Bandholm 27 - Nr. 34: S/S "Pernille"
Efterfølgende er et nostalgisk tilbageblik til den tid, hvor min famile og jeg sejlede i vore danske farvande i vores 27 fods Bandholm sejlbåd: S/S "Pernille".
S/S "Pernille" af Kaløvig
Foto: Erik Kühnau. |
I sommerhalvårene 1978-1993 befandt min kone og jeg os ombord på en 27 fods sejlbåd af typen Bandholm 27 fra det nu nedlagte danske Bandholmværft på Lolland - og indtil vores to piger blev så gamle, at de kunne være alene hjemme, var de med. Vi havde købt båden som samlesæt fra fabrikken i 1977, og efter en vinter, der gik med at aptere båden, blev hun søsat i foråret 1978: S/S "Pernille", registreringsnummer: BA27-34.
Vi lærte i de efterfølgende år Danmark at kende fra søsiden og vi har senere glædet os over alle minderne fra de ture. Nogle er mere mindeværdige end andre, men i 15 år vi havde faktisk ikke en eneste rigtig dårlig sejleroplevelse - ud over de sædvanlige hårdtvejrs-sejladser, som ingen sejler slipper for.
Større sejlbåd?
I 1992 var vores døtre var så gamle, at de bestemt ikke ville med på vores sommertogter, og de klarede sig glimrende alene i vores hus i Skødstrup. Min kone og jeg havde allerede i et par år talt om, at båden var for lille - vi var blevet lidt mageligere og kunne godt tænke os en lidt større båd end vores Bandholm på 27 fod. Desuden havde vi i de sidste par år ofte talt om, at motoren, der var en indenbords Volvo Penta MD5A på 7,5 heste, var for lille. Vi havde i 1992 dog haft båden i 14 år og klaret os med den lille motor.
Vi talte dog også om, at hvis vi skulle skifte til en større båd, kunne vi kun få råd, hvis vi solgte vores sommerhus - og det ville vi ikke. Derfor skrinlagde vi planerne om større båd og beholdt både båd og sommerhuset. Vi havde også talt om, at det måske snart var på tide at "gå i land" og vende tilbage til sommerlivet i sommerhuset - vi blev så enige om snart at sælge sejlbåden, hvilket vi gjorde i sommeren 1993, og vendte tilbage til at feriere i vores sommerhus ved Begtrup Vig på Mols.
Søby, Ærø - igen, igen
Sommeren 1992 blev således vores sidste sæson med længere togt, og vi syntes, at vi ville slutte af i det sydfynske, som vi kendte "som vor egen bukselomme". Selvfølgelig måtte jeg sige "farvel" til Arthur Jørgensen, værftsejeren i Søby, og sige tak for god snak med meget mere gennem de ca. 10 somre, hvor vi havde været "et smut" til Søby. Så i sommeren 1992 satte vi igen kursen mod Søby.
Søby Havn
Der var midt/sidst i 1980'erne blevet bygget en lystbådehavn øst for den gamle havn i Søby. Lystbådehavnen var blevet finansieret af EU-midler, tilskud fra Fyns Amt, Ærø Kommune og Søby Havn selv. Havnemester Brian Groth Hansen oplyste i 2013, at de første to broer blev indviet i foråret 1987 og de næste to kom til i 1989, og som det ses på nedenstående billede, var der nu plads til MANGE mindre både i forhold til havnen tidligere.
Søby Havn 1991. (Gengivet med venlig tilladelse af Palle Abramsson, Søby).
