| Bandholm 27 - Nr. 34: S/S "Pernille" Efterfølgende er et nostalgisk tilbageblik til den tid, hvor min familie og jeg sejlede i vore danske farvande i vores 27 fods Bandholm sejlbåd: S/S "Pernille".
Vi lærte i de efterfølgende år Danmark at kende fra søsiden og vi har senere glædet os over alle minderne fra de ture. Nogle er mere mindeværdige end andre, men i 15 år vi havde faktisk ikke en eneste rigtig dårlig oplevelse - ud over de sædvanlige hårdtvejrs-sejladser, som ingen sejler slipper uden om. Vi solgte båden i 1993, og vendte tilbage til at feriere i vores sommerhus i Begtrupvig på Mols.
I sommeren 1985 gik turen igen til det sydfynske, og også dette år lagde vi søvejen ind omkring Søby på Ærø for at hilse på Arthur, ejeren af Søby Motor- og Skibsværft. Vi sejlede videre til Ærøeskøbing, der har en fin moderne marina og hvor man kunne fornøje børnene med is, men også underholde dem med minigolf - det mest dødsyge spil, man kan tænke sig, men ungerne syntes, at det var sjovt og vi fik uden problemer et godt grin ud af vores fælles anstengelser for at få flest point - ungerne vandt, da jeg havde "glemt sigtekornet" hjemme! Efter et par dage i Ærøeskøbing sejlede vi videre og overnattede i Marstal, hvor jeg havde fornøjelsen af at hilse på en gammel bekendt, brugsuddeleren Arne Pedersen, som senere, efter sin pensionering, flyttede til Kerteminde og skrev bøgerne "Kronologisk oversigt over Kertemindes historie" i 1996 og "Kerteminde Posthistorie" i 1997. Min kone og jeg ville også gerne besøge Marstals Søfartsmuseum, og selv om ungene ikke udviste den store interesse, syntes de alligevel at det var sjovt at se alle disse maritime sager, hvoraf nogle lignede dem, jeg havde hjembragt fra vores tidligere ture. "Minipernille" på Springtur! Troense Træskibsværft - Jacobsens Plads - Troense - Taasinge
Vi havde ikke tænkt at blive ret lang tid i Svendborg, men ville gerne sejle stille og roligt videre, men inden ville jeg gerne kigge forbi et af Danmarks få tilbageværende træskibsværfter: Det blev, efter en lang virksomhed med flere pauser, geetableret i 1974 af skibsbygger Michael Kiersgaard: Troense - træskibsværft, og der var i begyndelsen stor interesse for at bevare gamle træskibe og at bygge nye. Men alt godt får en ende og allerede omkring 1985 - samme år som vi havde besøgt værftet - indstillede værftet sine bygninger for sidste gang.
Det kunne jeg jo ikke sådan lige, og min kone syntes ikke at vi skulle sejle tilbage efter det, så igen brugte jeg mine kontakter inden for Dansk Filateli og ringede til Arne Dahl (som var en af spidserne inden for Dansk Filateli og som jeg havde været sammen med ved mange møder mm). Han ejede VVS-firmaet G H Dahl & Søn i Svendborg, og ville gerne hjælpe med at hente det og sende det hjem til Skødstrup! Kiersgaard accepterede, at der kom en mand efter tryklejet og Arne Dahl brugte nogle timer på at hjælpe mig, men ville ikke have andet end sine reelle udgifter dækket - jeg mindes dog, at jeg betalte lidt ekstra, så han havde til et par flasker vin. Så han sendte tryklejet hjem til Vinrosevej og sendte mig en regning:
Jeg var lidt ked af, at han måtte køre tre gange - hvorfor husker jeg ikke, men vi kunne ikke lade være med at more os over, at han syntes, at fragten "fanme var dyr"! - i dag - i 2018 - er der jo en del andre forhold i postvæsenet, som man må undre sig over! Jeg fik aldrig spurgt Kiersgaard, hvad den type propel hedder og jeg fik heller ikke taget nogle billeder af ham og stedet, så da jeg ca. 20 år senere begyndte at skrive om vores oplevelser, fandt jeg Anne-Margrethe Kiersgaard på "nettet". Hende sendte jeg en mail 07.04.2014 og spurgte om hun kender/kendte skibsbygger Michael Simonsen Kiersgaard, da jeg gerne ville have hans tilladelse til at bruge et par billeder, som han tydeligvis havde taget. Hun svarede et par timer senere: "Jo, jeg kender Michael - vi har vaeret gift snart i 30 aar! Han siger, at du er velkommen til at bruge billeder. Hans mailadresse er xxxxxx, hvis du har brug for andre oplysninger" Alle tiders. Herligt med så god hjælp. I 2017 tog vi på en nostalgisk tur (i bil) til det sydfynske og Langeland for bl.a. at gense et par steder, vi havde besøgt som sejlere. Her kørte vi også forbi Jacobsens Plads, men de nuværende ejere var åbenbart ikke begejstrede for turister, jf. et skilt, der forbød uvedkommende at gå ind på pladsen, så det respekterede vi. Men jeg kunne godt genkende stedet, selv om vi i 1985 var kommet fra søsiden. I 2017 var der blevet dannet en forening til pladsens bevarelse - Foreningen Jacobsens Plads, men der gik kun få år, før foreningen måtte opgive planerne om genrejsning af Jacobsens Plads som maritimt historisk miljø. Pladsen blev i 2020 solgt for 2 millioner kr. til erhvervsmanden Steen Lorenz Hansen og firmaet H&L Wind. Fremtidsplanerne er ikke kendt af mig. Tak |
Back - 22.02.2018/13.03.2022 - Email
 |
|
