Pernilles Saga - Tunø - Pernille - 1981

Tunø - et weekendmål - © 2019- - Toke Nørby

oldline

Bandholm 27 - Nr. 34: S/S "Pernille"
Efterfølgende er et nostalgisk tilbageblik til den tid, hvor min familie og jeg sejlede i de danske farvande i vores 27 fods Bandholm sejlbåd: S/S "Pernille".

Pernille
S/S "Pernille" af Kaløvig
Foto: Erik Kühnau.
Om sommeren i årene 1978-1993 befandt min kone og jeg os ombord på en 27 fods sejlbåd af typen Bandholm 27 fra det nu nedlagte danske Bandholmværft på Lolland - og indtil vores to piger blev så gamle, at vi mente det forsvarligt, at de kunne være alene hjemme i en kortere periode, var de med. Vi havde købt båden som "samlesæt" fra værftet i efteråret 1977, og efter en vinter, der gik med at aptere båden, blev hun søsat i foråret 1978: S/S "Pernille", registreringsnummer: BA27-34.
    Vi lærte i de efterfølgende år Danmark at kende fra søsiden og vi har senere glædet os over alle minderne fra vores sejlture. Nogle er mere mindeværdige end andre, men i 15 år havde vi faktisk ikke en eneste rigtig dårlig sejleroplevelse - ud over de sædvanlige hårdtvejrs-sejladser, som ingen sejler slipper for.

Større sejlbåd?
I 1991-92 var vores døtre så gamle, at de bestemt ikke ville med på vores sommertogter, og de klarede sig fint alene i vores hus i Skødstrup. Min kone og jeg havde allerede i de sidste par år talt om, at båden var for lille - vi var blevet lidt mageligere og kunne godt tænke os en lidt større båd end vores Bandholm på 27 fod. Desuden havde vi i de sidste par år ofte talt om, at motoren, der var en indenbords Volvo Penta MD5A på 7,5 heste, var for lille. Vi havde i 1992 dog haft båden i 14 år og klaret os udmærket med den lille motor.

Vi talte nu også om, at hvis vi skulle skifte til en større båd, kunne vi kun få råd, hvis vi solgte vores sommerhus - og det ville vi ikke. Derfor skrinlagde vi planerne om større båd og beholdt både båd og sommerhuset. Vi havde også talt om, at det måske snart var på tide at "gå i land" og vende tilbage til sommerlivet i sommerhuset, og vi blev enige om snart at sælge sejlbåden, hvilket vi gjorde i sommeren 1993, og vendte tilbage til at feriere i vores sommerhus ved Begtrupvig på Mols.

oldline

Tunø - et yderst populært weekendmål
Da vi begyndte at sejle (i 1978) var Tunø havn en skygge af det, den er i dag. Billederne herunder må være taget omkring 1978, hvor "pakhuset" tv stadig var der og hvor man kan se, at hele inderbasinet endnu ikke var udbygget med broer. Fartplanen viser også, hvordan man modtog og afsendte post via Kalundfborgbåden i rum sø:

tunø1978
Tunø havn ca. 1978. Udsnit fra postkort. Bemærk pakhuset i v. side.
Her fik vi lov at grille etc. når vejret ikke var så godt.
fartplan1978
Fartplan fra 28.05.-30.09.1978, sat fast med nu rustne
tegnestifter på pakhuset.
tunø1978
Tunø havn ca. 1990. Lidt "grynet" udsnit fra postkort.
Sådan så havnen ud i de sidste par år, vi sejlede.

Havnepenge!
Tunø Havn var og er stadig ikke med i den såkaldte frihavnsordning, hvor sejlere fra frihavnene gratis kan ligge i nogle dage i andre frihavne. Grunden er indlysende: Der er ikke var så mange sejlere/fiskere hjemhørende på Tunø, at disse ikke kunne betale tilstrækkeligt til at drive Tunø Havn; slet ikke så meget, som havnepengene kan give. Jeg husker ikke, hvad vi betalte om dagen for at ligge i havnen, men det var vist omkring 40-50 kr. pr. døgn i 70'erne/80'erne - for en 27 fods båd som "Pernille".

oldline

postmester
Villy Holm Kjeldsen.
22.03.1916-03.01.1993.
Vi har oplevet to af Tunøs havnekaptajner: Først Villy Holm Kjeldsen og derefter Ole Nordahl Olesen - begge er de forlængst stedet til hvile på Tunø Kirkegaard.

postmesterVilly Kjeldsen var samtidig gåredejer og postekspeditient, ansat fra 01.01.1942 på postekspeditionen på Tunø, der allerede 15.08.1865 var blevet oprettet som brevsamlingssted underlagt Korsør. Den første brevsamler var Ole Rasmussen Holm, ansat fra 29.12.1894. 08.04.1875 var Tunø blevet underlagt Kalundborg; 01.10.1902 underlagt Aarhus og 01.05.1921 omdannet til postekspedition. Nu skulle man formode, at der kom postuddannet personale til kontoret, men det fungerede fint med lokale folk, der ikke havde en postuddannelse. Tunø var ikke af en sådan størrelse, at der fordredes en stor postbemanding. 01.04.1938 skiftede postekspeditionen navn til Tunø Kattegat og blev 01.12.1979 underlagt Odder Postkontor. 28.05.1990 blev postekspeditionen nedlagt og erstattet af en postbutik hos købmanden, Tunø Købmandsgård. (Kilder: Danmarks Posthuse 1624-1989, KPK samt Tunø Lokalarkiv ved Karl Bernhard Johansen, 03.06.1932-31.08.2016).