Vi anduvede havnen nogle dage efter vi havde forladt Kaløvig, og fortøjede mellem pæle i den nye lystbådehavn. Denne sidste gang, hvor jeg hilste på Arthur Jørgensen, vil blive omtalt i et andet kapitel om vores sejlertogter her på min hjemmeside. Min kone og jeg havde besluttet, at vi nok kun ville blive en enkelt, højst to dage i Søby, så jeg gik op for at se, om jeg kunne træffe Arthur, straks vi ankom. Men denne lille historie handler mere om en anden person og et andet værft i Søby, nemlig:
Knud "Ellehøj" Kristian Knudsen (f. 23.11.1916 - d. 27.08.1998)
Lige ved havnen - sådan husker jeg det - lå en bygning med et motorværksted, der så ud til at være mere eller mindre lukket, men der stod en mand, som jeg faldt i snak med. Han præsenterede sig som Knud "Ellehøj". Han hed Knudsen til efternavn, men sagde, at han aldrig blev kaldt andet end Knud "Ellehøj", da hans motorfabrik lå på Ellehøjvej: Motorfabrikken Ellehøj v / Knud Kristian Knudsen.
I Marine engines in Denmark kan man se, at "Motorfabrikken Ellehøj v/Knud Knudsen, Ellehøj", i perioden 1946-1957 producerede omkring 80 stk. 2-takts benzinmotorer - desværre har jeg ikke kunnet finde et billede af en sådan motor. Han havde også arbejdet bl.a. for Søby Værft. Da jeg talte med ham i 1992 var han 76 år gammel og tydelig pensionist. Hans søn, Henning Knudsen, overtog i øvrigt værkstedet midt i firserne.
Knud "Ellehøj". (Foto/Henning Knudsen).
|
Søby Motorfabrik og Staalskibsværft A/S.
|
Jeg fortalte Knud "Ellehøj" om min forbindelse med Arthur og om mine interesser for maritime effekter, som jeg morede mig med at restaurere om vinteren. Knud "Ellehøj" gik ind på sit kontor og kom tilbage med en bog: "Søby Motorfabrik og Staalskibsværft A/S 1931-1991" og viste mig billedet fra 1938 på side 26 - hvor han selv var med:
Ca. 1938. Arthur Jørgensen står som nr. 5 fra venstre og Knud "Ellehøj" står yderst til højre.
Gengivet med venlig tilladelse af Palle Abramsson, Søby.
Han spurgte, om jeg kendte bogen, men det gjorde jeg ikke. En jubilæumsbog uden ISBN-nummer for værftet i Søby var åbenbart ikke omtalt mange steder. Knud "Ellehøj" spurgte derefter. om jeg ville have bogen. Det protesterede jeg imod, og sagde, at den skulle jeg da forsøge at købe i stedet, men Knud "Ellehøj" insisterede, selv om han var med i bogen. Jeg fik det indtryk, at han var lidt knotten på Arthur, der, i følge tidligere direktør for Søby Værft, Palle Abramsson, var ekspert i at få andre til at danse efter sin fløjte.
Jeg havde - som sagt - selv mødt Arthur i de sidste mange somre og havde faktisk et fint, men selvfølgelig ret overfladisk kendskab til ham. Jeg ville betegne ham som en absolut selfmade mand med god humor ("hyggelig filur"). Han var altid yderst imødekommende og venlig overfor mig, når jeg "kiggede forbi".
Penta U-21
Knud "Ellehøj" spurgte derefter, hvad det var, jeg søgte af maritime ting og jeg husker, at han trak på smilebåndet, da jeg sagde skibsskruer - specielt dem med vendbare blade! Sådan en svend havde han ikke, men han havde en ældgammel ubrugelig svensk Penta påhængsmotor! Jeg spurgte ham, om jeg måtte købe den og hvad den skulle koste. "Ingenting", sagde han, "Der er hul i motorblokken, og den kan ikke repareres". For min skyld var det underordnet, at der var hul i motorblokken, da jeg kun ville restaurere den til "pynt". (Jeg sætter med vilje ordet "pynt" i gåseøjne, da jeg ikke var sikker på, hvordan min kære hustru ville reagere, når jeg kom med "vidunderet". Men jeg kunne simpelt ikke lade være med at takke "ja" til Knud "Ellehøjs" venlige tilbud).
