Bandholm 27 - Nr. 34: S/S "Pernille" Efterfølgende er et nostalgisk tilbageblik til den tid, hvor min famile og jeg sejlede i vore danske farvande i vores 27 fods Bandholm sejlbåd: S/S "Pernille".
Vi lærte i de efterfølgende år Danmark at kende fra søsiden og vi har senere glædet os over alle minderne fra de ture. Nogle er mere mindeværdige end andre, men i 15 år vi havde faktisk ikke en eneste rigtig dårlig sejleroplevelse - ud over de sædvanlige hårdtvejrs-sejladser, som ingen sejler slipper for. Vi solgte båden i sommeren 1993, og vendte tilbage til at feriere i vores sommerhus i Begtrupvig på Mols.
Større sejlbåd? Vi talte dog også om, at hvis vi skulle skifte til en større båd, kunne vi kun få råd, hvis vi solgte vores sommerhus - og det ville vi ikke. Derfor skrinlagde vi planerne om større båd og beholdt både båd og sommerhuset. Vi havde også talt om, at det måske snart var på tide at "gå i land" og vende tilbage til sommerlivet i sommerhuset - når nu pigerne aldrig ville med os, og vi blev så enige om snart at sælge sejlbåden - hvad vi så gjorde i sommeren 1993.
"Gudruns Krambod"
Inden besøget havde jeg fået at vide af hans hustru, Gudrun, at der ikke var noget til salg fra samlingen, da Karls hukommelse ikke var så god som i gamle dage. Det var bestemt ikke noget problem, og jeg havde taget et par relevante postkort med til ham - som tak fordi jeg måtte besøge ham og se hans store samling. Dem blev han heldigvis glad for. Hans hustru Gudrun - Gudrun Emilie Thorvig, (01.07.1928-02.02.2012) havde iflg. Karl og Gudruns dater Kirsten Thorvig Kjeldsen, Hadsten, i 1982 etableret en forretning lige ved havnen: "Gudruns Krambod", som var velforsynet med antikviteter/nipsting. Effekterne kom mange steder fra. Hun købte også både fra lokale og fra rejsende, som leverede forskellige effekter til hende. Svenske sejlere anløb ofte Ballen havn på deres vej mod danske havne, og jeg husker en svensker, som, da jeg besøgte "Kramboden", kom ind og spurgte Gudrun: "Får jag krama deg?" til vores allesammens morskab.
Både min hustru og jeg skulle naturligvis se, hvad Gudrun kunne friste os med. Der var mange ting i "Gudruns Krambod", som ikke interesserede mig, da jeg "var til" det postale og maritime. Min hustru faldt ikke for noget i Kramboden, erindrer hun, men jeg havde spottet et aflangt lukket "rør" af kobber og hvor der var i den ene ende var et skruelåg i messing: "En færøsk postkasse, der havde siddet ved adgangsvejen til et færøsk landsted", fortalte Gudrun mig - og så var den solgt :-) "Færøsk landpostkasse".
"Ballen Smedie og Maskinværksted" Allerede inden den første gang, vi anløb Ballen, havde jeg planlagt at aflægge Maskinfabrikken et besøg. Vi befandt os jo i en tid, hvor udskiftningen af de store, tunge glødehovedmotorer/semidieselmotorer, til små dieselmotorer, var i fuld gang og alle de gamle skruetøj med vendbare propeller blev udskiftet med faste propeller. Ikke fordi disse propeller var ringere end de vendbare skruer, men teknikken ved fremdrift af båden var nu væsentlig anderledes pga gear, hvormed man kunne skifte omløbsretningen af propellen. Jeg var indstillet på at samle nogle repræsentanter for de forskellige propeltyper og så beskrive dem på et eller andet tidspunkt. Da jeg kom til Maskinfabrikken, lå der en lille vendbar propel lige inden for døren til værkstedet og jeg spurgte en mand, der åbenlyst var tilknyttet maskinfabrikken, om jeg kunne købe propellen. Det havde han ikke noget imod, men sagde, at det vist var bedst, at jeg spurgte "mester" selv, når han kom om en lille halv times tid. "Fint", sagde jeg. Jeg venter gerne - og gik en tur ned til havnen. Da jeg kom tilbage, var "mester" kommet, men han var på ingen måde interesseret i at sælge nogle af de ting, jeg havde lagt til side fra hans loft - måske synes han, at jeg gik for tæt på ham. Han var dog interesseret i at høre om mine interesser og han tøede tydeligvis op, da jeg fortalte ham om min interesse for Ballen som overfartssted mellem Samsø og Kalundborg.
Da vi skiltes, sagde Bent: "Ha' det pænt", "Hvad?", sagde jeg. "Ja, Ha' det pænt", gentog Bent og jeg svarede: "Tak i lige måde". Jeg tog afsted med "uforrettet" sag, dvs. at jeg ikke det år fik købt nogle maritime effekter af Bent. Pyt - min hustru og jeg havde allerede talt om, at vi godt kunne anløbe Ballen på et senere tidspunkt, hvilket vi gjorde allerede året efter, og så kunne jeg jo spørge igen.
Da vi året efter igen kom til Ballen, erfarede jeg, at hans hustru var afgået ved døden. Trist. Bent kunne kende mig igen og inviterede mig på en "Gammel Dansk" i privaten, hvor vi talte om vores fælles interesser. Jeg fik denne gang lov til at bytte mit koøje med en udrangeret vendbar skrue fra en 10-hestes SABB-motor. Andet havde han ikke lyst til at "gå af med". På dette tidspunkt interesserede han sig ikke specielt for de gamle forordninger/plakater. Det var sidste gang, jeg så ham og jeg erfarede for nylig, at denne driftige og initativrige mand var afgået ved døden i 2017 i en alder af 82 år. Bent afhændede sin fabrik i 2006 til John Carøe Jensen, og nåede således fortjent at nyde sit otium i godt 10 år. Oplysninger og foto af Bent er gengivet med venlig tilladelse af Gitte Charlotte Schaloffsky. |
Tak for hjælp med oplysninger/illustrationer m.m. til: |