da jeg ikke kunne se, at jeg nogensinde skulle bruge dem igen. Jeg fik INTET ud af at klage "hele vejen op" i Travelocity, så jeg brugte "enhver lejlighed" til at klage over selskabet - uden det ringeste resultat: De var ragende ligeglade med mig! og jeg fik aldrig, hvad de skyldte mig. "Pis mig i øret", som Bertel Haarder mange år senere sagde i dansk fjernsyn!, men det var nu ikke i frustration over Travelocity at Bertel Haarder gav denne svada. Det var lang, lang tid før Travelocity kom på Trustpilot!

Jeg kom dog frem og blev godt modtaget og behandlet af gode venner, specielt af Alan Warren og hans hustru Lorraine, der gæstfrit tilbød mig, at jeg kunne overnatte hos dem den sidste nat. Desuden fik jeg en meget fin behandling af Roger Schnell, som ikke havde glemt sin HAFNIA 01-tur.

Roger Schnell var en af Paul Nelsons venner og jeg mødte både Paul og Roger på NORWEX 90 i Oslo, hvor jeg fik mit Aarhus Kalundborg-eksponat "nedsablet" af den tyske teamleader Wolfgang Diesner - se mine erindringer om NORWEX 97-udstillingen (som endnu ikke er skrevet færdig, men det kommer!) hvor Knud Mohr bl.a. udstillede det af den københavnske frimærkehandler Kurt Jensen fra et dødsbo "fjernede" berømte brev, så Kurt Jensen endte med at blive ekskluderet af Frimærkehandlerforeningen.

Paul havde nogle år tidligere i vores mailkorrespondance fortalt mig om Roger og bedt mig om, på HAFNIA 01, at "tage mig lidt af" Roger Schnell, hvis det var muligt for mig. Og det var det faktisk. Jeg var generalkommissær og skulle sørge for flere typer gæster, primært kommissærerne og deres eventuelle følge, men også sørge for andre deltagere. HAFNIA 01 havde indhentet tilbud på bl.a. de større arrangementer, såsom udflugter og diverse kommissærfrokoster/middage og jeg havde fået et antal "fribilletter", som jeg kunne give til venner af dansk filateli, hvis jeg følte, at der var personer, som vi i forvejen ikke havde taget hensyn nok til. HAFNIA 01 havde forhandlet sig til et vist antal billetter til de forskellige arrangementer, så der var betalt for det hele, da jeg fik udleveret adgangsbiletter til forskellige events.
    Nu var Roger Schnell en vidt kendt og anerkendt filatelist, udstiller og dommer i USA, og selv om jeg kun havde talt med ham noget kort på NORWEX 97, havde jeg intet problem med at invitere ham og hans hustru til nogle af vores HAFNIA 01-arrangementer. Det passede i den grad Roger Schnell, der besøgte HAFNIA 01 som privatperson og da han og hans hustru kom ind på hotellet direkte fra lufthavnen, løb han lige i armene på mig og jeg kunne sige, at hans kone omgående skulle gå ud til bussen, der holdt uden for hotellet, så hun kunne tage med på den dametur, som min hustru, Inga stod for arrangementet af.

Roger blev så overladt til sig selv, hvilket han var særdeles begejstret for, så han tog direkte til udstillingen i BellaCenter via vores shuttle bus. Senere inviterede jeg dem med til jury- og kommissærmiddagen ved at stikke et brev med to billetter ind under deres hotelværelsesdør, for jeg havde ikke tid til at finde Roger på HAFNIA 01.

Dette havde Roger ikke glemt, da jeg kom til "The 2004 Philadelphia National Stamp exhibition (PNSE)", hvor han var juryformand og han lagde ikke skjul på, at hans oplevelser på HAFNIA 01 havde været noget, der havde passet ham og fruen særdeles vel.

Men tilbage til PNSE-showet.

Roger Schnell, Mark Lorentzen ("vores" Peer Lorentzens søn) samt Geoffrey Noer, der havde et fremragende færøeksponat.

Toke og Arnold Sorensen, der samler DWI og som taler glimrende dansk. Der var ret varmt i lokalet, så det var godt med en kold øl :-)

Geof's eksponat blev, da han udstillede, bedømt meget højt og han har en hjemmeside, hvor jeg håber, at han en dag vil vise sit eksponat, så vi kan glæde os over de objekter, han i tidens løb fik samlet: Geof's hjemmeside. Imidlertid satte han sit eksponat til salg 21. marts 2018 hos det tyske auktionsfirma Heinrich Köhler: Geof's Færø-eksponat.

Jeg gik sammen med Roger Schnell ved bedømmelsen af eksponaterne og som det åbenbart var kutyme i USA bedømtes alle eksponater af alle, hvilket gav nogle "lidt" varierende bedømmelser, som skulle justeres inden det endelige resultat blev offentliggjort.

Et "irritationsmoment" var, at nogle af eksponaterne lagde "beslag" på et stort antal rammer. Adskillige eksponater havde ni rammer og når vi bedømte dem, var vi tilbøjelige til at bedømme de 5-6 første rammer og så overspringe de sidste mest fordi der var gentagelser i de sidste rammer eller også var materialet ikke af samme høje standard som det i de første 5-6 rammer. Det nævnte jeg over for Roger, som gav mig ret, men sagde, at der vist ikke var nogle bestemte regler for antal af rammer.

Om søndagen var der jury-kritik af eksponaterne og Mark Lorentzen, som havde to et-rammes eksponater, havde meddelt mig, at han ikke ville være tilstede, så jeg "slappede af" og koncentrerede mig om Alan Warrens (Cachet vairties for the Bering Issues), Geoffrey Noer's (Faroe Iselands Mail 1870-1947) samt et par finske, som jeg var blevet bedt om at kommentere, så det var en overraskelse, da Mark trådte ind ad døren og jeg blev nødt til at sige, at jeg ikke havde "nået" at forberede mig - særdeles pinligt og ret utilgiveligt af en gæstedommer. Imidlertid "reddede" Roger Schnell situationen, da det, Mark havde udstillet var noget, Roger vidste noget om i forvejen, så han havde set grundigt på Marks eksponater og foreslået hvilke point, vi skulle give dem. Men selv om det var træls at komme i den situation, var det helt min egen skyld. Jeg kunne godt have ofret de to eksponater lidt tid.

Mark var imidlertid godt tilfreds med både bedømmelsen samt det, Roger Schnell sagde, så jeg kunne koncentrere mig om nogle andre eksponater, hvor der - efter min opfattelse var et par mindre uklarheder og misforståelser, hvilket Roger Quinby, der er ekspert i Finland, gav mig medhold i, da jeg forklarede mine synspunkter. Roger Quinby er Finlands-specialist. Desuden kunne jeg give udstillerne et par råd, som de sagde, at de var tilfredse med. For øvrigt solgte Mark sine eksponater, bl.a. på Postiljonens 194. auktion i 2009.

Der var også handler- og andre stande på udstillingen, bl.a. den blandt dansk-amerikanere meget velkendte Jay Smith, som gerne vil købe dansk materiale, men da han skal leve af det, bød han - efter min ringe mening - ikke det store for det, hvilket er forståeligt.

SCC-stand med Roger Glenn Schnell (21. november 1935-23. juni 2012), Alan og Gordon Morrison - og Bonnie og Jay's stand. (Gordon Calvin Morison (1. juli 1930-5. maj, 2021) var præsident for NORDIA 2001 i Tucson).

Det var en god udstilling og jeg fik talt med en hel del medlemmer fra Scandianain Collectors Club, også medlemmer, jeg havde korresponderet med før udstillingen.

Piet Hein
Det var lidt forbavsende at konstatere, at der udenfor udstillingsbygningen var anbragt et ca. 1 m stort superelipseæg på en gedigen sokkel. Der var en inskription på fundamentet, men jeg glemte at notere teksten. Imidlertid oplyser Anni Knudsen (http://www.piethein.com), at ægget var Hotel Scanticon Valley Forge Hotel & Conference Centers varemærke, men jeg ved ikke, om ægget stadig er der.

Man er jo samler. Jeg har en såkaldt "prik" med maritime- og/eller postale bronzeeffekter, så da jeg et par måneder før PNSE-udstillingen fandt et bronzebrevindkast (med en vægt af 3,6 kg!) på eBay, spurgte jeg Alan, om han nok engang ville gøre mig en tjeneste og modtage den med posten, samt opbevare den indtil jeg kunne hente den i forbindelse med PNSE 2004! Det gjorde han med glæde og han skulle naturligvis heller ikke have udlæg for mig, så det var en simpel sag.

Jeg havde forudset, at min kuffert ville blive gennemrodet i lufthavnen, når deres metaldetektor bimlede pga. den store mængde metal. Jeg var lige ved at berolige manden ved skanneren og sige, at den ikke var "ladt", men da en sådan "morsomhed" let kan misforstås, undlod jeg.

Jeg måtte dog forklare, hvad det var, men da der var "forklarende tekst" på den (Envelopes) og efter alle mulige og umulige undersøgelser, - om den var "farlig" - besluttede de sig for at stemple kufferten OK og sendte den til flyet. Så jeg fik den med hjem uden problemer! og den hænger på væggen bag mit skrivebord og har gjort det siden 2004.

Huskatte
Lorraine og Alan Warren havde et stort træhus i flere etager i et meget smukt kvarter og de havde "Stars and Stripes" på en skrå flagstang ved siden af hoveddøren. De havde ingen børn, men flere "inde"-katte og fortalte, at de havde haft flere katte, men at nogle af deres katte var blevet kørt ihjel i kvarteret. Da jeg var der, var der tre katte og Alan advarede mig og fortalte, at de ikke kunne lide fremmede. Det passede også på nær en enkelt kat, som de kaldte "PB" eller "Poor Boy", en gulligt farvet hankat. Den havde fået sit ene bagben amputeret efter at være kørt over af en bil i kvarteret, men Alan havde forbarmet sig over den og havde taget den med hjem hvor den blev plejet, så nu boede den permanent hos dem. Den kunne ikke komme op ad trappen ved egen hjælp, og tog imod min hjælp, når jeg løftede den op over trappetrinet, så jeg fik en god ven!

Desværre havde den samtidig med ulykken mistet noget af sin evne til at holde sig ren, så Lorraine måtte hjælpe den mere end nok andre ville have gjort. Alan kaldte den også for "Pooper-Boy" ("lorte-knægt"), men katten var ligeglad!

En stor tak til Lorraine og Alan for et meget hyggeligt og behageligt ophold. (Desværre gik Lorraine bort 02.09.2017).

"Alan's Sanctuary" med logoet for Scandinavian Collectors Club, USA, på skærmen.