Pernilles Saga - Archimedes: Svensk Påhængsmotor fra ca. 1921

fra Prof. Ingemar Engberg, Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet

© 2018- Toke Nørby

Bandholm 27 - Nr. 34: S/S "Pernille"
Efterfølgende er et nostalgisk tilbageblik til den tid, hvor min familie og jeg sejlede i vore danske farvande i vores 27 fods Bandholm sejlbåd: S/S "Pernille".

S/S "Pernille" af Kaløvig
Foto: Erik Kühnau.

I sommerhalvårene 1978-1993 befandt min kone og jeg os ombord på en 27 fods sejlbåd af typen Bandholm 27 fra det nu nedlagte danske Bandholmværft på Lolland - og indtil vores to piger blev så gamle, at de kunne være alene hjemme, var de med. Vi havde købt båden som samlesæt fra fabrikken i 1977, og efter en vinter, der gik med at aptere båden, blev hun søsat i foråret 1978: S/S "Pernille", registreringsnummer: BA27-34.
Vi lærte i de efterfølgende år Danmark at kende fra søsiden og vi har senere glædet os over alle minderne fra de ture. Nogle er mere mindeværdige end andre, men i 15 år vi havde faktisk ikke en eneste rigtig dårlig sejleroplevelse - ud over de sædvanlige hårdtvejrs-sejladser, som ingen sejler slipper for. Vi solgte båden i sommeren 1993, og vendte tilbage til at feriere i vores sommerhus i Begtrupvig på Mols.

Større sejlbåd?
I 1992 var vores døtre var så gamle, at de ikke ville med på vores sommertogter, og de klarede sig glimrende alene i vores hus i Skødstrup. Min kone og jeg havde allerede i et par år talt om, at båden var for lille - vi var blevet lidt mageligere og kunne godt tænke os en lidt større båd end vores Bandholm på 27 fod. Desuden havde vi i de sidste par år ofte talt om, at motoren, der var en indenbords Volvo Penta MD5A på 7,5 heste, var for lille. Vi havde i 1992 dog haft båden i 14 år og klaret os med den lille motor.

Vi talte dog også om, at hvis vi skulle skifte til en større båd, kunne vi kun få råd, hvis vi solgte vores sommerhus - og det ville vi ikke. Derfor skrinlagde vi planerne om større båd og beholdt både båd og sommerhuset. Vi havde også talt om, at det måske snart var på tide at "gå i land" og vende tilbage til sommerlivet i sommerhuset - vi blev så enige om snart at sælge sejlbåden, hvilket vi gjorde i sommeren 1993, og vendte tilbage til at feriere i vores sommerhus ved Begtrup Vig på Mols.

Efter at vi var blevet "landkrabber" igen i 1993 og i årene herefter, har jeg brugt nogen/meget tid på at beskrive alle de maritime "herligheder", som jeg fik slæbt hjem og siden restaurerede fra vores sejlture i de 15 år, vi sejlede. Det har jeg haft meget stor fornøjelse af, selv om det meste for andre ligner noget, som "katten har slæbt hjem" :-)

Archimedes-påhængsmotor
På siden Penta U-21 har jeg beskrevet, hvorledes jeg fik to gamle Penta-påhængsmotorer sendt til instituttet, så jeg kunne samle en hel Penta U-21. Da de ankom til instituttet med fragtmand fra Finland, så min medarbejder, prof. Ingemar Engberg (se lidt herunder), at jeg baksede de to motorer ind i min bil, og fortalte mig efterfølgende, at han havde haft to gamle Archimedes-motorer. Den ene duede ikke, så den havde han droppet i skærgården ved sit sommerhus ved Säljö/Karlskrona.

Fra medlemsblad for Dansk Sejlskibsrederi-Forening 1935.

Men, den anden lå stadig på loftet i hans sommerhus og han spurgte, om jeg var interesseret - det var jeg selvfølgelig, hvorfor han ville få sin søn Urban til - ved lejlighed - at tage den med til Danmark. Fint, mange tak, sagde jeg. Jeg kunne nok have svært ved at købe en sådan efter datidens annoncer.

Bertil Ingemar Engberg (01.03.1935-16.09.2005)
Jeg fortæller gerne lidt om de personer, der har ydet mig hjælp på den ene eller anden måde i forbindelse med min maritime interesse, og Ingemar skal naturligvis ikke være en undtagelse: Ingemar blev født i Lund, Sverige, den 1. marts 1935. Han erhvervede den medicinske kandidateksamen fra Lunds Universitet, og blev ansat på "Avdelning för Fysiologi", Göteborgs Universitet.

1. juli 1972 blev Ingemar ansat som professor på Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet. Han introducerede eksperimentel neurofysiologi som et forskningsområde - et område, som lever videre på Aarhus Universitet den dag i dag gennem hans tidligere kolleger og studenter.

Ingemar Engberg og Steen (Torben) Nedergaard i deres Faradaybur.
Foto: kontorelev Jane Kirkegaard Petersen, Fysiologisk Institut.

Jeg havde ikke specielt meget med Ingemar at gøre, men jeg kunne godt lide at høre ham fortælle. Han var en utroligt vidende mand med en meget stor parat- og almenviden og han var altid villig til at dele sin viden med tilhørere. Han påstod, at han forsøgte at tale dansk, men det blev kun til "svansk", Med de internationale gæster i hans laboratorium var engelsk det daglige sprog. Og det beherskede han til fuldkommenhed med et meget stort ordforråd, som han elskede at fremføre med en fin Oxford-accent.