En Penta U-21 vejer en bagatel af 40 kg, så jeg fik "lange arme", da jeg bar den ned til båden. Min kære hustru løftede begge øjenbryn og spurgte lettere sarkastiskt, om den skulle monteres på agterpulpittet som andre sejlere gør, når de har deres påhængsmotorer med til deres gummibåde, men jeg fik da lov til at pakke den ind i aviser og plastiksække og anbringe den i vores sejlbåds "depot for maritimt ragelse", som min kone kaldte hundekøjen! Jeg vil give hende ret i at mange af de mærkelige effekter, jeg har hjembragt gennem de 15 års sejleri, lignede noget, katten har slæbt hjem, når jeg kom med det - men når jeg har fået effekterne restaurerede og stillet til pynt i vores arbejdsværelse, er hun alligevel godt tilfreds og glæder sig også over mange af de mærkelige og usædvanlige martitime ting, jeg har fundet.
Jeg må indrømme, at jeg siden har beskæftiget mig med andre ting end Penta'en, så den blev først restaureret i 2015-16. En af grundene var, at der manglede nogle dele på motoren - de kom først til ca. 2002, 10 år efter, at jeg fik Penta'en af Knud "Ellehøj", idet jeg da fik hele to ret så ukomplette motorer foræret af en finne - mod at betale fragten. Den mest intakte ud af tre motorer er fotograferet i min garage for nogle år siden - se billedet herunder til venstre.
For nogle få år siden begyndte jeg så at adskille de tre motorer og rense de enkelte dele. Det var et større arbejde, som nu er færdigt, og her - efter ca. 25 år (!) - kan jeg præsentere min egen restaurerede motor. Den kommer aldrig i gang, da alle tre motorblokke, jeg har/har haft, var gennemtærede, og de enkelte motorer manglede en stump hist og her, men det betød ikke noget, da jeg kunne sammenstykke stumperne til een hel motor. De, der kender de rigtig gamle Penta-påhængsmotorer, ved, at hele "benet" er bronze og som man kan konstatere, er den ganske dekorativ efter restaurationen.
Knud "Ellehøjs" Penta.
Næsten komplet, men defekt. |
Original Penta-manual.
(Det anførte motornummer er ikke min Pentas nummer). |
Knud "Ellehøjs" gamle Penta U-21 - færdigrestaureret.
T.v.: Et færdigrestaureret "ben" fra en anden Penta U-21. |
Download af manual til Penta U-21
Er du interesseret i en kopi af ovenfor viste manual, kan du hente en PDF-version, som fylder godt 4 Mb, her:
Penta U-21 Manual
Svanesang
Jeg så aldrig Knud "Ellehøj" igen, men har mange gange sendt ham en venlig tanke, når jeg har puslet med Penta'en eller læst om Søby Værft i bogen, jeg fik af ham. Jeg har derimod i 2003 talt med hans søn, Henning Knudsen. Han har venligst givet mig supplerende oplysninger. Som skibsværftsinteresserede sikkert ved, blev der i 2006 udgivet en ny og udvidet udgave af bogen om Søby Værft med uddrag fra første udgave, og med tilføjelser m.m. af "P. Rolandsen", som tidligere direktør på Søby Værft Palle Abramsson brugte som pseudonym, da han var medarbejder ved bogen (oplyst af Palle Abramsson i 2013).
Tak for hjælp med oplysninger/illustrationer m.m. til:
1. Henning Knudsen, Søby. Søn af Knud "Ellehøj".
2. Palle Abramsson, Søby. Tidligere direktør i Søby Værft.
3. Brian Groth Hansen, havnemester i Søby Havn (2013).
4. Erik Kühnau, Løgten. (Billedet af S/S "Pernille").
Referencer
1. Søby Motorfabrik og Staalskibsværft A/S 1931-1991. Af Jørgen Bjørngren, DJ. Udgivet af Søby Væft. Uden ISBN-nummer.
2. Søby Værft AS 1931-2006. Af Jørgen Bjørngren, DJ, og P. Rolandsen. Udgivet af Søby Væft A/S 2006. ISBN 87-991555-0-8.
3. Marine engines in Denmark.
|