Jeg var medlem af "Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Tunø" i den sidste del af vores sejlertid og har arkivets årsskrifter 1983-1993, men bidrog ikke med oplysninger til skrifterne.

Omtalte Ole Rasmussen Holm blev 11.11.1892 gift med Andrea Andersen og de fik en datter, Kirstine Rasmussen Holm, der 22.10.1915 blev gift med August Jørgen Kjeldsen. De fik en søn, Villy Holm Kjeldsen, født 22.03.1916 og som 01.01.1942 blev postekspeditør på postekspeditionen på Tunø. Han nåede at bestride stillingen i mere end 50 år. Han døde 03.01.1993.

"Postmester"
Det var meget typisk, at personen, der styrede posthuset i mindre samfund, blev kaldt "Postmester", da han fungerede som lederen af posthuset og dets andre ansatte. Det var også tilfældet med Villy Kjeldsen, som det fremgår af dødsannoncen.

Jeg forsøgte flere gange at komme til at tale med ham om hans arbejde, men sjældent har jeg oplevet en mere fremmedsky person. Han ville dog godt sælge mig et par af sine postkort, men mødte jeg ham på gaden uden for postekspeditionen, kiggede han sky væk, lod som om fuglene i træerne fangede hans opmærksomhed og han ville på ingen måde tale med mig.

Ole Nordahl Olesen
havne-ole"Havne-Ole", som jeg kaldte ham, da vi havde en Ole, dog med efternavnet Elbrønd, som vi sejlede med, var havnekaptajn i den sidste tid af vores sejlertid, hvor vi besøgte Tunø - jeg har ikke undersøgt, hvornår han afløste Villy Kjeldsen. Erik KŁhnau og jeg kom på "talefod" med Havne-Ole og han huskede vores navne fra gang til gang. Jeg havde hele tiden i baghovedet, at jeg skulle huske at fotografere ham, men jeg fik aldrig muligheden, så fotoet er venligst udlånt af Tunø Lokalarkiv/Karl Johansen.

I begyndelsen gik han midt på eftermiddagen rundt ved bådene i Havnen og markerede sin tilstedeværelse ved at slå let til forpulpittet med en træpind, så sejlerne kunne betale havnepenge. Det gik som regel lidt langsomt, da sejlerne var flinke til at inviterede Havne-Ole på en øl, og når der var røget en 5-6 stykker indenbords, var Ole ikke længere ædru, hvilket man både kunne se og høre. Problemet var naturligvis, at Ole var meget vellidt, en hyggelig og selskabelig anlagt person, som havde svært ved at sige "nej". Opkrævningen af havnepenge blev derfor lavet om, så sejlerne selv skulle gå op til Oles kontor og betale. Det fungerede selvfølgelig meget bedre og Ole kunne uden problemer nyde en eller to eftermiddagspilsnere uden risiko for at falde i havnen eller på anden måde havarere. Ole Olesen blev født 06.10.1937 og døde 03.03.2003, 66 år gammel.

Postforbindelsen til omverdenen
Den smukke post- og Passagerbåd "Tunø", sejlede normalt een gang om dagen fra Tunø ud til Kalundborgbåden, som stoppede op ud for havnen og hvor posten (og evt. passagerer?) så blev omladt i rum sø. Nu går færgeruten mellem Tunø og Hou med en alm motorbåd beregnet til formålet.

På syd-molen var der, da vi sejlede på Tunø, et pakhus, som vi sejlere, i tilfælde af dårligt vejr, fik lov at sidde i og spise vores aftensmad. Det var altid meget hyggelige kom-sammen-middage og jeg husker, at der i dette pakhus stod et mystisk instrument, som var et hjemmebygget medkanisk tågehorn. Jeg bad Havne-Ole om at få lov til at købe det, men det gik ikke, sagde Havne-Ole, hvad skulle man ellers tude med, hvis det blev for tåget. En skam, for det var temmelig specielt og det er svært at forestille sig, at det har været i brug i "moderne tid".

oldline

Flaskerne
De øboer er/kan være nogle spøjse personer - jeg kommer lige i tanker om en historie, som jeg var vidne til på Tunø og som siger noget om (nogle) af de mandlige beboerne: Vi var seks Kaløvigere, der efter en Fyn Rundt-sejlads spiste frokost i Tunø havn på tilbagevejen fra turen. Da vi havde spist gik vi en lille tur op i byen og Erik "LP" Andersen sagde, at han godt kunne tænke sig at være præst på Tunø, for der kunne da ikke være så mange at begrave! To lokale damer i 50 års alderen, som gik næsten ved siden af os, standsede og den ene sagde, at "der er kun var halvt så mange at begrave, som I tror, der er". "Jamen, hvordan det?", spurgte vi. "Jo", sagde damen, "her begraver vi kun kvinderne. Mændene hælder vi tilbage på flaskerne!"