Han var klar over, at jeg - foruden at interessere mig for det maritime - også samlede på frimærker/posthistorie. Ingemar havde en stor aflang "skotøjsæske" med såkaldte "Request-cards" og da han gik på pension i 2000 og skulle rydde op/ud i sine mange papirer, spurgte han om jeg var interesseret i hans mange "Requests for reprints" fra 60'erne og 70'erne, hvilket jeg også sagde "ja, tak" til. Da jeg skulle hente kortene/brevene, lå der en bakkelitrulle på samme hylde og jeg pegede på den og sagde "Mary had a little lamb"! hvilket fik Ingemar til at smile og sige: "Nå, du kender historien om Edison-fonografen!"

Hvad er "Request for Reprints"?
Når en medarbejder havde fået publiceret en artikel i et videnskabeligt tidsskrift, fik forfatteren ofte forespørgsler om kopier af artiklen. I 60'erne - 70'erne havde Fysiologisk Institut ikke brugbare fotokopieringsmaskiner og kunne derfor ikke sende kopier til interesserede,; så man lod typisk et lille oplag af artiklen trykke på vores eget trykkeri og fremsendte eksemplarer til dem, der havde fremsendt de såkaldte "Requests for Reprints". Da jeg løseligt kiggede de mange Request-cards" igennen for at se, om der var posthistoriske pudsigheder. Det var der, idet der var et kort, der var sendt til USA, men returneret til Ingemar: "Return to sender". Da jeg undersøgte hvorfor det var blevet afvist, fandt jeg ud af, at der havde været havnearbejderstrejke, hvorfor man ikke kunne få posten ind i landet. Det var en lille krølle, som jeg nok skriver om på et tidspunkt. Men en speciel en forespørgsel til Ingemar imponerede mig, nemlig:

Ingemars disputats fra 1964.

Requestbrev fra John V. Basmijan, Canada.

Tænk hvis min bog "30-øres provisorierne 1955-1956" havde fået samme betegnelse: "A most significant contribution to the literature", men sådan bliver bliver min bog nok aldrig omtalt, selv om den fik gode anmeldelser, da den blev udgivet :-)

En anden medarbejder fra Fysiologisk Institut, professor emeritus Otto Hansen, som jeg arbejdede en del for, har fortalt mig lidt om sine "Request-kort": Man kunne tro, at forespørgslerne pr. post ebbede ud, da e-mail korrespondancerne tog fart, men det skete faktisk senere. I en periode i 1990'erne fik man nok reprint requests både med posten og som e-mails. Efterhånden kunne man så også bare svare med et link til artiklen, hvis tidsskriftet tillod denne fremgangsmåde. Særtryk i papirform skulle jo betales af forfatteren, hvortil kom portoen.

Otto Hansen fortalte mig, at han også havde en æske med sene særtryksforespørgsler: "Mange af dem er maltrakterede af kontordamerne på Fysiologisk Institut, som afklippede hjørnet med afsenderens adresse, hvis der ikke var en adresselabel, som kunne trækkes af og påsættes kuverten med reprint til forespørgeren. Mange af forespørgslerne er faktisk fra perioden 1990-1996, hvor jeg må have været produktiv", sagde Otto Hansen. Nu kunne forespørgslerne jo også dreje sig om gamle artikler, som ikke fandtes på elektronisk form.

Men tilbage til Archimedes Påhængsmotoren
Da jeg ville skille den ad, ønskede jeg, at jeg havde en manual og deltegning af den, så jeg efterlyste en sådan på hjmmesiden "The Antique Outboard Motor Club, Inc", der er etableret til hjælp for de personer, der ønsker at restaurere og bevare antikke påhængsmotorer. Her postede jeg en forespørgsel og efterlyste en maual til min Archimedes-motor: Exploded drawing/manual for Archimedes BSM (1930?).

En bruger af dette forum: Lennart Bergstedt, (lenbergstedt@yahoo.se), var mig til ganske stor hjælp og oploadede en komplet delliste/manual af min motor, hvoraf bringes et par sider:

Et par sider af Lennarts manual.

Manualen for lyddæmperen,
som ikke kan ses på billedet af motoren til højre herunder.

Nok et par sider af Lennarts manual.

BST-motor, nr. 13754 fra 1920-1921.

Svanesang
Jeg havde i lang tid lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke fik begyndt at restaurere Archimedes-motoren, men jeg håber, at Ingemar ville tilgive mig, hvis han levede endnu og kunne se denne hjemmeside. Jeg viser gerne motoren frem, når vi har gæster og fortæller om en venlig "svansk-talende" kollega fra Instituttet, som helt sikkert vil glæde sig over, at hans efterhånden 100 år gamle motor fik en god plads i vores lejlighed.

Tak for hjælp med oplysninger/illustrationer m.m. til:
1. Bertil Ingemar Engberg og hans søn :
2. Urban Engberg for transport af motoren fra Sverige til Danmark.
3. til Otto Hansen samt til vores sekretær på Fysiologisk Institut:
4. Inga Margareta Edney for hjælp med at finde billedet af Ingemar frem fra Institut-arkivet.
2. Erik Kühnau, Løgten. (Billedet af S/S "Pernille").

Referencer
Lennart Bergstedt, (lenbergstedt@yahoo.se), som var mig til ganske stor hjælp og oploadede en komplet delliste/manual af min motor: Exploded drawing/manual for Archimedes BSM (1930?).

Back - 22.04.2018 - Email