Jeg synes nu ikke, at det var udpræget, men Havne-Ole kunne som sagt godt lide en pils og sagde sjældent "nej tak", når sejlerne bød på en sådan. Det betød bl.a, at Havne-Ole af sikkerhedsmæssige grunde ikke måtte gå rundt på bådene i havnen efter havnepenge, men at sejlerne skulle komme op til hans kontor og betale. (Bådene kunne i travle periode godt ligge fortøjet uden på hinanden i flere lag).

Billede fra oldline

Tunøs udbyggede havn
Jeg har ikke tal på de gange, hvor vi (flere fritidssejlere fra Kaløvig) sejlede i "gåsegang" (det hedder nu vist i flotille) til Tunø fredag eftermiddag/aften for at hygge os med fællesspisning og ren afslapning den udvalgte weekend. Der var normalt altid en del KBL-sejlere, der havde fået den samme fremragende ide, og de sejlere med de hurtige både var flinke til at brede sig lidt rigeligt, når de ankom tidligt og kunne finde en fortøjringsplads i havnen, så vi mindre både fik lov til at kunne klemme os ind mellem dem. Det var der ingen, der tog anstød af.

Jørgen P, der havde en Drabant 33 (Victoria), tilbagelagde altid distancen Kaløvig-Tunø noget hurtigere end Pernille gjorde. KŁhnaus 30 fods Drabant "Ofelia" var også hurtigere end vores 27 fods båd, så vi kom ofte (altid!) lidt senere til Tunø end de andre. Pyt, de var som sagt flinke til at gøre plads til os, så vi kunne komme igang med det, det handlede om: At hygge os. Når vi fik lov til at kile os ind mellem et par både, kunne vi efterfølgende få en brobajer og tale om "strabadserne" - hvis der var noget specielt at tale om, og der var altid nogle ting at tale om, fx hvor mange marsvin der havde boltret sig i vandet i nærheden af vores både. Det var vi gode til:

bro
Lige ankommet til "smørhullet"
 
frokost
Erik: "Hva' vil du ha'?" - "Måske skulle jeg først finde min kam!"
 
bro
Man kan fornemme, at hyggen står ned i stænger :-)
 
frokost
"Knap også en op til mig, tak!"
 

Kontakt til ungerne
Vi sørgede også for at holde kontakt med ungerne derhjemme, når vi holdt weekend "på søen". De var enten alene hjemme eller også blev de passet af S-mor og i stedet for at gå op og bruge telefonen på land, tog jeg samtalen hjem over Lyngby Radio via vores VHF. Det kostede normalt en minimumstakst på 3 min.= 16,80 kr.

kupon

23.08.1981 var en søndag og jeg tog samtalen midt på eftermiddagen kl. 15.02, så det har helt sikkert været for at sige til ungerne, at de skulle rydde op og have noget spiseligt parat til os alle, når vi var hjemme igen ved ca. 19-20-tiden.

Billede fra oldline

En nyere Tunbo! - Erland Rasmussen
Erland var i mange år en af vores gode sejlervenner. Han havde en fiskekutter og var, som jeg, medlem af Kaløvig Bådelaug. Han var murermester i Studstrup og var blevet engageret af Skov- og Naturstyrelsen, som det hed i 1986, hvor restaureringen / vedligeholdelsen af Kalø Slotsruin påbegyndtes og selv om Erland for længst er gået på pension pågår der stadig restaurering / vedligeholdese af de gamle bygninger.

Erland mistede sin hustru Doris for efterhånden mange år siden og flyttede til Tunø for her at tilbringe sin pensionisttilværelse. Her har han fundet sig godt til rette og nyder stadig at fiske - selv om der efterhånden ingen fisk er mere, siger han (2018). Der er derimod mange hummere og i hans husstand har man indført, at der kun må serveres hummer 2-3 gange om ugen!

slotsruinen
Erland under arbejdet på Slotsruinen.
Foto 1986: Skov- og Naturstyrelsen.
dorado
Dorado (guldmakrel)
Dog ikke fanget ved TunÝ!
tun
En pæn tun!
Heller ikke fanget ved TunÝ!
Tak til Erland for lån af fotos.

Billede fra oldline

Back - 30.12.2019 - Email

Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional