50 ÅRS PRIMÆRT FILATELISTISKE ERINDRINGER 1970-2020
016.03.2020
Toke Nørby

Browser
Jeg bruger selv browseren Firefox som standard, og har indstillet den til at vise PDF-filer som "Sammendrag i Firefox" og indstiller den til "Tilpas til side", idet mange af mine henvisninger på denne side henter ekstraherede PDF-filer fra originale tidsskrifter.

Man må bære over med mig, at jeg ikke er færdig med at opremse begivenheder fra mit liv som filatelist, ligesom der endnu mangler beskrivelser/henvisninger til en række af vores gode venner, der har betydet meget for vores liv, både private og filatelistiske liv - men det kommer!

oldline

Mine (primært) filatelistiske erindringer ("Philatelic Memories") strækker sig fra omkring 1970 til ca. 2020. Jeg har droslet ned fra omkring år 2000, bl.a. på grund af min hørelse, som i al den tid, jeg kan huske, ikke har været god. Omkring 2000 begyndte den at blive mærkbar dårligere. Selv om det egentlig ikke betyder, at jeg dermed måtte indstille samleriet, har det unægteligt smittet af på det. Nu er det heldigvis sådan, at min hustru gerne støtter og supplerer, når hun kan se, at jeg ikke helt har hørt det, der sker omkring mig. Tak, fru Nørby :-)

Nu skriver vi 2020 og jeg har arbejdet en del med at samle de gamle tråde, da jeg har sat mig for at nedfælde, hvad jeg har lavet i den filatelistiske verden og hvad min kære hustru har måttet lægge ryg til gennem mange år.
   Da jeg har været yderst aktiv filatelist i hele mit voksenliv, vil jeg forsøge at få mine filatelistiske erindringer med - og omtale af medgang, men bestemt også modgang, som jeg, bl.a. selvforskyldt har haft en del af, da jeg ikke altid har kunnet "holde min kæft".

Jeg kan anbefale, at man blot læser det, man har lyst til/gider at læse. Der er mange "guldkorn", men også mange - for de fleste - "ligegyldigheder".

Det betyder, at man får mulighed for at klikke på en oplysning, og hvor de tilhørende oplysninger kommer frem på en separat side. Mine største/væsentligste artikler og oplevelser kan således genlæses her. Du er selvfølgelig velkommen til at gøre indsigelse mod det skrevne og eller supplere mig, om du finder noget, du mener er urigtigt. Selv om det er svært at tro, kan det kan jo være, at jeg har taget fejl :-)

Jeg håber, at andre kan lære af de fejl, jeg har begået i mit filatelistisk liv, men også lære af den medgang, jeg trods alt føler, at jeg har haft i mange, mange sammenhænge. Jeg vil tilstræbe, at der kommer uddybende kommentarer/henvisninger ved de enkelte punkter, men det sker hen ad vejen, når jeg får sammensat de relevante oplysninger.

God fornøjelse med det, du orker at læse :-)

Tilgiv mig venligst, hvis mine henvisninger ikke virker - jeg afprøver i ny og næ om mine henvisninger stadig fører til igangværende aktive hjemmesider.

oldline
 

Under Construction Under Construction
23.03.1943 farmorFødt i Aarhus
som tredie søn af Gregers Ulrik Nørby (03.05.1901-23.06.1968) og Herdis "Hadda" Nørby (født Christiansen. 04.05.1905-30.12.1992). Da jeg var omkring et halvt år gammel fik jeg lungebetændelse og mine forældre frygtede for mit liv. Vel var penicillin fundet, men var i 1943 ikke ret udbredt, da man kun lige netop havde indledt de nødvendige kliniske forsøg på mennesker.

Min far, der var foregangsmand i mange situationer, havde, som det fremgår af et datidigt, men udateret avisudklip, behandlet 300 patienter med lungebetændelse med sulfapræparatet Sulfatiazol:

Sulfabehandlingen betegnes som et helt Eventyr
En Beretning fra Aarhus om Præparaternes Virkning mod Lungebetændelse.

København, Onsdag (Privat)
Paa Marselisborg Hospital i Aarhus er 300 Patienter med Lungebetændelse blevet behandlet med Sulfa-Præparatet Sulfatiazol. 295 blev reddet, mens 5 døde. Dødeligheden er altsaa 1,7 pCt. eller hidtidig Rekord.
    Før Sulfa-Behandlingerne begyndte i 1938, svingede Dødeligheden mellem 25 og 45 pCt.

De 300 Patienters Behandling paa Marselisborg Hospital er skildret i sidste Nummer af "Nordisk Medicin" i en Afhandling af Hospitalets Overlæge, Dr. Gregers Nørby og en af hans Medarbejdere, Dr. Holger Nielsen.
    Modsat den tidligere Lungebetændelsesbehandling, der først og fremmest bestod i Sengeleje og Stimulering, der ofte var langvarig, varer Sulfa-Behandlingen kort og er i sit Forløb til Tider meget dramatisk. Sulfa-Behandlingens Dramatik er navnlig knyttet til det hyppigt meget hurtige og stærke Temperaturfald og den Bedring, der følger af dette Fald. I samtlige Aldersklasser var der hos nogle Effekt i Løbet af et halvt Døgn. Hos et spædt Barn varede det 8 Dage, Inden Temperaturen faldt. Hos alle de øvrige højst 2-3 Dage. Den omtalte Dødelighed er saa Iøjnefaldende ringe, at man med Rette betegner Sulfabehandlingen som et Eventyr eller mere nøgternt som en af de største Erobringer, vor Tids Lægekunst har gjort.

oldline

Mit første leveår
TokeSørenhusker jeg selvsagt ikke, men da jeg var omkring et halvt år gammel, blev jeg som sagt meget syg (lungebetændelse), så syg, at min far forberedte min mor på, at jeg nok ikke overlevede, men det gjorde jeg altså, og jeg mener at have fået at vide, at den medicinske behandling, jeg fik, slog min hørelse i stykker. Min storebroder Søren Nørby (f. 30.11.1937 og ikke at forveksle med marinehistorikeren af samme navn), er uddannet læge/genetiker og i øvrigt gift med Marianne ("Janne") Schwartz, en lillesøster til skuespilleren Malene Schwartz, der spillede Maude Varnæs i TV-serien "Matador"). Søren mener dog ikke, at det kan have været brugen af sulfapreparatet, der har givet mig høreskade, men mener, at høretabet er genetisk betinget (vi har haft/har flere familiemedlemmer med mere eller mindre nedsat hørelse).

Marselisborg Hospital
NøddeknækkerMin far havde i 1938 søgt og fået en overlægestilling på Marselisborg Hospital, hvor jeg voksede op. Opvarmningen af hospitalet skete ved kulfyring og maskinhuset havde to store fyr, hvor kullet, der ellers lå i store sorte bunker ude på hospitalets areal, blev kørt ind og vha. en motoriseret i gulvet nedsænket fremføringssnegl automatisk blev ført ind i kedlerne. I maskinhuset var der en lille metaldrejebænk, som jeg som halvvoksen fik lov at bruge af maskinmesteren. Jeg husker ikke, hvad jeg lavede på den ud over en faktisk nydelig og funktionel nøddeknækker af palisandertræ og messing og som vi stadig har. Den er fast inventar i skålen med nødder til jul.

Min fars tid på MH, som vi altid kaldte "vores Hospital", er glimrende beskrevet i bogen: "Marselisborg Centret - Glimt og fortællinger fra Marselisborg Hospital i 100 år" - redigeret af Søren Sander Rasmussen og Jan Sau Johansen. Førstnævnte havde forfattet teksten til siderne 32-116, hvor min fars liv og også nogle glimt fra min tid på MH er beskrevet - jeg havde fornøjelsen af at hjælpe Søren Sander med et par småhistorier og erindringer.

"Kære lille mormor"
Om MHs kontorbud, Richard Ragnvald Jensen sagde min mor altid: "Han er sådan en flink og høflig ung mand", og da han havde været lidt af en blæksprutte og havde haft mange forskellige tillidshverv på MH: Piccoline, portør, fyrbøder og desinfektør, blev han også interviewet til jubilæumsbogen.

I forbindelse med 100 års-jubilæumsdagen fredag, den 31. maj 2013, var min hustru og jeg blevet inviteret til reception, og da vi ankom, tilfældigvis samtidig med Richard Ragnvald, som også var inviteret, hilste jeg naturligvis på ham: "Goddag, Richard". Han kiggede lidt nysgerrigt på mig og jeg måtte spørge ham, om han ikke kunne kende mig, Jeg må indrømme, at jeg var blevet ret imponeret, hvis han havde kunnet, men han lignede et stort spørgsmålstegn, indtil jeg sagde: "Jeg hedder Toke". "Åh, Overlæge Nørbys søn". Nemlig - og vi fulgtes ad til receptionen og havde en hyggelig dag. Han er stadig en flink og høflig "ung" mand. I øvrigt kendte jeg kun en enkelt, nu selvfølgelig også pensioneret sygeplejerske Anne Marie Aagaard, som kontaktede mig under receptionen, da de "gamle" blev præsenteret ved navn. Jeg havde nu svært ved at genkende hende efter så mange år.

Det blev en meget hyggelig eftermiddag med fine orienterende indslag om MH og om Marselisborg Centret - selv om der ikke var mange, jeg kendte. Om aftenen var der "komsammen" for ansatte, men vi, der ikke var ansatte eller havde haft med MH at gøre i lang, lang tid, tog hjem, da de officielle del af arrangementet var forbi.

jubilæumsbog  En rigtig mormor!
Tv: 100-årsjubilæumsbogen, som vi fik et eksemplar af på dagen. Th. MHs kontorbud (ældre udgave) Richard Ragnvald og Fru Nørby!
Forsiden af bogen viser indgangen til MH og da Richard var på kontoret, havde han plads i bygningsafsnittet t.v. - vi boede i bygningsafsnittet
til højre for indgangsportalen i en ret stor lejlighed i to etager.

oldline

1950-1956Mellemskole/eksamen på Læssøesgade Skole i Aarhus
Jeg fik en almindelig mellemskoleeksamen og modsat mine to ældre brødre, der begge fik studentereksamen, "nøjedes" jeg med en realeksamen, da jeg havde lidt svært ved at følge med i timerne pga. en hørenedsættelse.
1959
Svende fra Sabroe
Arhus Stiftstidende 1963: Nye Svende:
Det største hold svende, der paa een gang er uddannet paa Sabroes Fabriker i Aarhus - 16 i alt - her Toke Nørby, Peter Kramhøft, Henning Sørensen, Laust Eberhard samt værkfører Schneider.
Realeksamen fra Aarhus Katedralskole
Den var lidt mere problematisk for mig. Jeg havde mere eller mindre markante problemer med min hørelse og blev betragtet som den ene af klassens to "dumme drenge" Vi var to, der havde problemer. Det er mærkeligt, at min far, der faktisk var en fremragende læge og diagnostiker, ikke reagerede tidligt på min dårlige hørelse, men det gjorde han altså ikke. For dog at redde "stumperne", da man registrerede det, arrangerede han, da jeg gik i mellemskolen, ekstra undervisning efter skoletid for mig. Det hjalp noget på mine årskarakterer og hvorefter det var lettere for mig at følge med de andre i klassen. Jeg forsøgte ikke at komme i gymnasiet, og da jeg gik ud af skolen med realeksamen fra Katedralskolen, skrev Rektor Aage Berthelsen i sin "afskedssalut" til mig: "Toke er en rar dreng, hvis evner i udpræget grad går i praktisk retning"! Så var det sagt :-)

Jens NørbyMin ældste broder (Jens Gregersen Nørby - 15.07.1932-30.07.2017) var gift med Grete (datter af direktionssekretæren på Aarhus-Fabrikken Thomas Ths. Sabroe, der fabrikerede store kølemaskiner). Pga. relationen til direktionssekretæren fik jeg en læreplads som maskinarbejder, men da der var et par måneder til at jeg kunne tiltræde selve lærepladsen, fik jeg inden tilbudt at arbejde som "arbejdsdreng" ("stik i rend-dreng") på Sabros Østbaneafdeling ved Østboulevarden i Aarhus. Det lød ikke specielt spændende, men jeg skulle ikke blot fordrive tiden uden at lave noget inden jeg kunne indgå i Sabroes turnusprogram for lærlinge. Jeg skulle bl.a. arbejde i afdelingens reservedelslager. Jeg fik en god behandling af en ellers bøs værkfører, men det var vist ikke pga. mit "vindende væsen", men nok mere, at værkføreren havde været indlagt på fars afdeling på Marselisborg Hospital, og hvor far havde kureret ham!

Her var også en lettere invalid, tidligere sømand, der havde været ansat som rigger indtil han kom til skade med sit ene ben. Af ham lærte jeg bl.a. at splejse flerslået tovværk og stålwire (mindre dimensioner). Det var et par ting, jeg huskede, da vi mange år efter fik sejlbåd.

Thomas Ths. Sabroe
Den regulære læretid foregik i Sabros Hovedafdeling, der lå på Dynkarken (nu politistation i 2019) i Aarhus. Her flyttede jeg, som det var kutyme var for lærlingene, rundt til de forskellige afdelinger for at få et så alsidigt indblik i arbejdet som muligt. Det var ikke lige interessant/morsomt, men det sidste år arbejdede jeg under en meget dygtig værktøjsmager, hvilket jeg var meget glad for, da han var god til at lære fra sig og af ham lærte jeg at betjene de fleste metalbearbejningsmaskiner. Som lærling på en stor fabrik lærte jeg også arbejderjargonen: Man pakkede bestemt ikke ordene ind i vat. Hver torsdag blev lønnen udbetalt i kontanter og en kassemedarbejder gik rundt på fabrikken og afleverede poser med løn til de ansatte. Jeg har en svag erindring om, at min første lærlingeugeløn var på 36 kr. 10 øre! Ugeløn!

LanterneI det næstsidste år, jeg var lærling på Sabro, arbejdede jeg bl.a. med præcisionsafdrejning af forskellige små rustfrie emner for opfinderen Karl Krøyer i Viby, men også med en noget grovere afdrejning af såkaldte væskestandsglas - en lidt farlig beskæftigelse, da de ca. 5 kg tunge væskestandsglas i hver ende havde en lille studs, de kunne opspændes på, så de havde lidt tendens til at "springe" af drejebænken, hvilket var livsfarligt, hvis man stod i vejen for et et sådant flyvende emne. Jeg oplevede det en enkelt gang, men havde været så forudseende at etablere en intermistisk skærm, så emnet, da det fløj af i min retning, ikke ramte mig. Der blev herefter lavet nogle forbedrede sikkerhedsforanstaltninger, men hvilke, husker jeg ikke.

Lanternen
Da de lidt større drejebænke var placeret midt i Sabroes såkaldte "pladeafdeling", lavede jeg i mine frokostpauser en lille lanterne af kobberpladerester fra pladeværkstedet. Det måtte man godt, hvis det var "rester", man brugte og det, man lavede, skulle "godkendes" af værkføreren, der skulle udregne en metalskrotpris, når der nu var tale om kobber. Han skulle også skrive en "udførselsattest", så man kunne hjemtage det, man havde lavet. Beløbet for "resterne" var absolut rimeligt og blev, så vidt jeg husker, fratrukket ens løn. "Uheldigvis" ville værkføreren gerne købe lanternen af mig, hvilket jeg ikke var interesseret i, så han trak godkendelsen i langdrag, helt tydeligt for at få mig til at skifte mening og sælge den til ham. Da der var gået et par uger og lanternen stadig stod i hans værkførerkontor, spurgte jeg ham, hvem jeg skulle spørge for at få ham til at godkende lanternen til hjemtagelse. Så udfyldte han de sidste papirer, som jeg skulle vise portneren for at få den med hjem.

Lanternen er en delvis kopi af en "rigtig" svensk marinelanterne, som mine forældre engang købte i en antikvitetsbutik. Jeg fik aldrig lavet glas til den, jeg lavede, men har brugt den til stearinlys og senere fyrfadslys som lyskilde, hvilket gav en hyggelig belysning. Jeg har altid været interesseret i det maritime, muligvis fordi vi havde haft båd med påhængsmotor ved vores sommerhus, så lang tid tilbage, som jeg kan huske og hvor vi sejlede og fiskede faktisk hver dag.

I de sidste par måneder på Sabroe blev jeg flyttet til en ny afdeling i Holme, og kort tid efter skulle jeg påbegynde sttudiet på Teknikum.

Jeg blev således udlært maskinarbejder med svendebrev i 1963, og jeg har virkelig mange gange skønnet på min praktiske uddannelse: Da vi byggede hus; apterede vores sejlbåd og renoverede sommerhuset - foruden alle de små dagligdags reparationer, der nu ikke krævede tilkaldehjælp, men som krævede "anelse håndelag" og som har betydet, at vi havde råd til noget sådant.

1963Maskinarbejder fra Thomas Ths. Sabroe, Aarhus
(Svendestykke - et specielt opmærkningsværktøj: "Særdeles veludført" - som var den højeste bedømmelse, et svendestykke kunne få). Jeg ville ikke fortsætte med at være maskinarbejder, så jeg ønskede - på trods af Rektor Berthelsens tidligere udtalelse om mine evner - at tage en ingeniøruddannelse på Aarhus Teknikum. Jeg valgte svagstrømslinien, da jeg var blevet noget interesseret i matematik, så jeg ville ikke fortsætte ad maskiningeniørlinien. Da min realeksamen ikke var særlig god, måtte jeg dog tage et kursus i matematik inden jeg påbegyndte svagstrømsstudiet.

Jeg blev gift med Inga Elisa Andersen i 1963 og vi boede på Søndre Ringgade 51, 5te sal (uden elevator) under hele min studietid og der var ikke langt til ingeniørhøjskolen Aarhus Teknikum, der lå på Dalgas Teknikum, der lå på Dalgas Ave 2. Vi havde heller ikke langt hjem til min forældre på MH, der altid gerne ville have besøg og de betragtede min hustru som den datter, de aldrig fik. Vores lejlighed tilhørte en af fars kolleger, Prof. Andreas Blinkenberg og frue, som også havde sommerhus ved Begtrup Vig.

Vi fik lov til at leje lejligheden (en to-værelses med køkken og fælles bad med fire andre på loftsgangen!) hvis vi blev gift! Der var stor boligmangel i byerne i Danmark i 50erne og man skulle være gift (og vente barn) for at få en bolig. Det var betingelsen, men jeg husker ikke om Blinkenberg spurgte om vi ventede barn. Det gjorde vi ikke og fik først den første fire år efter vi blev gift. Min hustru var den, der tjente pengene, men min far og mor betalte vores husleje, 200 kr. om måneden!)

11.12.1965Gift med Inga Elisa Andersen
Vi er stadig gift - fik to piger, Lica - født i 1969 og Dorte, født i 1971. Lica beholdt sit efternavn, da hun blev gift, hvorimod Dorte, ved sit giftermål, fik efternavnet Mørk, men tog senere mellemnavnet Gregersen for at bevare relationen til Nørby-familien.
1966Svagstrømsingeniør (med EDB som speciale) fra Aarhus Teknikum. (Eksamensgennemsnit: Mg+).
Karakter for afgangsprojekt 1965: "Kondensatorerne i en LF-forstærker (LavfrekvensForstærker) ": Ug. Det var noget usædvanligt, at der blev givet topkarakter ved afgangsprojekterne, så jeg var ret stolt af den karakter. Ved renskrivningen lavede jeg en kopi af rapporten til mig selv og tilføjede de blyantskomentarer, som min projektleder, Ing. Jens Laursen, havde tilføjet min rapport ved sin gennemlæsning og bedømmelse.

Min hustru siger, at far var indlagt på sin egen afdeling på Marselisborg Hospital, MH, da jeg blev færdig som ingeniør og at han fik "blanke øjne" da vi kom på sygebesøg og kunne fortælle, at hans "yngste dumme søn " var blevet svagstrønsingeniør med fin afgangskarakter.

1967-2003Svagstrømsingeniør ved Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet.
Min ældste broder (føromtalte Jens) var kemisk ingeniør ved Fysiologisk Institut, hvor han arbejdede sammen med professor Jens Chr. Skou (08.10.1918-28.05.2018), som i 1997 fik Nobelprisen i Kemi.

Umidddelbart efter Teknikum søgte jeg forskellige stillinger, men jeg ville helst blive i Aarhus-området, så jeg takkede faktisk nej til en stilling i København ved Dansk Industri Syndikat A/S ("Riffelsynddikatet"). Min broder Jens ville gerne hjælpe, så han præsenterede mig for sin chef, Jens Chr. Skou, som gerne ville bruge en computerkyndig person og som derfor ansatte mig i en adjunkt/amanuensisstilling i 1967. Skou fik dog hurtigt oprettet en regulær stilling som elektroingeniør (med EDB som speciale) til mig. Han var meget interesseret i den nye regnemaskine (GIER: Geodætisk Instituts Elektron-Regnemaskine!), som Universitetet havde anskaffet i begyndelsen af 1960erne og som jeg flittigt havde benyttet ved mit afgangsprojekt på Aarhus Teknikum, så den blev en god hjælper i en del af hans forskning. Ydermere anskaffede vi i 1967 en analogregnemaskine fra England (EAI-580), som jeg betjente, så Skou kunne lave simulationer af de komplicerede processer, som han beskæftigede sig med.

analogregnemaskinen
EAI-580-Analogregnemaskinen og min "sekretær" (rettere: Min hustru Inga Nørby, der var på visit).

Analogregnemaskinen blev, efter at have været anvendt i nogle år af respirationsfysiolog Ole Find Pedersen, overgivet til STENO-museet på universitetet, hvor den, så vidt jeg ved, står endnu.

GIERMit arbejde på Instituttet var helt og holdent databehandling vha. forskellige computere - både instituttets og universitets GIER, der var på RECAU (Regionale Edb Center ved Aarhus Universitet) og jeg var i mange år den eneste på instituttet, der kunne programmere de forskellige computere.
    På RECAU var en af mine gamle legekammerater fra Ørumsgade, Claus Hilberg (fætter til vor kendte postkortsamler Torben Hilberg) ansat som datalog på RECAU. Som kendere af GIER ved, var der tilkoblet en lille højttaler, en elektrisk IBM skrivemaskine, en strimmellæser og en strimmelperforator. Claus demonstrerede det nok første computer"spil", jeg så/hørte. Han indlæste en hulstrimmel og GIER-maskinen begyndte at spille SA-Sturmführer Horst Wessels soldatersang "Die Fahne Hoch". Takten blev slået af IBM-typewriteren og trommehvirvlerne blev frembragt af den tilsluttede strimmelperforator. Jeg var ret imponeret! - ikke af sangen, men af hvor godt maskineriet "afspillede" melodien. Claus fortalte, at den var kodet i maskinkode.

Jeg havde lidt kendskab til maskinkode, men foretrak at bruge kodesproget ALGOL (ALGOritmic Language) og havde bl.a. lavet et computerprogram til behandling af de studerendes multiple choice-tests. Programmet, der havde indgående statistisk bearbejdning af de studerendes svar, blev flittigt anvendt af os selv, men også af andre medicinske afdelinger samt af Tandlægehøjskolen. Man svarede med blyantsmarkeringer på vores specielle svarark, der efterfølgende blev kørt igennem en lille specialdesignet skanner.

Udviklingen inden for computere gik noget stærkt og da jeg havde været ansat og beskæftiget mig med computerarbejde i omkring 37 år følte jeg, var jeg blevet overhalet af udviklingen og de fleste yngre ansattes brug af færdigkøbte programmer af alle mulige slags var ganske stort. De ældre ansatte havde stadig behov for hjælp med computere, så jeg fremstillede stadig "hjemmestrikkede" programmer, men ansøgte senere om og fik bevilget efterløn fra 2003 og i 2008 skiftede jeg efterlønstitlen ud med en "rigtig" pensionisttitel.

Otto Hansen.jpgDet var alment kendt på Instituttet, at jeg var meget glad for mine fritidsbeskæftigelser, filateli og sejlsport, så da jeg søgte efterløn, drillede en af mine gode kolleger, prof. Otto Hansen, mig og sagde, at han ikke kunne forstå, at jeg gik på efterløn: "Dit arbejde med computerne er jo ikke uforeneligt med din hobby"!
    Jovist, og ingen kunne vel sige sig helt fri for at tage problemer med hjem og forsøge at løse dem til fælles bedste, så også mit "hjemmearbejde" kom Instituttet til gode i ny og næ.
    Otto Hansen var dr. med. vet., og jeg arbejdede en del for noget for ham og vi havde det fint med hinanden. Da han udgav sin selvbiografi i 2013 efter sin pensionering: "Dyrlægen på Nobelinstituttet", fik jeg et dedikeret eksemplar, hvor han dog samtidig beklagede, at der ikke var blevet plads til en "rosende omtale" af mig i bogen! Sådan er livet jo så ondt :-) Vi holder stadig kontakten vedlige - pr. email.

Min sidste institutbestyrer
Ole Sonne.jpgvar Ole Sonne, som efter sin pensionering i 2014 blev formand for Aarhus Søfartsmuseum, der lever et meget stille liv i containere, der er opstillet på havnen i Aarhus i Hveensgade mellem Shipping-Huset og Pakhus 77. Det er mig ubegribeligt, at de ikke har en "rigtig" bygning og status som et fuldgyldigt museum. Aarhus har jo tradition for at være en søfartsby, men "man" gør ikke meget for at bakke op om det store arbejde, en lille gruppe frivillige entusiaster lægger i at samle og beskrive Aarhus Bys søfartshistorie. Ole var formand for museet indtil 2019. Har man den mindste interesse i Aarhus bys maritime historie, kan jeg varmt anbefale et besøg på museet.

Aarhus Søfartsmuseum

oldline

Jens Chr. Skou
toke-3laks.jpgSom det fremgår af det ovenstående blev jeg ansat på Fysiologisk Institut af Jens Chr. Skou, der fik Nobel-Prisen i kemi i 1997. Af flere interviews med Skou fremgik det, at han var meget glad for at fiske i sin fritid, og han vidste også, at jeg fiskede ved vores sommerhus. Da jeg en sommerdag fortalte ham, at jeg et par dage tidligere havde fanget tre pæne havørreder ved Rønnen (lille ubeboet ø i Begtrupvig - se evt. min sejlerside om Rønnen"), bad han om at få mulighed for at prøve lykken, så vi (min ældste bror Jens var også med) sejlede i vores træbåd med vores Seagul påhængsmotor til Rønnen - og heldigvis gik der en havørred på Skous blink. Jeg var parat med fangstnettet og kunne ikke dy mig for at sige, at det vist nu var det rigtige tidspunkt at bede om lønforhøjelse på, hvortil Skou tørt sagde: "Du kan jo se, hvad der sker, hvis du mister ørreden"! Jeg landede den uden problemer!

oldline

Autografer
Kendte personer får ofte forespørgsler fra autografsamlere og Skou var ingen undtagelse, og - såvidt jeg husker - var han altid villig til at give autografer. Da jeg, som frimærkesamler, i ny og næ blev spurgt om jeg kendte Skou, da vi begge havde tilknytning til Aarhus Universitet - Skou var jo min chef -, fik jeg også nogle venlige forespørgsler om jeg kunne være behjælpelig med at skaffe hans autograf.
SkouJeg spurgte naturligvis Skou om, hvad jeg skulle gøre, men han sagde blot, at hvis jeg ville sende hans autograf til spørgeren, var der ikke noget i vejen for det. Skou var ikke interesseret i frimærker, men blev dog nysgerrig, og tydeligvis morede han sig, da jeg viste ham de Ghanesiske "propagandamærker" med nobelpristagere. Det er tydeligvis billedet th., der er gengivet på blokken fra Ghana herunder. Der er en udmærket artikel om danske nobelprismodtagere (del 1) på frimærker af Steen Christensen i DFT nr. 8/2004, s. 356-357 - med den lille fejl, at Steen Christensen havde stavet Skous efternavn forkert, men pyt!

Fysiologisk Instituts web-side med Skou, som vi lagde på "nettet" (vores webserver) da han fik Nobel-prisen, blev lavet af vores daværende institutleder, Ole Sonne, der leverede en af Elsevier Science godkendt tekst; en af instituttes laboranter, Kirsten Kandborg, tog billederne og jeg lavede layoutet og lagde siden, ind på på vores webserver. Jeg har naturligvis gemt de filer, jeg brugte til Skous Nobel-hjemmeside på vores server, så jeg kan vise, hvordan den tog sig ud: Skou.

Skou-stamp Skou-signature

På et tidspunkt fortalte jeg Skou, at det faktisk var sikkert, at han, som nobelpristager, blev afbildet på dansk frimærke. Da Skou så spurgte mig: "Hvornår udkommer det frimærke"?, måtte jeg retfærdigvis fortælle, at det danske postvæsen ikke udgiver frimærker med nulevende personer - de kongelige undtaget - hvortil Skou sagde: "Ja, så får jeg altså ikke mulighed for at frankere breve med "mine egne" frimærker!"

"Nobel-bil"
Med en Nobel-pris følger en anseelig sum penge: I 1997 var det 7,5 millioner svenske kroner for en fuld Nobelpris, og da Skou fik 1/2 Nobelpris (to øvrige modtagere i 1997 fik hver 1/4 Nobel-pris: Paul D. Boyer og John E. Walker). Skou fik således 3.750.000 Skr, hvilket i 1997 svarede til ca. 3.240.000 danske kroner - skattefrie. Jeg husker ikke, hvilken bil Skou havde, men han ville gerne bruge noget(!) af prisen til en ny bil - og spurgte mig derfor, om ikke jeg ville købe hans gamle bil! Selv om jeg kun havde en lille Morris Mascot, blev jeg ikke fristet af Skous tilbud.

Skou, der var født 08.10.1918, døde 22.05.2018, altså lige knap 100 år senere.

"Nobel-fotostater"
Inden for indgangsdøren til Fysiologisk Institut er der nogle få trapper op til stue-etagen, hvor instituttets kontor var, da jeg var ansat på instituttet. På væggen op til kontoret hang et par store fotostater med Skou, der modtog Nobelprisen og gav hånd til den svenske konge, Carl Gustav. En dag, hvor jeg som pensionist kom på besøg på instituttet, stod en af vores dygtige professorer, Jens Peter Andersen, for hvem jeg også havde arbejdet en del, og kiggede på de to store billeder. Jeg kunne ikke dy mig for at sige til ham: "Hvis vi nu rykker den ene fotostat lidt til højre, kan der blive plads til een mere, Jens Peter! - og så smilede han stort!

oldline

På Instituttet var der et elektronikværksted, hvor vores dygtige elektronikmekaniker Finn Marquard havde til huse. Han hjalp mig bl.a. med at lave frontpladen til mit "hjemmestrikkede" ekkolod til vores sejlbåd. Han gik på pension nogle få år efter mig.

Der var også et mindre maskinværksted med to ansatte, (den ene var Leo Cortsen 13.07.1930-23.05.2007). Den anden var - efter pensioneringen - "vinbonden" Ivan Bogner. Af d'herrer fik jeg lov til at bruge metalbearbejdningsmaskinerne, når jeg i min fritid restaurerede maritime objekter, som jeg havde købt på vore sommersejlture. Sjovt nok fik jeg ikke lov til at bruge værkstedets maskiner, før jeg viste Leo mit svendebrev, der viste, at jeg havde fået højeste karakter for mit svendestykke, men det var vist kun for sjov at han bad om at se det, vel for at forvisse sig om, at jeg nu også kunne betjene den slags maskiner på en betryggende måde. Helt ufarlige er de ikke, maskinerne altså! Men det var som sagt kun i min fritid, jeg havde tid og mulighed for at bruge instituttets maskiner - ellers havde jeg fuldt op at gøre med at betjene computerne.

Da jeg gik på pension, havde jeg større mulighed for at bruge "mit" værksteds metalbearbejdningsmaskiner, og vores daværende institutbestyrer, Ole Sonne, tilbød at jeg kunne beholde min nøgle til Instituttet. Jeg ville dog helst blot låne den nøgle, der var på kontoret, så man vidste, at der var "gæster" i værkstedet. Da instituttet nogle år senere nedlagde værkstedet, fik jeg tilladelse til at overtage noget udstyr, som jeg kunne bruge ved en lille metaldrejebænk, jeg for flere år siden havde købt og som jeg bl.a. brugte ved fremstilling af bolte med tommegevind. Det var så godt som altid tommegevind, der var brugt ved de gamle maritime objekter, som jeg har købt på vores sommertogter med vores sejlbåd Pernille.

Dansk Filateli - Mit foreningsliv og min internetaktivitet
1970-? Johns medalje Medlem af "Mandagsklubben"
Jeg havde arvet interessen for frimærkerne fra min far, som bl.a. havde samlet tre Danmarkssamlinger, som han overdrog til os tre brødre. Jeg fik af en eller anden grund den mest velbesatte Danmarks-samling og fortsatte med at samle. Mine to brødre kom aldrig til at samle særlig ihærdigt - i hvert fald slet ikke så ihærdigt, som jeg gjorde.

Omkring 1970, hvor vi selv havde bygget hus i Skødstrup, begyndte jeg (efter en mindre pause) igen at interessere mig for frimærkerne og meldte mig ind i den lokale frimærke-cirkulationsklub "Kalø", hvor man kunne få tilsendt udvalgshæfter og købe frimærker herfra. En sådan sending skulle sendes til næste mand på en medfølgende liste, og den næste mand på min liste var John Sørensen fra Haarup.

Een af de første gange, jeg afleverede en sådan sending til ham, spurgte han mig: "Hvad samler du på?" og da jeg havde nævnt mine områder med bl.a. postfrisk FN, sagde han: "Det skal vi nok få lavet om på"! John havde en "mandagsklub" hvor en 5-7 samlere fra området hver mandag aften mødtes til en hyggelig snak om frimærker og her viste John mig sin samling af 30-øres provisorier med bl.a. tre mærker med dobbelte overtryk. Jeg blev ret fascineret af den samling, så John foreslog en byttehandel: Frimærkehandler Therkel Christensen havde et ark med et komplet sæt Slesvig tjenestefrimærker. Et af de ark, som Commission International Slesvig havde udsendt som reklame i 1920 og som nu var i høj kurs. Hvis jeg kunne skaffe John det ark, ville han bytte med sin samling af 30-øres provisorier. Therkel ville godt sælge arket med Slesvigmærkerne, og jeg har samlet disse provisorier siden!
    "Mandagsklubben" blev stiftet af John på et tidspunkt i 1960erne. Der har i tidens løb været mange aktive medlemmer og mange er desværre nu gået til "de evige mødeaftener", bl.a. John selv. Klubbens regulære møder blev suspenderet omkring 2015, men "afløst" af "møder" - nu med fruerne og under mere sociale former - og der bliver ikke talt så meget frimærker mere.
    Jeg har åbenbart ikke gemt optegnelserne om overrækkelsen eller om de fordele, der fulgte med medaljen, men jeg husker, at et par af dem var, at John fik ret til at vælge det største stykke kage samt at tage fløde til kaffen først, når aftenkaffen blev serveret og husker jeg ret, benyttede han sig af begge fordele!

Jeg selv har mindst 40 års jubilæum som medlem af "mandagsklubben". Da John gik bort hjalp jeg hans enke, Bodil, med at realisere hans frimærker, og Bodil gav mig hans "Mandagsklubmedalje" (som jeg faktisk selv havde lavet på Fysiologisk Instituts Pantograf / kopi-fræser).

Nogle af frimærkerne blev solgt gennem Bruun-Rasmussen i Aarhus (tak for god hjælp, Torben Ringtved!) og resterne - der var rigtig mange, købte Hornslet Frimærkeklubs formand Peter Jensen, da Hornsletklubben ikke turde binde an med "investeringen". Prisen havde jeg sat og konfereret med Johns gamle ven, Helge Nehm, og den var rimelig, hvilket Peter også kunne se, så alle var glade og Bodil, der havde håbet at frimærkerne gav en bestemt sum, var overud glad, da beløbet var noget større end det, hun havde håbet på. Jeg fik lov til at "arve" nogle småeffekter og kataloger og samt to små "Harald-Nyborg"-pengeskabe. Dem kunne jeg bruge ved vores sommerhus, hvor jeg brugte dem til at opbevare syre i. Syren brugte jeg, når jeg bl.a. afsyrede gamle messingeffekter samt maritime bronze-effekter, som jeg havde købt på vores sejlerture, men i løbet af et par år havde dampene fra syren - emballagen havde åbenbart ikke været helt tæt - angrebet pengeskabene så hårdt, at de var godt rustne og ikke mere kunne åbnes. Jeg skar pengeskabene i stykker med en vinkelsliber og jeg kørte herefter stumperne på genbrugsstationen i Knebel (jernaffald! og syren til kemikalieaffald).

Runde fødselsdage
Flere af mandagsklubben medlemmer har holdt runde fødselsdage, hvor en af os har holdt en lille tale for fødselaren.
    Da Henning Georg Jensen i 2013 fyldte 85 år, havde han inviteret til fødselsdagsfest på Hornslet Gamle Kro og jeg sagde til de andre mandagsklubmedlemmer, at jeg gerne ville holde en lille tale, da jeg gerne ville overrække ham en speciel ting og fortalte de andre om hvad, jeg ville tale om. Det faldt absolut i god jord - og talen lød:

HenningKære Henning.
Først og fremmest tillykke med de 85. Jeg er imponeret af, at du stadig er så aktiv, at du bl.a. deltager i Djurslands Filatelistiske Højskole for at suge lærdom til dig. Det er et godt tegn.

Jeg kan huske, at da jeg blev 60 år sad jeg og læste i en gammel avis fra 1840, hvor der bl.a. stod om en ulykke, der var overgået "en olding på 60 år" - så tænkte jeg jo, at vi heldigvis ser på folks alder med andre øjne i dag. Det sidste jeg kunne forestille mig at tænke på, når jeg ser dig, Henning, er begrebet olding. Du har igennem mange år - også med Inger ved din side, arbejdet aktivt med filatelien - både posthistorien ("De aarhusianske Stempler") og motivfilatelien ("Broer"). Og det holder een ung i sindet.

I mandagsklubben har vi jo den tradition, at en af os gerne siger et par ord til midtpunktet og det er mig en glæde at gøre det til dig. På mandagsklubbens vegne kan jeg sige, at vi alle er glade for at kende dig og være sammen med dig. Du har et godt lune, som vi sætter stor pris på.

DFFs Stempelservice
sølvnålDu har også haft et officielt forbundshverv, nemlig som leder af "Stempelservicen". Du tiltrådte i efteråret 1994 og har fungeret indtil Forbundet pludselig nedlagde denne tjeneste. Selv om det kom noget pludseligt, ved jeg, at Forbundet har sat pris på din stabile og gode arbejdskraft i den funktion, og jeg har selv haft fornøjelsen af at få din prompte hjælp, når jeg har spurgt dig om stempler.

Selvom det nu er et par år siden at Stempelservicen blev nedlagt, er din indsats ikke blevet glemt. Og Forbundet vil derfor gerne give udtryk for sin anerkendelse af dit arbejde igennem de år, hvor du har varetaget stempelsservicen. Jeg har derfor fået Forbundets accept af at jeg overrækker dig Forbundets Sølvnål som tak for din store indsats. Hjerteligt tillykke og igen tillykke med de 85!

Jeg kunne efterfølgende hæfte DFFs smukke sølvnål (Sterlingsølv) på Hennings jakkerevers under forsamlingens stående applaus!

oldline

Nogle år efter, i 2016, blev vi inviteret til Per Friis Mortensens 70 års fødselsdag, hvor jeg også fik lov til at holde Mandagsklubbens gratulationstale til Per:

Kære Per
Først og fremmest tillykke med de 70 år, og tak fordi vi, Mandagsklubben, må være med til fejre dig. Det er ingen hemmelighed, at vi i den såkaldte Mandagsklub er frimærkesamlere. Men jeg ved, at din berøringsflade strækker sig langt ud over de takkede papirlappers venner. Jeg kan dog kun tale med om dit frimærkesamleri og skal jeg gætte, gumlede du allerede som lille dreng på et bundt slovenske frimærker - en "last", som har holdt sig siden!

Vi har begge været med i det danske frimærkedommerkollegium, hvor du deltog på dit første dommermøde 16. november 1991 og du kom i ilden som dommerføl på Alssund-udstillingen allerede 4.-5.4.1992. Du er for længst blevet international dommer og er i øjeblikket formand for det danske dommerkollegium. En fin karriere! Jeg vil gerne nævne din udstillingsaktivitet og vi skal skrue tiden tilbage til 1982, hvor du 20. april 1982 holdt et foredrag i Odense Filatelistklub og fortalte om dit specialstudium af billige slovenske frimærker til under 1 kr. pr. stk.

Det studium blev bedømt til en sølvmedalje og fik sandelig også en ærespræmie på Arbejdernes Frimærkeklubs 40-års jubilæumsudstilling i Odense, 24.-25.10.1981. Det var temmelig "sejt", når man tænker på, at du kun udstillede otte forskellige frimærker.

Du ved, at jeg kan tale med om det, da jeg selv nogle år forinden havde udstillet billige danske frimærker (30-øres provisorierne fra 1955/1956) og opnåede en international sølvmedalje. Modsat mig, som i 1976 satte min udstillingsaktivitet på vågeblus, kløede du på med krum hals (når man klør på, er det jo altid med krum hals!), og her i år - mange år og mange udstillinger senere - blev du kåret som nr. 2 i Champion-klassen ved det nordiske mesterskab på NORDIA 2016. Imponerende flot!

Jeg har selvsagt ikke tal på alle de medaljer, som du har opnået gennem tiden, men jeg håber, at du vil fortsætte med at udstille. Her er der (selvfølgelig) en bagtanke med dette ønske. Jeg samler nemlig på ustillingsmedaljer og jeg har konstateret, at det er langt billigere at få medaljer ad anden vej end den omvej det er at købe dyre frimærker, udstille dem og derved få tildelt medaljerne. I den sammenhæng indtager du en særposition: Du forærer mig faktisk de udstillingsmedaljer, du får, så jeg får mulighed for at beskrive udstillingerne og medaljerne: Mange tak for det!

Dog har du "tilladt" dig at beholde enkelte medaljer selv, men det har jeg en god løsning på det. Per - vi deler disse medaljer! (hvorpå jeg overrakte ham en lille metalsav!) Skal vi ikke hæve glasset og skåle med Per og Fru Eva og ønske tillykke med Pers 70 år!

Toke

11.10.1972-
27.04.1983
Medlem af Jysk Filatelistklub - stiftet 16.11.1920

Mit medlemskort
Udstedt af Kasserer Harald Jensen. Klubben fusionerede med Aarhus Philatelist Klub, APK, i 1983.
26.11.1975-
27.04.1983
Formand for Jysk Filatelistklub (JFK)
Da jeg blev medlem, registrerede jeg, så vidt jeg erindrer, at formanden, Uffe Munch-Andersen var kommet uoverens med resten af bestyrelsen pga. et medlem, som blev ekskluderet. Hvorfor, han blev ekskluderet, erindrer jeg ikke, men Munch-Andersen trak/måtte trække sig fra formandsposten, vistnok fordi han uden bestyrelsens accept rettede i forhandlingsprotokollen. Der konstitueredes derefter en formand, frisør Erik Hansen (jeg kan stadig lugte "duften" af hans hårpomade!). Jeg havde et fint forhold til UM-A, der var inkarneret filatelist og havde flere fine samlinger, som han også udstillede, også på internationale udstillinger, hvor jeg var dansk kommissær.
1991Renovering af sommerhuset tager sin begyndelse
Her vil jeg indskyde en bemærkning om renovering af vores sommerhus. Jeg har beskrevet, at min mor og far købte sommerhusgrund i 1940 og byggede sommerhus i 1941: Mols 1940-1941. Da huset var omkring 50-60 år gammelt, trængte det til nogle renoveringer/forbedringer.

På et tidspunkt meddelte den lokale skorstensfejer, at flere af stenene i skorstenen var løse, så Bo, min daværende svigersøn, der var udlært bygningskonstruktør/murer og gift med Lica, vores ældste datter, totalrestaurerede skorstenen. At min datter accepterede at indgå i dette projekt skyldtes at hun på det tidpunkt i flere omgange var i murerpraktik - hun havde planer om at ville læse til bygningsingeniør og havde fået en parktikplads hos murermester Erland Rasmussen, Studstrup - som også var en af vore gode sejlervenner i Kaløvig Bådelaug. Han var hyret af Naturstyrelsen til i sommerperioderne nænsomt at restaurere ruinen. Så har du oplevet en rødhåret kvindelig "murer" arbejde på Kalø Slotsruin, har du set vores ældste datter.

Renovering af et sommehus koster en del penge, når der ikke er sket renovering igennem mange år, så da vi ikke var/er "stinkende rige", måtte vi tage det pø om pø og renovere, når pengene var til det.

Den første renovering stod mine forældre selv for, da der omkring 1960-65 blev indlagt vand, elektricitet og oliefyr. Det var en formidabel forbedring. Olien var på det tidspunkt meget billig, og fyret kørte derfor hele året - også når vi ikke var der.

vandlaasNæste renovering var som sagt restaureringen af den gamle skorsten sidst i 1980erne, men så var der også en pause, da vi ikke havde råd til at renovere/forbedre sommerhuset eller for den sags skyld vores selvbyggede villa i Skødstrup. Dog skiftede vi det gamle køkken i sommerhuset og satte nye HTH-elementer ind - der skulle kun bruges nogle få, da køkkenet var og stadig er meget lille, men det var en gevinst at få nyt køkken med en hårdttræsplade, som jeg også selv tilpassede og monterede. Som det ses, kunne jeg ikke nænne at kassere køkkenets gamle førkrigsvandlås af messing og bly, men har placeret den i min afdeling for gamle "klenodier"!

Det blev først økonomisk muligt at fortsætte renoveringen, da jeg begyndte at realisere mine frimærker og hvor jeg havde fået nogle favorable indleveringsaftaler med Thomas Høiland, der ejede Ths. Frimærkeauktioner A/S.

Så vi skal tilbage til frimærkerne!

1994Aarhus Philatelistklub fyldte 100 år
hvilket blev fejret med udstillingen NORDIA 94 (lav link - tjek). Dansk Filatelistisk Tidsskrift havde naturligvis en stor artikel om vort jubilæum.
1999Realisation af mine frimærker
Efter at have samlet siden jeg var omkring - måske - 10 år gammel, følte jeg, at jeg så småt skulle tænke på at sælge mine frimærker. Vi havde haft utrolig meget fornøjelse af frimærkerne, der havde bragt os oplevelser langt ud over Danmarks grænser. Jeg havde udstillet mine eksponater flere gange, men jeg var ikke så ivrig som andre og syntes ikke, at jeg ville ofre store summer på "forbedre" eksponaterne, så det var nok ved at være tid for et begyndende salg.
    Jeg havde købt og solgt lidt på forskellige auktioner, bl.a. hos Nellemann & Thomsen, som bekvemt lå i Aarhus, men det var først, da Nellemann & Thomsen var blevet overtaget af Lauritz.com og Thomas Høiland havde etableret sit firma, at jeg følte, at det nok var tid at gå i gang. Da så ydermere min gode klubkollega, Uffe Munch-Andersen desværre døde i 2005 og jeg medvirkede i salget af hans materiale, følte jeg, at det var et godt tidspunkt at komme i gang med at sælge mit eget materiale i større målestok.

Realisation af Uffe Munch-Andersens frimærker
uma Uffe var en meget ivrig og vidende samler og havde mange gode samlinger, som han gerne udstillede. En af de sidste store udstillinger, Uffe udstillede på, var den tyske internationale udstillling IBRA 99, hvor jeg var dansk kommissær. Her kunne antallet af plancher i rammesiderne justeres ved at flytte på nogle vandrette skinner, men IBRA havde lagt sig fast på, at der kun måtte udstilles et vist antal A4-plancher pr. eksponat, så da Uffe fandt på at udstille plancher i en mindre størrelse, og indstille de vandrette skinner, fik han fire (eller var det fem?) plancher mere pr. ramme og det ville IBRA99 ikke acceptere, hvorfor de meddelte mig, at de ville diskvalificere hans eksponat!

Da jeg overbragte Uffe den melding, kunne jeg se, at han blev virkelig rystet over udsigten til ikke at måtte udstille, men da jeg som kommissær havde tæt kontakt til den udstillingsansvarlige, mente jeg, at en god løsning kunne være, at Uffe i stedet for de fem vandrette plancherækker, han med sine tilklippede plancher i ca. A5-størrelse kunne klemme ind på en ramme, afblændede den nederste række i alle rammerne, så antallet af plancher blev nøjagtig det samme, som det efter reglementet tilladte antal A4-plancher. Det accepterede udstillingskommiten heldigvis og diskvalifikationen blev trukket tilbage - til stor glæde for Uffe, som acceptere udstillingskomittens beslutning, så han fik nu travlt med at udvælge hvilke plancher, der skulle fjernes. Jeg har aldrig været udsat for en lignende situation, men Uffes eksponat fik en pæn bedømmelse, som han var godt tilfreds med. Det blev sagt, at han fik et enkelt strafpoint, men jeg erindrer ikke i hvilken diciplin, han fik et point mindre end han ellers kunne have fået! Normalt gives "strafpoint" til eksponater, der har "falsk/manipuleret" materiale, der ikke er beskrevet som sådan.

Da han døde, spurgte sønnen (Jørgen) og datteren (Lene) mig, om jeg ville hjælpe med realisationen. Uffe havde noteret til sine børn, at han ønskede, at enten John Sørensen eller at jeg skulle hjælpe, hvis vi ville, men da John på det tidspunkt havde nogle helbredsproblemer, blev jeg spurgt.

Uffe boede i sin sidste tid i Vestervang nr. 10 (Vi bor i en anden af Vestervangs boligblokke, ikke langt fra hvor Uffe boede) og han døde desværre pludseligt i 2005, mens han besøgte sin søn i København. Postmuseets Erik Jensen fortalte mig efterfølgende, at han var sikker på, at der måtte være noget galt med Uffe, da Uffe aldrig tidligere havde svigtet en aftale med ham - det var jo desværre også rigtigt: Uffe var død.

Jeg gennemgik hans frimærker og flere samlinger skulle helt sikkert sælges på auktion - og da Uffe primært handlede hos Thomas Høiland og et tysk auktionsfirma, aftalte jeg med Thomas Høiland, at han, umiddelbart efter at skifteretten havde frigivet Uffes bo, fik det auktionsegnede materiale. Endvidere var Uffe medlem af Hornslet frimærkeklub samt Aarhus-klubben, så jeg lavede to ret store bunker med "ikke-Thomas-auktionsegnet" materiale, den ene til Aarhus-klubben og den anden til Hornslet-klubben. Aarhus-klubben solgte for et ganske pænt beløb og Hornslet-klubben for endda et noget mindre beløb; de var ikke de mest ivrige købere. Jeg havde aftalt med begge klubber, at hvis jeg havde overset noget værdifuldt, som de efterfølgende fandt, skulle jeg have det til indlevering til Ths. Høiland. Aarhus-klubben fandt et enkelt fint brev i 5.000 kr.s klassen, som jeg havde overset, men formanden for Aarhus-klubben, Hans Jørgen Høy, ville meget gerne sælge det på klubbens stor-auktion, hvilket jeg accepterede og det indbragte også et pænt beløb. Hans Jørgen behandlede også resten af den "bunke", som han havde fået til salg på en god måde, så jeg mener, at han solgte for ca. 150.000 kr. af Uffes materale. I alt solgte Ths. Høiland for omkring 1.3 mill. kr., hvilket Uffes to voksne børn var yderst tilfredse med. Hornslet-klubben, ved Hans Urbak, solgte kun for knap 20.000 kr, men materialet må have været "dårligere, kombineret med ikke særligt købedygtige/-lystne medlemmer.

oldline

Thomas Høilands auktioner
Thomas HøilandEn af de gange, hvor jeg "stødte ind" i Thomas Høiland, var i Finland, hvor Thomas gerne ville forlade sin stand nogle timer før udstillingen lukkede, så han kunne komme endda noget tidligere hjem end først planlagt. Jeg var på det tidpunkt færdig med mine pligter, så både min hustru og jeg kunne sige "ja", da Thomas spurgte, om vi havde mulighed for at hjælpe ham i ca. to timer før udstillingen lukkede. "Hjælpen" bestod blot i at uddele de sidste Ths. Høiland-brochurer/auktionskataloger til besøgende ved hans stand. "Så får du seks flasker god rødvin som tak for hjælpen". Det ville vi ikke tage imod; Vi kunne godt gøre ham den lille tjeneste uden at få noget for det.

oldline

Realisation af fremmed persons frimærker
Jeg har kun været behjælpelig med at realisere andres frimærker ganske få gange og normalt har jeg videresendt materiale til auktionshusene eller til vores frimærkeklub, så arvingerne/pårørende, der pludselig står med materiale efter mange års samleri, kan få en god behandling og frimærkerne sælges bedst muligt.

Ved en af de ganske få gange, hvor jeg har været involveret i salg af materiale fra en af mig totalt ubekendt samler, blev jeg ringet op af en dame, som meddelte mig, at hendes mand var kommet på plejehjem og at han ikke havde taget sine frimærker med, så hun ville gerne om jeg kunne hjælpe med realisereringen. Jeg spurgte lidt til hvad der var, og det lød til, at det kunne være noget for vores frimærkeklub at realisere/købe, hvilket jeg fortalte hende. Jeg aftalte en tidspunkt, hvor jeg kunne kigge forbi og se på sagerne et par dage senere.

Allerede dagen efter ringede hun igen og sagde, at jeg ikke skulle komme, da manden var kommet hjem igen, da han alligevel ikke ville på plejehjem, og det fremgik tydeligt af samtalen med hende, at hun ikke havde talt med sin mand om realisation af hans frimærker, så jeg trak mig tilbage og hørte aldrig fra hende igen. Jeg har heldigvis aldrig siden været i en lignende situation!

oldline

Realisationen af UM-As frimærker var lidt atypisk, da jeg som nævnt kanaliserede det meste materiale til Thomas Høiland.

Intet gebyr/salær
Sælær på mønter Bl.a. det gjorde, at jeg fik en fantastisk fin behandling af Thomas: Han undlod at tage lotgebyr og salgssalær, da jeg et par år senere realiserede mine egne samlinger hos ham - tak, Thomas! Selv på en mindre "ansamling" af gamle mønter tog Thomas ikke salær, selv om han, som man kan se af sedlen til højre syntes, at jeg burde have betalt salær af mønterne i det mindste.

Det var jeg nu også enig i og i maj 2008 spurgte han: Hej Toke! Er det OK, at igen tage lidt salær?. Det kunne jeg ikke med rimelighed sige noget imod, så jeg begyndte igen at betale salær til Thomas - (Mange tak for fin behandling i den tid - specielt i den første tid, jeg solgte materiale på dine auktioner, Thomas!) Jeg kan nævne, at mit salg hos Thomas resulterede i, at vi fik råd til at skifte det ca. 60 år gamle tegltag på vores sommerhus, hvorefter jeg renoverede hele overetagen og beklædte den indvendig med profilbrædder i fyr).

Nyt tag
Nyt tag efter godt 60 år efter opførelsen af huset. Prisen var omkring 130.000 kr.

Hvad angår loftsrummene, der har et grundareal på 50 m2 med skrå vægge, udregnede jeg ret nøjagtigt, hvormange profilbrædder, jeg skulle købe, og min første beregning var så tæt på det rigtige, at jeg kunne nøjes med at købe et enkelt 4,20 meter langt profilbrædt for at blive færdig. Jeg var temmelig stolt af at ramme det så godt. Prisen for profilbrædderne var omkring 10.000 kr. hos Ebeltoft Trælasthandel. Jeg påbegyndte værelsesbekldningen straks efter, at taget var skiftet, så billedet herunder viser loftet med de gamle understrøgne tagsten og et par hvepsebo! samt et indsat hjørne af den færdige loftsbeklædning.

Østrum
Før restaureringen af loftsrummet mod øst.

Østrum Østskab Peugeot 206 sw

Som det ses, har vi bevaret skabet med den, synes vi, charmerende skæve v-låge i øst-værelset ovenpå. Endelig købte vi en helt ny Peugeot 206 SW og det kunne have været fint, hvis vi havde kunnet lave lidt reklame for Thomas ved at få en nummerplade med: "TH 16062": "Thomas Høiland, kunde nummer 16062", som en tak for god behandling :-)

2001-2006? tjek Thomas' auktionsfester
Det er klart, at jeg ikke havde kunnet yde meget til gengæld for de favorable betingelser, Thomas bød mig - udover at sige til Thomas, at når jeg ville realiserede mine samlinger og bedre enkeltmærker, ville det blive gennem hans firma.
    Thomas elskede fester og bl.a. auktionssalærerne gav ham mulighed for at sige "tak" til både sælgerne og køberne ved at invitere dem til en god middag, og det var, efter min opfattelse, en fin kundepleje.

Så, i forbindelse med sine auktioner holdt han gerne en auktionsafslutningsfest umiddelbart efter auktionerne. Vi, min hustru og jeg, havde også fornøjelsen af at have været inviteret til flere af hans auktionsslut-fester, som først blev afholdt på Børsen og senere i Thomas' nye domicil i Lygten.

En af de første gange, hvor Thomas inviterede os ud, var, da vi var til NORDIA 01 i Tucson, Arizona, hvor han havde inviteret forretningsforbindelser samt en række "NORDIA-pinger" - og altså også min hustru og mig. Jeg havde spurgt Thomas, om jeg måtte vente med at sige "ja tak", til jeg var helt sikker på, at jeg kunne "få fri fra mine kommissær- og dommerforpligtelserne", men min chef på NORDIA 2001, amerikaneren Gordon C. Morison (pensioneret Assistant General Postmaster of the US Post), "sagde god" for min deltagelse - han var også inviteret .

Hjemme igen havde Thomas spurgt mig, om vi (HAFNIA 01) ikke kunne bruge Carl Aage Møller i juryens ekspertgruppen. Carl Aage var på det tidspunkt ansat hos Ths. og han var bestemt kvalificere (vist nok udnævnt AIEP-ekspert året før), men jeg havde intet haft med udpegningen af HAFNIA 01-ekspertgruppen at gøre, og den var på det tidspunkt allerede udnævnt og bestod af Helena Obermüller Wilén (S), Juhani Olamo (SF) og Paolo Vollmeier (CH). Det accepterede Thomas og Carl Aage.

Vi var ikke med til de første af Thomas' auktionsafslutnings-fester, men pga. at Thomas realiserede Munch-Andersens samlinger, blev vi inviteret til nogle af Thomas' fester. Jeg mener, at den første, vi var med til, var i 2001 i forbindelse med NORDIA 2001 i Tucson. Senere, herhjemme har vi været til hyggelige auktionsfester på Børsen, hvor "skrub-af-maden" var pølser ad libitum fra Grisehandler Oluf Larsens varevogn fra Matador. Godt fundet på, Thomas og Heino (Jørgensen, som var toastmaster på Thomas' auktionsfester). Jerry Meyer, numismatiker, 1942-2011, hvis speciale var private danske betalingstegn. Bortauktionerede sin møntsamling hos Thomas Høiland og deltog også i Thomas' børsfester, som han kaldte "de klippede fårs fest"! Festerne blev eminent styret af Heino Jørgensen, som var en uovertruffen sprechstallmeister.

Menukort 01-04

menukort
2006

2006
Thomas' menukort fra Lygtefest 2006. Jeg var "heldig" at få et menukort
med "omvendt lygte", hvorfor jeg vandt en flaske rødvin :-)

Alting har jo en ende og flere år senere, efter en lidt omtumlet tilværelse i frimærkeauktionsbranchen, trak Thomas sig væk fra rampelyset, men da havde han formået at sætte sit store præg på frimærkeauktionsverdenen og gjort Danmarks frimærker kendt i det meste af den frimærkesamlende verden.

2011 Bruun Rasmussen Auktioner
Torben-Ringtved01.01.2011 overtog Bruun-Rasmussen Kunstauktioner alle aktiviteter i Thomas Høiland Auktioner, og Thomas blev ansat som overordnet leder af Bruun-Rasmussens samlede frimærke- og møntafdeling. Flere af Thomas' medarbejdere flyttede også med, bl.a. Torben Ringtved, som i dag er ansat i B-Rs aarhusafdeling. Th. et screen-dump fra en af B-Rs frimærkeauktioner, der blev transmitteret "live".

Jeg har, i al den tid, jeg har købt og solgt gennem Bruun-Rasmussen, brugt Torben Ringtved til min absolutte tilfredshed. Han er en af de mest vidende og hjælpsomme i branchen, og har min bedste anbefaling. Og så har BR sin Aarhus afdeling kun ca. 10 minutters bilkørsel fra min bopæl.

2011 Torben Mehl Jørgensen
Torben Mehl JørgensenHer vil jeg lige nævne et andet godt bekendtskab, som var næstformand i bestyrelsen af KPK, da jeg var provinsrepræsentant i KPK, nemlig Torgen Mehl Jørgensen. Han var også med i bestyrelsen af Danmarks Filatelist Forbund på det tidspunkt, hvor Forbundet havde indflydelse på auktionsmaskinen QXLs såkaldte ambassadører. Torben Mehl var med til at forsøge at gøre QXL til en nogenlunde sikker auktionsplatform, hvilket blev forsøgt forpurret af en "berømt" (læs "berygtet") bruger med et i sin tid kendt QXL-brugenavn. Han har heldigvis indstillet sin færden på QXL.

Torben Mehl blev senere og er stadig vurderingsekspert/auktionarius i et stort internet auktionsfirma, der bl.a. bortauktionerer frimærker: Auktionshuset.com, som vi har set i fjernsynets serie om auktionshuse i Danmark.

1970erneVores klubmøder
fandt sted hver anden onsdag, og Aarhus Philatelistklub (APK) havde møde de andre onsdage, og der var flere, der var medlemmer i både APK og i JFK. Som årene gik, kom og forsvandt medlemmer, men når der kom nye, blev de som regel præsenteret for medlemmerne og da Hans Schønning, der på et tidspunkt i 80erne meldte sig ind i Jysk - efter at have besøgt vores medlemsmøder jævnligt gennem nogen tid, kunne jeg ikke lade være med at byde ham velkommen med ordene: "Vor mangeårige gæst har søgt optagelse ....!" (Jeg mente at kunne huske, at det var Holger Lund Christensen, der fik den velkomst, men Holger siger, at det ikke var ham, da han allerede var medlem af begge klubber, da jeg kom ind i billedet!

Da jeg blev medlem af Jysk i 1972, var bestyrelsen begyndt at lege med tanken om at arrangere en frimærkeudstilling i anledning af klubbens 55 års jubilæum - et ganske skævt jubilæum, men man syntes åbenbart, at det var lang tid siden, at man havde været vært ved en en såkaldt klubudstilling. Dog manglede man en formand for denne udstilling, hvorfor man spurgte mig, selv om jeg var forholdsvis nyt medlem, om jeg var interesseret i at blive udstillingsformand. Det takkede jeg "ja" til, selv om jeg ikke anede, hvad der krævedes af mig, men alle var heldigvis meget hjælpsomme. Se AROS 75.

Fint skal det være!
I klubben havde vi bl.a. en jysk frimærkehandler, Per Linaa, gift med Grete. Deres forretning lå på Skt. Pouls Kirkeplads. Han var en overmåde lun og hyggelig mand. Da jeg umiddelbart efter mit valg som formand for "Jysk", kom i hans forretning for at købe et par pincetter, valgte jeg et par af de krom-lignende blanke pincetter, hvortil Per sagde: "Du skulle hellere købe guld-pincetterne - de passer bedre til en formand!", sagde Per. "Synes du? Hvad koster de?", spurgte jeg og fik et lunt svar, givet med et stort grin: "De koster det samme som de krom-lignende blanke"!

1975-1997Bestyrelsesmedlem i Domus Philateliae Jutlandica. (Tekst: Tom Plovst. Foto: Toke Nørby).
Tanken om at oprette et frimærkemuseum i Aarhus fremkom i sin tid, da der viste sig en mulighed for overtage et par gavlhuse fra Sønderborg (Sønderborg Kommune bidrog med 40.000,- kr ved opførelsen). Disse blev genopført i "Den gamle By" med stor støtte fra bl.a. Aarhus Kommune, Der var dengang i 70erne en del forpligtelser overfor arbejdsløse, og her var der en mulighed for god beskæftigelse, men bl.a. blev dette projekt også støttet af danske frimærkesamlere gennem store tilskud via "Danske Filatelisters Fællesfond", der anvendte mere end 200.000.- kr. til etableringen af bygning og rammer for muligheden for at lave udstillinger i fornuftige omgivelser til gavn for besøgende i "Den gamle By". Vi nød stor støtte fra "Den gamle By"s leder, museumsinspektør Erik Kjersgaard.

Alt var såre godt. Der blev oprettet lejekontrakt for en 10-årig periode med mulighed for forlængelse; der blev givet tilsagn om en sponsorkontrakt med "Aarhus Frimærkehandel", om tilskud til vedligeholdelse af de to huse, men den blev opsagt nogle år senere, hvor branchen oplevede et vendepunkt i den økonomiske situation. Alt gik godt i mange år, og bestyrlsesmedlemmerne i Domus mente alle, at en gentlemanaftale med "Den gamle By", var nok og begge parter glemte helt at genopfriske den skriftligt - det gik jo godt, som det gik og Erik Kjersgaard havde en god forståelse for betydningen af, at noget, der optog en så stor del i af befolkningen, også var et trækplaster for de mange gæster, der besøgte "Den gamle By".

Tiden gik godt indtil Erik Kjersgaard døde 25. juni 1995 og "Den gamle By" fik ny direktør: Thomas Bloch Ravn. Han manglede plads og nu skulle der så ske noget, så han prioriterede at besøgende skolebørn og andre selvfølgelig skulle have mulighed for at spise deres medbragte pølse- og leverpostejmadder i tørvejr særdeles højt og da han i sin søgen efter egnede lokaler bemærkede, at Domus i lang tid ikke havde genforhandlet lejekontrakten med "Den gamle By", opsagde han Domus i et brev dateret 18.03.1996 til Domus' formand.

Det vakte nogen forundring hos vores nye formand for bestyrelsen af Domus, at Domus' gamle formand, Knud Juul, mente, at han var bedre til at "forhandle" med "Den gamle By" end vores nye formand, som derfor indkaldte til et bestyrelsesmøde, hvor Knud Juul dog ikke fik opbakning af sit synspunkt om at overtage evt. forhandlinger, men samtidig vurderede Domus' formand, at en evt. retssag mod "Den gamle By" ville være det samme som at smide gode penge mod dårlige, så der ikke ville komme noget positivt ud af det ved et evt. fotsat, men sandsynligvis, usikkert samarbejde med "Den gamle By". Vi søgte herefter og fik samarbejde med "De Post- og Telegrafhistoriske Samlinger, der også har til huse i "Den gamle By", men også det samarbejde er forlængst ophørt og domus' aktiver blev i eftertiden spredt for alle vinde).

Ak, ja.

1974-2014Medlem af KPK (Kjøbenhavns Philatelist Klub)
Jeg blev meldt ind i KPK i nov. 1973 og det var nærmest et "must", da vores Aarhus Philatelist Klub, APK, blev betragtet som KPKs provinsafdeling. Knud Juul, der var formand for APK, var på det tidspunkt også provinsrepræsentant i KPKs bestyrelse.

Jeg mener, at jeg, vist nok i forbindelse med KPKs generalforsamling i 2002, blev spurgt af den daværende formand for KPK, Kurt Hansen, om jeg ville afløse Leon Larsen som provinsrepræsentant i KPKs bestyrelse. Jeg kan huske, at jeg spurgte om, hvad jeg skulle lave og fik svaret "Ikke ret meget ud over at komme til bestyrelsesmøderne og nogle klubmøder, når det flaskede sig". Så det sagde jeg "ja, tak" til og var i stillingen indtil KPK-generalforsamlingen 21.03.2007, hvor jeg fik tilladelse til at gå i utide efter fire gode år som provinsrepræsentant. Jeg blev efterfulgt af Jan Liengaard Dreyer fra Vejle.

Kurt Hansen var en god og hyggelig formand og jeg oplevede kun få problemer i den tid, han var formand og jeg provinsrepræsentant. Dog, jeg var med til at tage endelig beslutning om at sælge Børge Schäffers store tofarvede samling, som KPK havde fået forkøbsret til, da Schäffer døde. Det var ikke en populær, men øjensynlig helt nødvendig beslutning:
    Det var nu også sin sag at sælge de gedigene museumsstykker, som landsdommer Børge Pontoppidan Schäffer og hans farbroder havde samlet gennem et langt liv, og som normalt kunne udlånes til medlemmer af den tofarvede studiegruppe, men det havde vist sig, at "Schäffers samling af forskellige årsager blev mindre og mindre" efterhånden som tiden gik. Der var flere forklaringer på dette, og det var en lidt uholdbar situation, så det blev besluttet at sælge/bortauktionere mærkerne bl.a. til medlemmerne, hvilket efterfølgende skete i samråd med KPKs tofarvede eksperter, så alle til sidst var tilfredse. Morten Pieper har skrevet et udmærket stykke om dette i NFT nr. 4/2006, s. 154ff.

Ved KPKs generalforsamling 22.03.2007 gik Kurt Hansen af som formand og blev ved den lejlighed udnævnt til æresmedlem. Han blev afløst af Morten Pieper. Samtidig opnåede jeg den glæde at blive udnævnt til DFFs æresmedlem, idet DFFs formand, Erik Vermeij havde taget turen til København, bl.a. for at overrække mig Forbundets Guldnål. Der blev bragt et lille referat i NFT nr. 3/2007, og da jeg, her i 2019, tog et skan af referatet, kunne jeg se, at forfatteren var "Gl. Holm". Det havde jeg glemt, men det er såmænd ham selv, sagde "hunden", og den daværende redaktør af NFT, Rene Kejlskov Jørgensen, må have spurgt om jeg ikke selv ville skrive et par ord, så jeg brugte mit kunstnernavn, "Gamle Holm", som jeg altid brugte, når jeg skrev sange og monologer til særlige begivenheder i vores sejlklub ved Kaløvig.

Morten Pieper var efter min mening en god formand for KPK og, synes jeg, klarede bl.a. en stor kontorvers, som et medlem og Kassereren havde, på en fair måde. Senere opstaaede modsætninger mellem os samt nogle af hans - efter min opfattelse til tider besynderlige tiltag/beslutninger - ændrede dog mit syn på ham.

oldline

KPK-jubilæer
Efter at have været medlem af KPK i en meget lang årrække begyndte det så småt at undre mig, at "alle" mine bekendte, der også var medlem af KPK, i en lind strøm blev lykønsket med deres 25-års jubilæum og fik 25 års-nåle og 25 års diplomer. Jeg havde på det tidspunkt ikke interesseret mig synderligt for det, men kom i ny og næ til KPK-møder/KPK-fester uden at blive råbt op som 25 års medlem. Der var noget helt galt, da jeg, ved nærmere eftertanke mente, at jeg havde været medlem i noget mere end 25 år, så jeg satte mig for at undersøge hvornår mit tilhørsforhold til KPK havde taget sin begyndelse.

Den 07.11.2011 loggede jeg ind på KPKs hjemmeside, og siden bød mig velkommen med oplysning om, at jeg var "Medlem 503650 i 2 år og 18 uger"! Det var åbenlyst noget sludder, da det første datostempel bag på mine indbundne NFTer viste 1974, men præcis hvornår i 1974 undersøgte jeg ikke på det tidspunkt. Jeg skrev til formanden, Lars Peter Svendsen, webmaster Jørgen Jørgensen og bestyrelsesmedlem Peter Wittsten og udbad mig en forklaring på, hvordan alle mine medlemsår var sporløst forsvundet?

Lars Peter svarede prompte: "Du har iflg. medlemsregistret været medlem siden 1988 så jubilæet (han mente 25 års-jubilæet!!) nærmer sig. Hvis du har NFT adresseret til dig tidligere, har du så ikke været abonnent?
    Nu var det jo noget, som han eller sekretæren burde kunne fortælle mig, men jeg svarede: "Jeg har simpelthen ingen erindring om andet end at jeg altid har været normalt medlem, men nu har jeg gået mine NFTer igennem og fandt, at iflg. NFT nr. 2/1974, s. 46, kan jeg være blevet optaget som medlem lige før eller i begyndelsen af 1974 ("Nye Medlemmer: Hr. ingeniør Toke Gr. Nørby"). Så det er altså et 40-års-jubilæum, der nærmer sig!!!"

Så gik jeg registreringen nærmere på klingen og fandt, at der var sket flere registreringsændringer på forskellige tider: Der kom flere gange nye og forskellige medlemsnumre i KPK-stemplet med mit navn på bagsiden af NFT
nr. 2/1974 - nr. 1/1984: 398 (og så navn og adresse)
nr. 3/1984 - nr. 4/1987: 2398 - 800230 - 08
nr. 1/1988 - nr. 4/1995: 2398 - 50365088 - 02. (Nyt medlemsnummer! - Hvad skete i 1988?)
nr. 1/1996 - nr. 2/1996: 02398 KHC - 50365088 - 002
nr. 3/1996 - nr. 4/2003: 02398 KHC - 50365 - 002
nr. 1/2004: 02398 ARC - 50365 - 002
nr. 2/2004 - nr. 1/2007: 91567 ARC - 50365 - 002
nr. 2/2007 til nuværende dato (2011): 50365

Det er tydeligt, at der flere gange og specielt i 1988 var gået "kage" i KPKs medlemsregistrering, så jeg er blevet "ekskluderet", men jeg aner ikke, hvad der var sket og hvorfor jeg var blevet fejlregistreret som nyt medlem, og det fik jeg ingen forklaring på.

Jeg håbede, at mine tidlige medlemsår på en eller anden måde ville blive godskrevet mig. Alternativt at mit kontingent fra 1974-1988 kan blive tilbagebetalt, da det tydeligt må være havnet et andet sted end i kassererens pengekasse!!!! Eller? Jeg var noget træt af det.

Lars Peter: 14 Feb 2012 08:56:48 +0100: "Vi anerkender dit medlemsskab fra 1974 og vil sørge for fremover at have vores medlemsliste opdateret med denne dato. Vi beklager at der på et tidspunkt sidst i 90erne er sket en fejl i registeret".

Jovel, men fejlen synes opstået i 1988, men hvor mange blev så berørt af den fejl?

Hvad med kompensation? tænkte jeg, men sagde ingenting. Der skete ingenting et stykke tid og jeg rykkede for 25-års knaphulsfyldet, hvortil Lars Peter svarede, at diplomet lige skulle laves. "Det har du haft 13 år til", tænkte jeg. Da 25-års diplomet kom, var det dateret "22 November 2000", men hvis de anerkendte, at jeg var blevet indmeldt i 1974, skulle datoen jo være: 22. november 1999 og ikke 2000! Intet problem, tænkte jeg. Jeg er jo "ekspert" i provisorier, så jeg kunne lave et overtryk på mit 1999-diplom! - Men vi var stadig ikke ved det endelige diplom, men det var nu ikke KPKs fejl:

En dybdedykning i mit pulterrums opmaganiserede papirer (vi solgte hus og købte lejlighed i 1998) bragte Aage Tholls anbefalingsskrivelse til mig om medlemsskab i KPK op til overfladen, og sammen med denne lå KPK-sekretærens S.E. Andersens velkomstskrivelse med oplysning om, at mit medlemsskab af KPK regnes fra 28. november 1973!: Nyt diplom? Nej, men jeg mangler stadig at lave mit 25-års provisorium-diplom - med årstal 1998!
    På en eller anden måde, blev jeg knotten/ked af det, da Lars Peter i sit seneste brev skrev til mig:

"Vedlagt er din længe ventede nål og velfortjente diplom, som markerer dit 25 års medlemsskab af KPK. Jeg beklager, at det har taget så mange år at nå hertil, men jeg håber dit snarlige 40 års jubilæum vil rette op på dette.

Det var ikke beklagelsen, jeg blev lidt ked af. Det var Lars-Peters håb om at mit 40-års jubilæum ville "rette op" på fejlen! Jeg ved ikke, hvad han evt. tænkte, men han burde have fortalt mig, hvordan han forestillede sig "opretningen" skulle være! Refusion af "forspildt" kontingent? eller hvad?

Dan Laursen
Men, der havde været andre problemer. Her må jeg vende et par år tilbage i tiden - omkring år 1000-skiftet, da min gode ven Jens Dan Laursen (11.03.1909-07.05.2004) fra Tucson, USA, var "kommet online" i den høje alder af 88 år! (Han var også døbt "Jens", men brugte det aldrig) Han havde "surfet" rundt på internettet og nævnte for mig, at han var ked af, at han ikke kunne finde sit navn i KPKs oversigt over modtagere af KPKs medalje. Jeg satte mig for at undersøge sagen og fandt en meget fejlbehæftet liste over modtagere.
    Da jeg syntes, at KPK simpelthen ikke kunne være bekendt at vise en så fejlbehæftet liste over personer, "man har hædret", satte jeg mig for at rette den. (Formanden, Lars Peters Svendsen beklagede selvfølgelig fejlene, som han dog ikke ville tage "æren" for, da listen i den stand var "arvet fra den forrige formand!" (Knud Mohr).
    Her er listen så i to udgaver: En før og en efter mine rettelser. De to lister er vist sammen: KPK-medalje- gl. og ny liste, så man kan se forskellene. (Medaljen er blevet uddelt efter 2013, men det var og er ikke mit ansvar at vedligeholde listen).

Dans medalje

Flere indsigelser!
12. Jun 2013 skrev jeg lidt sarkastisk til Lars-Peter og Jørgen Jørgensen, der just havde hjembragt udstillingshæder på frimærkeudstillingen NORDIA 2013:

Først tillykke med dit fine resultat fra NORDIA 2013, Jørgen. Det er dejligt at resultaterne kan finde vej til KPK-hjemmesiden så hurtigt ;-) Måske er der så også en chance for, at ikke-københavnske KPK-medlemmer får deres lille hjørne på hjemmesiden - altså ikke fordi de fortjener det(!), men for ikke at gøre forskel på de københavnske- og de "provinsielle"-KPK-medlemmer. (Hm!)

Jeg benyttede nemlig lejligheden til at kigge lidt på hjemmesiden og kan se, at Ole Steen Jacobsen var nævnt, da han fik Fællesfondens æreslegat. Lasse Nielsen, Kurt Hansen og Erik Hvidberg blev alle nævnt (på hjemmesiden) da de modtog DFFs Danmark-Medaille. Det er også velfortjent hæder. Men de har alle det "fortrin", at de bor i Københavnerområdet - til forskel fra visse andre medlemmer.

Men: I al ubeskedenhed modtog jeg også denne medalje, men det er snart så lang tid siden (16.03.2013) - det blev "til gengæld" ikke nævnt. Det blev Menne Larsen heller ikke, da han fik D-M-medaljen, men jeg ved nu ikke om han er medlem af KPK (selv om det ikke burde have gjort en forskel, om det så var).

Jeg syntes, at det er for dårligt, at provinsmedlemmerne bliver tilsidesat på den måde. Undskyld mig, men der var også problemer med jubilæumsnålene til provinsmedlemmerne sidst (Thorvald Halkjærs og hans fætters nåle. De kom kun med, da der blev gjort indsigelse overfor manglen, har Thorvald oplyst).

Jeg har før gjort indsigelse over de oplysninger, der var om bl.a. mit medlemsskab og også om KPKs medajle, hvor jeg fandt det overordentlig pinligt, at der var ganske store fejl - og ikke mindst en uhørt mangel i listen (Dan Laursen).

Hvorfor oplyse om hædersbevisninger, når det sker halvhjertet og ikke omfatter alle KPK-medlemmer, der har fået hæder? Skal man bo i Københavnstrup og komme til møderne hver onsdag for at få sine laurbær?

Min anke over webmasterens behandling/selektering af nyheder fik ham til at svare:

          "Kære Toke
          Du er da vel nok i dårligt humør i dag, Toke!

          Nu er det jo ikke alle jyske nyheder der når lige hurtigt til Hovedstaden. (Min fremhævelse, Toke)
          Hvis der ikke er nogen der kommunikerer nyhederne til mig
          som webmaster, ja så kommer vi hurtigt i den situation, som du
          beskriver, hvor nogen føler sig "glemt".
          Jeg sætter derfor pris på dit bidrag til nyhedsstrømmen det - kun ved en fælles indsats
          kan vi minimere antallet af medlemmer som føler sig sat udenfor (Min fremhævning. Toke).
          Mvh
          Jørgen"

Jeg ved godt, at er der "langt fra Aarhus til København", så er der "100 gange så langt fra København til Aarhus"! Jeg syntes, at den utroligt nedladende tone "var nok" og meldte mig ud af KPK og sagde til Lars Peter, at han burde tale med Jørgen, men det ville han ikke, da det, Jørgen havde sagt, måtte stå for hans egen regning. "Ikke enig", sagde jeg, "Lars-Peter. Du er formand og ansvarlig for, hvad dine bestyrelsesmedlemmerne laver på klubbens vegne", så det, Jørgen sagde som webmaster i KPK, kom da også i høj grad Lars Peter ved! Det skal retfærdigvis siges, at Jørgen senere gav mig en undskyldning, men jeg meldte mig nu ikke ind i KPK igen.

Jeg fik dog mange gode venner mens jeg var provinsrepræsentant i KPK: Top fire: Svend Åge Marcher, som jeg sætter overordentlig stor pris på; Torben Mehl Jørgensen, som jeg har omtalt andetsteds her; Helge Nehm, som jeg nu har haft et godt venskab med i mange år - både før og efter min KPK-bestyrelsestid. Og Rodian, som jeg altid er kommet ud af det med - og så må jeg ikke glemme Peter Bech, som under HAFNIA 01 smed, hvad han havde i hænderne, da jeg bad om en håndsrækning. Han har også altid været hjælpsom, hvis jeg skulle bruge noget fra biblioteket.

oldline

1976-1978 Preben LarsenSuppleant til Danmarks Filatelist-Unions bestyrelse
Her kom jeg i kampvalg med Preben Larsen (Odense) fra Posthistorisk Selskab, men blev valgt efter skriftlig afstemning - og lodtrækning! Så det var "close race".
1976-1977Redaktør af "Hængslet", Jysk Filatelistklubs medlemsblad.
1976-1980Kontaktmand for Østjylland
(06-området), Danmarks Filatelist-Union/Danmarks Filatelist Forbunds (DFF). En kontaktmand er vel noget i retning af en "Filatelistisk Help-desk".

A propos helpdesk, kan jeg anbefale denne sketch: bog vs skriftrulle

1977-1978staalstikgruppens logoMedlem af "Stålstikgruppen"
Det var absolut Ib Eichner-Larsen fortjeneste, at gruppen blev dannet, og dens medlemmer var: Czeslaw Slania (verdensberømt frimærkegravør), Ricardo Sundgaard (daværende leder af det danske frimærketrykkeri), Ib Eichner-Larsen (journalist ved Berlingske Tidende med speciale i kriminal- og frimærkejournalistik), Tom Plovst (redaktør af DFT) samt mig selv. Gruppen havde samarbejde med KPKs prøvningsudvalg samt JKE-gruppen (prøvning af stempler. JKE: Jessen (Hans Ehlern), Kaaber (Henning) og Eis (Henrik) - senere, da Henrik Eis gik ud af samarbejdet: Jensen (Vagn), Kaaber (Henning) og Ehlern (Hans Jessen) - så forbogstaverne i efternavnene stadig dannede forkortelsen JKE!).

Da Plovst og Eichner i 1978 blev uenige om ståstikgruppens fortsatte eksistens, trak Plovst og jeg os ud og gruppen. Hvor længe gruppen herefter var virksom, husker jeg ikke, men den fortsatte et par år med en lidt ny bemanding. Det nydelige logo var tegnet af Ib Eichner-Larsen.

1977-2007Medlem af Danske Filatelisters Fællesråds dommerkollegium - fra 1983: Danmarks Filatelist Forbunds dommerkollegium
04.01.1977 havde jeg indsendt en ansøgning til Fællesrådets sekretær K. V. Fullov om optagelse som dommer, og den 29.01.1977 deltog jeg i det første dommermøde i København. Jeg bekostede selv transporten, men det ændredes heldigvis hurtigt, da dommerkollegiets styrelse godt kunne se det uretfærdige i det, når de "lokale" dommere kunne klare at komme til møderne ved at købe en busbillet.
    Jeg sluttede - af egen fri vilje - min dommerkariere 31.01.2007 efter hele 30 år og to dages aktiv dommergerning i Danmark og efter 20 år som international dommer. Se også "Dommergerning" tjek lav evt. klik-link.
1978-1988Suppleant til Danmarks Filatelist Forbunds (DFF) styrelse
1979-1986Redaktør (Filatelistisk) af Dansk Filatelistisk Tidsskrift (DFT)
(Ansvarshavende var i begyndelsen styrelsesmedlemmet Hans Bernhard Sørensen)

tgn-blyI Tom Plovst' første redaktørtid blev satsen støbt i bly på en Linotype Model A skriftsstøbemaskine, der blev betjent af den aarhusianske typograf (og frimærkesamler) Poul Sjøner. Han var også medlem af frimærkeklubben, men kom sjældent til møderne. Jeg har besøgt ham på hans arbejde, hvor han satte satsen til DFT. Sættemaskinen arbejdede med flydende bly og der var, så vist jeg husker, ingen nævneværdig ventilatlion/udluftning af rummet. Jeg så da satsstøbemaskinen i funktion og da lavede Sjøner en lille sats med mit navn.

Hvad angår min tid som aktiv DFF-medarbejder, var det nok den tid, jeg har sat størst pris på i min filatelistiske karriere. Tom Plovst, den forrige redaktør af DFT, forlod redaktørposten i vrede over, at han ikke måtte påtage sig hvervet som administrator i Danske Filatelisters Fællesfond. Plovst havde bedt DFFs styrelse om dispensation fra DFFs vedtægter til ved siden af hvervet som redaktør af DFT også at måtte påtage sig dette hverv. I DFT nr. 7/1979, s. 242 og 243 omtales DFFs argument for afslaget ("Nødvendigheden af uafhængighed for redaktørposten"). Det var uforståeligt, da Fællesfondens $ 4 bl.a. sagde, at to af fondens medlemmer skal udpeges efter indstilling fra DFF - ja, det var den gang!!! Nu - i 2019 er Fællesfonden ikke en fællesfond mere, men en virksomhed med CVR-nummer som mærkeligt nok intet har med DFF at gøre - mere om det senere. Men tilbage til 1979: DFFs styrelse havde svært ved at samarbejde med Plovst og afslaget fik Plovst til omgående at nedlægge hvervet som redaktør af DFT (Plovt's argumentation ses på s. 243 i samme nummer af DFT).

dftJeg havde, som det fremgår af flere af mine artikler i DFT, et fint og gnidningsløst samarbejde med Tom Plovst, så umiddelbart efter, at Plovst havde smækket med døren, fik jeg foretræde for Forbundets nye styrelse og opfordrede den til at søge en opblødning, så Plovst kunne fortsætte som redaktør. Det lykkedes ikke, så efter nogle dages tænkepause gjorde jeg noget - der absolut ikke var særlig pænt mod Plovst, der forståeligt blev både vred på mig og skuffet over mig: Jeg tilbød DFF at overtage posten som redaktør af DFT. Selv om jeg sympatiserede med Plovst, kunne jeg ikke lide tanken om at det kunne gå ud over DFT/læserne.

Jeg havde også haft store betænkeligheder, men efter en samtale med min hustru, som vidste, at jeg gerne ville overtage redaktørhvervet, fik jeg lov til at gøre det. Redaktørjobbet kunne måske give mig god kontakt til samlerne, og som jeg ville bruge til bl.a. at forsøge at få den dengang efter mange jyders opfattelse og evindeligt diskuterede og ikke helt rigtige dominerende Københavnske indflydelse ("københavneri") på Forbundet drejet i en mere "generel" retning, hvor jyderne og københavnerne kunne nærme sig hinanden i et frugtbart samarbejde.

Da jeg blev redaktør, var blysatsen historie, og ombrydning af DFT foregik ved, at trykkeriet leverede sider med sats, som jeg så klippede til og limede på dertil beregnede ark. De færdige sider blev så nummererede og hele dyngen afleveret til trykkeriet, der limede satsen pænt op og nummererede siderne. Det var lidt før den elektroniske ombrydning kunne finde sted. Fotoet viser ombrydning og påklistring af sats til et nummer i 80erne.

dft nr. 1/1985 Jeg havde seks gode år som redaktør af DFT, hvori jeg "boltrede" mig og så vidt jeg kunne fornemme, spredte jeg stort set glæde mellem de kolde og ufølsomme frimærker. Ole Steen Jacobsen, fx, fortalte mig, at han altid ledte efter "En Toke", som han kaldte mine mere eller mindre muntre og (u)seriøse bemærkninger til dette og hint, for han medgav, at det naturligvis ikke skulle være kedeligt alt sammen.
    Bladet blev trykt hos Hanbergs Bogtrykkeri i Aarhus - og ved en bestemt lejlighed, se klippet til højre, havde sætteren meget svært ved ikke at rette ordet "kat" til "tak", men han accepterede "kat" til sidst :-)

En anden "Toke", jeg bragte, var i et svar (i DFT nr. 6/1984, s. 328) til en samler om misforståede oversættelser af bynavne. Her skrev jeg:
    Svar på et korrigerende læserbrev: "Tak for rettelsen. Det er desværre åbenbart ikke altid, at de mennesker, der har »oversat« navnene, har været opmærksom på betydningen. Men apropos navneforvirring. Vi har feks. altid undret os over at nogle sagde Bukarest, medens andre sagde Budapest!
Red."

Som ventet gav "den" nogle reaktioner og den bedste var fra en venlig samler, der sendte kort og encyklopædi-forklaringer på de to bynavne. De fleste rystede blot på hovedet ad mig!

Jeg havde også den store glæde, at Plovst ret hurtigt tilgav mig, bl.a. da jeg sagde, at jeg jo havde kunnet se, hvor tilfreds han havde været for redaktørjobbet. Da han "gik", regnede han vist med at efterlade sig et kaos, men fordi jeg tilbød mig og blev accepteret som ny redaktør, var der ingen overgangsproblemer overhovedet. Jeg havde også den store glæde, at jeg kunne formilde ham så meget, at han efter forholdsvis kort tid som vred redaktør emeritus genoptog sine artikelskriverier (om Postfærgemærkerne), som så blev bragt i DFT.

Jeg ved, at nogle læsere syntes, at min linie måske var en anelse for løssluppen, men jeg ved positivt, at mange læsere hilste min afslappede facon velkommen. Plovst' var en langt mere "alvorlig" redaktør end jeg var.

oldline

1986Ansvarshavende redaktør af DFT
I DFT nr. 9/1986, s. 479 kunne jeg endelig skrive, at jeg var blevet ophøjet til ansvarshavende redaktør. Egentlig gjorde det ingen forskel i mit arbejde, men jeg var noget træt af den ansvarshavende redaktør (og han af mig!), styrelsesmedlemmet H. B. Sørensen, som i den sidste tid af min redaktørperiode var lidt på nakken af mig. Han havde ikke den samme kontakt til samlerne som jeg, men undlod normalt at blande sig i mit arbejde - se dog Bortfløjne adressekort. Han dansede noget efter Knud Mohrs pibe. Da jeg havde meddelt, at jeg gerne ville "gå af" som redaktør, lukkede han lidt op for posen med sin utilfredshed med mit arbejde og kom med nogle urigtige påstande om min holdning til nogle af styrelsesmedlemmerne. Han elskede med højtidelig stemme at pointere, at det var ham, der var "formand for forretningsudvalget".

Da Forbundet, kort tid før HAFNIA 87, lidt modvilligt accepterede, at jeg forlod redaktørposten, ansatte man journalisten Vagn Lundø, som var en fremragende frimærkeskribent med "egen" frimærkespalte i Holbæk Amts Venstreblad.

Ny redaktør af DFT
I DFT nr. 4/1986 kan man se, at jeg gik af som redaktør og DFFs styrelse/H.B. Sørensen skrev nogle pæne afskedsord:

"Efter eget ønske har DFT's redaktør, Toke Nørby, med dette nummer af bladet forladt redaktørstolen. Toke tiltrådte med meget kort varsel hvervet og løste dermed en opstået krise for det dengang unge forbund. Det var i nr. 8 for november 1979, at han første gang stod anført som redaktør, og som sådan har han altså figureret i mere end 6 1/2 år, en forholdsvis lang periode, når man tager i betragtning, at Toke samtidig har skullet passe sit "civile" job som ingeniør ved Fysiologisk Institut på Århus Universitet.

Toke lærte vist hurtigt, at DFT's 9000 læsere har omtrent lige så mange og ofte kritiske meninger om, hvorledes et filstelistisk tidsskrift skal redigeres, men alligevel er mange af de kritiske røster i tidens løb forstummet, og i flere og flere tilfælde har man hørt bladet ligefrem rosende omtalt. Det er i høj grad Tokes fortjeneste, at han har forstået at finde en balance i det stof, han har haft til rådighed, for vi må jo ikke glemme, at en tidsskriftredaktør kun i meget begrænset omfang skal skrive bladet, men i overvejende grad redigere det indkomne materiale.

Mest besvær har Toke nok haft med de genstridige medlemmer af Forbundets ledelse, som sjældent har kunnet få deres spidsartikler færdige til redaktionens deadline, men det er alligevel blevet klaret af Toke med et smil og somme tider også et par sarkastiske bemærkninger. - Alt i alt må det siges at have været et frugtbart samarbejde med en rekaktør, som har haft sine selvstændige meninger og har givet udtryk for dem, sådan som det skal være. Vi ved, at Toke fortsat vil pleje sine filatelistiske interesser på andre felter, f.eks. i dommerkollegiet, men samtidig under vi ham, at (eller hvis) han får mere tid til at dyrke sin anden hobby, sejlsporten.

Vi siger fra DFF's ledelse tak for et veludført arbejde.

H.B. Sørensens velkomst til Vagn Lundø:
Vagn Lundø"Samtidig byder vi velkommen til Tokes afløser, Vagn Lundø, som nok vil være mindre kendt for det store flertal af DFT's læsere, men til en begyndelse kan vi præsentere ham som professionel journalist, som de sidste 15 år har været redaktionssekretær på Holbæk Amts Venstreblad.

Vagn Lundø er, uden at have været fremme i rampelyset i den forbindelse, frimærkesamler med postfrisk Danmark som samleområde, ved siden af speciale i våbentypen og han samler også Belgien. Af særlige interesse for læserne må det være, at han siden 1973 har redigeret sit blads filatelistof, ikke en beskeden spalte, men snarere en ugentlig halv side, som efter kenderes opfattelse hører til landets bedste.

Lundø har som journalist nok større tilbøjelighed til selv at gribe pennen end sin forgænger, og han har lovet, at læserne i hvert fald ikke vil få lejlighed til at glemme, at vi i 1987 står over for den største begivenhed hidtil i dansk filatelis historie. (HAFNIA 87)

Vi glæder os til samarbejdet med Vagn Lundø og byder ham fra Forbundets ledelse hermed hjertelig velkommen til arbejdet. HBS

Da jeg gik af, skrev jeg en "Farvel Do" i DFT nr. 4/1986, s. 203: Tak for denne gang! og samtidig en velkomst til den nye redaktør, Vagn Lundø. Heldigvis har jeg stadig god forbindelse med Vagn, som er en af de mest vidende filatelister, jeg kender og som jeg mødte flere gange, da Thomas Høiland holdt auktioner i sit domicil i Lygten.

I 1986 var min ældste datter 17 år og da hun så DFT med velkomst til og billede af Vagn Lundø, sagde hun: "Mit navn er Lundø, Vagn Lundø", men hun havde vist også set for mange James Bond-film!

oldline

Som nævnt overtog Vagn Lundø redaktør"pinden", og den sidste gang, jeg var hos Hanbergs Bogtrykkeri i Vestergade i Aarhus for at tage afsked med dem, gav typograf Vagn Mortensen mig en kobberkliche, som det engelske postvæsen havde sendt bogtrykkeriet: En helsides kliche til deres annonce i DFT nr. 3/1972, s. 71! Selv om den egentlig var brugt i Plovst' tid, syntes han, at jeg skulle have den. Tak for det, Vagn!

dft nr. 3/1972, s. 71   dft nr. 3/1972, s. 71

Vagn Lundø redigerede dog kun DFT en ganske kort tid, hvorefter han, på grund af stort arbejdspres som fuldtidsjournalist på Holbæk Amts Venstreblad, måtte sige farvel til DFT-redaktørjobbet. Det var en skam, syntes jeg, da han var en dygtig redaktør og skribent.

1986
1988-1996 Medlem af Danmarks Filatelist Forbunds styrelse
1983-1991Medlem af Aarhus Philatelist Klubs (APK) bestyrelse
Da vi sammenlagde Jysk Filstelistklub (JFK) og Aarhus Philatelistklub (APK) i 1983, blev jeg "automatisk" medlem af den nye bestyrelse, da jeg var formand i JFK.

Jeg ynder at fortælle, at Herluf Houlberg Nielsen, som på det tidspunkt var formand for APK, og jeg, der var formand for JFK ("Jysk"), trak lod om hvem, der skulle være formand for den nye klub: Men Houlberg tabte: Så han blev formand :-)

oldline

badgeDer var flere yderst specielle typer blandt medlemmerne i APK og nogle af dem spillede jeg L'hombre med: Pensioneret overlærer Knud Juul, som var politisk orienteret og en god bekendt af politikeren Thorkild Simonsen. Hans Jørgen Høy, som i begyndelsen ikke kunne spille L'hombre, men som hurtigt lærte det og blev en habil L'hombrespiller med en ubændig trang til at overmelde sine kort. Arne Olesen (som var far til "verdens stærkeste mand" Georg Olesen) og som ikke altid spillede, som vi andre gerne ville have det. Endelig malermester Fritz Jørgensen, som senere forærede postmuseet sin hovedsamling af danske frimærkehæfter.

Et andet medlem, Lars Thur, som havde (2019) en antikvarboghandel og som var partistøtte til den dengang værende "politiker" Jacob Haugaard, der var opstillet til Folketinget som repræsentant for foreningen SABAE ("Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer"). Efter hvert valg brugte Haugaard den til partiet tildelte partistøtte til at servere øl og pølser til sine vælgere. Haugaard blev valgt ind i folketinget i perioden 1994-1998, bl.a. fordi han ønskede "Medvind på cykelstierne". Lars Thur må have foreslået Haugaard, at et godt programpunkt var, at vi skulle have lidt lettere adgang til vores klublokaler, som lå på 5te sal i Rosengade - uden elevator, så Haugaard fik fremstillet nogle badges med sloganet "Escalator til Aarhus Philatelist Klub":
RadigaleLars Thur opstillede også, men det var på De Radikales "Pynteliste" til Amtsrådsvalget i 1997. Her hans "valgkort" med mulige valgpunkter til afkrydsning:

Genindfør Godsejervældet.
Dansk Vest-Indiens frimæærker tilbage.
Gratis Næsehårssakse.
Styrk det personlige grin.

Adressen var Radikale Venstre
Rosensgade 24
8000 Aarhus C
Vi havde klublokale på etagen over De Radikale Venstre!
Der skulle jo gerne være plads til lidt politisk sjov!

oldline

kordegnVores sekretær, kordegn ved Vor Frue Kirke i Aarhus, Knud Rasmussen, var en brøsigt udseende herre, men han havde (har) et hjerte af guld, så det var kun "luft", han lukkede ud, når han udtrykte sin utilfredshed med noget. Han vidste, at jeg er ateist, og når jeg ankom i klubben, hilste jeg ham gerne med ordene: "Guds fred, hr. Rasmussen", hvorpå han rystede på hovedet og "vrissede": "Åhr, du er noget af det mest ugudelige, jeg kender", men der kom gerne et lille smil på hans ansigt!

Her har jeg fotograferet ham til DFT, som jeg var redaktør af på det tidspunkt. Han var med til DFFs repræsentenatskabsmøde 01.10.1983 i Byggecentrum, Hindsgavl Allé, 5500 Middelfart i 1983. På mødet var der en hel del afstemninger, så billedteksten i DFT til Knud Rasmussen lød: "Det var da en hulens masse afstemninger"!

Erik Thyssen
var også en af klubbens mange personligheder. Han havde forestået alle gøremål i frimærkehandler Svend Aage Dams forretning i Borgergade, da Dam var meget syg og nærmest ikke kunne deltage med noget i sin sidste tid. Vores medlem og englandsspecialist Leif B. Pedersen, som Thyssen efterfølgende arbejdede for i en periode, har oplyst:
ThyssenEfter Dams død blev Bent Jensens "Frimærkehuset" i Vestergade ledig pga. Bent Jensens sygdom, og Thyssen blev ansat, uden at have administrative opgaver, til at passe butikken, der nu var lejet af Leif og blev åbnet i efteråret 1976: "L. B. Pedersen Frimærker". Thyssen bød altid på kaffe (lidt for besk, kan jeg huske), og flere af vennerne kiggede ofte forbi, hvilket Thyssen var godt tilpas med. Forretningen kørte stille og roligt indtil foråret 1989, hvor Thyssen blev syg og kom på hospitalet. Man fandt dog ikke ud af, hvad han fejlede og han blev udskrevet. Jeg ved ikke, hvornår Thyssen gik bort.

Han havde en fin samling af frimærker fra Afgahnistan, som Svend Seitzberg hjalp ham med at montere til udstilling. Thyssen var tyndere end tynd og havde nogle ektremt lange og tynde fingre: Vores ældste datter kaldte ham derfor for "knoglemanden", når hun så ham. Thyssen er herover foreviget ved AROS 84' velkomstreception (DFT nr. 2/1985), hvortil også DFFs formand Knud Mohr var indbudt.

Aage Kabell
var også en af klubbens personligheder, og som jeg har beskrevet indgående her:Prefil-breve med påtegningen "Over Fyen" - samt lidt om Aage Nicolai Kabell. Han var en yderst speciel herre og mig bekendt var jeg den eneste, der opnåede den "ære" at drikke dus med ham - i te!

Knud Juul
50 aarMen den person, der nok har sat størst aftryk på vores klub, var vores tidligere formand, Knud Juul (1912-2005). Han var en dygtig filatelist og en mand med god humor. Og så spillede han L'hombre. Vi var nogle stykker, der spillede i klubben, men også privat hos hinanden i flere år. Han havde været interesseret i politik og var gode venner med Aarhus' borgmester Thorkild Simonsen.

Knud elskede at lave en "god handel", og fortalte mig en dag, at han hos auktionsfirmaet Nelleman og Thomsen havde budt på en "brevfanger" - et instrument, der blev brugt til aflevering af breve etc. til forbikørende tog i lav fart. Togføreren kunne stikke armen igennem en bøjlen, der blev holdt op af en person på stationen og efterfølgende befri den for breve etc. Ligesom i ringridning - og derefter lade bøjlen falde til jorden så den kunne genbruges. Knud stoppede dog sit bud, men fortalte mig at han havde tænkt på mig og at han nok kunne tjene "en hund" på den ved at sælge den til mig, der var kendt for at samle på de mærkeligste postrelaterede effekter. Jeg sagde, at jeg var meget glad for hans tanke, meeen - at jeg meget gerne så, at han spurgte mig først inden han bød uopfordret for mig. Jeg kunne jo strengt taget have indleveret et brevbud på den, hvis jeg ville have haft den - tilbage!!! "Ups", sagde Knud :-)

Da Knud Juul døde, skrev jeg en nekrolog:

"Knud Juul f. 25.11.1912 - † 08.04.2004
Et langt aktivt liv er nu slut. Knud var en særdeles flittig mand med mange og alsidige fritidsinteresser, der strakte sig fra sommerfugle over frimærker til politik. Han var en dygtig entomolog (insektforsker), forfatter og en yderst habil tegner, der med sin sirlige pen har lavet alle tegningerne i sin bog "Nordens Eupithecier" (sommerfugle) fra 1948. Han var medforfatter af "Dagsommerfugle i Danmark" fra 1962 samt eneforfatter af "De klassiske marginalnumre: Håndbog over danske frimærkefabrikationer 1910-1933", der udkom i 1987. Desuden har han fremstillet et væld af flotte illustrationer til flere af vores frimærkeudstillingers kataloger. Knud endte sin løbebane på arbejdsmarkedet som overlærer ved Hasle Skolevæsen i 1974, men siden 1940 har han, som frivillig hjælper, været beskæftiget med at registrere sommerfugle på Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor han indtil for få år siden nærmest dagligt havde sin gang.

Hans viden om danske frimærker, specielt de danske kvadrater, var utrolig stor, hvilket også resulterede i flere artikler om samme i DFT, bl.a. en stor og smukt illustreret artikelserie vedr. pladning af 4 sk. 1854 i DFT 1965/1966. Knud var redaktør af DFT i perioden 1962-1966. En pudsig ting var, at Knud aldrig har gjort brug af en skrivemaskine eller en computer og når talen kom på sidstnævnte og folk diskuterede størrelsen af harddisk, RAM og processorer, var Knuds eneste kommentar - dog med et glimt i øjet: "Det var pokkers!" Som det var kutyme, når et medlem gik bort, oplyste formanden om det og bad de tilstedeværende mindes den afdøde. En dag havde Knud set en dødsannonce for "Tømrer Rasmussen" i avisen, og da vi havde et medlem af samme navn i klubben, troede Knud, at det var ham og vi mindedes Tømrer Rasmussen. Næste dag ville skæbnen, at Thyssen var med bussen, hvor han til sin store forbavselse spottede en særdeles levende Tømrer Rasmussen, og Thyssen gik hen til ham og pegede på ham med sin længste tynde pegefinger og sagde: "Do' jo død mand"! Tømrer Rasmussen blev noget rystet, men fik dog forklaringen af Thyssen, så efter den episode, var Knud noget tilbageholdende med at annoncere dødsfald i klubben!

Knud var formand for Aarhus Philatelist Klub i perioden 1966-1980, og mange, der kom i kontakt med ham havde følelse af at have været i kontakt med en rigtig filatelist, der med de pædagogiske evner, Knud havde, kunne forklare tingenes sammenhæng, så menigmand kunne forstå det.

Knud blev i 1972 formand for "Domus Philateliae Jutlandica", som skulle arbejde for et filatelistisk museum i "Den gamle By" i Aarhus. "Domus-udvalget" indsamlede penge til genrejsningen af to gamle sønderborghuse "Havbogade 29 og 56" som havde rejsegilde i april 1976 under stor festivitas. Knud var formand for Domus-udvalget indtil 1993, men fortsatte som menigt medlem af udvalget og det var en stor sorg for ham, da det i 1996 stod klart, at det filatelistiske museum i "Den gamle By" ikke var ønsket af den nye direktør af "Den gamle By", så i dag er husene benyttet til spiseplads for de besøgende! Ikke underligt, at Knud syntes, at 25 års arbejde med et pennestrøg var væk.

Knud blev, for sit mangeårige virke for filatelien i Danmark, hædret med Danmarks Filatelist Forbunds Guldnål i 1990.

Knud var en yderst vellidt person med en formidabel humor. Han havde mange gode historier, som han bl.a. fortalte når frimærkemøderne i "Aarhus-klubben" afsluttedes med et par timers L'hombre (med narrestreger!) og det gjorde ikke noget, at han selv var "offer" for historierne.

Vi er mange i Aarhus-klubben, der vil savne ham.
Toke Nørby"

1987-1994Medlem af Dansk Posthistorisk Selskabs (DPHS) redaktionskomite
23.03.1993 50 år
50 aar50 aarTiden går uden at vi kan "forhindre" det og i 1993 rundede jeg de 50 år. Otto Kjærgaard syntes, at der var anledning til at udgive et frimærke! og frimærkejournalist Lars Svensson på Aarhus Stiftstidende var så venlig at omtale dagen i "Aarhus Stiftstidende".

"Mandagsklubben" syntes, at jeg efterhånden var så alderstegen, at der burde være et Ægthedsbevis på mig!
    Man kan se, at det er "Blanketgården", der har lagt papir til - og trykt "beviset". Blanketgården ejedes af Bent Nielsen, Randers - også en af "Mandagsklubbens" trofaste medlemmer!

1988-1996 Medlem af Danmarks Filatelist Forbunds styrelse
I 1994 var DPHS bestyrelse, som jeg da var med i, utilfreds med DFFs behandling af vores tanker om en videofilm, hvorfor vi gerne så nogle mere DPHS-positive medlemmer i DFFs bestyrelse. Derfor indrykkede vi en annonce i vores eget tidsskrift: Valgforslag fra DPHS.

Det faldt bestemt ikke i god jord alle steder og ved repræsentantskbasmødet i efteråret 1994 overlevede jeg/DPHS et mistillidsvotum - vist det første og eneste mistillidsvotum, der nogensinde er givet ved et repræsentantskabsmøde i DFF, nemlig repræsentantskabsmødet i Faaborg 01.10.1994! Det blev faktisk afgivet til DPHS, da hele sagen drejede sig om en tvist mellem DPHS og DFF. Som nævnt overlevede jeg, men det var ikke sjovt for mig at tænke på, hvad der ville være sket, hvis stillerne af mistillidheden havde fået medhold fra repræsentantskabet, da jeg blot 3 uger senere skulle styre en jury på hele 16 dommere, fem kommissærer og en kontrolgruppe for forfalskninger etc. (to personer) fra samtlige nordisk lande, og hvor jeg havde brugt det meste af den første del af året 1994 til at tilrettelægge arbejdet! Som nævnt overlevede jeg og husker, at jeg før den endelige afgørelse havde sagt til min gode ven Gunnar Dahlvig fra Sverige, at det nu var nok sidste gang, vi sås. "Pjat", sagde han - "du er for stor en kapacitet til at repræsentantskabet vil fyre dig"! Ole Steen Jakobsen havde samme indstilling. De fik heldigvis ret. Pyh-ha.

Mistillidsvotummet og behandlingen heraf blev ikke nævnt med eet ord i det kortfattede referat, der blev udsendt til klubberne og blev heller ikke nævnt med eet eneste ord i DFT. Men det er "selvfølgelig" beskrevet i det fyldige referat, Forbundet lavede.

Det var meget mærkeligt og hyggeligt at opleve, at mistillidsvotummet blev trukket tilbage og at hovedparten af de delegerede modtog denne meddelelse med bifald. Ganske kort tid efter - på en udstilling - havde jeg en MEGET lang samtale med Knud Mohr, som - om ikke ændrede holdning til vores videofilm-projekt - men så blev meget anderledes imødekommende overfor mig. Vi fik efterfølgende faktisk et glimrende forhold og samarbejde selv om vel hverken han eller jeg havde troet det muligt: Herefter udvekslede Knud Mohr og jeg hvert år fødselsdagshilsener og snik-snak lige til og med 2016, hvor Knud gik bort. Disse hilsener satte jeg stor pris på, hvilket jeg heldigvis nåede jeg at fortælle ham før han gik bort.

Ligeledes fik jeg efterfølgende et fint forhold til Kurt Jensen, hvis frimærkebutik (Hermes) jeg ofte aflagde besøg, når jeg var i "staden", bl.a. fordi en af hans medarbejdere (Erik Rasmussen) samlede på materiale fra Aarhus-Kalundborg-ruten og Kurt havde givet os lov til at udveksle viden og materiale i butikken.

1996 og 2007 Fra "Gul nål" til Guldnål
dvoracekDa DFF i 1994 var vært ved den internationale litteraturudstilling HAFNIA 94, var FIPs daværende præsident, Ladislav Dvoracek, på besøg og Knud Mohr havde foreslået DFFs styrelse, at DFF skulle hædre Dvoracek med en af vores fineste udmærkelser: Guldnålen. Det skete også under HAFNIA 94, men jeg, der var medlem af styrelsen afgav dissens af een grund, dog uden at jeg ville have, at han ikke skulle have udmærkelsen.
    Min begrundelse var, at Guldnålen ikke var af guld - og sølvnålen iøvrigt ikke var af sølv - og begge nåle kostede vel omkring knap 10 kr. pr. styk, samtidig med, at vi overfor omgivelserne brystede os af, at nålene hørte til vores fineste udmærkelser. Det var jeg noget flov over, så til et styrelsesmøde - i den periode, hvor Jørn Walther Pedersen var formand - havde jeg insendt et forslag om, at metallet burde være korrekt. Det blev også besluttet, at det skulle være, så det betød, at guldnålene efterfølgende blev lavet af 14 karat guld (585/1000) og sølvnålene, der før var af "blankt metal", blev lavet af sterlingsølv (925/1000).

I september 1996 udsendte forbundskontoret en meddelelse til tidligere modtagere af guld- og sølvnålene:

DFF's Hæderstegn
Danmarks Filatelist Forbunds hæderstegn har ikke ændret udseende, men guld- og sølvnålene er nu blevet fremstillet i hhv. 14 karat guld og sterlingsølv.

Til alle, der før september 1996 har modtaget en af disse nåle, giver vi nu en ægte nål som erstatning for den tidligere tildelte.
Vi håber, I vil bruge nålen flittigt, men passe godt på den.

Med venlig hilsen
Danmarks Filatelist Forbund
Margit Juhl Ottesen
Forretningsfører

Jeg er ikke klar over, hvor mange nåle, der kunne ombyttes eller hvor mange af hver slags, der rent faktisk herefter blev ombyttet.

oldline

Historien gentager sig!
Leif Ørndorf Ved DJURS 2015-Palmares, den 28.03.2015, blev Leif Ørndorf, for sit store arbejde med bl.a. udbredelsen af kendskab til filatelien og Danmarks Filatelist Forbund (DFF) og i den forbindelse ikke mindst DFFs netsalg, hædret med Danmarks Filatelist Forbunds guldnål og samtidig udnævnt til æresmedlem af DFF. "Et stort og velfortjent tillykke til Leif." Hans hjemmeside "Filatelisten" bragte altid nyt og interessant om frimærkesamleriet i DK.
    Jeg kan her fortælle den lidt spøjse historie om Leifs guldnål, idet DFF var løbet tør for guldnåle, da man skulle overrække en til Leif - de koster/kostede ca. 2100 kr. pr. stk., så DFF lagerførte dem ikke - og hvorfor den daværende formand Søren Chr. Jensen spurgte mig, om han kunne låne min guldnål den aften, hvor jeg så ville få den tilbage senere på aftenen, når Leif skulle hjem. Jeg kender Leif godt nok til at vide, at han blev meget glad for den hærsbevisning, så, vel vidende, at der var en produktion af nye guldnåle undervejs, sagde jeg til Søren Chr. at Leif skulle blot beholde sin guldnål, da jeg fik en guldnål, så snart produktionen var færdig. Leif anede selvfølgelig intet, da den nål, han fik, faktisk var helt ny og ubrugt, da jeg havde en "falsk guldnål", som jeg oftest havde i reverset: Den "gul"nål, der før 1996, var blevet givet til Vest-bibliotekar Jens Peter Jørgensen, Østbirk i 1994. Hans enke har været så venlig at forære mig Jens Peters udstillingsmedaljer etc. til mine artikler om samme.

Men hvorfor "Historien gentager sig"? Jo, samme situation havde vi i 1977 da Tom Plovst, som var den sidste person, der fik tildelt Danmark-Medaillen inden Danmarks Filatelist Forbund blev dannet. Jeg var tilstede på dette sidste DF-U repræsentantskabsmøde og kan huske, at Otto Ustrup overrakte Tom Plovst Danmark-Medaillen.
    Umiddelbart efter overrækkelsen bemærkede jeg, at Tom Plovst diskret gav medaljen tilbage til Otto Ustrup! Jeg kunne ikke lade være med at spørge Tom: "Hvorfor?", som smilende forklarede, at DF-U ikke havde nået af fået hans medalje færdig og at Ustrup derfor havde taget sin egen medalje med, så han i det mindste kunne lade som om, det var den rigtige medalje, Tom fik! Jeg husker ikke, hvornår Tom fik sin rigtige medajle, men han fik den!

1988-1996 Medlem af Danmarks Filatelist Forbunds dommerkollegiums styrelse
- som Forbundets repræsentant i dommerstyrelsen.
Hvor dommerkollegiet før var styret af nogle få personer, lykkedes det mig som DFF-styrelsesmedlem hen ad vejen at medvirke til at få indført mere almindelige og demokratiske tilstande, såsom valg til dommerstyrelsen og udfasning af den "livstidsudpegede" udstillingskommissær, så også dette hverv kunne gå på omgang blandt dommerkollegiets medlemmer. Det var en lang proces, der mødte nogen modstand i begyndelsen, men det lykkedes efter nogle sværdslag.

Mht. til valg til dommerstyrelsen blev en dommer valgt med simpelt stemmeflerhed, men vi oplevede, at sjællænderne kun stemte på sjællændere og alle jyderne stemte ikke altid på en jysk repræsentant. Det betød, at det var svært/umuligt at få valgt en jyde ind i dommerstyrelsen - også fordi der ikke var noget at udsætte på sjællændernes kompetence. Det gjorde det heller ikke let, at både John Sørensen og Per Fabricius Jensen gerne ville ind i dommerkollegiets styrelse. På det tidspunkt mødtes jyderne meget tit på banegårdscafeen på Københavns banegaard før vi skulle til dommermøderne og som en slags "ordstyrer" ved kaffemøderne på banegården, kunne jeg spørge, om John og Fabricius kunne blive enige, så vi kun pegede på een jyde. Ellers havde jyderne ikke en jordisk chance mod en sjællandsk modkandidat. Jeg fik dem til at blive enige om, at John, hvis han blev valgt ved næste valg, ved næste valg skulle overlade stolen til Fabricius, under forudsætning af, at vi fik en afstemning igen.

Da vores formøder på ingen måde var hemmelige, gjorde Hvidberg, der var en af de sjællændere, som kunne vælges ved en afstemning, indsigelse: "Jeg er jo også jyde" (Han kom fra Sønderjylland), men hvis John og Fabricius ikke kunne blive enige om een kandidat, ville pladsen stensikkert gå til Hvidberg, da ingen af de sjællandske dommerere stemte på en "rigtig jyde" - det var næsten et princip! John blev ved kampvalg med Hvidberg indvalgt i dommerstyrelsen ved dommermødet i november 1992, (jf dommermødereferat 6/92).
    Der gik dog lidt knas i aftalerne, da John, ved udløbet af sin periode, meddelte, at han ville fortsætte, men en aftale var en aftale, så han blev "overtalt" til ikke at stille op og Fabricius overtog, ved næste kampvalg til dommerstyrelsen, Johns plads.

Det "hjalp" også på muligheden for at dommerne fik mere at skulle have sagt fx mht. kommissærarbejde og som nævnt ledelsen af dommerkollegiet, at Knud Mohr blev valgt som FIP-præsident og derfor ikke mere havde tid til at varetage DFFs sådanne funktioner.

1988-1999Medlem af bestyrelsen for Dansk Posthistorisk Selskab (DPHS)
Det var 11 gode år, hvor Ole Steen Jacobsen og jeg havde et fint og godt samarbejde.
1996-2000 Medlem af Danmarks Filatelist Forbunds Danmark-Medaille-kommite
Historien om Danmark-Medaillen - Nu med historien om Medaille-protokollen, dens bort- og genkomst.
2019 Jeg udmeldte mig i 2019 af Dansk Posthistorisk Selskab
Da jeg i 2019 havde været medlem af Dansk Posthistorisk Selskab siden begyndelen af 1980erne (så vidt jeg husker), altså i mere end 25-40 år, bevirkede en række forhold, at jeg udmeldte mig af DPHS, bl.a. fordi jeg følte mig dårligt behandlet af formanden/bestyrelsen o.a. og ingen af mine forslag fandt gehør og nogle af de oplagte ting, der burde gøres, blev ikke gjort ("Det fungerer fint, som det nu en gang fungerer"). Jeg har flere gange oplevet, at nogle ideer, jeg fik, fandt gehør hos nogle medlemmer - men da jeg så arbejdede videre med ideerne - så sprang disse - efter lang tid - fra, da det viste sig, at bestyrelsen for DPHS ikke ville arbejde med ideerne.

I 2017 donerede jeg igen, som jeg havde gjort, mens Ole Steen Jacobsen var formand, en hel del posthistoriske bøger til DPHS - men leverede også en stor mængde postpapirer, cirkulærer og andet "godt", dog med den klausul, at jeg kunne tilbagekalde postpapirerne, "når jeg ikke kunne undvære dem længere", som Ole Maintz, der selvstændigt forfattede klausulen, skrev. Papirerne skulle sælges til fordel for DPHS OG for mig. Det gik dog helt galt, da jeg faktisk fandt anledning til at tilbagekalde "resterende materiale" grundet for mig utilfredsstillende forhold. Da jeg tilbagekaldte mit materiale, var der enkelte DPHS bestyrelsesmedlemmer, der havde "glemt" klausulen og klandrede mig for at tilbagekalde papirerne, men som selvfølgelig måtte trække deres utilfredshed tilbage. Men det mest besynderlige var, at tilbagekaldelsen udløste en af Ole Maintz reaktion, hvor han angiveligt følte sig "pisset på", selv om det var ham, der havde formuleret en klokkeklar tilbagekaldelsesprocedure, som jeg kunne følge. Det kan man læse om her:

Udmeldt af DPHS/2019.

Den regerende formand for DPHS reagerede overhovedet ikke på Ole Maintz' "pisse-mail" til mig, måske fordi Ole Maintz er æresmedlem i DPHS - who knows.

Det var ærgerligt, da jeg havde sat så stor pris på DPHS, at jeg havde tænkt at fortsætte med at donere mine gode gamle bøger etc., som jeg alligevel ikke "kunne tage med mig, når jeg kom til skillevejen". Men det sker ikke nu og min hustru er fuldt indforstået med det - jeg har lovet hende, at jeg realiserer (og donerer) mine ting på anden måde så længe jeg kan og ellers have aftaler parat.

Min Internetaktivitet
1990-? Fysiologisk Institut
hvor jeg blev ansat i 1966 blev tidligt koblet til Internettet - omkring 1990. Det kunne vi også takke en (dengang) ung og meget dygtig EDB/IT-mand, Per Søe Holm for. Han gjorde et formidabelt arbejde i sin fritid uden at være ansat og uden at få løn fra Instituttet. Han så fordelen ved at have adgang til internettet ad den vej, og havde foruden vores instituts servere også flere af sine egne servere/maskiner kørende på instituttet, hvor han ofte tilbrage den halve nat med 6-8 servere samt med et par af sine IT-venner! Jeg har stadig fin kontakt med ham og beder ham i ny og næ om hjælp.

På et tidspunkt besluttede universitetet, at der skulle oprettes en IT-afdeling på sundhedsvidenskab (SUN), hvorunder Fysiologisk Institut hørte. Der blev ansat en leder, Søren Jakobsen, der sammen med sin stab langsomt fik overført de enkelte institutters egne IT-afdelinger. Fysiologisk Institut (FI) klarede sig dog så godt, at vi blev "fredet" i nogle år, hvor Per og jeg så stod for driften af instituttets servere og IT-afdeling. Da jeg gik på førtidspension i 2003, blev der ansat en ny IT-chef på FI, Kristian Klærke - en noget yngre som afløser for mig og han arbejdede fint sammen med Per.

SUNs It-afdeling med ville dog ikke lade FI blive ved med at køre for sig selvog omkring nytår 2011 varslede SUN, at man ikke længere "kunne" tilbyde tidligere ansatte, at de kunne beholde deres gamle e-mail adresse på FI (og eventuelle www-doæner), og at det gamle mailsystem ville blive lukket ned natten mellem søndag den 13. og 14. marts 2011, hvorfor jeg den 25. februar 2011 flyttede mine fire domæner (norbyhus.dk, norby.dk, begtrupvig.dk og nørbyhus.dk) til UNOEURO.com og etablerede mailsystemer for dem. På FI var der på det tidspunkt dog ikke mange tilbage med private mailadresser og hjemmesider. Så vidt jeg ved var det kun Ole Sonne (min tidligere chef - institutbestyrer), respirationfysiolog Christian Olsen (som døde i 2015, godt 70 år gl.), Per samt mig selv.

1995-2006JackiLin. Min oplevelse som et godhjertet "fjols",
der ikke kunne lade være med at "hjælpe" en ung mand i Taiwan. Jackilin

I december 1994 fik jeg en henvendelse fra en samler (eller nok rettere en småhandler) i Taiwan: JackiLin. Han spurgte, om han måtte sende nogle frankerede, adresserede kuverter til mig: Og om jeg ville være så venlig at returnere dem til ham - efter, at de var blevet ankomststemplet i Aarhus. Jeg oplyste ham om, at normale breve sjældent blev ankomsstemplet og at det kun var klassificerede forsendelser, der blev behandlet på den måde. Men jeg ville godt gøre et forsøg, og den første ladning var på 10-15 nydelige og omhyggeligt frankerede "filatelistiske" kuverter. Jeg tog ned til hovedpostkontoret i Aarhus og fik lov af den vagthavende postmand (som jeg kendte personligt) til at komme ind bag skranken, låne Aarhus-stemplet og give de 15 kuverter et pænt aftryk, hvorefter jeg returnerede dem til Taiwan i en normal konvolut.

Jeg gik med på "spøgen" flere gange i de følgende år, hvor Jackilin sendte små portioner breve, som jeg "ankomsstemplede" i Aarhus og returnerede til ham - jeg havde aftalt med ham, at jeg skulle have en kuvert hver gang jeg stemplede en portion. På et tidspunkt bad jeg dog om at måtte blive fri for at ankomsstemple flere kuverter, men, når man har rakt "fanden" en lillefinger: Han havde fortalt om sin aftale med mig til sin "philatelic association", som han kaldte det, hvorefter de upfordret sendte 447 kuverter i "slatter" á ca. 100 stk., da de i Kina/Taiwan populære H.C. Andersen-frimærker blev udgivet. Jeg skulle igen "ankomsstemple" og returnere kuverterne, hvilket jeg gjorde, men fortalte JackiLin, at "nok var nok" og da jeg allerede havde advaret ham om, at jeg ville indstille min medvirken, var det sidste gang, jeg ville være med til den trafik. Hovedpostkontoret i Aarhus ville heller ikke udlåne mig deres dagstempel til den slags mere. Så jeg meddelte JackiLin, at hvis jeg modtog flere kuverter til "ankomsstempling", ville jeg beholde dem og destruere dem, men samtidig fortalte jeg ham dog, at han kunne få postvæsenet til automatisk at returnere brevene ved at adressere dem til JackiLin, Poste Restante, 8000 Aarhus C, Denmark, og så huske at skrive fuld afsenderadresse på kuverterne.

Jackilin-cover
Fra sidste sending kuverter: Med H. C. Andersen-frimærker.

Strømmen af kuverter ophørte øjeblikkeligt, men jeg ved ikke, om han forsøgte med Poste Restante-metoden i stedet. Jeg hørte kun en enkelt gang senere fra JackiLin, da han sendte mig en julehilsen i december 2006 - på email :-)

1996-2000 Danmarks Filatelist Forbunds co-webmaster.
(Webmaster var IT-eksperten Carsten Abildgaard, Aalborg). caI mange år havde jeg mere eller mindre daglig email-forbindelse med Carsten Abildgaard, som havde næsten samme interesser som jeg havde og på et tidspunkt talte vi om, at det var på tide, at Forbundet kom på nettet. Jeg husker ikke omstændighederne helt, men jeg tog til en byttedag i Aalborg, hvor jeg vidste, at Carsten ville være tilstede og vi drøftede mulighederne. Carsten var den, der i kraft af sin stilling som IT-mand på Aalborg Universitet, havde forbindelse til udbyderen sunsite.dk og foreslog, at han kunne oprette og varetage Forbundets hjemmeside her.

Jeg havde i øvrigt en fin ping-pong med Carsten, som var - og stadig er - en ung mand, der kunne spise, hvad han ville, mendens jeg på det tidspunkt var "en anelse" overvægtig. Det betød, at Carsten drillede mig, når jeg fortalte, at jeg fik fire gulerødder til frokost! Derimod beskrev han hvordan hans madpakke altid havde et godt belagt stykke med skinkesalat - hvorfor det lige netop var skinkesalat var nok fordi jeg godt kunne lide noget sådant. (Jeg vejede på det tidspunkt en "bagatel" af 105 kg, men kom efterfølgende ned på 80 kg, som jeg vejer i dag.

En af de første DFF-hjemmesider på nettet: Carstens DFF-hjemmeside fra 1996.

Tilblivelsen af DFFs hjemmeside blev bragt i DFT nr. 5/1996: Beskrivelsen af DFFs første hjemmeside

Det fremgår af artiklen, at den er skrevet af Otto Kjærgaard, undertegnede og Carsten Abildgaard. Otto Kjærgaard, der dengang var DFF-styrelsesmedlem, var med i projektet, fordi DFF-styrelsen ville have, at der i hvertfald var en person fra DFFs styrelse med til dette, mens jeg var med fordi jeg var Carstens "backing group". Primus motor ved etableringen og driften var så absolut Carsten Abildgaard, der havde den fornødne og dybeste viden om programmeringen og den server, hvorpå hjemmesiden skulle ligge. Både Carsten og jeg kunne på det tidspunkt programmere i HTML (HyperText Markup Language), som blev introduceret i 1993 og som vi begge anvendte til hjemmesider.

15.08.1995 Egen hjemmeside:
http://hlidskjalf.fi.aau.dk/~tn senere http://asser.fi.auu.dk/~tn
Min arbejdsplads, Fysiologisk Institut, havde flere servere kørende og jeg var hovedansvarlig for driften, men i praksis var det mit instituts uundværlige og knalddygtige free-lance og ulønnede edb-medhjælper: Per Holm, der stod for driften. Han var meget interesseret i nordisk mytologi og navngav vores servere efter navnene i mytologien - derfor Hlidskjalf (som var navnet på Odins stol - hvorfra Odin kunne se alt, hvad der skete i verden). Jeg fik lov af Per til at navngive en enkelt server: Asser, hvilket var næsten i tråd med Pers ønske om mytologiske navne. Jeg havde min hjemmeside på Asser, som jeg havde navngivet efter vikingen Asser Sakse, der var omtalt på Aarhus Runesten nr. 5.

Inskriptionen på runesten 5 er: "Toste og Hove rejste sammen med Frebjørn denne sten efter Asser Sakse, deres fælle, en meget god dreng. Han døde som den største unidding blandt mænd. Han ejede skib sammen med Arne". Dette tolkede jeg frit, som han sejlede mellem Aarhus og Kalundborg, som var "min" rute, som jeg beskrev i mit skibsposteksponat!

Jeg havde lært HTML-programmeringen ved at studere andre hjemmesiders kildekoder, bl.a. fra min allerede på det tidspunkt særdeles gode ven, Hálfdan Helgasons (IS) hjemmeside.

1996 Postvæsenerne går på internettet
Frimærketidsskriftet "Skilling" havde 15.02.1996 i nr. 243, s. 18 en artikel om Postvæsnerne går på Internettet.

Da der var gået lidt tid efter at flere postvæsener var kommet "online", men hvor det danske postvæsen "tøvede", kontaktede jeg Lis Birkedal, chef for "Post Denmark, Frimærker og Filateli" og tilbød at lave og huse PostDanmarks første internet-hjemmesider. Hun videresendte mit brev til Marketingschef, Peder Sundgaard, som på postvæsenets vegne svarede "Ja, tak!".

Hele historien om mit Post Danmark "sponsorat", der grundet universitets senere beslutning om, at universitetsansatte ikke måtte gøre reklame for "private" firmaer, kun varede fra januar 1996 til maj 1996, er selvfølgelig bevaret af nostalgiske grunde og de første sider kunne dengang findes vores web-server med adressen: http://www.fi.aau.dk/~tn/postdk.html. Disse første sider blev selvfølgelig flyttet til min nuværende hjemmeside Første Post-Danmark filatelisider, hvor hele historien om mit "sponsorat" kan ses.

En pudsighed var, at Universitetet spurgte, om jeg tjente penge på mit sponsorat. Her kunne jeg med god samvittighed forklare, at Post Danmark havde sendt mig printerpapir, så jeg ikke skulle bruge universitets beholdning, når jeg udskrev evt. kunders ønsker til Post Danmark. Det smilede de ad, men fandt det selvføgelig ikke odiøst.

1996 Frimærkesamleren nr. 2, marts 1996
Frimærketidsskriftet "Frimærkesamleren" havde umiddelbart efter en fin artikel om Filateli og Internet af Andreas Abitz. Abitz sluttede af med en heldigvis forældet oplysning: "Efter at have skrevet artiklen har jeg fået oplyst, at home banking og overførsler af penge via Internet endnu ikke er mulig, da sikkerheden endnu ikke er 100 %". Det har heldgvis ændret sig!
12.02.1997- norbyhus.dk
Jeg købte mit domain-navn norbyhus.dk gennem DKnet, pris 995 kr. + 25 % moms, i alt 1243,75 kr.
Primær nameserver: asser.fi.aau.dk. Sekundær nameserver: www.jura.aau.dk (Per holm var også dybt involveret i servervedligehold på juridisk institut på Aarhus Universitet). På grund af Universitets hjemmesidepolitik måtte jeg - efter anmodning fra universitetet - leje mig ind hos en professionel udbyder. Grundet Universitets IT-politik måtte jeg flytte mine domæner, som havde gratis til huse på Fysiologisk Instituts web-server (en accepteret "frynsegode", så længe indholdet ikke kom i carambolage med universitets alm. regler). På grund af den almindelige stramning måtte jeg flytte domænerne til private udbydere i 2011 og nu ligger norbyhus.dk og begtrupvig.dk hos unoeuro.com, som jeg er meget tilfreds med.

Som med mange handelsvarer, kom domain-registreringen også i udbud til mindre priser og kun nogle få måneder efter min registrering af norbyhus.dk, kunne jeg registrere domainet norby.dk til en pris af 300 kr. + moms hos "rasmussen-gruppen" via frontier.dk.
    Da der i 2001 kom et vildt billigt tilbud på domaineregistrering: 9 kr. pr. registrering + moms - registrerede jeg domain-navnene vestervang1.dk (det hedder vores ejerforening), nørbyhus.dk (som blev oprettet 01.04.2004 og som blot er "parkeret" hos UNOEURO.com), samt begtrupvig.dk.

Efter nogle år, hvor jeg havde foreslået vores ejerforening "Vestervang 1", at vi burde komme på internettet med en hjemmeside (som jeg havde lavet et udkast til og lagt det på Vestervang1-old-homepage), fik vi en bestyrelse, der syntes, at det var en god ide med en hjemmeside for foreningen, og de spurgte, om jeg ville lægge domæne til, men jeg foreslog i stedet, at de kunne købe det. Det sagde de "ja" til og var så venlig at spørge mig, om jeg ville være webmaster, men efter at have tænkt lidt, sagde jeg pænt nej tak, da de havde en dygtig yngre mand i bestyrelsen (Niels Damgaard), som kunne bestride det job, hvilket han gjorde til 2014, hvor han flyttede.

Jeg havde egentlig tænkt, at norby.dk skulle gå i arv til vores børnebørn, men de var og er ikke udpræget interesserede i dens slags, så det har hele tiden været min hustru, der har anvendt domainet til sin email. Jeg bruger norbyhus.dk.

Der gik nogle år og jeg fik en henvendelse fra en efter-navne-broder, Michael Nørby, som jeg vist ikke er i familie med, men som meget gerne ville overtage norby.dk. Han havde i forvejen nørby.dk. Det havde jeg også i sin tid lagt billet ind på, men sprang fra, da der var tre med efternavnet "Nørby", der skulle byde på navnet, og da "startbuddet" var omkring 4000 kr. sprang jeg fra og lod de to andre kæmpe om domainet. Jeg havde endda forslået de to andre, at vi skulle trække lod om navnet, så vi undgik en auktion om det, men det ville den ene ikke, så jeg sprang altså fra, da det ikke var et "must" for mig at få nørby.dk.

Senere ville Michael Nørby meget gerne have norby.dk til udenlandske "kunder", der ikke havde "ø" i tastaturet. Jeg var lidt ligeglad, men måtte fortælle Michael Nørby, at det var min hustru ikke, så hun accepterede først en overdragelse, da prisen var "rigtig". Sådan blev det og min hustru bruger nu norbyhus.dk, som jeg gør.

Domainnavnet nørbyhus.dk (med "ø") har jeg stadig, men det er som sagt ikke i brug endnu - blot parkeret. Mit sidste brugernavn begtrupvig.dk er derimod aktivt (vores sommerhus ligger ved Begtrup Vig!) Da jeg i sin tid forsøgte at få et mols-domainnavn, var begtrupvig.dk det eneste ledige, jeg fandt. Alle tænkelige andre brugernavne med relation til Mols var allerede "taget".

1997 DFFs "kamp" med Nordjysk Frimærkehandel (NF International A/S)
Her vil jeg indskyde nogle oplevelser fra min færden på det såkaldte "usenet". I DFT nr. 5/1994 bragte bragte redaktøren Lennart Weber DFFs analyse af en frimærkepakke fra Nordjysk Frimærkehandel i Hjørring (ved Bjørn Thomsen). Analysen var blevet offentliggjort tidligere og havde fået NF til at anlægge sag mod DFF. En sag, som NF tabte. Jyllandsposten havde 09.10.1997 en artikel, hvori der bl.a. stod, at "der var kunder, der der følte sig snydt og havde problemer med at returnere leverede frimærker", hvilket jeg refererede forkert i nyhedsgruppen dk.fritid, hvor jeg fejlagtigt skrev, at kunderne "havde problemer med at få pengene retur".

Mit indlæg var på engelsk og blev, af en eller anden, som muligvis havde et horn i siden på mig (jeg fik aldrig at vide, hvem det var - og det var strengt taget også ligegyldigt), sendt til Bjørn Thomsen, NF. Han reagerede ved at sende mig et anbefalet brev bl.a. med krav om, at jeg fjernede mit "løgnagtige indlæg fra internettet".
    Da jeg ikke havde til hensigt at hyre Perry Mason eller lignende, og da jeg vitterligt havde brugt en forkert vending, kunne jeg ikke forsvare mit ordvalg, men jeg kunne fornemme, at Bjørn Thomsen ledte efter en "prügel knabe", som han kunne lade sin galde gå ud over. Derfor meddelte jeg ham, at jeg fjernede mit indlæg, som han bad om (jeg lod min news-reader sende en såkaldt "Cancel message" som satte slette-proceduren af mit indlæg i gang).

Som det muligvis er læseren bekendt, bliver sådanne usenet-indlæg sendt til adskillige servere tilkoblet usenettet, så det nyhedsprogram (den news reader), man bruger, skulle tillade, at man kunne sætte en veritabel slettelavine i gang, når man sendte en såkaldt "Cancel Message". Det tillod min daværende news-reader, så i løbet af meget kort tid var mit indlæg blevet fjernet fra vel langt de fleste nyhedsserverne og det accepterede Bjørn Thomsen, for jeg havde gjort, hvad han havde krævet og jeg hørte aldrig fra ham igen.

NF-international gik kort tid efter konkurs, jf. Sø- og Handelsrettens dom af 6. marts 2000, og Bjørn Thomsen døde vist nogle få år senere, men jeg har ikke noteret tidspunktet.

03.03.1998 Fysiologisk Institut skifter domain-navn
http://hlidskjalf.fi.aau.dk/~tn til http://hlidskjalf.fi.au.dk/~tn - Aalborg Universitet havde anmodet Aarhus universitet om de måtte overtage domainnavnet aau.dk. Det havde Aarhus Universitet ikke noget imod, så Aalborg Universitet fik aau.dk og Aarhus Universitet fik så au.dk. Det havde dog ingen indflydelse på min internetaktivitet eller domainnavne, som jeg havde købt året før - i 1997.
11.07.2002 Etablering af privat internet i vores ejendom i Vestervang
I slutningen af 1990erne havde vores ejendom indgået aftale med TDC om at aftage radio- og TV-signaler til lejlighederne, men der var ingen mulighed for tovejskommunikation, som betingede en udgiftskrævende udbygning af vores netværk hos TDC og bestyrelsen i vores ejerforening var imod dette, som var nødvendigt for fx etablering af internet for beboerne i ejendommen. Man opfordrede interesserede beboere til at finde andre løsninger (individuelle 56K modems koblet til telefonforbindelsen - ja, det var noget med "godaw i" dengang).

Jeg talte derfor med et par af de lidt yngre beboere, som havde udtrykt interesse for en internetforbindelse og een af dem havde allerede anskaffet sig og anvendte et 56K-telefonmodem. Han tilbød, at vi kunne dele hans forbindelse mod at betale en del af modem-prisen samt deles om den månedlige forbindelsesudgift.

Som sagt så gjort. Vi var fem beboere, der blev enige om at få adgang til "nettet" via hans modem, hvorfor vi ansøgte Vestervang1-bestyrelsen om at få lov til at trække IT-kabler mellem vores lejligheder. Vi fik tilladelsen 11.07.2002 og jeg købte en rulle (100 m) netværkskabel Cat5 af Netværksfolk, der arbejdede på vores netværk på Instituttet. Pris: En kasse øl! (men sig det ikke til nogen!) Vi trak selv kablerne mellem vores lejlighederne og det fungerede perfekt.

Der gik et par år og nogle af de unge flyttede og kom ud af vores lille internet-netværk og da ejerforeningen "endelig" besluttede at "hoppe på internetvognen" og etablere netværk hos TDC, blev vores lille netværk overflødigt, da vi nu hver især kunne tegne et udmærket internetabonnement hos TDC og i 2011 kunne jeg binde nogle små manillamærker med teksten "IT-kabel til lejlighed .... Nedlagt 2011" på kablerne i bygningens såkaldte ingeniør-/installationsskakt. Der skulle faktisk gå otte år inden jeg fik snøvlet mig sammen til at ansøge bestyrelsen om at måtte fjerne kablerne og lukke de huller, vi havde boret, også for at få fjernet en passus på tilladelsen om at vi var fuldt ansvarlige for følgeskader på bygning etc. som følge af vores installationer.

Formanden for vores ejerforening bad derfor vores to viceværter om at fjerne kablerne og lukke evt. huller, hvilket de gjorde de følgende par dage. Dvs. at jeg hjalp heldigvis med selv at fjerne kablet, der forbandt et internetstik ved min computer og som var ført igennem første etageadskillelse. Når jeg siger "heldigvis" skyldes det, at jeg naturligvis måtte fjerne pladerne ind til "ingeniørskakten" for at fjerne kablerne. Her bemærkede jeg, at et varmtvandsrør af jern var temmelig rustent, hvilket betyder, at det er lidt utæt, så jeg kontaktede straks viceværten, som med det samme talte med vores formand. Da dette skete fredag eftermiddag, var problemet, vi skulle betale vores VVS-firma for at lave det i weekenden. Bestyrelsen syntes, at man skulle "tage chancen" og vente til mandag med at få røret udskiftet. Det blev det så uden problemer, men VVS-manden sagde, at det kunne springe/blive utæt nårsomhelst, men der skete ikke noget.
    To måneder efter sprang et vandrør i vores naboopgang og her måtte en enkelt familie genhuses pga. vandskade og der blev sat affugtere i 4-5 lejligheder, da vandet var løbet fra skades-etagen og ned i de umiddelbart underliggende lejligheder.

Her i 2019 har vi endelig fået fjernet kablerne til de berørte lejligheder (med vores viceværts hjælp) og formanden for vores ejerforening tilskrev mig derfor: "Jeg kan meddele dig, at du og dine medinteressenter ved etableringen af jeres internet i sin tid nu er fritaget for det ansvar, I pålagdes i tilladelsen til etablering af internetinstallationen".

Hvor meget internet-kablerne ville have betydet ved et lejlighedssalg, ved jeg ikke - sikkert intet, men nu er der ingen tvivl, og de relevante papirer kan ses her.

Vi begyndte med at dele adgang via et 56K modem, hvilket betyder, at der kunne transmitteres 56 kilobit per sekund. Til sammenligning har jeg i dag download: 110 Mbps og upload: 28 Mbps. Det er alt rigeligt for mig.

21.03.2003dk.fritid.filateli
Support af forslagstilleren til news-gruppen: dk.fritid.filateli. Det var Rene Kejlskov Jørgensen, København, der foreslog at etablere gruppen på det såkaldte USENET. Gruppen eksisterer endnu, men trafikken er dalet voldsomt i de senere år. Det er en skam, da indlæg i newsgruppen bliver bevaret og altid kan hentes igen.
2005"QXL-ambassasører"
På et tidspunkt mente DFFs styrelse, at det ville være formålstjenligt at få DFF-personer indsat som ambassadører på QXL og man lavede derfor en kontrakt med QXL, så DFF kunne få nogen indflydelse på QXL, idet samlerne havde observeret nogle uheldige situationer med nogle af sælgerne, specielt med een, som Danmarks Filatelist Forbund (DFF) i forvejen havde dårlige handelserfaringer med. Det havde samlerne nu også.

DFF lavede derfor, i efteråret 2006, en samarbejdsaftale med QXL, der udelukkende begrænsede sig til kategorigrupperne FRIMÆRKER og POSTKORT på www.QXL.dk, og hvor DFF overtog ansvaret for følgende opgaver:

1. Udvælgelse af Ambassadører
2. Vedligeholdelse af kategoriopdeling
3. Besvarelse af indlæg i Debatforum
4. Sikre, at QXLs Regler & Betingelser overholdes

Overgangen til DFF-styring gik bestemt ikke glat, da både QXL og den tidligere "ambassadør" i frimærkekategorien, "O1", ikke var indstillede på at "fremmede pludselig skulle bestemme" - selv om der var blevet indgået en skriftlig aftale mellem DFF og QXL. "Ambassadøren i frimærkekategorien" "forlod" først posten, da DFF tog kraftigt fat i QXLs daværende direktør, Jacob Masters. Herefter fik DFF indsat DFF-medlemmer som ambassadører og forsøgte at øve god indflydelse på både samlerne og på QXL, hvilket sidstnævnte ikke lykkedes særlig godt, da QXL ikke ønskede at andre havde for meget indflydelse på deres politik.

2005-2016Nogle stempelforfalskninger i Danmark
Kort tid efter, at jeg var blevet meldt ind i Jysk Filatelistklub begyndte jeg (i det små) at interessere mig for danske stempler, hvor mange sådanne er ualmindeligt smukke, synes jeg. Nogle af dem var - og stadig er - eftertragtede af samlerne pga deres ringe antal, hvorfor de kan være dyre i anskaffelse, fx nogle stjernestempler, som blev anvendt ved brevsamlingsstederne i mindre byer.

Det, at sådanne stempler er dyre, har i flere omgange fået "svage sjæle" til at forsøge at forfalske stempelaftryk samt forsøge at afhænde dem til samlere, der ikke umiddelbart kan afgøre, om de er ægte eller ej.

Odense-sagen, 1975
Det første stempelforfalskneriforsøg - som jeg interesserede mig for efter at jeg begyndte at interessere mig for poststempler, fandt sted i Odense i 1975. Her havde en dengang 32-årig mand, "OJ", henvendt sig til en klicheanstalt og fået lavet klicheer af nogle gamle poststempler fra Færøerne. Det fik heldigvis alarmklokkerne hos klicheanstalten i gang, og man rettede henvendelse til Odense Postkontor som igen henvendte sig til postmuseet. Postmuseet arbejdede sammen med den dengang kendte JKE-gruppe, der bestod af kemiingeniør Henning Kaaber, postassistent Henrik Eis og civilingeniør Hans Ehlern Jessen, der alle var eksperter på stempelområdet. Gruppen fandt hurtigt, at klicheerne var lavet over illustrationer i kendte bøger om sådanne stempler. I disse var nogle stempler dog med vilje en anelse fortegnede af forfatterne så de afveg fra aftryk af de rigtige stempler, netop for at gøre det lettere at afsløre falske aftryk. Det fremkomne materiale, der nu var blevet undersøgt af JKE-gruppen, og som bestod af godt en snes frimærker af ældre dato - kvadratiske skillingsmærker, tofarvede, våbentypen, tjenestemærker og enkelte mærker af typen Chr. X-serien, Kræftmærket, Chr. IX og et 27 øres provisorium, viste, at bogklicheerne havde været anvendt på disse frimærker. JKE-gruppens referencemateriale blev udlånt til Københavns opdagelsespoliti, og i Odense blev den 32-årige OJ indgående afhørt.

Berlingske Tidende bragte oplysningen om stempelforfalskningerne 31.05.1975:

1975 jke

Takket være JKE-gruppens sammenligningsmateriale afslørede man, at det ikke var de ægte poststempler, der var brugt ved stemplingen af mærkerne. Under spektralmikroskop (til undersøgelse af stempelsværten) blev det afsløret - og bekræftet af Rigspolitiets tekniske afdeling - at der var tale om reproduktioner fra kendte filatelistiske håndbøger, såsom Svend Arnholtz: "Danske Poststempler" og Eric Wowerns katalog om færøske stempler.

På det tidspunkt anså man sagen for være Danmarks hidtil største sag på dette specielle og ikke mindst for samlerne forfærdelige farlige område.

Spørgsmålet var herefter: I hvor stort et omfang var disse forfalskede "Færø-rariteter" blevet spredt ud over landet, men det ved jeg desværre ikke. Dog har vi nu en beskrivelse af de falske mærker og skulle der dukke nogen nye tilsvarende op, kan vi forhåbentlig se, om de stammer herfra eller om der er tale om nye forfalskninger og få dem ud af systemet.

Den 32-årige odenseaner "OJ" fik, så vidt jeg er orienteret, kun en betinget fængselsdom på 3 mdr., og det beslaglagte materiale blev materialet blev overladt til postmuseet.

oldline

Karl E. Rasmussen-sagen fra Gedesby
Desværre var det ikke sidste gang en person kunne modstå fristelsen for at tjene hurtige penge ved at lave og sælge forfalskninger.
    I Frimærketidsskriftet Skilling kunne man i nr. 212 fra februar 1993, s. 3-5, læse om en ny stor frimærkesag om forfalskede breve og stempler. Artiklen beskrev, hvordan Karl E. Rasmusssen fra Gedesby lavede breve med forfalskede stempler og forsøgte at afsætte dem til samlere, frimærkehandlere og på frimærkeauktioner. Da jungletrommerne om falske breve lød, fik han ikke meget ud af det.

Frimærkesamleren 7/1997 I slutningen af 1997 indrykkede Karl E. Rasmussen en petitannonce under "Byttes" i Frederiksberg Frimærkeklubs frimærketidsskrift "Frimærkesamleren", nr. 7/1997, s. 197, som fangede min opmærksomhed, da jeg vidste, at annoncøren var identisk med personen, der havde forsøgt at afhænde de falske breve, som just havde været omtalt i "Skilling". Da jeg samler/samlede lidt specielt, bl.a. 30-øres provisorierne fra 1955-1956 og jeg havde registreret, at kun nogle få udslebne stjernestempler anvendtes i perioden hvor 30-øres provisorierne blev anvendt, besluttede jeg at reflektere på annoncen for at se, om jeg kunne købe nogle breve/løse mærker med forfalskede stempler. Her er: Min korrespondance med Karl E. Rasmussen

Heraf fremgår, at han desværre ikke havde noget, jeg kunne bruge. Det havde ellers været "fint", hvis jeg havde kunnet få et forfalsket stempel fra hans "produktion" til min samling.

Han var således "vendt tilbage" i 1997 og 1998, men hvor han nu producerede stempler på løse mærker og der blev omgående sat fokus på de nye forfalskede stempler: 1998-sagen i tidsskriftet "Skilling" samt i en stor artikel i maj 1998-udgaven af det svenske frimærketidsskrift Nordisk Filateli.

Det resulterede i, at Karl E. Rasmussen blev anholdt, afhørt og anklaget for forfalskning af stempler, men han blev frikendt og fik sine beslaglagte forfalskede frimærker tilbage! Utroligt, men sandt!

Karl E. Rasmusssen afgik ved døden i 2004, men historien om de falske stempler var ikke slut. Karl E. Rasmussens materiale var jo ikke ude af "systemet", hvilket vi kort tid efter hans bortgang fik at se.

"Ambassadør" på QXL
Som det fremgår andetsteds af mine erindringer blev bl.a. jeg indsat som "Ambassadør" på QXL, og i 2005 oplevede jeg - og andre - at den foregående ambassadør på QXL, brugeren "O1", solgte frimærker med påkopierede stempler, der var fremstillet på en fotokopimaskine. Nogle af hans mærker var identiske med de forfalskede mærker fra "frimærkesamler", ovenomtalte Karl E. Rasmussens mærker.

Vi var tre brugere af QXL, Bo Bjerre Jacobsen, Michael Appel og mig selv, som alle tre jævnligt købte og solgte på QXL, og vi ønskede at sætte en stopper for "O1"s salg af falske stempler, så vi begyndte at indsamle oplysninger om hans auktioner.
    Det blev en "sagsmappe" med 12 falske stempler, alle solgt af "O1". Jeg drøftede sagen med DFFs tidligere formand og advokat, Erik Vermeij, som udmærket kendte "O1" fra problemer, som DFF tidligere havde haft med ham, men Vermeij var ikke enig i den måde, vi havde foreslået, at vi skulle gå frem på, men foreslog, efter min erindring, ikke en alternativ vej, og han kunne naturligvis ikke sige noget om udfaldet af en anmeldelse. Da vi således ikke kunne give Bo Bjerre en ønsket "garanti for at "O1" ville blive dømt" (hvilken advokat kan give en sådan garanti?, trak Bo sig af samarbejdet og ville ikke mere være medunderskriver på anmeldelsen - uanset, at jeg havde gjort alt forarbejdet og opfyldt alle de "krav", Bo havde stillet til min efterforskning. Jeg fik aldrig at vide, hvorfor Bo egentlig trak sig, hvilket jeg var temmelig uforstående overfor, når han i begyndelsen tilsyneladende gik ind for sagen og var "fyr og flamme". Det var vi temmelig trætte af, men Michael og jeg indsendte politianmeldelsen til kriminalpolitiet i X-købing, att. kriminalassistent SA.

De stempler, som "O1" havde udbudt til salg på QXL, er vist her: O1s salgs.

SA, som tidligere havde været involveret i sagen med Karl E. Rasmussen, fortalte mig telefonisk, at han ikke havde fundet noget særligt hos "O1" - ikke engang de frimærker, som "O1" havde udbudt til salg, men ikke solgt! Man kunne have mistanke om, at "O1" havde anet uråd og havde fjernet de odiøse mærker med de falske stempler inden kriminalbetjent SA foretog en ransagning af "O1"s hus.

SA fortalt mig i øvrigt, at han havde kontor i samme lokale som politiassessoren, som jf hans brev til mig af 08.07.2005, opgav påtalen mod "O1", så SA ville ikke gå imod politiassessoren, uanset mine - efter min egen opfattelse - skudsikre argumenter. At han ikke ville gå imod politiassessoren var noget, han fortalte mig i telefonen - man skriver åbenbart ikke, men telefonerer i stedet, så der ikke foreligger evt. "belastende" notater! men beklageligvis holdt "O1" ikke op med at optræde på slap line.

Jeg holdt et foredrag i 07.12.2012 i Hammel: "Stempel-manipulation / afsløring af falske / tilbagedaterede stempler på computer", hvor jeg bl.a. omtalte hele forløbet, og sluttede af med at gengive politiets slogan, der var vist i det maskinstempel, kuverten var stemplet med:

Dit Politi - din tryghed
Ak, ja!

"Filatelisten" ved Leif Ørndorf
Denne hjemmeside blev etableret af Kaj Ullerup og Leif Ørndorf, hvor det var Leif, der stod for udførelsen/oplægningen af nyheder. Leif indførte en særlig "pris": "Aarets Abe" som blev tildelt personer, der forsøgte at sælge bl.a. forfalskninger eller lave noget andet odiøst, og her var "O1" et par gange en sikker "vinder" hvorefter han blev "rosende omtalt" på Filatelistens hjemmeside:

O1
Årets abe 2011. (Gengivet med venlig tilladelse af Leif Ørndorf).

Hammeren faldt dog senere!
I 2012 fortsatte "O1" med at lave narrestreger, da han solgte han nogle falske kinesiske og normalt MEGET dyre frimærker til en kendt batmintontræner, Zhang Qiang, der arbejdede hos Team Danmark Elite Center i Aarhus. Hans datter, Jane Zhang, hjalp sin far med at anklage "O1", og jeg overværede et enkelt retsmøde, men det var efter min opfattelse noget langsommeligt noget, og nogle følgende retsmøder blev aflyst/udskudt fordi "O1" meldte "afbud pga. sygdom". Zhangs Qiangs advokat, KA, skrev til mig på min forespørgsel i 2019, hvor han dog ikke kunne huske, hvilken dom "O1" fik:

          KA.
          Subject: SV: "O1" vs. Jane Zhang
          Date sent: Mon, 26 Aug 2019 08:24:47 +0000

          Hej Toke.
          Jeg kan godt huske sagen med Zhang og den skrupelløse sælger,
          som der blev indgivet politianmeldelse imod
         .... men kan ikke helt huske, hvad han fik.
          Uanset hvad han fik, har han fortjent det!!

          Mvh
          KA
          Advokat (dep.best.)
          Advokathuset R

Dog, Jane Zhang svarede i 2019 på min forespørgsel om dommen følgende:

          Hej Toke
          "O1" fik en betinget dom på 3 mdr. og afdrager nu vores penge tilbage
          med meget små beløb hver måned.
          Vi kan ikke hive mere ud af ham i Fogedretten, da alle værdierne står i konens navn.
          Vi er nr. 3 i køen til hans bil, der er det eneste aktiv, han på papiret ejer.

          Med venlig hilsen
          Jane Zhang

Det lader til, at "O1" nu holdt inde med at lave narrestreger - jeg er ikke bekendt med nye "tiltag" og jeg har ikke i flere år set, at han har været aktiv på QXL, men jeg følger heller ikke med så meget mere.

Udmærkelser og støtte
1981En moralsk støtte og påskønnelse fra Stig Andersen
Han var en af "de store" og berømte frimærkesamlere, og som i december 1981 sendte mig et smukt gammelt kort over en del af Jylland. Det var lavet af den berømte hollandske kartograf Johannes Janssonius (1588-1664):

Janssonius

SchoftorpStig-Andersen Af Stig Andersens følgebrev fremgik det, at han syntes, at jeg gjorde mit arbejde med DFT fortrinligt, og at han gerne ville takke mig for godt arbejde. Det glædede mig naturligvis meget og jeg takkede ganske få dage efter.

Han beklagede, at "så vidt jeg kan se, er byen Skødstrup desværre ikke aftegnet på kortet". Men Skødstrup, hvor jeg boede, ER med, blot er navnet stavet lidt anderledes end vi er vant til: Schoftorp.

1984Ikke alle var tilfredse med DFT!
saustrupTre år efter Stig Andersens gave til mig var der en diskussion i Østjysk Frimærkeklub i Viby om fordele og ulemper ved medlemsskab af Danmarks Filatelist Forbund. Her havde et medlem, Hans Jørgen Høy (!), foreslået, at Viby-klubben meldte sig ud af Forbundet - da "Vor økonomi beherskes totalt af kontingenterne til Forbundet ..." som formanden, Jens Arne Iversen skrev i sit udmeldelsesbrev til Forbundet. Hans Jørgens Høys forslag blev nemlig vedtaget og Viby-klubben meldte sig ud ved brev af 12. marts 1984 til Danmarks Filatelist Forbund.

Det med økonomien var ikke den eneste anke, Viby-klubben havde, og sandelig om DFT ikke kom i skudlinien også, idet Iversen skrev til DFF:

DFT

Som det ses, kunne vor forretningsfører, Jørgen Saustrup (19.04.1929-03.03.2015), ikke dy sig for at lave et rødt blyantsnotat til mig: "Til din Orientering. JS".

Det var nu kun godmodigt drilleri. Jeg satte virkelig stor pris på Jørgen, som altid, altid tog godt imod mig, når jeg kom på visit på Forbundskontoret bl.a. for at blive opdaterert til DFT. Han gnækkede, da han viste mig skrivelsen fra Viby-klubben.

Jeg erindrer ikke, om Forbundet gjorde noget for at få Viby-klubben med igen, men klubben, som jeg også er medlem af nu, trives i bedste velgående uden for DFF og de, der fx vil have DFT eller udstille deres eksponater, har så meldt sig ind i en Forbundsklub.

Jørgen Saustrup - billedet th., var DFFs forretningsfører i perioden 1981-1987, og i den periode tilbød han mig overnatning i familiens gæsteværelse, hvis jeg fik brug for et natlogi. Jeg har i hvert taget imod tilbuddet en enkelt gang, hvor han viste mig en korrespondance, som han skulle realisere: Det var den senere viceadmiral Vedels og families korrespondance fra hans tid som premierløjtnant på Inspektionsskibet Beskytteren i 1918 ved Island og Færøerne. Jeg skrev efterfølgende en artikel om "HMS Beskytteren". DFT, 1984, 7, s. 369-375.

(I DFT nr. 8/1984, s. 459 er der en korrektion: Takstperioden under adressebrevillustrationen på side 370 skal være: 01.11.1917-31.12.1918. Desuden er der en korrektion i DFT nr. 9/1984, s. 503: "Liniestemplet "Brevkort fra Norge" er ikke et stempel, men er blot en af normalt påtrykte betegnelser for et norsk brevkort).

1988-1994IBM PS/2IBM PS/2 8560 computer og HP III Laserprinter
blev i 1988 stillet til rådighed (udlånt) af Danske Filatelisters Fællesfond, i alt indkøbt inden for Fællesfondens bevilling på 50.000 kr. Computeren blev udlånt for først 3 år, men lånetiden blev forlænget i alt med yderligere tre år, i alt seks år, hvor jeg havde uindskrænket råderet over den. Den var mig til utroligt stor hjælp i mit arbejde med allehånde filatelistiske gøremål. Desværre lykkedes det ikke - i de seks år - at få gang i indexseringen af "Posthistoriske Cirkulærer", idet hverken Ole Steen Jacobsen, Jan Bendix eller jeg fik tid nok til at få dette projekt ført ud i livet. "Til gengæld" anvendte jeg flittigt anlægget til artikelskrivning og til flere frimærkeudstillingskataloger.

Da jeg i 1994 bad om at måtte aflevere anlægget med tak for lån, blev det solgt til Dansk Posthistorisk Selskab for 10 kr. og anvendtes i nogle år af Karsten Hagsten til forefaldende opgaver. Inden Karsten døde, fik han besvær med computeren, der i nogle år havde udvist en periodisk fejl ved harddisken. Denne burde udskiftes, men da det ville koste næsten lige så meget som et nyt og mere moderne IBM-anlæg, blev anlægget nedskrevet til 0 kr. og jeg fik det igen - for sjov. Jeg har det endnu (2019), men har tænkt mig, at det skal på museum - måske Steno-museet på Aarhus Universitet, da DFF af en eller anden grund ikke har fundet det vigtigt at etablere et frimærkemuseum.

Jo, vi har da et postmuseum, men med de turbolente forhold, der har hersket i "det kære væsen" i de sidste mange år, synes jeg ikke om, at vi afleverer vores klenodier (hvis de da er gemt!) til postmuseet. Jeg kender ikke og frygter fremtiden for postmuseet.

1991 Gammel datoperforeringsmaskine
I 1991 fik DPHS nedenfor viste perforeringsmakine af en københavnsk frimærkehandler (hvem husker jeg ikke), men vores formand Ole Steen Jacobsen vidste ikke rigtigt, hvad han skulle gøre med den, så til det bestyrelsesmøde, hvor han just havde fået maskinen, sagde jeg, at jeg var interesseret i den. Det var de andre ikke, da den var temmelig uhumsk og dårligt fungerende, så Ole Steen syntes, at jeg skulle have lov til at have den, så han skrev et gavebrev og overdrog maskinen til mig.

Jeg brugte nogen tid på at restaurere den, bl.a. lavede jeg en ny træbase til den. Den kom bestemt til at se hæderlig ud og virker upåklageligt:

A Sloper Date Perforating Machine The Date Wheels
1999FIPs Web site-evaluation konkurrence
En sådan fandt sted første gang i 1999. Jeg var godt selv involveret i projektet, men mine medinvolverede mente, at jeg havde gjort et godt arbejde med min hjemmeside og opfordrede mig til at tilmelde den. Ved bedømmelsen vurderede dommerne min side til at være blandt de top 5% bedste hjemmesider (i 1999):

Results of the 1999 FIP Philatelic Web Site Evaluation:
There were 66 persons who completed the entry process for evaluation of their sites. The evaluation was completed by a team of eight accredited literature jurors from six countries in Europe and North America under the leadership of Charles J. Peterson †, Chairman of the FIP Literature Commission. The sites are listed alphabetically within each award section. Their home country is given along with the URL. Written critiques have been sent to each entrant.

To evaluate the sites, a panel of four teams was appointed:
Team 1: Charles J. Peterson †, USA, and Francis Kiddle †, UK.
Team 2: Robert de Violini †, USA, and Charles Verge, Canada.
Team 3: Odd Harald Johannessen, Norway, and Juhani Olamo †, Finland.
Team 4: Zygmunt Kaluza, Poland, and Piotr Zubielik, Poland.

The URLs were as they were when the sites were evaluated in 1999 - so I have removed them: Eventually you can use Google to find them out there.
FIP Best Philatelic Web Site 1999: Joseph Luft's Philatelic Resources, USA.

Top 5% Sites:

Top 5% 1999

These five sites are authorized to diplay the Top 5% Logo:

http://www.sossi.org/ : Scouts on Stamps Society, USA, With Special Prize
Toke Nørby's Home Page, Denmark With Special Prize
http://www.wep.ab.ca/bnaps : BNAPS, Canada
http://www.ericjackson.com/ : Eric Jackson Revenue Stamps, USA
http://www.essayproof.net/ : Museum of U.S. Essays and Proofs, USA.


I det amerikanske frimærketidsskrift Stamp Collector, blev min hjemmeside beskrevet og kommenteret i oktober 1999 af den daværende redaktør:
Top 5% 1999
Hun skrev:
homepage As I indicated in my October 11 column (see Stamp Collector, page 27), this and the next two installments of "Stamps on the Net" will take a closer look at three web sites recently honored by the International Federation of Philately as the best on the web. This week, we will visit Toke Nørby's Home Page - dedicated to Danish postal history - which you can find online at the following address: https://norbyhus.dk As you may be able to see at right in Figure 1, Nørby's sense of humor is apparent from one's first glance at his home page. A personalized cancellation of sorts that incorporates his birth date appears to be stamped on his photo. Below, a caption notes that the photo shows "Me and my Postal Den-mark."'

Good-natured groans aside, I have to say that I enjoyed this site more than any other I have visited for the purposes of this column. There are several reasons, but the factor that won me over isn't even philatelic! Let me explain: Nørby's site is what I have in the past referred to as "long format;" meaning that the introductory material - wherein users learn their host's collecting, judging and society membership history - is presented in one screen that users scroll down. There are 32 primary links that collectors may choose in order to navigate different pages of the site, each of which is described in a sentence or two.

Under the description "Can you pronounce my given name?" users can access a WAV file - a type of soundtrack that can be played on computers with the required set-up - and hear a disembodied computer voice say, "My given name is 'took-a" (with a long "oo" sound). Perhaps Nørby was simply trying to be helpful, but this function greatly amused me. I have a feeling that this may have been at least partially his intention when he added the WAV file to the site!

Now, on to the philatelic portions. Among the primary choices mentioned above are pages devoted both to Danish- specific material - such as perfins, provisionals, postmarks and various other areas of postal history - and to general tools, including a list of online Danish stamp collectors, a perpetual calendar, philatelic dictionary and a links page. There is also a "Miscellaneous" section featuring temporary test pages (again, some philatelic and some created "just for fun") that are periodically changed.
    When I visited the site on Oct. 9, for example, I was able to view NORDIA 98 Regulations in Danish or English; a birthday counter marking the days, hours, minutes and seconds to NørbyIs next birthday; lyrics to the song "The Man Who Shot Liberty Valance;" and a piece on Gothic handwriting!

While I am sure the FIP criteria is much more intensive than what I use in writing about sites, I agree with their assessment of Toke Nørby's Home Page. His philatelic material is extensive; his page layout is attractive and easy to read; his images are crisp and clear; and his organization is easy to follow. Nørby's touches of humor sprinkled here and there throughout the pages, however, are what really make his site a fun place to browse. Be sure to check this one out - you'll learn all about Danish philately and have fun to boot!
Kim Frankenhoff

Det var lidt sjovt og ganske fint, at Kim Frankenhoff havde fundet og set, hvad jeg havde ønsket, at man fandt og så ved min hjemmeside.

1999MIDAPHIL 99. USA - https://norbyhus.dk/ Gold + Felicitations - Best International Site
midaphil Kansas City's Annual Philatelic Website Competition
2001Modtager af Robert Bechsgaards Mindepokal/Danske Filatelisters Fællesfond. Se Referat i DFT nr. 9/2001, s. 29.
21.03.2007Æresmedlem af Danmarks Filatelist Forbund - DFFs Guldnål.
16.03.2013Danmarks Filatelist Forbunds Danmark-Medaille.

Litteratur
1970erne dpl Dansk Posthistorisk Leksikon
I 1970'erne var jeg med til at lave det "helt gamle" Posthistoriske Leksikon, der som hovedforfatter havde Henrik Selsøe Sørensen, men som også havde omkring 60 bidragsydere, der alle var interesseret i dansk posthistorie og som gav bidrag til værket. Det blev lagt ud på Dansk Posthistorisk Selskabs hjemmeside. For nogle år siden fandt Posthistorisk Selskab på at "forenkle" værket og bortskære en hel del, som man mente var overflødigt. Det betød dog en ubrugeliggørelse af værket, hvilket man indså og i 2016 blev der taget skridt til at rette op på fejltagelsen. Det betød bl.a., at jeg af den daværende formand for DPHS, Morten Pieper (22.12.2016) blev spurgt om jeg, sammen med Henrik Selsøe Sørensen, ville påtage mig opgaven at gøre leksikonnet brugbart igen.
    Morten Pieper skrev til mig: "Der er kun ganske få posthistorikere der har evnerne til at sikre en god kvalitet i arbejdet, og du er en af dem. Du har tidligere gjort en kæmpe indsats for Leksikon, hvor jeg så efterfølgende nok må erkende, at jeg ikke magtede at følge opgaven til dørs".
    Efter kort tids overvejelse takkede jeg pænt "nej": Jeg er i mit livs efterår og orkede ikke at dedikere al min fritid i nogle år på at genetablere det gamle posthistoriske leksikon. I øvrigt var Henrik Selsøe Sørensen også utilfreds med den "udgave", der lå på DPHSs hjemmeside og satte sig for selv at færdiggøre det oprindelige leksikon samt at få det udgivet og det betyder, at man nu kan købe et eksemplar af Henrik: DPL/Henrik Selsøe.
1986-1989 cirk "Posthistoriske Cirkulærer 1845-1868". ISBN 87-87832-03-8 (hele værket).
De udgivne Hæfter indeholder genoptryk at de danske postale cirkulærer, der blev udgivet i perioden 1848-1868.
Det er kopier af de originale cirkulærer, som primært Ole Steen Jacobsen og jeg har fundet i diverse offentlige og private arkiver. Der er tilføjet enkelte oplysninger, men desværre magtede vi ikke at fabrikere et indeks, hvilket ellers ville have gjort brugen af cirkulærerne betydeligt behageligere. Der har, siden hefterne blev genoptrykt, ikke været arbejdet med indexeringen af indholdet - det kommer forhåbentlig en skønne dag.

De enkelte hæfter:
Posthistoriske Cirkulærer 1848-I. ISBN 87-87832-45-3 (1848-I)
Posthistoriske Cirkulærer 1848-II. ISBN 87-87832-46-1 (1848-II)
Posthistoriske Cirkulærer 1849-I. ISBN 87-87832-43-7 (1849-I)
Posthistoriske Cirkulærer 1849-II. ISBN 87-87832-44-5 (1849-II)
Posthistoriske Cirkulærer 1850. ISBN 87-87832-42-9 (1850)
Posthistoriske Cirkulærer 1851-I. ISBN 87-87832-40-2 (1851-I)
Posthistoriske Cirkulærer 1851-II. ISBN 87-87832-41-0 (1851-II)
Posthistoriske Cirkulærer 1852. ISBN 87-87832-39-9 (1852)
Posthistoriske Cirkulærer 1853. ISBN 87-87832-38-0 (1853)
Posthistoriske Cirkulærer 1854-I. ISBN 87-87832-36-4 (1854-I)
Posthistoriske Cirkulærer 1854-II. ISBN 87-87832-37-2 (1854-II)
Posthistoriske Cirkulærer 1855. ISBN 87-87832-35-6 (1855)
Posthistoriske Cirkulærer 1856-I. ISBN 87-87832-32-1 (1856-I)
Posthistoriske Cirkulærer 1856-II. ISBN 87-87832-34-8 (1856-II)
Posthistoriske Cirkulærer 1857. ISBN 87-87832-31-3 (1857)
Posthistoriske Cirkulærer 1858. ISBN 87-87832-30-5 (1858)
Posthistoriske Cirkulærer 1859. ISBN 87-87832-29-1 (1859)
Posthistoriske Cirkulærer 1860. ISBN 87-87832-28-3 (1860)
Posthistoriske Cirkulærer 1861. ISBN 87-87832-27-5 (1861)
Posthistoriske Cirkulærer 1860. ISBN 87-87832-28-3 (1860)
Posthistoriske Cirkulærer 1861. ISBN 87-87832-27-5 (1861)
Posthistoriske Cirkulærer 1862. ISBN 87-87832-26-7 (1862)
Posthistoriske Cirkulærer 1863. ISBN 87-87832-25-9 (1863)
Posthistoriske Cirkulærer 1864. ISBN 87-87832-24-0 (1864)
Posthistoriske Cirkulærer 1865. ISBN 87-87832-23-2 (1865)
Posthistoriske Cirkulærer 1866. ISBN 87-87832-22-4 (1866)
Posthistoriske Cirkulærer 1867. ISBN 87-87832-21-6 (1867)
Posthistoriske Cirkulærer 1868. ISBN 87-87832-22-4 (1868)
Alle 26 hefter er udgivet på Forlaget Skilling.

Et komplet sæt Posthistoriske Cirkulærer 1848-1868, i alt 26 hæfter, blev i øvrigt solgt på en Bruun-Rasmussen-auktion i 2014 for den "svimlende" sum af 100 kr.! Selv om jeg udmærket vidste, at udviklingen gik i den retning, at de originale cirkulærer på et tidspunkt ville blive skannet og lagt på "nettet", følte jeg mig en anelse til grin. Det var spildt arbejde med at udgive disse hefter, men da de udkom, var mange dog glade for dem.

1993 bog1"Udvalgte Filatelistiske og Posthistoriske artikler". Norbyhus / Skødstrup 1993. ISBN 87-984623-1-8
Bogen, der er på 120 sider, indeholder genoptryk af 10 artikler, jeg skrev og offentliggjorde i tidsskrifterne Dansk Filatelistisk Tidsskrift og Posthistorisk Tidsskrift i perioden 1974-1990.
   Baggrunden for udgivelsen var, at jeg gerne ville deltage med et litteratureksponat på vores internationale litteraturudstilling HAFNIA 94 i Bella Center.

Litteraturudstillere blev bedt om at indsende tre eksemplarer, hvor man dog kunne få det ene retur, hvis man ønskede det. Det normale var at man skulle fremsende to eksemplarer. Jeg bad om at få mit tredie eksemplar tilbage, men det blev stjålet /uretmæssigt bortfjernet, da det var i sekretærens varetægt. Jeg gjorde vrøvl over, at jeg skulle lide et tab pga. en uhæderlig person med adgang til Forbundskontoret og vores sekretær Margit sendte ved en fejltagelse en kopi af min klage til Knud Mohr, der var ansvarlig for NORDIA 94. Knud brokkede sig lidt, men sendte mig 50 kr. til dækning af bogen, hvilket jeg dog ikke ville tage imod. Jeg kunne jo sagtens tage dette mindre tab, men jeg ville ikke undlade at gøre indsigelse :-)

Min bog blev bedømt til Stor Sølv (79 point - 1 point fra vermeil! Jeg havde efterfølgende en samtale med min gode ven Hasse Frans Brockenhuus von Lövenhielm fra Sverige, som var dommer på udstillingen og faktisk inden vi var helt færdige med at sige "Davs" til hinanden begyndte han at forsvare/undskylde de 79 point, som efter min og tydeligt også hans egen opfattelse burde have været 80 point og det sagde jeg til ham: "Man kan ikke være bekendt at give 79 point, når det ikke er helt oplagt, at eksponatet ikke skal have det sidste point". Men det blev selvfølgelig ved de 79 point. Jeg prøvede dog ikke senere at få en "bedre" bedømmelse af bogen, men ved, at praksis med at give "1 point mindre end den næste medaljegrad" senere blev ændret - i hvert fald i Danmark.

2008 dft særnummer Særnummer af DFT - 25 år med Danmarks Filatelist Forbund
Udgivet i anledning af DFFs jubilæum 27.05.2003. Redaktion: Peter Schweizer og Ib Krarup Rasmussen.

Jeg var ikke involveret i særnummeret ud over, at redaktørerne havde været så venlige at anvende flere af mine fotos: Det øverste på forsiden; billedet af "Domus Philatelica Jutlandia" (Filateliens hus i "Den gamle By" i Aarhus, i daglig tale benævnt "Domus"); alle billederne på s. 29 samt gruppefotoet af Danmarks Filatelist-Unions topfolk på s. 45.

Jeg havde flere anker over særnummeret:
1. Jeg ikke var anført som kilde ved de nævnte billeder.
2. Fællesfondens/Robert Bechsgaards mindepokal var ikke omtalt med en stavelse.
Punkt 2 affødte en reaktion/svar fra begge redaktører: "Fællesfonden har ikke noget med DFF at gøre, og pokalen er ikke omtalt i DFT", hvortil jeg replicerede til Peter Schweizer, som jeg tit havde et fint samarbejde med: "Peter, hør nu lige her! Særnummeret er på 46 sider og alle de første 7 sider, I har sat ind - handler udelukkende om Fællesfonden, dens tilblivelse og tilknytning til de forskellige frimærkeorganisationer", hvilket han slevfølgelig måtte give mig ret i. Og ydermere opremsede jeg de DFT'er, der havde omtalt overrækkelsen af Robert Bechsgaards Mindepokal, så der var ingen undskyldning. Desuden kan du se, at Danmarks Filatelist-Union havde en repræsentant i Fællesfondens styrelse.

Af en eller anden grund er det siden gået helt skævt med Fællesfonden: Den er ikke fælles med noget som helst i dag, da Fællesfondens styrelse må have løsrevet sig fra DFF og DFF har af en eller anden uforklarlig grund stiltiende accepteret det. Salige Eichner, Robert Bechsgaard, Tom Plovst, Knud Mohr og Jørgen Gotfredsen, Karlo Lindskog og andre, der var med til at stifte Fællesfonden, ville rotere i deres grave, hvis de vidste, hvordan det står til i dag!

2008 ddpeDDPE - Den Danske Postetat 1624-1927 (1983) I-II-III.
Forlaget Nørbyhus 2008. ISBN 987-87-984623-2-3

Bogens skelet var Frits Olsens: "Den Danske Postetat 1624-1927", (maskinskrevet udgave, udgivet i kun tre eksemplarer i 1929), samt oplysninger fra hans "Poststyrelsen, Postkontorerne og Postmestrene i Danmark 1624-1924" Udgivet i 1925.

I min udgave var der desuden tilføjet 100-vis af nye biografier, bl.a. efter en lang række postale primære kilder hvoraf mange befinder sig i Rigsarkivet, Post & Tele Museum og på Statsbiblioteket i Aarhus, men også sekundære kilder: "Røde Post Årbøger", "Dansk Biografisk Leksikon", Johannes Madsens "Dansk Portrætgalleri. Det Kgl. Danske Postvæsen" (1904), H. Hjorth-Nielsens "Det danske Post- og Telegrafvæsen" (1932-33), Jørgen Bergsøes "Det Kongelige Danske Postvæsen gennem 300 Aar 1624-1924" (1924), artikler om postvæsenet i bøger (fx årbøger fra diverse "historiske samfund"), udstillingskataloger med artikler om lokalposthistorie, slægtsforskningshjemmesider på "nettet", online folketællinger og kirkebøger. Selvfølgelig har jeg også benyttet mig af postvæsenets ansættelses- og lønningsjournaler, Generalpostdirektions Resolutionsprotokoller, postvæsenets "Officielle Meddelelser" etc. etc. så oplysningerne i dette værk gør bestemt ikke krav på at være 100 % korrekte - og, som det har vist sig ved nærmere granskning, ej heller de konsulterede primære kilder er helt fejlfrie.

Bogen omhandler, som det fremgår af forordet, postfolk, der blev ansat i postvæsener FØR dets sammeslutning med Telegrafvæsenet i 1927. Der er undtagelser, idet jeg har at medtaget nogle enkelte postfolk, der har ydet mig stor og efter min mening uvurderlig støtte ved frembringelsen af værket. Jeg forsøgte at få alles biografier gjort færdige, idet jeg satte mig som mål, at de sidste postfolk der regulært var ansat før 1927, skulle være afgået ved døden inden jeg tog dem med.

En speciel måde at lede efter postfolk på, var i den online telefonbog krak.dk. der i hvert fald i før 2008 havde medtaget folks titler, så man kunne fx lede efter "postmester" og få en række af sådanne og herved opdagede jeg, at postmester Hans Christian Schwennesen fra Nyborg, og som var ansat i postvæsenet før 1927, stadig (omkring 2003, hvor jeg indsamlede data) levede i bedste velgående.
    Sønnerne, optiker Ole Schwennesen, Nyborg og ingeniør Karl Schwennesen, Beder, fortalte, at S efter afsk. i 1972 ikke var indstillet på at ophøre med at arbejde, hvorfor han fik tilbudt og tiltrådte en stilling som regnskabschef i sønnens optikerfirma i Nyborg - og i 1997 holdt han som sådan 25-års jubilæum i firmaet! Da han var 100 år gammel cyklede han stadig. Han døde 28.10.2005 - godt 103 år gammel.

2010 prov 30-øres provisorierne - 1955/1956
Forlaget Nørbyhus, 2010. Toke Nørby. ISBN: 978-87-984623-3-0.

Intet værk er 100 % fejlfrit og desværre var bogen "30-øres provisorierne fra 1955/1956" ingen undtagelse fra dette: Der var flere fejl i bogen, og jeg må fremhæve en samler, som med stor iver satte sig for at rette de fejl, der er i bogen: Søren Henckel, København, som også interesserer sig for de tofarvede. Han roste min bog meget, og gennegik den med en "tættekam". Han var ekspert i at finde unøjagtigheder og fejl i bogen og jeg kunne kun takke og skrive til ham, at jeg ærgrede mig over, at jeg ikke kendte ham tidligere, så han havde kunnet finde de fejl, der var - før bogen blev udgivet. Selvfølgelig ærgrede det mig grusomt, at han kunne finde så "mange" fejl som han gjorde. På den anden side var jeg naturligvis glad for rettelserne, men forudså, at bogens emne var så specielt, at bogen ikke kunne bære et andet, men rettet oplag, så jeg nøjedes med at lave en liste over de fejl, som Søren Henckel, jeg selv og andre fandt/havde fundet:
Rettelser og tilføjelser til bogen. En stor tak til Søren Henckel for hans ildhu!

Dansk Filateli - Filatelister, der har "raget" mig,
men som ikke har været i min umiddelbare daglige klubomgangskreds
Mindeværdige Filatelister og andet godtfolk, der har eller har haft betydning for min filatelistisk løbebane. Der er naturligvis mange, og ikke alle er nævnt, men det gør dem ikke mindre betydende for mit filatelistiske liv.
1970-Tom (Henry) Plovst og J(eppe) E(bberup) Tanggaard
tom-plovstDa jeg var kommet i kontakt med John Sørensen i begyndelsen af 1970'erne, arrangerede han på et tidligt tidspunkt et møde hos Tanggaard, der boede i Højbjerg. John havde en "løbende variantsnak" med Tanggaard. I mødet deltog også Tom Plovst fra Horsens. Jeg havde forinden sendt mit udkast til en artikel om provisorierne: "12 2/3 mm" til Plovst for at spørge, om det var noget, han kunne bruge i DFT, og det var det bestemt, sagde han. Artiklen blev med små forslagsændringer af Plovst bragt i file: DFT, 1974, 1, s. 13-23 og 1975, 3, s. 70-73.

Det var nu ikke den første artikel fra min hånd, som blev bragt i DFT. Jeg havde også medbragt mit "fund" Faaborg/Vester Hæsinge-stemplet, som Plovst også gerne ville bringe - ikke alene i DFT, men også i "Det Supplerende Frimærkekatalog, som han redigerede og udgav, og som bragte alle mulige historier om stålstiksfrimærkerne. Jeg var selvføglig glad for den støtte, han gav og det blev begyndelsen til et godt samarbejde, der varede indtil han gik bort - bortset fra det lille intermezzo, hvor han blev vred på mig, da jeg overtog redaktørposten af DFT efter ham. Det har jeg beskrevet andetsteds.

tanggaardJeppe Ebbesen Tanggaard (1913-1999)
var overpakmester i postvæsenet (Kannikegades posthus i Aarhus). Han var meget interesseret i stålstukne frimærker, og han og Plovst skrev bøgerne "Specialkatalog over Danmarks Stålstukne Frimærker" med undertitel: "Varianternes Vidunderlige Verden", sammen med to andre filatelister, Chr. Larsen og P. Mortensen, begge Aarhus. Den eneste, jeg aldrig har mødt, er P. Mortensen, og jeg har desværre ingen oplysninger om ham.

Tanggaard har været på besøg hos os, da vi boede i Skødstrup. Her fotograferede jeg ham på vores vestvendte terasse. Han gav mig på et tidspunkt en check på 10.000 kr til Dansk Posthistorisk Selskab, der da besluttede at oprette "Tanggaards Fond". Det er beskrevet andetsteds her.

Christian LarsenChristian Larsen
var en fremragende dygtig tegner, som illustrerede Stålstiksbøgerne, men jeg havde ikke megen kontakt med ham, og hans samarbejde med Plovst og Tanggaard var på det sidste, da jeg lærte ham at kende. Jeg var dog glad for at se alt det, han havde fundet i karavelmærkerne, og han var bestemt ikke tilbageholdende med at give gode råd, hvilket kom mig til gavn i min egen søgen. Jeg fik også flere gode varianter - jeg husker ikke hvilke - i bytte for min fars Nordiske Rejsekort, hvor der sad en 25 øre brun karavel. En sådan havde Larsen ikke, så han var glad for at få et eksempel på brugen af karavelmærkerne.

Aage Tholl (16.10.1896-24.02.1976)
boede i Kalundborg og studerede i første omgang de danske stålstukne mærker. Da 30-øres provisorierne blev udgivet, var han den absolut førende i studiet af disse provisorier og leverede den ene banebrydende artikel efter den anden til Politikens Frimærkernyt, der var redigeret af journalisten Christian Dahledrup Koch.
    Som så mange andre var jeg fascineret af Tholls artikler i Politikens Frimærkenyt og han tog vel imod mig, når jeg telefonerede og stillede ham med nogle spørgsmål om 30-øres provisoriernes variant(er) "12 2/3 mm". Jeg kunne nemlig ikke helt kunne forstå, at han havde udråbt hele fire positioner til at udvise varianten. Jeg mente, at der var så "stor" forskel i de anførte afstande mellem tal og bjælker, og at kun to positioners mærker kunne leve op til variantbetegnelsen:: Nr. 7 og nr. 73 i en del af arkene. Hans forklaring var, at han kun havde en almindelig kontorlinial til at måle med, så det var faktisk imponerende, at han turde udnævne positionerne 57 og 83 til at være positioner for varianten 12 2/3 mm. Forskellen i afstandene var ikke mere end 1/10 mm eller 2/10 mm.

Jeg havde (og har stadig) et polsk stereomikroskop (MSt 130), hvor jeg kan undersøge mærkerne, og bl.a. måle detaljer på frimærkerne igennem forsatsen til en Peak-lup, hvor der er indgraveret streger med 1/10 mms afstand, hvilket gør, at man sagtens kunne se en forskel på 0,5/10 mm - hvis man er opmærksom på den minimale parallaksefejl, der er/kan være. Mit mikroskop har desværre ikke indbyggede målestreger.

tholltholl-brevTholl skrev tilbage ("genbrugskuvert"!), at han syntes, at jeg skulle komme til Kalundborg og besøge ham en dag og at jeg kunne overnatte hos ham, da han godt kunne lide at være længe oppe om aftenen; han var B-menneske med et gigantisk stort B. Jeg har besøgt ham to gange med lidt tidsmellemrum. Begge gange tog jeg Aarhus-Kalundborg-båden og gik fra båden til hans lejlighed i Hærvigsgade 13, hvilket tog et lille kvarters tid. Vi talte hele aftenen og det meste af natten med og Tholl bød på et meget enkelt måltid for at vi ikke skulle spilde tiden med at spise! Vi gik først i seng ved 3-4 tiden om natten og jeg havde, på Tholls råd, bestilt returbillet først på eftermiddagen den følgende dag, hvor jeg ved hjemkomst til Aarhus kunne tage bussen til Skødstrup.

Det var meget givende at besøge Tholl, da han var god til at lære fra sig. Desværre var han syg anden og sidste gang, jeg besøgte ham, men det havde han ikke fortalt mig inden, da han gerne ville have besøg og da hans sygdom ikke smittede.
    Jeg fik lov til at købe nogle provisorier af ham, som ikke interessererde ham så meget som postforholdene i Hertugdømmerne gjorde. Tholl havde nu også givet sit væsentlige bidrag til stålstiksfrimærkernes historie.

Christian Dahlerup Koch (10.10.1913-31.12.1994)
koch var journalist, oversætter og forfatter. rævebogHan redigerede på fremragende vis Politikens Frimærkenyt, som blev bragt een gang om ugen. En af hans trofaste leverandører var direktør Aage Tholl, Kalundborg, der leverede en hel del om 30-øres provisorierne, og hvor Politiken senere udgav Tholls serie i et lille hæfte: "30-øres provisorierne", der blev hurtigt blev efterspurgt.

Jeg har besøgt Dahlerup Koch en enkelt gang en formiddag, hvor jeg tilbragte en weekend i København og hvor han bød på kaffe og en "lille en til halsen" ("Gammel Dansk"). Han var en hyggelig og meget farverig mand og jeg havde en flaske vin med som gave. Jeg havde også taget lidt provisorier med, men på det tidspunkt var hans interesse for disse mærker væk. Han forærede mig et eksemplar af sin "Den gode gamle Rævebog". Den blev jeg meget glad for da vors to piger var "vilde" med historierne, selv om de var temmelig "bloddryppende" - historierne altså!

1973 Therkel Christensen
th-chrDa jeg "kom ind i billedet" havde d'herrer en aftale med frimærkegrosserer Therkel Christensen, der havde butik på Søndergade i Aarhus. Efter at have undersøgt og registreret varianter i helark af de stålstukne frimærker, ønskede de naturligvis at udbygge deres samlinger med stemplede eksemplarer og lavede derfor en aftale med Therkel. De kunne "leje" de bundter, de ville, mod at levere hele bundter retur og i stedet for de mærker, de havde udtaget, lagde de andre - fejlfrie - mærker i stedet. Det var en fin, fin ordning, som jeg også fik lov at benytte, da jeg studerede 30-øres provisorierne.

Jeg havde inden selv købt og gennemgået en pænt antal bundter, som jeg havde genbundtet med faktisk 103 frimærker i hvert bundt, hvis der nu var et enkelt eller to mærker med defekter, som jeg havde overset.

Laboratorievægten
VægtMen i stedet for at lave en optælling af mærkerne, vejede jeg dem i stedet. Jeg havde fra mit arbejdsplads (Fysiologisk Institut) en ældgammel kasseret balance-laboratorievægt, som var perfekt til afvejning af mærkerne, så jeg var sikker på, at der var 100 frimærker - mindst, i de bundter, jeg returnerede til udlåneren.

Jeg lavede derfor et enkelt bundt, der indeholdt 103 mærker - for at være sikker på, at der i det mindste var 100 mærker, der var i orden - og brugte det som reference på den ene "vægtskål". Vægten gav udslag for et enkelt eller to mg og selvfølgelig derfor også for eet enkelt eller to frimærker på vægtskålen, så jeg kunne afveje 103 mærker ret præcist. "Vennerne", der hørte om min metode, syntes, at den var perfekt, "da jeg jo ikke kunne tælle til 100. Ho-ho!".

Mange af de mærker, som jeg selv havde købt, blev også undersøgt og genbundtet og på et tidspunkt, hvor jeg havde 700 bundter med færdigundersøgte frimærker, solgte jeg dem til Nilfrim, der havde specialiseret sig i handel med danske (og norske) frimærkebundter.

Jeg var dog stadig interesseret i at købe 30-øres provisorier til undersøgelse, så da Vestjysk Frimærkehandel ved Poul-Erik Studstrup, sendte mig en mail og spurgte, om jeg ville købe 500 bundter af ham, slog jeg til med det samme uden at tænke på, at det kunne være bundter, som jeg havde gennemset og bundtet igen! Ha! Det var det!, men jeg fik dem så til en ganske favorabel pris og "slap" dem ikke af syne igen før jeg ikke ville undersøge flere bundter. Så da lærte jeg at spørge om tilbudte bundter bar mine initialer!

01.06.1996-
2014
Medlem nr. #3617 af Scandinavian Collectors Club (SCC) i USA
alan-w  Paul  dubois

1. Alan Warren fra Pensylvania, og en af hovedkræfterne i SCC og som aktivt har deltaget i bl.a NORDIA 98 i Odense og NORDIA 2017 i Vejle som kommissær for "Polar Philately". De tre er nogle af de mest hjælpsomme amerikanere, jeg har mødt og arbejdet sammen med.
2. Paul Anthony Nelson. Vi har besøgt ham og hans hustru Margo, da vi deltog i NORDIA 01, hvor vi efterfølgende var på en sightseeingtur på en lille uges tid med bl.a. besøg i Tombstone og Grand Canyon. Margo døde desværre umiddelbart efter Washington 2006. Senere kom Paul på besøg i Danmark (han har familie i Esbjerg), og var hos os i nogle dage - her fotograferet sammen med min hustru Inga ombord på Fregatten Jylland, der ligger i Ebeltoft Havn.
3. John Lee DuBois fra Hudson i delstaten Massachusett, USA. John deltog bl.a. aktivt i NORDIA 98 i Odense i 1998, og han og jeg styrede SCC-hjemmesiden i flere år.

Da jeg blev medlem af SCC, blev jeg anbefalet af mine to gode USA-venner: Alan Warren, Philadelphia og Paul Nelson, Tucson, og indledte samarbejde med John L. DuBois som hans co-webmaster på klubbens hjemmeside.

Bemærk afbildningen af SCC-tidsskriftet t.h. Her er amerikaneren Arno Kranhold afbildet på forsiden, så det er det nummer, hvori min artikel om "Kranholds Retouch" var i.

Jeg havde et meget fint samarbejde med John i al den tid, jeg var co-webmaster. Da SCC skulle afholde NORDIA 2001 i Tucson i Arizona, programmerede jeg udstillingens hjemmeside og John og jeg var webmasters. Det har jeg beskrevet under listen over mine aktiviteter i "UDSTILLINGSKOMITTEER", men har, som det ses, også gemt en kopi af den hjemmeside, så man kan forfalde til minderne om den fine tid.

1999-2012? Medlem af Scandinavia Philatelic Society, SPS, England
rogerJeg havde en utrolig god kontakt til den daværende sekretær: Roger Partridge, som også har besøgt os et par gange i vores sommerhus på Mols, bl.a. i sommeren 2002, hvor Roger og en tidligere U-bådsofficer, Brian Head, som arbejdede ved Royal Navy Submarine Museum i Portsmouth, besøgte os. Han må i sin tjeneste i ubåden have haft problemer med sine lange ben. Han var i hvert fald en høj herre :-) De var i Danmark for at studere akter fra den engelske u-båd E-13's stranding, den 18. august 1915 på Saltholm.

stpI 2002, hvor SPS havde 50 års jubilæum, ønskede de at lave et særstempel til brug på jubilæums brevene etc., og Roger spurgte, om jeg kunne være behjælpelig, så jeg konsulterede selvfølgelig vores særstempelekspert; Karlo Lindskog, som har tegnet et utal af særstempler til postvæsenet. Karlo, der på det tidspunkt var 89 år gammel, lavede et udkast, men gjorde opmærksom på, at hans syn var ret svækket, hvilket man godt kunne fornemme af hans udkast. Jeg sagde pænt tak for Karlos udkast og sendte ham et par flasker vin for hans ulejlighed, men brugte ikke hans udkast, hvilket han heldigvis havde fuld forståelse for.
    Karlo gjorde i øvrigt opmærksom på, at det foreliggende udkast ikke var "ornitologisk korrekt". Svaner flyver ikke "i klumper", men i lige linie eller i v-formation efter hinanden. Det vidste jeg ikke, men der blev ikke lavet et andet stempel.
    Jeg foreslog derfor sekretæren Roger Partridge, at jeg kunne lave et udkast, som de efterfølgende godkendte og selve stemplet blev fremstillet af gravørfirmaet Thurm i Aarhus. Stemplet (gummi) blev anvendt ved deres festdag 16. marts 2002, som man kunne læse i jubilæumsnummeret af deres tidsskrift Scandinavian Contact fra juni 2002:

50'th Anniversary Dinner
On the Saturday evening we celebrated the 50'th Anniversary of the Society with a Dinner which was set out in a Special Souvenir Menu, the front cover of which is illustrated on page 12. It had the "Swans" logo and a stamp from each of the Scandinavian lands postmarked with a special cancel made for us with the help of Toke Nørby in Aarhus.

kort

Roger var så venlig at sende mig et par eksemplarer af menukortet med bl.a. stemplet, men han sørgede også for at sende mig en lille brevkorthilsen - på dansk!, som vist herover og som var underskrevet af bl.a. Alan Totten, Roger (Partridge), Bill Ross (SPS President), Eric Keefe, Susan (Oliver) og Bob Johnson.

2001 "Stripperkongen" lavede reklame for min hjemmeside op til HAFNIA 01
stripperkongenDa jeg blev udpeget som generalkommissær på vores tredie verdensudstilling "HAFNIA 01" fik vi en god skare af frivillige hjælpere, der også gerne ville give en hånd med, heriblandt Preben Jørgensen, som bedst kendes under navnet "Stripperkongen", da han har en virksomhed, som udlejer stripshows. Jeg kalder ham gerne for "Striberkongen", da frimærker også gerne samles i større specielle enheder: Striber!

På HAFNIA 01 hjalp han bl.a. med vejledning/overvågning af selvopsættere (udstillere, der selv ville montere deres eksponater i tildelte rammer) samt hjalp samlerne med at nedtage deres eksponater igen, da udstillingen var slut.

Preben og frue blev interviewet til ugebladet "Se og Hør" nr. 40, 4.-10. oktober 2001, som HAFNIA 01-udstillingen fandt sted 16.-21.10.2001 og interviewet blev bragt i omtalte nummer på s. 118 og 119 med en meget fin omtale af min hjemmeside. Interviewet var ledsaget af en række fotos af freelance fotograf Claus Poulsen (†). Jeg har tilladt mig at vise et enkelt af Claus Poulsens fotos.

Billedteksten lovede nu lidt mere end den/jeg kunne holde: "Alle udstillinger rundt om i verden" var at tage munden for fuld.

1973-? Ricardo Emil Sundgaard (26.12.1918-12.03.1989)
Før frimærketrykkeriet i 1982 blev flyttet til Ballerup, lå det på Amager Fælledvej i København. Her har jeg flere gange været på besøg for at studere trykkeriets maskinjournaler, i hvilke de fleste handlinger vedr. frimærkeproduktionen blev ført.

Sundgaard Sundgaard
Ricardo Emil Sundgaard og Frimærketrykmaskine M2 omkring 1977.

andersen therkildsen
Erik Arthur Andersen og Kirsten Therkildsen, som var Sundgaards sekretær.

Sundgaard var altid umådelig imødekommende og venlig overfor mig og for den sags skyld også overfor Tom Plovst, som var min mentor. Sundgaard forklarede undet et af mine besøg, at han gjorde notater om brugen af de forskellige trykcylindre i et lille stilehefte, som jeg fik lov at studere. Det var en guldgrube af tillægsoplysninger til maskinjournalerne. Stileheftet blev, ifølge Sundgaards efterfølger, Erik Arthur Andersen, "væk" da Sundgaard døde og en efterlysning har ikke bragt det for dagen - endnu(!)

Erik Arthur Andersen, Sundgaards "højre hånd" og efterfølger, og som, efter sin egen pensionering, har hjulpet mig flere gange med at svare på tryktekniske spørgsmål, (tak, Erik!). Han "troede", at jeg havde stileheftet, da jeg i sin tid fik lov til at fotografere nogle af bogens sider, hvilket jeg gjorde i trykkeriets bibliotek, som lå i en tilstødende bygning til trykkeriet og hvor jeg et par gange sad flere timer ad gangen og nedskrev oplysninger om frimærketrykningen fra bl.a. maskinjournalerne. Når jeg vidste, at der var kaffepause/frokost fik jeg lov til at komme over til Sundgaard og de andre og fik en kop kaffe/spiste min medbragte mad.
    Jeg husker dog, at der i stilehæftet var nogle af Sundgaards personlige kommentarer til personalet i frimærkekontrollen, men det var interne oplysninger, som ikke kom mig ved og som jeg derfor ikke fandt anledning til at kopiere. Jeg interesserede mig kun for at kopiere de tryktekniske oplysninger, hvilket jeg fik tilladelse til af Sundgaard.

1982 Postvæsenets frimærketrykkeri
Efter at have haft til huse på Amager Fælledvej i mange år, krævede udviklingen og udvidelserne, at frimærketrykkeriet fik nye lokaler. 01.02.1982 flyttede frimærketrykkeriet derfor ind i helt nye lokaler i Ballerup, hvor samtidig frimærketrykmaskine M4 blev installeret. M2, som var den sidste af de første trykmaskiner, var derfor blevet skrottet, dvs. at den blev opstillet uden for det nye frimærketrykkeri som en gigantisk jernskulptur. Alle "ældlere dele" var blevet fjernet og kørt til postmuseet, og mit ønske om at få den ene af maskinens to arktællere (man er jo samler!), blev desværre ikke opfyldt. Flytningen blev kort omtalt i DFT nr. 2/1982, s. 69.
1983 Stålstiksfrimærkets 50-års jubilæum
Allerede næste år, lørdag, den 26. marts 1983, var jeg igen på Frimærketrykkeriet i Ballerup, da P&T holdt åbent hus i frimærketrykkeriet pga. stålstiksfrimærkernes 50 års jubilæum i Danmark. Jeg lavede en omtale, som kunne læses i DFT nr. 4/1983, s174-175.

Det var en hyggelig dag med mange kendte postfolk og filatelister og jubilæet blev fejret med flere taler og man bød også på en forfriskning.

sundgaard
Forreste række: "NN", Generaldirektør Hans Würtzen, Blanketforvalter Anker Ejgil Rasmussen ("Blanket-Ras"),
Czeslaw Slania og Robert Bechsgaard samt Sundgaard i kørestol.

buntzen-mfl Jessen Finn Fleron Johansen
Tage Buntzen, Jesper Haff og Czeslaw Slania. Midterbilledet: Hans Ehlern Jessen ved kontrolpulten til M4. Th.: Tryktilrettelægger Finn Fleron Johansen.

frim-trykkeri

1996- mb Michael Baadke, Sidney, Ohio, United States
Redaktør af verdens mest udbredte frimærketidsskrift, det amerikanske Linn's Stamp News. Han samler "Danmark" og fandt i 1996 min spirende hjemmeside og sendte mig en fødselsdagshilsen: mb

From: "Linn's Stamp News" <linns@bright.net>
To: tn@fi.aau.dk
Subject: (no subject)
Date sent: Fri, 22 Mar 96 23:17:49 0500

Toke: Best wishes for a very happy birthday! I enjoy visiting your pages, and appreciate your work on the Danish Post site.
Michael Baadke, Associate Editor, Linn's Stamp News.

Det blev begyndelsen til et langt, hyggeligt og stadigtværende venskab, der har resulteret i to besøg af Michael - den ene gang med hustru og datter. Han er af tysk afstamning og kom i ny og næ til Tyskland for at besøge sin familie i Hamborg. Den første gang, han besøgte os, overnattede vi i vores sommerhus og jeg ville vise ham vores "Agri"-stendysse ved Knebel. Det var nu en anelse pinlig affære for mig, idet jeg valgte en forkert omvej, som gjorde, at jeg ikke kunne finde stendyssen med det samme! Det var nu kun til at grine ad.

I perioden 1996-2000 skrev han et enormt antal artikler, alle med hovedtitel: "Refresher Course", med emner, der omhandlede al filateli mellem himmel og jord, og inviterede mig til at bidrage, hvilket jeg gjorde i hans "Refresher Course" fra 26. januar, 1998:

Why does my stamp have a lot of holes in it?,

hvor bl.a. herunder viste kuvert med en FDB-perfin blev beskrevet og han havde også en henvisning til min perfin-side: http://www.fi.aau.dk/~tn/perfpage.html, som den hed før jeg fik mit eget domænenavn samt anbefalede læseren at besøge min en henvisning til min hjemmeside.

perfin-fdb miss perfin

Han fortalte mig, at han interesserede sig specielt for perfins og at han havde en kat, der hed Miss Perfin, da den altid lavede huller i hans hud med sine skarpe klør!

Vi havde også fornøjelsen af at være sammen til Nordia 01, hvor vi var på en lille tur med eftermiddagsforfriskninger sammen med Sigurður R. Petursson fra Island, og Margo og Paul A. Nelson fra Tucson.

baadke
Michael, Inga, Margo og Paul. Vi fik alle udleveret cowboyhatte og halsklude!

Sig-Toke Paul H
Sigurður og Toke - man kan ikke skelne os fra rigtige cowboys - eller?  Th.: Paul H. Jensens hustru, Gunver havde vores Hafnia 87-trøje på:
"Would you like to see my stamp collection!" Som man kan se, havde Paul en stor badge, der meddelte: "I don't remember your name either!"

Vi springer et øjeblik til 2016, hvor michael lavede en reportage fra verdensudstillingen i 2016 i New York, som er blevet lagt på Youtube.com: Michael Baadke i et af Linn's "Monday Morning Morning Brief. Denne gang fra 06.06.2016 World Stamp Show, NY 2016.
Watch as Linn's Stamp News associate editor Michael Baadke reports from the Javits Center in New York City, the site of World Stamp Show-NY 2016, the first international stamp show in the United States in 10 years.

2004 Mary Lidt kongelig har man jo lov til at være!
I forbindelse med Frimærker i Forum 2004, der fandt sted i weekenden 5.-7.11.2004 var vores kronprinsesse Mary tilstede på udstillingen, da hun skulle åbne "Frimærker i Forum".

Ved et tilfælde var jeg placeret således, at Mary gik lige forbi mig og en eller anden forevigede situationen - dog er jeg bange for, at fotografen fokuserede noget mere på Mary end på mig!

Jeg fik nu heller ikke lejlighed til at hilse personligt på hende, da hun havde travlt med at åbne udstillingen og tale med bl.a. frimærkehandlernes daværende formand Thomas Høiland samt med Lis Birkedal.

2004- lund 117om Postmester Peder Kristian Lund (14.04.1933-24.05.2009)
11.08.1993 sluttede P.K. Lund sin glorværdige karriere i Post- og Telegrafvæsenet som overpostinsektør i 3. distrikt. Han havde da været i postvæsenet i 44 år. Han var også formand for julemærkekomiteen. Jeg havde et fint samarbejde med ham desangående, da jeg gerne bragte oplysningerne i DFT om julemærket, der udkom i begyndelsen af december. Normalt blev pressen informeret i begyndelsen af december, men det var for sent for DFT, der i givet fald så først kunne bringe oplysningerne om julemærket i DFTs januarnummer. Derfor fik jeg - som den eneste - oplysningerne tidsnok i november til, at jeg kunne bringe nyt om julemærket i vores decembernummer af DFT. Det betød også, at jeg hvert år i slutningen af november ringede til Lund og fik en aftale med ham om at hente pressestoffet hos ham.

Den første gang, jeg kom på hans kontor i Aarhus Hovedpostkontor på banegården, lagde jeg mærke til de mange smukt indbundne OMer ("Officielle Meddelelser fra Post- og Telegrafvæsenet"), som han havde stående i sin reol, og han smilede bredt, da jeg spurgte om hvor tit han læste i dem, og svarede: "Faktisk aldrig, men du får dem altså ikke"!

seglDa jeg så spurgte, om jeg evt. måtte spørge igen senere, sagde han "ja"!, og jeg spurgte nu aldrig igen, men han glemte det ikke, for da han gik på pension i 1993 telefonerede han til mig og meddelte, at nu måtte jeg gerne hente hans OMer, da han skulle have ryddet sit kontor. Det var en fornem gave på godt fire reolmeter med 117 bind af OM 1869-1986. Desuden forærede han mig sin overpostinspektør-signet:

Da jeg udgav min DDPE kommenterede han mit brug af hans OMer:
"Det er mig en stor glæde, at jeg i sin tid lod dig "arve" mit gamle sæt OM, idet du i så høj grad har formået at anvende det. Jeg kender ingen - heller ej postfolk - der har brugt OM så flittigt, som du har!"

2016 Erik Arly Jensens afskedsreception 25.02.2016
postmuseet 16.08.1968 blev Erik Jensen ansat som postelev i P&T og fra november 1972 blev han ansat i generaldirektoratets reklameafdeling for at besvare henvendelser fra frimærkesamlere.

01.01.1979 blev han ansat i nyoprettet fuldtidsstilling som inspektør for frimærkeafdelingen i Dansk Post- og Telegrafmuseum, som dengang var et etatsmuseum direkte under Generaldirektoratet for P&T. Erik fik kontor under de skrå brædder i Generaldirektoratet i Tietgensgade og umiddelbart efter besøgte jeg Erik på hans "pind" for at byde ham velkommen fra os filatelister. Det skrev Tom Plovst og jeg om i Dansk Filatelistisk Tidsskrift nr. 3/1979, s. 92.

Erik har således været ansat i på dette sted i 37 år - i de sidste år som overinspektør - og har gennem årene svaret på "en million" spørgsmål fra frimærkesamlere og andre med en eller anden form for interesse i "Etaten". Erik har været en uvurderlig hjælp for os alle og jeg kunne frygte, at Post- og Telemuseet fremover ikke har mulighed for at yde os lige så stor service, som Erik har ydet igennem disse 37 år.

erik jensen erik jensen
Jeg takker Erik for godt samarbejde gennem årene. Foto: Morten Pieper. Th: Inga, Peter Schweizer † og Erik.

Dog - ved afskedsreceptionen - fortalte direktøren for Post og Tele Museum, Jane Sandberg, at hun var fuldstændig klar over Eriks store betydning for os og var opmærksom på hans store hjælp til os gennem tiden og hun ønskede at museet fremover levede op til det.

Nogle har nok lagt mere beslag på Erik end andre har og jeg har måske drevet "en anelse rov" på Eriks velvillighed, da jeg skrev min bog om 30-øres provisorierne. Ved manuskriptets færdiggørelse (der foregik i vores sommerhus på Mols) trak jeg store veksler på Erik hjælp, så store, at han (med et glimt i øjet - forhåbentlig!) kommenterede mine ønsker: "Måtte din afstand til vandet forlænges og dine hyben stikke dig hele vejen!" Men han lavede skam alt, jeg bad om - tak for det!

Da jeg således både var til stede da han blev ansat og nu også - efter 37 år - ved hans afskedsreception, benyttede jeg lejligheden til at sige et par ord, bl.a. at jeg håbede, at han ville få mere tid til at samle på "Brørup Posthistorie" og et andet måske knap så kendt samleområde: "Motorcykler på Frimærker". Det sidste fik mig til at spørge, om han nu ville anskaffe sig en motorcykel - for jeg ville da gerne kunne udbryde: "Se, dér kommer Erik Arly - på sin Harley!" Receptionen var velbesøgt med både etatsfolk og filatelister og en glad Erik takkede de fremmødte og for alle gaverne. Erik bil "hang lidt med rumpen" på vej hjem, men det var jo et luksusproblem med alle de flasker, han og fru Karin skulle transportere hjem, sagde han efterfølgende!

erik jensen
Lars Engelbrecht og Bo Høifeldt, salgsdirektør for Post Danmark Frimærker (og en "eftertænksom" Ib Krarup i baggrunden).

Jeg takkede Erik for de mange års hjælp - samt overrakte Erik en lille træboks med en antik postbokslåge i bronze (som jeg havde arvet efter Generaldirektoratets første kvindelige kontorchef, Gerda Ulrikka Frank - se beskrivelsen af min relation til Gerda Frank efterfølgende). Jeg havde ladet de visitkort, som besøgende havde afleveret hos hende, være i boksen og de tilstedeværende etatsfolk var meget nysgerrige efter at vide, hvem, der havde lagt deres visitkort. Jeg tilføjede, til alm. moro, at jeg også havde tilladt mig at lægge mit visitkort i boksen. Foto: Morten Pieper.

2010- Æresbevisning fra postvæsenet?
På et tidspunkt kunne jeg ikke lade være med at spekulere på, hvorfor det danske postvæsen ikke havde haft en form for æresbevisning, der kunne gives til postvæenets egne ansatte. Det er ikke unormalt at foreninger/organisationer har noget sådant, men jeg fandt, at postvæsenet ikke havde nogen form for udmærkelse til egne ansatte - og dog, jeg fandt en medalje, der blev betegnet Joseph Michaelsens mindemedalje, som IKKE var indstiftet af postvæsenet, men indstiftet efter en indsamling af og blandt postfolk.

Det har jeg skrevet en dybdegående historie om, da Jospeh Michaelsen forskellige steder blev nævnt som "den idémæssige fader til Verdenspostforeningen", hvilket forfatteren Poul Thestrup i 1992, da han i P&Ts fjerde bog "P&Ts Historie 1850-1927" i fem-bindsværket om P&Ts Historie omtalte Joseph Michaelsen: "Til de myter, der med mellemrum dukker op, hører, at det er en dansker, Joseph Michaelsen, der er den idémæssige fader til Verdenspostforeningen" Historien om Joseph Michaelsen.

Under mit forskning i emnet, kom jeg i forbindelse med en række postfolk, der havde modtaget denne meget smukke medalje i sølv. Jo længere jeg kom i mine undersøgelser, gik det op for mig, at berettigelsen af at uddele medaljen smuldrede mere og mere, men de, der stod for uddelingen, havde bibeholdt medaljen så længe de kunne, til glæde for dem, der modtog den!

Som det fremgår at historien blev medaljen uddelt i perioden 1903-1974 een gang om året til den person, der bestod årets postfagprøve med højeste resultat, hvilket betyder, at jeg har haft mulighed for at kontakte mange af modtagerne. Det har været meget gode oplevelser at tale med disse dygtige postfolk og mit indtryk er, at de har været glade for at jeg har skrevet historien.

Gerda Ulrikka Frank
Gerda Ulrikka FrankEn af modtagerne var Gerda Frank, som modtog medaljen i 1937. Da jeg fandt ud af, at hun levede i bedste velgående i begyndelsen af 1980erne, hvor jeg var begyndt at indsamle stof til mine artikler om Joseph Michaelsen, bad jeg om lov til at besøge hende en dag, hvor jeg alligevel var i København. Hun var en meget venlig dame, som sagde "De" til mig, hvorfor jeg naturligvis også sagde "De" til hende. Det var en hyggeligt besøg på 1-2 timer, hvor jeg erfarede, at hun (også) havde interesse for frimærker (Schweiz) og gamle postting.

På det tidspunkt havde jeg en mindre samling med resterne af mine Schweiziske frimærker, som jeg tilbød hende kvit og frit, hvis blot hun ville tænke på mig, hvis hun på et tidspunkt skulle rydde op i sine postbøger. Hun takkede ja til mit tilbud, da hun havde en veninde, der også samlede på frimærker fra Schweiz. Jeg gjorde hende opmærksom på, at mine frimærker ikke var en formue værd, men de lå jo blot og samlede støv hos mig, så kunne hun bruge nogen af dem, var det fint for mig. Da jeg besøgte hende forærede mig en tysk postbog "Die Weltpostverein", idet hun dog sagde, at hun havde klippet en enkelt illustration ud, som hun havde brugt, da hun anmeldte bogen i Nordisk Posttidsskrift, som hun var redaktør af i perioden 1962-1970. Inden jeg gik, bad hun mig skrive på et stykke papir mit navn, adresse etc. samt hvad jeg interesserede mig for. Det gjorde jeg naturligvis uden at tænke på, hvorfor hun spurgte om det.

Jeg blev arving!
Jeg holdt kontakten vedlige pr. brev, men i begyndelsen af december 1999 fik jeg brev fra hendes sagfører, at hun var afgået ved døden 24.11.1999, men jeg blev meget overrasket, da jeg erfarede, at hun havde betænkt mig i sit testamente med nogle specielle postting, som det fremgår af nedenstående notat:

Gerda Ulrikka Frank testamente  Gerda Ulrikka Franks megafon

Her ses bl.a. "1 gammel amerikansk postboks til ank. breve". Den var meget speciel og dekorativ og det var den, jeg videregav til Erik Arly Jensen, da han gik på pension. Jeg syntes, at den på en eller anden måde skulle "blive i postvænsenet" og Erik var tydeligt glad for den.

En af de øvrige effekter, som nu står til "pynt" blandt mine maritime effekter i min kones og mit fælles arbejdsværelse, er den gamle messingmegafon fra P&Ts gamle kabelskib "Peter Faber", og som Gerda Frank også betænkte mig med. Den passer fint i min samling af maritime "dimser" - når den så oven i købet er fra et af postvæsenets kabelskibe, hører den jo oplagt til klenodierne.

Jeg talte efterfølgende med hendes sagfører og han morede sig lidt, da jeg spurgte, om jeg skulle betale arveafgift! Han mente dog, at værdien måtte være langt under "bagatelgrænsen for arveafgift", hvis en sådan findes!

2010- Agnete Fryd
ikke færdig "Til de myter, der med mellemrum dukker op, hører, at det er en dansker, Joseph Michaelsen, der er den idémæssige fader til Verdenspostforeningen" Således skrev forfatteren Poul Thestrup i 1992, da han i P&Ts fjerde bog "P&Ts Historie 1850-1927" i fem-bindsværket om P&Ts Historie omtalte Joseph Michaelsen. Men hvorfor er det en myte? og hvem var Joseph Michaelsen? og hans tilknytning til dannelsen af Verdenspostforeningen?
2010- Service fra postvæsenet
Det rene nostalgi: Da postvæsenet på et tidpunkt for mange år siden oplyste til kunderne, at man kunne købe et aluminiumsskilt med tekst for 10 kr., sendte Erik mig et lille skilt, som jeg kunne sætte på døren ind til vores "museum" i kælderen på da vi boede på Vinrosevej 8 i Skødstrup:

postmuseet

2016- Torben Rene Uhrenholt
Torben24.03.2016 fik jeg en mail med forespørgsel om et evt. dobbelt overtryk af Torben. Det blev begyndelsen til et stadigt varende venskab. Torben er uddannet læge (og må siges at være super-computerekspert. Han kan håndtere computeren og programmer som den dygtigste kirurg håndterer en skalpel - min mening/erfaring.

Uhrenholt udnytter digitale hjælpemidler til analyse og sikker identifikation af positioner af både trykforme (overtryksforme) og perforatorer i bl.a. danske stålstiksprovisorier. Teknikken kan anvendes ved analyse af andre frimærker.
    Han har etableret en hjemmeside, hvor han delagtiggører os andre i de undersøgelser, han foretager og jeg er medforfatter på enkelte af artiklerne, der vedrører 30-øres provisorierne fra 1955-1956: FRIM.dk.

REDAKTIONELT VIRKE
1975Udstillingskatalog for AROS 75. (Jysk Filatelist Klub).
1976-77Redaktør af "Hængslet", Jysk Filatelist Klubs medlemsblad.
1979-86Redaktør af "Dansk Filatelistisk Tidsskrift" (DFT).
1987Grundbog i Analyse af Danske Præfilatelistiske Breve
Af O. Maintz, Toke Nørby og Ole Steen Jakobsen: Bogen blev i 1987 sat/indskrevet af undertegnede på computerudstyr, der var udlånt til mig af min arbejdsplads, Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet, og den blev udgivet på "Robert Bechsgaards Forlag for Filateli". Der står i forordet, at bogen blev til "i et nært samarbejde med Ole Steen Jacobsen og Toke Nørby, Skødstrup", men kun en enkelt artikel skrevet af mig fandt vej til bogen ud over O. Maintz' egne artikler. Ole Steen var noget pikeret over, at ingen af hans artikler skulle med i bogen, men jeg husker ikke O. Maintz' kommentar hertil. Der blev ikke aftalt noget "honorar" for vores medvirken ved bogen, men Bechsgaard gav Ole Steen og O. Maintz lov til at "købe" et eller andet i forretningen, han havde på Julius Thomsengade 7, Kbhvn. Da jeg boede i Skødstrup, kom jeg jo ikke sådan lige forbi Roberts forretning, så Robert gav mig 2000 kr., som jeg kunne købe for, når jeg engang kom forbi.

Bogen indeholdt primært genoptrykte artikler, men også få nye. Flere år efter bogens fremkomst skrev jeg en artikelserie om pengebreve til København (Klasselotteriets bancobreve 1756-1825), hvor jeg dokumenterede samtlige takster disses vedrørende.

Det betød dog, at det tydeligt fremgik, at den i "Grundbogen" anførte brevposttaksttabel, s. 52-59 var temmelig forkert, men O. Maintz har endnu ikke rettet de fejl, der er, selv om det i 2020 er 33 år siden, bogen udkom! Endvidere beskrev han ikke den meget svære periode omkring statsbankerottidspunktet i 1813, men skrev i stedet på s. 134: "(Læsere med speciel interesse for tiden omkring 1813 henvises til Fr. Olsen "Postvæsenet i Danmark 1808-1848").
    Da jeg skrev min artikelserie om bankobrevene konsulterede jeg naturligvis derfor også Fr. Olsen og kunne med undren konstatere, at Fr. Olsen intet havde skrevet om brevtaksterne omkring 1813. Jeg spurgte selvfølgelig O. Maintz om begrundelsen for at henvise læserne til Fr. Olsen, når de alligevel ikke kunne blive klogere, men han svarede dog ærligt: "Fordi jeg ikke selv har kunnet finde ud af det"!, men jeg syntes så, at han burde have skrevet dét og undladt at henvise til Fr. Olsen.

Jeg har desværre aldrig fundet primærer kilder til illustration af 1813-takstene, men et nærmere studium af datidige avisoplysninger om på postkontorerne overliggende breve med portooplysninger viste med al tydelighed, hvordan taksterne var, og det er ikke efterfølgende fundet, at mine konklusioner om disse takster er forkerte.

Det betyder bl.a., at der er fejl i "Grundbogens" tabel på siderne 53-59 inkl. Alle takster, der står i kolonnen "1.2.1813 Rbsk. N.V.", er taksterne pr. 07.08.1813 - og alle taksterne pr. 01.02.1813 mangler således!

Se evt. de korrekte takster her Kapitel 13 - Danske Brevposttakster til København 1734-1851.

Norsk Posthistorisk Selskap har i deres tidsskrift "Budstikka" november 2012, s. 14 gengivet de norske takster for et enkelt brev mellem Helsingør og forskellige norske poststeder. (Her her jeg fået god hjælp af mine norske venner, Wilfred Wasenden og Ivar Sundbø).

Se evt. Kapitel 15 - Brevpostakster fra Norge til København 1743-1814, der viser disse takster detaljeret.

1987-93Medlem af redaktionskomiteen for "Posthistorisk Tidsskrift" PHT (Dansk Posthistorisk Selskab).
1988O. Maintz, Ole Steen Jacobsen og Toke Nørby. Rettelse til Grundbogen Aars = Aarhus. PHT nr. 1/1988, s. 26-27.
1990Redaktør af hjemstavn 90 katalogUdstillingskatalog for HJEMSTAVN 90. ISBN 87-88688-31-3. (Dansk Posthistorisk Selskab). 31.03-01.04.1990.
Kataloget blev sat på den IBM PS2-computer, som jeg fik stillet til rådighed af Danske Filatelisters Fællesfond.
1990AROS-90-katalogRedaktør af udstillingskatalog for AROS 90. ISBN 87-88688-32-1. (Aarhus Philatelist Klub). Kataloget blev sat på den IBM PS2-computer, som jeg fik stillet til rådighed af Danske Filatelisters Fællesfond. tjek- skan mangler.
1992pht-index"Index 1972-1991 for Posthistorisk Tidsskrift" af Henrik Selsøe Sørensen. ISBN 87-87832-53-4. (Dansk Posthistorisk Selskab).

Jeg satte indexet på den IBM PS2-computer, som jeg fik stillet til rådighed af Danske Filatelisters Fællesfond. Desuden ydede "Tanggaards Fond" økonomisk støtte til trykningen/udgivelsen.

1994.Toke Nørby, Bent Nielsen, Hans Jørgen Høy og Otto Kjærgaard. Udstillingskatalog for NORDIA 94. ISBN 87-88688-48-8.(DFF og Aarhus Philatelist Klub).
1995"Bogen om danske skillingsbreve" af Ole Steen Jacobsen. ISBN 87-985542-0-4. Redaktionel bearbejdning: Toke Nørby.
1995Ingvar Larsen 50 år som formand Festskrift i anledning af Ingvar Larsens 50-års formandsjubilæum den 17. marts 1995 af Børge Hansen og Johannes Møller. Redaktionel bearbejdning: Toke Nørby. ISBN 87-88688-54-2.
Ingvar Larsen
Det var Palle Laursen, der havde lavet spørgsmålene og Otto Leisner, der spurgte. Jeg havde været en smule nervøs for den sammensætning af Ingvar og Palle, idet jeg kunne forudse "problemer", hvis det kom frem, at både Ingvar og Palle var medlemmer af Forbundets dommerkollegium! Nu gik Ingvar ned på det fjerde spørgsmål - så ingen tænkte på det.

Billedet er taget direkte fra min fjernsynsskærm, hvor udsendelsen "Kvit eller dobbelt" med Otto Leisner løb over skærmen i foråret 1985 (og refereret i DFT nr. 3/1985, s. 121-122).

1998Ib Pedersen, Otto Kjærgaard og Toke Nørby. Udstillingskatalog for NORDIA 98. ISBN 87-88688-??-?.(DFF og Odense Frimærke Klub). ?????
2001The Philatelic History of Diabetes - in search of a Cure, Af Lee J. Sanders. USA. ISBN 1-58040-126-0.
I 2001 skrev amerikaneren Lee J. Sanders, en anerkendt podiatrist, DPM (Doctor of Podiatric Medicine), og præsident for den amerikanske diabetesforening, en bog, hvor han beskrev historien om diabetes, bl.a. illustreret ved forskellige landes frimærker med diabetesmotiv.

Sanders  DK-Diabetesfrim

Sanders TakSanders fandt min hjemmeside og skrev til mig og bad om hjælp til at få fat i et par eksemplarer af det danske frimærke med insulinkrystaller, udgivet i anledning af diabetesforeningens 50 års jubilæum og som udkom 30.08.1990 samt hjælp til at finde frimærkets data. Kunstneren var og grafikeren var Keith Bassford, som boede/bor i Odense og er uddannet i England. Som tak sendte Sanders mig et eksemplar af sin bog med dedikation.

Bogen udkom i to udgaver: Paperback og stift bind, men da han spurgte, hvilken jeg var interesseret i, sagde jeg, at paperback-udgaven var fin til mig, hvorfor han sendte mig den dyre udgave i stift bind og hentydede til det i sin dedikation. Tak Lee.

Han fortalte, at han i 2001 havde serverproblemer, der resulterede i "delay of e-mails" så han besværede sig over, at snail-mail var hurtigere end e-mail. Der må man så sige, at det vistnok er omvendt i dag :-)

2009DanielskiThe Maritime Postmarks of the Danish Kingdom. Af Stefan Danielski (Canada) og Ernst Schilling (Tyskland). (Scandinavian Philatelic Federation, USA). ISBN 978-0-936493-20-6.

Det var en ret stor præstation af de to forfattere at skrive om et så omfangsrigt og specielt emne som dansk skibspost. Jeg kender Stefan fra Scandinavian Collectors Club og han vidste, at jeg havde en interesse i dansk skibspost (Aarhus-Kalundborg ruten), så da han spurgte om jeg ville gennemse deres manuskript, sagde jeg ja, men sagde, at jeg ikke kunne tjekke samtlige oplysninger. Jeg mener, at da vi var ved at være "færdige", havde jeg haft 5-7 korrekturudgaver mellem hænderne, hvor jeg bl.a. sørgede for, at de danske navne var korrekte.

2011kbhvn-fodpostBogen om Den Kjøbenhavnske Fodpost 1806-1876. Gentofte 2011. ISBN 978-87-985542-4-0. Af Ole Steen Jacobsen. Redaktionel bearbejdning: Toke Nørby.

osjPå det tidspunkt (2011) var Ole Steen allerede godt mærket af sygdom og havde spurgte mig, om jeg ville hjælpe ham med at stykke hans mange "stumper" til bogen sammen. Naturligvis - og jeg tog til København og tilbragte et par gode dage med ham, hvilket han heldigvis var synligt meget glad for. Ole Steens stemme var allerede på det tidspunkt en hvisken.

Det gik stille, men sikkert nedad med Ole Steens helbred og han var endog tydelig mærket af sygdom, da han i 2012 modtog Danske Filatelisters Fællesfond hæderspris - han kunne da næsten ikke tale og havde bedt sin datter Line om at holde en lille takketale. jeg mener ikke at Ole Steen nævnte for mig, om han havde læst det angreb, den aarhusianske samler, Niels Schou skrev i PHT nr. 1/2015 om Oles bog, men det var en usædvanlig hård og besynderlig kritik, som bestemt ikke hørte hjemme i Posthistorisk Tidsskrift uden at Ole Steen havde haft en jordisk chance for at svare i samme nummer. da han døde 03.10.2015, få måneder efter Schous kritik. Schou skrev:

"Det er beskæmmende og misvisende, hvad denne forfatter - og hans evt. bagland - således aldeles uordentligt præsenterer der, i betragtning af stemplernes afgørende betydning for den historiske linie i emnet. Den uredelige reference ufortalt".

og:

"Der ses i øvrigt ikke stempelovervejelser af nogen art i bogen, men enkelte summariske takstbemærkninger".

Niels Schou luftede således sin "besserwissen" overfor en person, der ikke kunne tage til genmæle! Men havde Ole Steen kunnet, havde det blot resulteret i et tilsvarende svar holdt i et underligt og uforståeligt kancellisprog, "krydret" med sarkastiske og nedladende vendinger. Havde Schou derimod skrevet en opfølgende artikel, om det, han mente skulle rettes, havde han haft min sympati.

I øvrigt er det altid en forfatters suveræne valg, hvad der skal vises og beskrives og selvom jeg diskuterede bogens indhold med Ole Steen, gjorde jeg kun få kommentarer, da bogen var så godt som færdig, da jeg trådte til som "finpudser".

Schou burde ikke have angrebet Ole Steen, som til gengæld - og med rette - kunne have klandret Schou for at henvise til personer, hvis navne han overhovedet ikke havde styr på. Schou refererede nemlig til:

Erling Rathje (Han hed "Eigil Rathje")
Erik Påskesen (Han hed "Erik Paaskesen") og
Henning Kåber (Han hed: "Henning Kaaber").

Det er, for at bruge ord, som Niels Schou kender, "beskæmmende og misvisende, hvad han således aldeles uordentligt præsenterer der". Der er (næsten) intet, der er værre end at stave folks navne forkert. I øvrigt holdt Schou et foredrag om Fodposten i AFK, hvor han brugte så lang tid på københavnske byhistoriske beskrivelser, at vores Formand måtte gribe ind og give ham mulighed for at fortsætte en anden gang. Der var meget lidt om stemplerne, og nogen Erik Kjersgaard er Niels Schou efter min mening ikke.

2012kbhvn-bypostBogen om Den Kjøbenhavnske Bypost 1879-1889. Gentofte 2012. Af Ole Steen Jacobsen. ISBN 978-87-986509-0-4. Redaktionel bearbejdning: Toke Nørby.

Det var Ole Steens sidste bog og jeg havde også haft fornøjelsen af at hjælpe ham med den. Umiddelbart efter udgivelsen blev Ole Steen velfortjent hædret med Danske Filatelisters Fællesfonds Æreslegat: En sølvfrimærkeboks samt 10.000 kr. kontant, som han modtog i forbindelse med frimærkeudstillingen NORDIA 2012.

Pga. mit gode samarbejde med Ole Steen, havde jeg overdraget fonden kopier af mine notater om Ole Steens mangesidige virke. Som det fremgår af referatet i DFT, var det Ole Steens datter Line, der takkede på Ole Steens vegne, da Ole Steen havde problemer med bl.a. sin stemme.
    Ole Steen gik bort i 2015, desværre uden at have at modtaget Danmarks Filatelist Forbunds Danmark-Medaille. Han var ellers en værdig kandidat.

oldline

Efterfølgende er en liste over mine større og mindre artikler fra min aktive periode. Artiklerne er så vidt muligt tilgængelige i PDF-format her og åbnes i et nyt vindue ved at klikke på de enkelte artikler.

HUSK: at indstille Readerens visning til "Tilpas til side", hvilket giver den mest læsevenlige side.

1973Vester-Hæsinge: Brevsamlingssted fra 1. februar 1973". DFT 1973, 8, selvstændigt pagineret side. Indgår i "Danmarks Frimærker - Det supplerende Frimærkekatalog 1974" af Tom Plovst. Den side viser kun stemplet, men jeg har lavet en lille side Vester-Hæsinge, der viser hvad jeg fik af respons på salget af mit brev - og den diskussion, der efterfølgende fandt sted på Posthistorisk Hjemmerides Forum:

På et tidspunkt gjorde jeg, som mange af de (andre :-) store filatelister/posthistorikere gjorde: Skrev til de instanser, der brugte stempler for at få aftryk af deres stempler. Jeg skrev i 1974 til "samtlige" brevsamlingssteder for at få aftryk af deres stempler på kuvert med 40 gul bølgelinie, adresseret til mig selv - som på det tidspunkt var tryksagsportoen for et første vægtklasses brev. Jeg fik samlet to lange fiberkartotekskasser med breve og stempelaftryk. Et af disse stempelaftryk skilte sig ud fra de andre, som det fremgår af besrivelsen af stemplet. Jeg mistede forholdsvis hurtigt interessen for at samle stempler, og efter flere års inaktivt samleri af sådanne, satte jeg Vester Hæsinge-kuverten til salg hos Bruun-Rasmussen - med en opråbspris af 2500 kr. Den blev solgt, men der var dog kun to bud. Prisen blev voldsomt kritiseret af flere, bl.a., af vores dengang "løftede pegefinger" (Henning Stokholm, som på det tidspunkt var "Dydens vogter", forstået på den måde, at han var ekspert i at finde "uregelmæssige" objekter på online auktioner. Han var ekspert i at finde, hvad han syntes var "snavs" på nettet, men i sin beskrivelse indsatte han kun links (URLs) til objekterne, så det kunne i ny og næ være hundesvært at hitte rede i det, han skrev).

1974"Varianten "12 2/3 mm". (30-øres provisoriernes oplagsstørrelser). DFT, 1974, 1, s. 13-23 og 1975, 3, s. 70-73.
1974Om at bevare breve:
En lille "Gruk". DFT 1974, 2, selvstændigt pagineret side. Indgår i "Danmarks Frimærker - Det supplerende Frimærkekatalog 1974" af Tom Plovst.
1974Strålefare og fluormærker. DFT 1974, 4, s. 132-134.
1974Fluorescens. (Svar på læserbrev af Poul Suder). DFT 1974, 7, s. 235-236.
1974Færø-prøvetryk. (Cylinderkendetegn for 15 øre karavel stålstik, type II). DFT 1974, 8, s. 261-262, 264-266.
1974Færø-prøvetryk. Omtale i Aarhus Stiftstidende 07.07.1974 og 01.12.1974.
1975Et nyt dobbelttryk. DFT, 1975, 7, s. 213.
1975Studiet af 30-øres-provisorierne. Udstillingskatalog for Jysk Filatelistklubs udstilling: AROS 75, 10.-12.10.1975, s. 43-47.
1976HAFNIA 76, miniark 1 og 2. DFT 1976, 1, s. 26-27. Tom Plovst og Toke Nørby.
1976Brevvendemaskinen i Aarhus. Tom Plovst (tekst) og Toke Nørby (foto). DFT 1976, 3, s. 91.
1976Nyt Færø-prøvetryk. DFT 1976, 5, s. 152-154.

oldline

I DFT nr. 4/2011, s. 20-36, altså omkring 35 år senere end Tom Plovst' og mine artikler om de dengang nye Færø-mærker, blev Toms og mine betragtninger voldsomt kritiseret af danskeren Poul Erik Malmbæk og færingen Álvur Danielsen, der anfægtede nogle af Tom Plovst' og mine betragtninger, som vi havde offentliggjort i vores/mine Færø-artikler i 1974 og i 1976 (se evt. disse, der kan læses her). Da Tom Plovst var afgået ved døden i 2004, kunne han ikke tage til genmæle, men det var jeg i stand til - selv om der var sket den fejl, at jeg ikke havde fået mulighed for at svare d'herrer Malmbæk og Danielsen i samme nummer af DFT, som deres kritik var med i.

Så mit svar på kritikken kunne først blive bragt i DFT nr. 5/2011, s.34-37: Kommentar. Den ansvarshavende redaktør, DFFs formand Søren Chr. Jensen forsøgte i en leder i samme nr. af DFT, at gyde olie på vandende, men jeg var ikke enig i alle Søren Chr.s betragtninger, men jeg fik selvfølgelig lov til at tage til genmæle overfor d'herrer Malmbæk og Danielsen.

1977-1978HAFNIA 76, miniark III under luppen. DFT, 1977, 6, s. 169-183. Rettelse i DFT, 1978, 1, s. 17. Uddrag af artiklen er bragt i Populær Filateli, 1977, 11 samt særtryk heraf.
1977Miniark III - Kendetegn for HAFNIA 76-miniark III. Særtryk af Aarhus Frimærkehandels blad, "Populær Filateli" nr. 11, 1977.
1977Fremstillingen af 30-øres provisorierne fra 1955/1956. DFT, 1977, 4, s. 86-94.
1978Brevduepost (fra HAFNIA 76). DFT 1978, 1, s. 16-17.
1978"Filateliens små Jacques Cousteau'er" (om fremstilling af stålstiksmærker og deres større varianter). Philakronik i Berlingske Tidende 25. marts 1978, sektion II, s. 7.
1978 Dobbeltprægning og pladesår i de nye danske 2 kr. automatfrimærkehæfter" (fra 1977). DFT 1978, 4, s. 138-141. Rettelse i DFT 1978, 6, s. 200. Supplement i DFT 1979, 1, s. 28 og Supplement i DFT 1979, 4, s. 140. Toke Nørby og Tom Plovst.
1979John Sørensen og Toke Nørby. Grønlands Portomærker. Udstillingskatalog for VIBORG 79-udstillingen 7.-8. april 1979, s. 29-33. Supplement af Asger Jensen, Holstebro i DFT 1981, 8, s. 381-382.
1979Fornøjelsen ved at samle stålstukne frimærker. Udstillingskatalog for SYDPOST 79-udstillingen 13.-15.4.1979, s. 50-57. (I udstillingskataloget var der uheldigvis byttet om på fig. 2 og 3, men det er rettet i denne PDF-udgave).
1979Tom Plovst og Toke Nørby. Danmarks dobbelttryk (1-2). 10 øre grøn porto, overtrykt GEBYR samt omtale af et formodet nyt dobbelttryk". DFT 1979, 1, s. 7-9 og DFT 1979, 4, s. 124-125.
1979Tom Plovst og Toke Nørby. Danmarks dobbelttryk (3). 7-øres provisorierne fra 1926. 7/3 øre grå, 7/5 øre grøn, 7/15 øre lilla og 7/20 øre mørkeblå". DFT 1979, 4, s. 127-130. Supplement i DFT 1981, nr. 6, s. 271. Rettelse i DFT 1981, nr. 7, s. 351.
1979Redaktionel bearbejdelse af: De tidligste stempler af Schweizertypen fra Danmark. Foredrag af Aa. Kabell. DFT 1979, 3, s. 72-77. Berigtigelse i DFT 1979, 4, s. 101. Kommentar af Fèrenc Orban i DFT 1979, 4, s. 111, samt Supplement af JKE i DFT 1979, 4, s. 113-115.
1979Tom Plovst og Toke Nørby. Dobbeltprægning og pladesår i 50 øre brun bølgelinie fra 2 kr. automthæfte. DFT 1979, 4, s. 140.
1979Tom Plovst og Toke Nørby. Danmarks dobbelttryk (4). 20/15-øre karavel samt undersøgelse af et formodet, men ej dobbeltovertryk. DFT 1979, 5, s. 160-163.
1979Tom Plovst og Toke Nørby. Danmarks dobbelttryk (5). Formodede dobbelttryk. DFT 1979, 7, s. 240-242.
1979Toke Nørby. Danmarks dobbelttryk (6). 2 øre rød bølgelinie fra 1905. DFT 1979, 8, s. 283. Rettelse i DFT nr. 2/1983, s. 71: Det er ikke et dobbelttryk. Jeg beklager.
flyt til referater 1980Åbning af Postens Filatli i Aarhus 12.11.1979. Af Toke Nørby. DFT 1980,1, s. 2-4.
flyt til referater 1980Interdania 79. DFT nr. 1/1980, s. 28-35.
flyt til referater 1980Farvel til Ricardo Sundgaard, der går på pension. Af Tom Plovst, J.E. Tanggaard og Toke Nørby. DFT 1980, 4, s. 153.
1980"En anvendelse af 5 øre gebyrmærke (stålstikudgaven)". DFT 1980, 3, s. 124-125.
1980Fare - fluorescerende frimærker. DFT 1980, nr. 6, s. 269-273 og DFT 1981, nr. 3, s. 121-123.
1980"Danmarks dobbelttryk (7). 30/20-øre Fr. IX, type III fra 1955. DFT 1980, 6, s. 275-276. Rettelse i DFT 1980, 7, s. 327: Mærket er stemplet på Omkarteringskontoret i Tietgensgade med dets ringstempel nr. 10.
1980Danmarks dobbelttryk (8). 10 øre SF, rød, overtrykt PORTO. DFT 1980, 6, s. 279.
1980NORWEX 80. DFT 1980, 6, s. 255-258.
Som det fremgår af artiklen brugte jeg mit skibsradiocertifikat som adgangskort til udstillingen. Det faldt ikke i god jord hos vores kasserer Palle Laursen, der følte, at jeg gjorde grin med sikkerheden på udstillingen. Jeg sendte derfor en undskyldning til det norske forbund og blev heldigvis tilgivet, men de havde nu ikke hidset sig op over min lille "spøg".
1980"Historien om verdens næstældste kurserende frimærketype - bølgeliniefrimærket". DFT 1980, 8, s. 347-349.
1980Czeslaw Slania - det lille formats store mester. DFT 1980, 8, s. 359-361. Rettelse i DFT 1981, 1, s. 40, da jeg fejlagtigt havde angivet, at navnet "Nøcken" på et af Slanias mærker betød nøgen. Det var forkert. Det er navnet på en sagnfigur, Beklager.
1981"Danmarks dobbelttryk (9). Chr. X, 20/40 øre blå fra 1926". DFT 1981, 1, s. 35.
1981Nyt i DFT: Stempler. DFT 1981, nr. 3, s. 100.
1981"Danmarks dobbelttryk (9)". 4 sk. 1864, krone scepter-sværd-udgaven. DFT 1981, 3, s. 125-127.
1981Toke Nørby og L. Wraa. "Et godt spørgsmål - og hvad det afstedkom". DFT, 1981, 4, s. 171-173.
1981Studiet af 30-øres provisorierne Udstillingskatalog for SELANDIA 81-udstillingen 3.-6.9.1981, s. 70-73.
1981Dundas-portomærkerne. DFT nr. 8/1981, s. 381-382. Af John Sørensen og Toke Nørby.
1982Frimærkekontroljournalerne fundet i et skab i P&T. DFT 1982, 1, s. 13.
1982Skabelonvalsefejl og cylinderfejl i 130+20 øre Røde Kors 1976 og karaveludgaven. DFT 1982, 1, s. 53.
1982Sharlottenlund lapidarstempel. (Om "fejl" i Charlottenlund stempel). Udstillingskatalog for SYDVEST '82-udstillingen 17.-18.4.1982, s. 31-32.
19825 øre bølgelinie, vinrød, type II, hæftecylinder II. Udstillingskatalog for HAFILA 82-udstillingen 9.-10.10.1982, s. 57-60.
1982"Øksen og skønhedspletten: Varianter på Fr. IX, 25 øre rød, type III. DFT 1982, 6, s. 321.
1982"Evighedskalender". Af Henning G. Jensen og Toke Nørby. DFT 1982, 7, s. 347-348.
1982Juni-variant i Vojens Bro IIc-2-stempel. DFT 1983, 2, s. 79-80.
1982 "Julevandgang". DFT nr. 1/1982, s. 59; og "jule-galvanolus". DFT nr. 1/1983, s. 63. Af Toke Nørby.
1983"10 øre orangegul, type I". DFT, 1983, 4, s. 181-185.
1984En menneskeforsendelse, 1852. (Om personers "forsendelse" med posten). DFT, 1984, 1, s. 28-29.
1984"Islands danskfremstillede stålstukne frimærker". DFT, 1984, 4, s. 197-200.
1984"HMS "Beskytteren". DFT, 1984, 7, s. 369-375 og (i 1984, nr. 8, s. 459 er der en korrektion: Takstperioden under adressebrevillustrationen på side 370 skal være: 01.11.1917-31.12.1918. Desuden er der en korrektion i 1984, nr. 9, s. 503: "Liniestemplet "Brevkort fra Norge" er ikke et stempel, men er blot en af normalt påtrykte betegnelser for et norsk brevkort.
1985"30-øres provisorium med omvendt overtryk". DFT 1985, 1, s. 23.
1985"Et gammelt brev". (Fra Randers til Bordeaux i 1814, påtegnet "Franco Hollandske Grændse"). DFT, 1985, 9, s. 445.
1986"Posttid". DFT, 1986, 2, s. 57-63 og 1986, 3, s. 143.
1986En lille (sol)strålehistorie. DFT, 1986, 3, s. 135.
1986"Blindtryk i 2 kr.s postfærgemærke". DFT, 1986, 8, s. 412-413.
1987"Brevpåtegningerne "5", "9", "4" og "8" i perioden 1.1.1841-31.3.1851". PHT 1987, 3, s. 65-75.
1987 "Dobbelt Postfærgeovertryk på 15 øre mørkerød, karavel stålstik, type IA". DFT 1987, 7, s. 398-402.
1987Et par tidligere ubeskrevne varianter i 30-øres provisorierne. SKILLING 1987, september, s. 8-9. Også bragt i 'Mærket', medlemsblad for Nørrebro's Philatelist Klubs medlemsblad, nr. 4, november 1989.
1988"Fra Hjarnø"-stemplet og S/S "AGDA" skibspost". PHT 1988, 2, s. 33-39.
1988"Fra Samsø"-stemplet". DFT 1988, 7, s. 363-367.
1988"Over Fyen" (Påtegning på prefilbreve). DAFILO '88-udstillingskatalog, Odense, s. 19-21.
1988"Postrøveriet i Bogense". PHT 1988, 4, s. 114-116.
1988Hvorfor samler man ikke 30-øres provisorier i Esbjerg?. SYDVEST '88-udstillingskatalog, Esbjerg 1988, s. 21-22.
1989"Den 3. brevpost (regeringsposten) i vinterperioden 1830/1831". PHT 1989, 1, s. 25-28.
1989"Fjernskriverbreve 1940-1955". PHT 1989, 4, s. 111-113.
1990"Lidt om at samle på breve fra sin hjemstavn". PFC-journalen (Postens Frimærkecenter), nr. 3/marts 1990, s. 10-11.
1990"Generalpostdirektionens postseglstempel juni 1811 - november 1832". PHT 1990, 1, s. 5-8.
1990"Halv porto for dampskibsbreve 1841-1849". PHT 1990, 1, s. 23-26.
1990"Sene anvendelser af Bro I-stempler (1)". Udstillingskatalog for HJEMSTAVN 90, 31.03-01.04.1990. 1990, s. 21-26.
    Heri er der et par mindeværdige artikler, bl.a.: Da H.C.Andersen var kanonfuld" - af Ole Steen Jacobsen.
1990Danmarksmesterskabet 1990 i Dansk Posthistorie - og førstepræmien. PHT, 1991, nr. 1, s. 1-3, og s. 42-44.
DM i PH 1990
Jeg stiller spørgsmål til den senere vinder af DM 1990: Holger Carstensen.

Spørgsmål til generaldirektør Helge Israelsen om førstepræmien til DM i dansk posthistorie 1990 - og hans svar. PHT, 1991, nr. 2, s. 43-47.

1991"Sene anvendelser af Bro I-stempler (2)". PHT 1991, 2, s. 77-80.
1991Hvad skuffen gemte. I. Beskrivelse af en passagerbillet fra 1. april 1868 (1. dag!) til postdiligencen samt beskrivelse af tryksagskontrolstemplets anvendelse). SELANDIA '91-udstillingskatalog, Herlev, s. 18-20.
1992Flot gave til DPHS fra J. E. Tanggaard. I efteråret 1991 blev jeg, som så ofte før, inviteret til eftermiddagskaffe hos Magda og Jeppe Tanggaard i deres hus på P. S. Krøyersvej i Højbjerg. Der var lidt anderledes kager på bordet den dag og efter at have talt om filateli, som vi nu altid gjorde, tog Tanggaard sin tegnebog frem og gav mig en check på 10.000 kr. Jeg blev selvfølgelig noget mundlam, men fik da spurgt; "Hvorfor?" Hvorpå Tanggaard forklarede, at det var en gave fra ham til DPHS til vores forskning. Det var jo noget af en flot gestus og da jeg afleverede checken til PHSs formand Ole Steen Jacobsen, blev vi enige om, at vi ville foreslå bestyrelsen, at der blev oprettet en fond: "Tanggaards Fond", hvor midlerne / afkastet skulle bruges til at støtte forskningen i Dansk Posthistorie, se PHT nr. 1/1992, s. 5: hvoraf det fremgår, at hvad Tanggaard ønskede: "At støtte Dansk Posthistorisk Selskabs forskning i Danmarks og andre landes posthistorie".

Jeg er ikke helt klar over (og har ikke undersøgt det), hvor mange, der nåede at få forskningsstøtte fra Tanggaards Fond. Jeg søgte og fik støtte af bl.a. Tanggaards Fond, da jeg skulle udgive min bog "Den Danske Postetat" i 2008, men jeg har kun hørt om ganske få, der nåede at få støtte fra den Fond. Når jeg skriver "nåede" betyder det, at Fondens midler en skønne dag blev anvendt til noget, der bestemt ikke ville have faldet i Tanggaards smag: Betaling for udvikling af en ny hjemmeside. Den var i begyndelsen temmelig umulig at arbejde med, men jeg ved ikke, hvordan den er i dag, da jeg ikke besøger eller bruger den. Een ting er helt sikkert: Jeg kendte Tanggaard godt nok til at vide, at han ville græmme sig, hvis han kunne se, hvad hans donation var blevet anvendt til.

1991Hvad skuffen gemte. I. Beskrivelse af en passagerbillet fra 1. april 1868 (1. dag!) til postdiligencen samt beskrivelse af tryksagskontrolstemplets anvendelse). SELANDIA '91-udstillingskatalog, Herlev, s. 18-20.
1992Hvad skuffen gemte. II. (Beskrivelse af et København-Samsø brev fra 1816 samt beskrivelse af et lovligt privatbefordret brev fra 1871). HOFI '92-udstillingskatalog, Horsens, s. 19-23.
1992"Danmarks første enhedsporto" (beskrivelse af militærbreve fra treårskrigen 1848-1850). HAFILA '92-udstillingskatalog, Haderslev, s. 59-63. (Artiklen blev også bragt i PHT nr. 1/2002, s. 19-22.
1993Toke Nørby: Ændrede regler for udstilling. (Som besluttet i FIP/DFF. DFT 1993, nr. 5, s. 239.
1993Gert Guttenberg og Toke Nørby. En flerdobbelt fornøjelse. (Beskrivelse af et nyt dobbelt overtryk i et 30/25 øre, Fr. IX fra 1956". DFT 1993, 6, s. 294-295.
1994Svar på et læserbrev af Jens Jensen i DFT nr. 1/1994, s. 47-48 vedr. Gert Guttenbergs artikel "En flerdobbelt fornøjelse". Læserbrevet afslører at læserbrevets forfatter kløjs i den tryktekniske nomenklatur og ikke helt har forstået fremstillinsprocessen: Det er forkert, det han skriver.
1993Bergenhus-skibsbrev af John Fredriksen og Toke Nørby.
(Brev med 30/25 øre Fr. IX, rød, afstemplet med skibsstempel". "Den blaa Löve" (medlemsblad for Bergen Filatelistklub, Norge), 1993, 3, s. 9-10. Se også Danish 30-øre Provisionals from 1955/1956/Bergenhus-brev.
1995Filatelistiske anakronismer. Om bl.a. Vaag-kontorstempel anvendt 70 år efter normal brug på "provokeret" kuvert. "Den Utakkede" (Esbjerg Filatelistklubs medlemsblad), nr. 2, 1995, s. 27-31.
1995Lystrup Posthus. Lidt om posthusets status fra dets oprettelse til 1979. Medlemsblad nr. 100 for Elsted Lystrup Frimærkeklub. Nr. 100, 1995, s. 52-53.
1996-2013"Historien om de perforerede frimærker: PERFINs". PHT 1996, 4, s. 166-174.
Historien blev samtidig lagt på nettet The Story about the Terms SPIFS and PERFIN - engelsk tekst.

I 1998 var der også en fin omtale af min online Perfin-artikel i The Perfins Bulletin (The Officiel Newsletter of the Perfins Club, USA, nr. 514, December 1998, s. 173 og 176. SPIFS, Perfins ....

1996Denmark (Færø Islands)-Iceland Ship Mail. The "Frá Danmörku" rubber hand stamp, by Toke Nørby. Artikel i The Maritime Postmark Society, USA, nyhedsblad, "The Seaposter" no. 350/1996, s. 1, 4-5.
1997"DPHS 25 År". PHT 1997, 4, s. 178-184.
De første intenetsider omhandlende DPHS var naturligt nok placeret på min hjemmeside:
http://www.fi.aau.dk/~tn/dphs.html
da ingen i DPHS havde en hjemmeside. I 1998 flyttede DPHS til min nye web-adresse: /dphs.html og jeg bad, enten var det Henrik Stenbæk eller også Jan Bendix om at købe domænet DPHS til DPHS, så vi fik registreret domænenavnet DPHS.dk, der ikke var "taget" af andre. Selv om jeg var den første, der kunne kaldes webmaster for DPHS-hjemmesiden, var mit bidrag til hjemmesidens indhold beskedent, da jeg hverken havde tid, men heller ikke web-erfaring nok til at kunne varetage dette hverv. Hjemmesiden kom først fra omkring 2001 under kyndigere hænder, da Henrik Stenbæk blev webmaster. Han gjorde i flere år et fremragende arbejde med hjemmesiden, som efterhånden fik mere og mere indhold.

Man kan se nogle af de første DPHS-sider, som lå på min hjemmeside, ved at slå op i internetarkivet:
https://web.archive.org/web/20020802200517/http://www.dphs.dk/

1998-2012 The Perpetual Calendar - Jeg har "altid" interesseret mig for "tiden" og påbegyndte i 1995 en artikel om tiden. Det udviklede sig til en regulær jagt på oplysninger om "Tiden" og resulterede i en stor artikel, der beskrev ovenstående evighedskalender: ManfredEn meget tidlig udgave af min kalenderartikel blev lagt på min hjemmeside i 1995 og meget hurtigt fik jeg response fra folk, der var interesseret i kalendere-problematikkerne. En af de mest hjælpsomme "leverandører af oplysninger, tilføjelser, rettelser og forslag" er tyskeren Manfred Kiefer, med hvem jeg nu i knap 25 år har haft en utrolig behagelig korespondance. Tak, Manfred (Han skriver gerne til mig på fejlfrit dansk! - og jeg på primitivt tysk til ham :-).

Manfred Kiefer er globaliseringsspecialist for SAS Institute Inc., hvor han arbejder med udviklere og testere over hele verden. Han plejede at føre tilsyn med oversættelser til europæiske sprog på SAS EMEA HQ og til at fejlfinde kundeindberettede NLS-problemer. Hans vigtigste ekspertiseområder er softwarelokalisering og internationalisering, og som et resultat har han et bredt overblik over hele spektret af SAS-produkter og -løsninger på forskellige platforme, herunder Windows, UNIX og z / OS. Kiefer, som taler på internationale SAS-konferencer, har skrevet flere hvidbøger for at forklare internationaliseringens "whys" og "hows". Sidst, men ikke mindst, gav han betydelige bidrag til Unicode Common Locale Data Repository (CLDR). Som SAS-bruger i mere end tyve år studerede han sprog og historie på Mannheim University, Tyskland.

LanceArtiklen er blevet bragt i forskellige udenlandske tidsskrifter, bl.a. i 1998, hvor The American Philatelist". Nr. 1/1998 s. 22-32, bragte en lettere forkortet udgave på engelsk af min artikel. (Tak til Ken Lawrence, USA (apsken@aol.com) for at foreslå The American Philatelist Society (APS) at bringe min artikel i deres tidsskrift American Philatelist. Magasinet bliver udsendt til alle APS-medlemmer og der var ca. 30,000 medlemmer i 1998).

I al ubeskedenhed kan jeg sige, at min online calender-artikel har opnået en form for verdensberømmelse, idet omkring 700.000 skrivende stund har besøgt min calendar-side siden den blev lagt på internettet i 1998.

Senest har Norsk Posthistorisk Selskap bragt en forkortet udgave i deres tidsskrift "Budstikka", november 2012, s. 7-13: "Toke, en mann i tiden", som redaktøren Per Erik Knudsen så muntert navngav artiklen!

Min artikel har også bevirket, at oplysningerne tilsyneladende er fundet yderst nyttige og er blevet brugt af forskellige, bl.a. af Amerikaneren Lance Wesley Latham (1949-2008), med hvem jeg havde et fint, men i 2008 desværre brat afsluttet samarbejde, da Lance døde af hjertestop. Han skrev i forordet i sin 560 sider store bog, "Standard C Date/Time Library", ISBN 0-87930-496-0, bl.a.:

Thanks to Toke Norby of Aarhus in Denmark. Toke cheerfully researched the Soviet calendar and Julian/Gregorian boundary problems and opened our eyes to "postal history" as a calendar application. I am still looking forward to that turbot and white wine, Toke.
(... som jeg forsøgte at lokke ham med, hvis/når han kom på besøg og jeg kunne vise ham vores sommerhus!)

Et andet kalender-studie af Lynn Errol Aberdeen, Brisbane, Australien, resulterede i et fire-bindsværk "A book of Calendars" Vol. 1: Modern British 1501-2050. Vol. 2: Late Medieval 1001-1500. Vol. 3: Early Medieval 501-1000. Vol. 4: Roman Empire 1-500. ISBN 978 0 9775321 2 4, hvor han i Vol. 1, s. VI-VII gengav min tabel over hvornår de forskellige lande adopterede den Gregorianske Kalender:

"The following list shows the dates on which various countries adopted the Gregorian calendar. This list is reproduced from https://norbyhus.dk/calendar.php, the website of Toke Nørby, a postal historian. The site is a mine of information about matters calendric, as well as other subjects, and is well worth a visit". Tak for det, Lynn!

Lynn Aberdeen

2000The Story about the Terms SPIFS and PERFIN. By Toke Nørby. Artikel i medlemsbladet Bicycle Stamps Magazine "BS 56 August 2006", Bualkham Hills, NSW 1755, Australia. På forespørgsel af redaktøren Tony Teideman.
2010Postvæsenets udvikling i Vendsyssel. PHT nr. 1/2010, s. 20-22. Bearbejdet af Toke Nørby.
2011"Udstillingskatalog for HOFI2011 i Horsens 10.-11.-09.2011. Interview og illustrationer: Chr. Rimestad.
2012Toke, en mann i tiden". Norsk Posthistorisk Selskaps redaktør af deres tidsskrift "Budstikka", spurgte mig på NORDIA 2011 i Oslo, om han måtte optrykke en forkortet version af min calendar.php fra min hjemmeside. Selvfølgelig, sagde jeg, der havde haft et godt samarbejde med Wilfred Wassenden, som er ekspert i tidlige norske posttakster, og hvis artikel om Litt mer om portotaksterne innført i 1813 blev bragt umiddelbart i forlængelse af min artikele. Tak Wilfred!
2010- Danske Bancobreve
Langt de fleste samlere har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendskab med de såkaldte bancobreve, hvis navn kommer af, at der er tale om forsendelser med banco-sedler eller pengesedler, altså forsendelser med et indhold af penge. De fleste har også en fornemmelse af, at det er noget meget gammelt noget - ældre end det, man normalt kalder pengebreve/værdibreve og det skyldes alene, at begrebet bancobreve er en gammel betegnelse, der ikke bruges om nyere pengeforsendelser.

Jeg har i 18 kapitler forsøgt at gengive og behandle alle de former for relevante oplysninger, der er tilgængelige for at kunne beskrive en bestemt type danske breve - bancobreve - der er sendt TIL Klasselotteriet i København i perioden 1770-1830, og efter flere måneders finpudsning af de enkelte kapitler, tør jeg sige, at man nu kan læse alle kapitlerne og (forhåbentlig) få forklaring på alle de spørgsmål, der måtte kunne stilles om bancobreve.

2010- Mit første "Toke-Skop"!
galvanolusDet var salig Jørgen Brandt, der fandt på den betegnelse, da han så min hjemmekonstruerede fotostand første gang - det var godt nok den herefterfølgende beskrevne fotostand, han navngav, men jeg havde lavet et tilsvarende monstrum tidligere - før indtoget af digitale kameraer. Ved et tilfælde kravlede der en lille mosskorpion (Dinocheirus Panzeri) rundt på mit skrivebord, da jeg afprøvede fotostanden første gang og jeg kunne ikke lade være med at dressere den/lokke den til at gumle lidt galvanotrykfarve i sig, så det så ud som om det var forklaringen på "Nøglehulsvarianten", som jeg også omtalte i DFT nr. 1/1983.

Før disse digitale kameraer blev overkommelige i pris, brugte jeg mit gode gamle PENTAX spejlreflekskamera med hvilken jeg bl.a. kunne fotografere objekter bag de klare plexiglas på udstillinger, da standens trefod kunne hvile roligt på plexiglaspladen under fotograferingen. Jeg kunne også fotografere overtrykte frimærker ved at belyse mærkerne fra bagsiden. Denne første fotostand bestod af en fotobælg, der var monteret på den omtalte trefod. På bælgen kunne påsættes et makroobjektiv i den ene ende og mit "Pentax Spotmatic F" spejlreflekskamera med indbygget lysmåler i den anden.

Jeg havde lavet en lille kasse med glasplade, hvorunder der sad et 45° skråtstillet spejl, der kunne kaste lys ind bag på et frimærke. Lyset fik jeg fra mit gamle lysbilledeapparat, der giver et godt kraftigt lys. Det virkede fint, og jeg kan vise et eksempel på resultatet af en fotografering af et 30-øres provisorieum med dobbelt overtryk:

Toke-skop1  hele mærket

taldel  bjælkedel
Mærket er udførligt beskrevet på side 143 i min bog "30-øres provisorierne fra 1955-1956", ISBN 978-87-984623-3-0.

2010- Mit andet "Toke-Skop"!
Som det fremgår ovenfor, lavde jeg en ganske brugbar fotostand, som jeg kunne fotografere frimærker med. Den brugte jeg i mange mange år, men i da de små digitale cameraer foreetog deres indtogsmarch for en 15-20 år side, fik jeg lyst til at afprøve et sådant. Det var dog lidt for dyrt, synes jeg - i hvert fald så længe den gamle fotostand virkede perfekt. Men i 2004, hvor jeg var dommer på udstillingen Singapore 2004 (28.08.-01.09.2004), faldt jeg for fristelsen for at købe et sådant vidunder: "Pentax Optio S40", som kostede en bagatel af 1500 kroner. De handlende ville naturligvis hellere end gerne handle med mig og et par af dem var lidt nærgående for at få en handel, syntes jeg, men eller syntes jeg, at de var reelle nok. Jeg spurgte Jørgen Jørgensen, som også var ved at købe et lille kamera, men husker ikke, hvad han rådede mig til. Jeg hjemtog i hvert fald et lille camera, som jeg monterede på en af mig specialbygget fotostand med to forskellige slags batteridrevene lys. Den har jeg brugt rigtig mange gange på danske udstillinger hvor jeg både kunne fotografere breve, men også laksegl, som jeg gjorde, da jeg var i gang med min artikelserie om danske bancobreve.

Toke-skop2  Segl
Den nye fotostand med to stk. lyskilder. Th.: Et segl fotograferet gennem plexiglasplade på en udstillingsramme.

brev  demonstration
Fotografering af et bancobrev. Th.: To ingeniører! Min gode ven Erik Kühnau fik demonstreret "vidunderet" en nytårsaften hos os.

Kvaliteten af billederne kommer ikke på højde med kvaliteten af billederne på min mobiltelefons indbyggede kamera, men med lidt farvekorrigering i computergrafikprogrammer var jeg ellers fint tilfreds. "Pentax Optio S40" var et populært camera, men som man for en 3-5 år siden kunne købe billigt brugt på den tyske eBay; nogle gange til 1 € plus forsendelse, så på et tidspunkt hvor mit først indkøbte holdt op med at fungere, bød jeg på et par stykker på eBay og fik dem ganske, ganske billigt. Så billigt, at jeg ikke kunne lade være med at undskylde overfor sælgerne, at de ikke fik mere end nogle ganske få kroner for fuldt funktionsdygtigt kameraer, men sådan er betingelserne, sagde sælgerne gerne.

Den nye fotostand passede også til en S40 efterfølgende model, "Pentax Optio S50", der havde en lidt større skærm, men ellers de samme specifikationer som S40-modellen. Dem købte jeg også et par stykker af på eBay. Ligeså et par billige 128/256 Mb hukommelseskort, så jeg kunne tage en stor serie fotos og efterfølgende blot bruge de bedste af optagelserne.

2012Kranholds Retouch. Paul Nelsons "short version" af min artikel om Kranhold i "The Posthorn", februar 2012, Scandinavian Collectors Club, USA. Min danske version af Kranholds Retouch, samt min engelske version Kranholds Retouch.
2015Bancobrev fra collecteur Petersen i Varde. (Uddrag af min serie om bancobreve- fra min hjemmeside. Frimærkeklubben Sydvest, Esbjerg. "Orienteringen", februar 2015, s. 8-9. Af Frants Langhoff.
2016"Tømt sidste gang ...., Prut-, Tis- og Bæpost". (Også bragt i PHT nr. 1, marts 2017, s. 33.
2016Lille og vågen ... eller Danmarks mindste postbud. (PHT nr. 1, marts 2016, s. 22.
2016"Forholdet mellem sølv og sedler omkring Statsbankerotten.". (Erlings første, men ikke helt korrekte, udgave blev bragt i PHT nr. 1/1994; En korrigeret og nu korrekt udgave blev bragt i PHT nr. 2/2016.
201730/20 øre, tyrpe III med dobbelt overtryk. Frimærkesamleren nr. 2/1917 af Toke Nørby. Mærket blev efterfølgende solgt for 22.000 kr. plus "det løse". Det var rekord for et af 30-øres provisoriernes "små dobbelte overtryk".

 

Andre artikler, redaktionelle kommentarer etc.
1.Tom Plovst og Toke Nørby. Ny mand i postmuseet i København (Erik Arly Jensen). DFT 1979, 3, s. 92. 37 år efter:
Erik Arly Jensen går på pension. 25.02.2016 af Toke Nørby
2.Redaktionel kommentar til: "Danske kilovarepriser og om indlæg i pakkerne af 1 kr. luftpostudgave fra 1934". DFT nr. 1/1980.
3.Redaktionel kommentar til "Lidt mystik omkring 2 skillingsmærket fra Island" af Walther Fenger. DFT 1981, 3, s. 112.
4.Redaktionel kommentar til: "5- og 10-øres soldaterfrimærker fra 1917" af Leif Fuglsig. DFT 1981, 8, s. 405.
5.Redaktionel kommentar til "Grønlands Posthistorie" af Torben Hjørne. DFT 1982, 1, s. 10.
6."Julekonkurrence 1981". DFT 1981, 8, s. 415. Resultat af samme i DFT 1982, 1, s. 63.
7.Redaktionel kommentar til: "Lakseglsignet anvendt som annulleringsstempel" af Thorkild Andersen. DFT 1982, 1, s. 27. (Se også DFT 1981, 4, s. 172).
8.Redaktionel kommentar til: "Ny variant i Chr. IX, 20 øre rød fra 1942" af K.B. Knudsen. DFT 1982, 3, s. 159.
9.Redaktionel kommentar til: "Hvornår blev våbentype, 5 øre grøn, kamtakning 12 3/4, vm. II, udgivet?" af Michael Siegumfeldt. DFT 1982, 4, s. 208.
10.Redaktionel kommentar til: "Salg af Margrethe-mappen" af Ejvind Madsen. DFT 1982, 4, s. 209.
11.Redaktionel kommentar til: "Vi kender kun ca.-oplagstal" (om postvæsenets makulation af frimærker) af Kay Rasmussen. DFT 1982, 4, s. 209-210.
12."Julekonkurrence 1982". DFT 1982, 8, s. 447. Resultat af samme i DFT 1983, 1, s. 63.
13.Redaktionel kommentar til: "Angående Søndagsbreve" af Niels Klottrup. DFT nr. 2/1983.
14.Redaktionel kommentar til: "Mystisk Luftpostrute" (nat-luftpost mellem London og København i 1938) af Ib Skøttegaard. DFT nr. 4/1983.
15.Redaktionel kommentar til: "Lidt om 5 øre vinrød" (varianter) af Henning Sørensen. DFT 1983, 4, s. 219-220.
16.Redaktionel kommentar til: "Vedr. helsager" (om katalogisering af 4 øres tryksagsbrevkort påtrykt "Esbjerg Kommune" og "Kommunens Kassekontor", afstemplet 1936). DFT 1983, 7, s. 378.
17.Redaktionel kommentar til: "Det cirkulære stempel med et 6-tal". PHT nr. 1984, 2, s. 18.
18.Redaktionel kommentar til: "Ny variant? - eller "hjerte på N" af Ib Skøttegaard. DFT nr. 3/1984.
19.Redaktionel kommentar til: "35 øre karavel uden vandmærke" af A. Finn Marek. DFT 1984, 4, s. 208.
20.Redaktionel kommentar til: "27-øres provisorier, vm. krone" (stemplet Kjøbenhavn-Fredericia) af Erik Øgaard Nielsen. DFT 1984, 6, s. 327.
21.Redaktionel kommentar til: "Dansk Bypost - Dansk Circulaire Expedition" af S.A. Petersen. DFT 1984, 6, s. 328. Supplement i DFT 1984, 8, s. 452-453.
22.Redaktionel kommentar til: "Nyt "Fra Aarhus"-stempel" af anonym (Jan Bendix). DFT nr. 2/1985. Supplement i DFT nr. 3/1985, hvor det oplyses, at stemplet kun blev lavet for at få red. på glatis!
23. Bortfløjne adressekort. Redaktionel kommentar til: "P&T's jagt på nyere adressekort" af Lis Birkedal, P&T. DFT nr. 4/1985.
Jeg ved ikke, hvad der fik Lis Birkedal til at indlede en jagt på - som det endte med at blive - "i hovedsagen nyere adressekort" bortset fra, at det var papirer, der normalt ikke var eller kom i samlernes besiddelse. Hun havde et møde med DFFs styrelse, hvor hun i første omgang meddelte, at forbuddet skulle gælde alle interne postpapirer tilbage til 1624!
    Knud Mohr, der på det tidspunkt var formand for DFF, kunne til dette kun sige, at så blev samtlige posthistoriske udstillingseksponater ulovlige og at P&T ødelage samleriet samt at P&T bortskar samlerne muligheden for at skrive posthistoriske artikler - altså et virkeligt ødelæggende slag mod dansk posthistorie. Materialet, det ville dreje sig om, var enormt, så efter en tænkepause kunne Lis Birkedal indse, at hun skulle sætte et langt senere tidspunkt, som altså blev 01.04.1981.
    Som det ses af artiklen i DFT var det Lis Birkedal, der havde udsendt "banbullen", men jeg indkasserede en skriftlig skideballe fra den ansvarshavende redaktør, H.B. Sørensen, som i et udateret brev til mig (modtaget 06.06.1985) beklagede sig: "P&T's notat var med fuldt overlæg ikke underskrevet med navn, så det er ikke populært, at du har forsynet den med en sådan. I betragtning af sagens karakter må jeg anse det for uheldigt, at du har forsynet meddelelserne med en efterskrift, som kun er egnet til at pirre P&T's i forvejen følsomme temperament"!
    Den "købte" jeg ikke og sendte min kopi af skrivelsen, der VAR underskrevet af Lis Birkedal til H.B. OG til Knud Mohr og kunne samtidig spørge, hvordan jeg skulle have reageret, når nu skrivelsen VAR underskrevet af Lis Birkedal? At jeg havde tilføjet P&T var efter telefonisk aftale med Kurt Jensen, da det muligvis ikke var alle, der kendte Lis Birkedal. Jeg kunne ikke dy mig for at bemærke, at P&T forhåbentlig ikke har et "følsomt sind" pga. min redaktionelle linie? Fik jeg svar på det? Nej, selvfølgelig ikke, men det var måske også lidt for drilagtigt af mig at spørge om det. Jeg var ikke tilfreds med "skideballen" eller med H.B., som på trods af, at han var ansvarshavende redaktør, ikke øvede spor indflydelse på DFT. Han bad godt nok om at se de "politiske indlæg", men han gjorde aldrig noget ved dem og jeg måtte altid rykke for eventuelle kommentarer, som jeg alligevel ikke fik.
    I forbindelse med omtalte skideballe påstod han, at jeg havde glemt at få en oplysning, som han havde medsendt sit brev, med i DFT. Jeg ved stadig ikke, om jeg havde forlagt den, men af en eller anden grund kunne jeg overhovedet ikke huske, at der var noget ekstra med, der skulle bringes i DFT. Selvfølgelig undlod jeg ikke at bringe den, hvis den havde været med: Jeg beklagede over for H.B, men sagde, at jeg var i tvivl om, at den havde været med!

Der kom kun et enkelt indlæg fra samlerne, nemlig fra APK-formanden Herluf Houlberg Nielsen: Kommentar til indlægget om "Bortfløjne adressekort" Et stykke Posthistorie. Herlufs indlæg var det eneste og sidste ord i den sag. Efter nogle få år med "truslen" hængende over hovedet løb den ud i sandet, og nu er Lis Birkedal gået på pension og ingen i postvæsenet aner noget om, eller interesserer sig for den slags mere. Man har travlt med overhovedet at holde postskruen i vandet!

24."Posthistorie - en kommentar til redaktørens indlæg i "Hængslet" nr. 3/1987". "Hængslet", nr. 4/1987, s. 3-5.
25."Kommentar til DFF-områdemøde i Aarhus, 14.01.87" (om udvælgelsen af dommere til HAFNIA 87). "Hængslet", nr. 4/1987, s. 10-12.
26."HAFNIA 87-mødet i APK". "Hængslet", nr. 5/1987, s. 6.
Kommentar til DFF-områdemøde i Aarhus 14.01.1987. Af Toke Nørby.

Jeg var på det tidspunkt medlem af APKs bestyrelse og var en af kandidaterne til DFFs styrelse ved valgene på repræsentantskabsmødet i Helsingør i 1986, hvor jeg ikke opnåede valg (jeg var i kampvalg med Karlo Lindskog, som var en for stærk modkandidat for mig!).

Når man er med i det danske dommerkolegium har man normalt ambitioner om at blive dommer på de alle typer udstillinger for at udvikle sig og for at kunne deltage som international dommer, hvilket er den højeste dommerstatus, man kan opnå, kræver det, at man sætter sig ind i FIPs reglementer for de forskellige udstillingskategorier samt naturligvis deltager som dommer på kvalificerende udstillinger, som klub-, nationale- og nordiske udstillinger. Sidste hurdle vil være, at man deltager som "føl" på en international udstilling, hvor man bliver (bør i hvert fald blive) eksamineret i de relevante reglementer og skal bedømme et eller flere eksponater, så ens team-leader forhåbentlig kan indstille til FIP, at man (juryeleven) opnår status som fuldgyldig FIP-dommer.

Da vi havde HAFNIA 87, oplevede man nogle mærkelige forhold, specielt ved den måde, Forbundet udvalgte fuldgyldige dommere til juryen på og også den måde, man valgte juryelever på. Det var logisk nok, men ikke helt fair overfor nogle dommere, som havde håbet på/regnet med at blive udmeldt, og flere henvendte sig til mig, da jeg, som sagt, var kandidat til DFFs styrelse:

Vi havde dommere, der allerede var internationale dommere, men vi oplevede, at nogle af de "gamle" og yderst kompetente dommere i vores dommerkollegium, ikke blev udmeldt til HAFNIA 87-juryen, og det var der åbenlys utilfredshed med blandt disse i dommerkollegiet. Resten var jo udmeldt som dommere, så hvis det var det, de gerne ville, var alt for dem jo såre godt.

Selv om jeg selv på det tidspunkt formodedes at stå et pænt stykke fremme i rækken af dommere, der "stod i kø" for at blive internationale internationale dommere, forventede jeg ikke at komme på tale, da jeg efter alt at dømme ikke nå at blive kvalificeret (= deltage som juryelev på en indternational udstilling inden HAFNIA 87). Det slog jeg mig til tåls med, da jeg "kun" var 44 år og nok skulle nå at få min dommeruddannelse, om ikke i Danmark, så i et andet land. Det var "værre" for nogle af mine ældre kolleger, der bestemt var kompetente og jeg ved positivt, at på det tidspunkt, hvor det blev offentliggjort, hvilke dommere, der var blevet udmeldt, og hvilke, der ikke var, skrev en eller flere til Forbundet og klagede over, at de var blevet forbigået som HAFNIA 87-dommere.

Man kan også se af datidens dommermødereferater, at vi aldrig diskuterede udvælgelsen af dommerne på dommermøderne. I januar 1987 udsendtes "Reglement for dommerkollegiet", og det fremgik heraf i punkt 9:

9. Dommere til internationale- og nordiske udstillinger, samt dommere til udveksling på nationale udstillinger i Norden, udpeges af Forbundet efter indstilling fra dommerstyrelsen.

Dommere til HAFNIA 87
Ved DFF-områdemødet i Aarhus 14.01.1987 oplyste HB oplyste, at det kun var københavnske dommere, der kunne godkendes af FIP og han mente, at vi kunne have 1 eller 2 dommere mere med, hvis vi havde haft flere FIP-godkendte dommere. "Vi var desværre kommet for sent i gang med at uddanne dommere", sagde han og skelede til mig :-)
    Her syntes jeg, at en uddybning burde have været på sin plads. FIPS liste over danske FIP-dommere så i 1984 således ud og som vi burde have diskuteret i dommerkollegiet:
     Stig Andersen
     Erling Bendtsen
     Tage Buntzen
     Jesper Haff
     Erik Hvidberg Hansen
     Jacques Herman (død)
     Hans Ehlern Jessen
     Slavomir Kaiser (død)
     Børge Lundh
     Folmer Østergaard

hvor de understregede er med i HAFNIA 87-juryen, som desuden var suppleret med:

Jørgen Gotfredsen (JG)
Ib Eichner-Larsen (IE-L)
Henning Krøyer (HK)
Lars Jørgensen (LJ)
Anneliese Møller (AM) "føl"

Så vidt jeg var orienteret, havde hverken Stig Andersen eller Jørgen Gotfredsen været aktive dommere de seneste 10 år før HAFNIA 87, hvor de altså ikke havde fulgt med udviklingen.

I HAFNIA 87-kataloget var Anneliese Møller opført som regulært jurymedlem, men havde ikke status som international dommer, men var udmeldt til at bedømme ungdommens eksponater. Det viste sig ved HAFNIA 87' afslutning, at hun havde haft status som juryelev - og bestod.

Selv om JG ikke engang var medlem af vores dommerkollegium og ikke figurerede på FIPS liste over internationale dommere, var der faktisk en ganske god forklaring på hans juryplads, men som man ikke ulejligede sig med at oplyse dommerne om: Han skulle træde i stedet for Henrik Eis, hvis der skete Henrik noget, hvad man dog ikke regnede med, men hvis Henrik gennemførte sit job under HAFNIA 87, kunne man ikke byde JG at sidde og trille tommelfingre i en krog på Henriks kontor (man ser det for sig :-), så JG fik plads i juryen - med FIPs velsignelse.

HK oplyste, at han kunne komme med, fordi han kunne "nå at være føl" på Capex 87. Det var "værre" med Erling Bendtsen og Hans Ehlern Jessen, der begge stod på vores liste som nationale dommere. Erling Bendtsen, så flink og rar han end var, måtte vige pladsen for Henning, som helt tydeligt blev regnet for en bedre tematisk dommer. Jessen, derimod, var en af vores store kapaciteter og var faktisk temmelig sur over ikke at være blevet udmeldt. På det tidspunkt var han 73 år gammel, så man mente, at han var for gammel! og blev sendt på "pension".

Poul Olsen bestod også på Capex 87 (i gruppen Traditionel Sydeuropa) - men uden at blive eksamineret på nogen måde! Det var, så vidt jeg husker, også meningen, at han skulle have været i juryen på HAFNIA 87, men han var det ikke og kun tre år senere (referat af 08.02.1991), udmeldte han sig af dommerkollegiet "af personlige årsager", så det var lidt trist, at hans dommeruddannelse var "spildt", og måske kunne have kommet en anden til gode, der så havde kunnet få chancen for en plads i juryen på HAFNIA 87.

Det var også lidt underligt at konstatere, at Stig Andersen var medlem af HAFNIA 87-juryen, men han mødte efterfølgende ikke ret flittig op på dommermøderne, hvilket var en skam, da vi godt kunne have haft glæde af hans store viden. Efterfølgende figurerede han som National dommer på vores interne dommerlister, så han kunne muligvis ikke kvalificere sig efter de nye regler, der blev indført for FIP-dommere efter HAFNIA 87.

Lars Jørgensen må have haft en tårnhøj status hos HAFNIA 87-folket, da han i en alder af kun 28 år, og efter at have været "føl" på en dansk udstilling i 1981 og nu 6 kun år efter, fik tilbudt en plads i HAFNIA 87-juryen. Jeg kan ikke sige noget negativt om Lars' kvalifikationer, men der var da nogle dommere med lige så store/bedre kvalifikationer, som burde have haft buddet før ham.

Som sagt oplyste HB, at det kun var københavnske dommere, der kunne udmeldes, og i DFFs dommerkollegium havde Knud Mohr oplyst, at han var med til udvælgelsen af dommerne, ikke fordi han var kvalificeret til at vælge, men for at "veje sol og vind lige", som han kom til at sige. Jeg meddelte faktisk Knud, at jeg var glad for, at han sagde sig ukvalificeret til at udvælge dommere.

Det var lidt anderledes med Henrik Eis, der var Generalsekretær på HAFNIA87. Han mente sig kvalificeret til at udvælge dommere. Som mange har oplevet, kan jeg være lidt strid (have mine egne meninger - og give udtryk for dem, men her må jeg indskyde, at Henrik Eis og jeg på et tidspunkt i dette forløb, udvekslede ret så divergerende synspunkter, hvor Eis' ord var langt mere vægtige end mine i dette spil. Da meddelte Eis, at dommerlisten til HAFNIA 87 efter vor meningsudveksling ville blive kortere!). Det kunne kun forståes derhen, at jeg ikke blev udtaget til HAFNIA 87-juryen! Altså var Henrik også med til at vælge dommere, hvilket jeg fandt utilfredsstillende, da han ikke havde den fornødne viden.

HB mente, at der kunne være 1 eller 2 dommere mere med, hvis vi havde haft FIP-godkendte dommere. Det havde vi faktisk. Hele tre allerede i 1984 godkendte dommere, der altså måtte træde tilside. Ak ja!

På et møde i Aarhus, kommenterede Henrik Eis også udvælgelsen af dommere til HAFNIA 87 og prøve- de at forsvare den udelukkende københavnske repræsentation af de danske jurymedlemmer. Han oplyste bl.a., at han var ked af, at "HAN havde måttet afvise Hans Ehlern Jessen som medlem af juryen", (refereret i "Hængslet" nr. 5/1987).

oldline

HAFNIA 87-budgettet
HB havde også oplyst, at HAFNIA 87 var et selvstændigt selskab og at man fra HAFNIA 87s side ikke ønskede at vise et budget eller regnskab for ikke at skabe diskussion om såvel indtægter som udgifter. (Det var efter min opfattelse noget underligt fordækt noget, for det kunne kun være rimeligt at informere samlerne om, hvorledes de 37 mill. var tænkt brugt, men jeg borede ikke i det.
    Men hvem var HAFNIA 87? Hvem sad i bestyrelsen? Vi fik at vide var, at Henrik Eis var generalsekretær og administrerende direktør og at udstillingsudvalget var præsenteret i DFT nr. 2/1984. Henrik havde orlov fra P&T fra 01.09.1985 til HAFNIA 87 var færdigafviklet.
    HB oplyste, at alle DFF-styrelsesmedlemmer naturligvis havde kendskab til HAFNIA 87's budget og havde godkendt det, men dette var ukorrekt. Leon Larsen, der sad som næstformand i DFFs styrelse, havde flere gange oplyst, at han, på trods af gentagne forespørgsler til DFFs formand Knud Mohr, ikke havde set noget budget for HAFNIA 87 og derfor ikke har godkendt noget. Henning Krøyer - der også var styrelsesmedlem - kendte heller ikke noget til budgettet. Det gik aldrig op for mig, hvorfor det var sådan.

Jeg følte, at HAFNIA 87 "kørte" uden indflydelse fra DFFs styrelse, og kun blev styret af nogle få samt af Henrik? DFF skulle dog overtage et eventuelt overskud og burde derfor have haft indflydelse på forvaltningen af de "37.000.000,00 kr", som det officielle budget lød på. Det var en anseelig slat penge, syntes jeg.

Sluttelig vil jeg genopfriske, hvad Knud Mohr sagde ved "Esbjerg 86"-festen: 'Kritik af Forbundet er velkommen, for uden kritik får man ikke rettet eventuelle fejl". Hertil kunne jeg konstatere, at dette ikke altid gjalt i praksis, hvor saglig kritik alt for ofte blev mødt med diktatoriske afgørelser uden om DFFs styrelse. AK ja.

Jeg ville nu ikke "træde" mere i den sag, da HAFNIA 87 helst skulle afvikles uden problemer. Dog kan jeg huske, at Eis mente, at jeg var "sur" over ikke at være udtaget som dommer. Da det efter min opfattelse var irrelevant, afstod jeg i første omgang fra at kommentere dette, men jeg var ked af - men ikke forundret over, at H.B. Sørensen ikke greb ind over for den udtalelse. Da det dog kunne være en mere eller mindre udbredt opfattelse, at jeg er "sur" over ikke at "være med" i HAFNIA 87-juryen, og da en jydsk klubformand ved DFF-repræsentantskabsmødet 1986 i Helsingør, faktisk talte imod mit kandidatur til styrelsen med den "begrundelse", at jeg "nok kun ville have HAFNIA 87 med". Jeg følte derfor, at jeg, på det tidspunkt, kunne svare både Eis og den jyske klubformand: At hvis jeg ville "have haft HAFNIA 87 med", kunne jeg blot have fortsat som redaktør af DFT, idet redaktøren får så mange muligheder for at "spise med", at han kunne gå bøvsende gennem hele udstillingen, som jeg sagde.

Jeg var ked af og forundret over, at nogle prøvede at skyde min kritik af DFF ind under begrebet "surhed". Det var urimeligt og bestemt ikke tilfældet.

27.Beskrivelse af DFF's Nåleklasse. "Hængslet" 1990, 4, s. 6-8.
28."Ændrede regler for udstillinger". Dansk Filatelistisk Tidsskrift 1993, 5, s. 239.
29. Gotisk håndskrift
Som samlere af Bancobreve er fuldstændig klar over, kræver analyse af bancobrevenes takster indgående kendskab til Gotisk Håndskrift, hvad jeg måtte lære mig selv at læse.

Den ene tjeneste er den anden værd
Brandt De fleste af mine bekendte ved, at jeg og min familie var sejlsportsinteresseret og at jeg, gennem ca. 15 år, hvert år "sejlede de danske vande tynde" i sommermånederne, og hvor jeg, når lejlighed bød sig, bl.a. købte små-maritime effekter til senere restaurering.

I forbindelse med mit studium af dansk posthistorie lærte jeg at læse gotisk håndskrift, hvilket flere af mine venner nød godt af, når der var passager på deres gamle breve, som de havde svært ved at læse. Men, jeg holdt ikke denne færdighed vedlige og på et tidspunkt syntes jeg, at det blev besværligt og alt for tidskrævende at "oversætte" gotisk håndskrift, så jeg sagde efterfølgende nej til at "oversætte" tekst på andres breve. Der var flere, der kom med breve til oversættelse: "Tag bare brevet med hjem, så har du nok en oversættelse klar på næste onsdag"!

Vingemøtrik    seddel

Jeg følte ikke rigtig, at jeg skulle bruge min kostbare tid på andres breve, så jeg sagde "nej, tak", hvilket ikke altid faldt i god jord, men jeg stod fast i lang tid. Jeg gjorde dog en undtagelse, da min gode klubkollega, nu afdøde Jørgen Brandt, kaldet "sømanden", kom med en fotokopi af indholdet af et brev og spurgte om jeg ville "oversætte det", men da han kendte min tilbageholdenhed havde han valgt at bestikke mig! Som tak ville han forære mig en stor vingemøtrik, der havde siddet på et koøje på det engelske ubåds-forsyningsskib HMS ADAMANT ("Den urokkelige"). Det kunne jeg ikke stå for og oversatte teksten på hans brev i løbet af et par dage (Jeg havde dog lidt besvær med oversættelsen).

Adamant

HMS ADAMANT blev bygget i 1942 og lagt op i 1966 for at blive ophugget i 1970. Hendes motto var: "Lead On" ("Fortsæt"/"videre"). Jeg ved ikke, hvordan han havde fået fat i vingemøtrikken - sandsynligvis havde han været i nærheden af Inverkeiting (havneby i Fife, Øst-Skotland) i 1970, da HMS Adamant blev ophugget her.

oldline

FILATELISTISK DOMMERUDDANNELSE
28.01.1977-
30.01.2007
Medlem af Danske Filatelisters Fællesråds dommerkollegium. (Fra 27.05.1978: Danmarks Filatelist Forbunds dommerkollegium).
10.09.1977 Bestået prøve som klubdommer (SILFI 77, Silkeborg).
03.-04.09.1977 Bestået prøve som national dommer (DAFILA 77, Ringsted).
1981 Bestået prøve som nordisk dommer (NORDIA 81, Helsingfors). Kategori: Traditionel Vesteuropa.
1987Bestået prøve som International dommer (ved HAFNIA 87 i København). Kategori: Traditionel Traditionel vesteuropaesteuropa. Godkendelses-papirerne kom først i august 1988!
1988 DAFILO 88. Odense (formand for træningsjuryen)
1989 Status som international dommer stillet i bero indtil deltagelse på FIP-seminar (1990) pga. FIPs omlægning af reglement for dommere i FIP-regi.
1990 International dommer (jf. deltagelse i FIP-seminar i København 30.11.-02.12.1990). indsæt dommerpapirer tjek dommer-bevis
31.01.2007Efter eget ønske "Pensioneret" efter 30 år og to dages aktiv dansk dommergerning og 20 års international dommergerning.
 
Dommergerning ved Danske klubudstillinger
samt evt. referater til DFT fra disse udstillinger:
10-12.10.1975 AROS 75 i Aarhus. Propagandaudstilling med delvis national bedømmelse. Forklaring: Jysk Filatelistklubs 5 års jubilæumsudstilling 10.-12.10.1975. (Jeg var ikke dommer, men formand for udstillingskommitteen). Udstillingen var lidt atypisk, idet vi havde anmodet "Danske Filatelisters Fællesråd", som var forløberen for "Danmarks Filatelist Forbund", om at give udstillingen national status i bedømmelsesmæssig henseende. Det betød nemlig, at man som udstiller kunne kvalificere sig til den kommende internationale udstilling HAFNIA 76, der skulle finde stede året efter. AROS 75 var den sidste udstilling, hvor dette således kunne lade sig gøre tjek
27.08.1977 Dommerskole i Vejen (Lis Astrup). Af en eller anden grund er dette seminar ikke refereret i DFT - og jeg har ikke kunnet finde mine optegnelser/fotos herfra.
10.-11.09.1977 SILFI 77. Silkeborg. "Føl" som klubdommer.
17.-18.09.1977 hafila77-juryHAFILA 77 (DFT-referat: Tom Plovst. Foto: Toke Nørby).
Jeg havde kun været med i dommerkollegiet et halvt år, da jeg af formanden for Haderslev Filatelistklub, Per Fabricius Jensen, blev spurgt, om jeg ville være dommer på deres udstilling. Jeg var, efter SILFI 77, nok ivrig efter at komme "i ilden", så jeg sagde: "Ja, tak", så juryen - se foto (Per Fabricius Jensen, står yderst til højre) - bestod af en tysk filatelist fra Kellinghusen, Alfred Rasch, Karlo Lindskog og undertegnede. Det var således en propagandaudstilling med uautoriseret bedømmelse.

Efter udstillingen, der også blev besøgt af en af vores garvede dommere, Jacques Hermann, sammenlignede jeg vores bedømmelser med Jacques' og vi har åbenbart - internt - diskuteret eventuelle forskelle i vores bedømmelser. Af mine notater kan jeg se, at vi kun i ganske få tilfælde var uenige og vi havde, så vidt jeg erindrer - det er altså 40 år siden - ingen samlere, der jagtede os med macheter bagefter, så helt galt var det altså ikke.

Det eneste, jeg efterfølgende var ked af, var, at jeg i juryberetningen havde skrevet "Bronce" istedet for det korrekte "Bronze", men jeg hørte dog ingen indvendinger. Fejlen er desværre ret så almindelig.

26.08.1978 Hårup Junior Frimærkeklubs propagandaudstilling. "Gæstedommer" Her havde John Sørensen lavet et diplom til mig. Han havde givet mig "Guld - For samling .. af tropperne"!
07.-08.04.1979 VIBORG '79, Viborg. Klubdommer
09.-10.08.1980 HOBRO 80. (Juryformand).
08.-09.11.1980 AROS 80. Jysk Filatelistklubs 60 års jubilæumsudstilling. (Juryformand).
04.-05.04.1981 HIMMERLAND 81. Hadsund. (Juryformand).
26.-27.09.1981 ELBO 81. Fredericia. (Juryformand).
17.-18.04.1982 SYDVEST '82. Esbjerg.
12.-13.11.1983 Vendsyssel 83. Frimærkets Dag-udstilling i Brønderslev, 12.-13.11.1983.
21.10.1984 LEGOFRIM 84 (Frimærkets Dag). Billund.
09.-12.11.1989 FRIMÆRKER I FORUM, København.
04.-05.04.1992 ALSSUND 92. Sønderborg.
02.-03.11.1996 VEJLEFRIM 96. Vejle.
15.-16.11.1997 ROSENHOLM 97. Hornslet
 
Danske Nationale Udstillinger
dommerstatus og mine referater fra disse:
03.-04.09.1977 DAFILA 77, Ringsted. "Føl" som klubdommer
13.-15.04.1979 SYDPOST 79. Vejen.
06.-09.10.1983 PHILOS 83. Holstebro Filatelistklubs 40 års jubilæumsudstilling
83-juryDommerne var: Stående: Hans Elern Jessen, John Jensen, Jacques Hermann, Jørgen Nielsen, Peder Bloch Poulsen, Erling Bendtsen, Karsten Jensen, Erik Hvidberg Hansen (juryformand), Lennart Asplund (S), Folmer Østergaard.
Siddende Bent Henriksen (elev), Toke Nørby, Henning Krøyer. Indsat i billedet: Jón Aðelsteinn Jónsson (IS).

Juryformanden Erik Hvidberg Hansen følte ikke, at der var nogle problemer og fik i samme nummer af DFT lidt afløb for sine PHILOS 83 frustrationer.

28.-31.03.1985 HERNEX 85. (National - Juryformand). Herning Filatelistklubs 40 års jubilæumsudstilling.
herning85-juryJuryen, der ses på viste foto (der blev taget af Keld Valbæk, Aarhus), bestod af: Stående: Palle Laursen, Svend Seitzberg, Jørgen Nielsen, Annaliese Møller, Karsten Jensen, Lars Jørgensen, Per Fabricius Jensen, N. C. Bruun Nielsen. Siddende: Henning Krøyer, Eivin Evensen (norsk gæstedommer), Toke Nørby (juryformand), og Tage Buntzen.
    I kataloget var der en sjov fejlstavning af mit efternavn:
Nørdby!

men formanden, Gustav Larsen, bedyrede, at det ikke var med vilje, så jeg "tilgav" ham.

Under pres!
Det var en National udstilling, hvor jeg - omend modvilligt - gik med til at give et eksponat en bedre bedømmelse end det faktisk fortjente. Det drejede sig om Henrik Eis' "Blækannulleringer", et meget spændende og usædvanligt eksponat, der dog max burde have fået "stor vermeil", men hvor jeg inden juryarbejdet havde fået at vide af Knud Mohr, at "Da eksponatet just havde været udstillet i udlandet på en højere rangerende frimærkeudstilling og fået stor vermeil og ærespræmie, svarede dette til dansk nationalt guld, så "man" så gerne, at eksponatet fik guld på HERNEX 85 - bl.a. fordi Henrik stod for at skulle lede HAFNIA 87". Som jeg havde forventet afstedkom det en lang diskussion i juryen. Vores norske gæstedommer Eivind Evensen syntes, at Henriks eksponat var ret overvurderet. Jeg ville heller ikke umiddelbart vurdere den til det, men talte så godt for det, at juryen gik med til det. Stolt var jeg bestemt ikke og Evensen knurrede i lang tid over dette.
    Det er, så vidt jeg husker, den eneste gang, at jeg kom til at ligge under for et udefra kommende pres - bortset fra nogle et par gange, hvor jeg har været med til at "løfte" et par eksponater, der var blevet "bortdømte" ved umiddelbart tidligere udstillinger, men det var noget mere spiseligt, da man så rettede op på gamle dommerfejl.

Mange år efter kunne jeg sådan set se, at jeg kunne have været med til at rette op på min egen dårlige bedømmelse af svenskeren Gunnar Joos' eksponat: "China - Early Postal History" på SELANDIA 91 udstillingen i 1991! Se denne en "anelse" herunder.

24.-26.10.1986 ESBJERG 86. (Juryformand).
Det var Esbjerg Filatelistklub, der var vært og jeg havde et fint samarbejde med Niels Jørgen Højbjerg, der var udstillingens sekretær. Formanden, Uffe Bølling, var i strålende humør og da vi skulle tilrettelægge præmieoverrækkelserne, fortalte han mig, hvor mange ærespræmier, der var indkommet, og sagde samtidig, at han selv ville uddele nogle af ærespræmierner! Niels Nøhr, som deltog i samtalen, så temmelig forskrækket ud over det, men vi vidste jo, at når Uffe Bølling bestemte således, blev det også sådan, selv om det absolut var imod "reglerne". Til Niels Nøhrs store lettelse tog jeg det helt roligt sagde: "Joh, men da vi er gæster hos jer, er det værten, der bestemmer. Selv om I ikke vil følge normal praksis mht. uddeling af ærespræmier - og jeg kan ikke med rimelighed stå inde for at juryen skal uddele ærespræmier til nogle af dine medarbejdere, Uffe. Så hvis du giver juryen de ærespræmier, som vi må råde over, vil disse blive uddelt efter juryens valg, og du kan uddele resten til venner og bekendte, når du blot gør givere og modtagere opmærksom på, at sådan er det". Det indvilgede Uffe i og Niels Nøhr så helt lettet ud! Og det gik fint, men er vist nok den eneste gang i vores frimærkeudstillingshistorie, at noget sådant er sket.

Inden vi deltog i udstillingen, havde vi ved en lokal forhandler af småjoller, købt en ca 2 m lang, men let glasfiberjolle, som vi døbte "Minipernille" - og som blev vores lille slæbejolle til vores sejlbåd "Pernille". Under udstillingen lå den i rummet med inpakningspapiret til eksponaterne.

13.-15.09.1991 SELANDIA 91. Herlev Frimærkeklub.
SELANDIA 91-udstillingen fandt sted i Herlev Hallen 13.-15. september 1991 og var arrangeret af Herlev Frimærkeklub i anledning af klubbens 40 års jubilæum. Jeg var med i juryen og præsterede min nok allerværste og dårligte bedømmelse af et eksponat (andre vil måske lidt drillesygt sige, at det blot var en af mine mange dårlige bedømmelser :-). Joos
    Jeg var i gruppe med Erik Hvidberg og vi skulle bedømme de udstillede posthistoriske eksponater. Et af "vores" eksponater var "China - , Early Postal History": et svensk eksponat med "Kinas tidlige Posthistorie". Udstilleren var vor gamle (nu desværre afdøde) ven Gunnar Joos, som dengang var ansvarlig udgiver af Facit-katalogerne i Sverige). For mit eget vedkommende må jeg sige, at jeg ikke var så godt forberedt, som man kunne ønske, da det uheldigvis ikke var lykkedes mig at grave noget brugbart frem om Kinas tidlige posthistorie før udstillingen - og Hvidberg påstod, at han var i samme situation. Så vi var lidt Herrens Mark og for at gøre en lang historie kort, "kom vi til" at give eksponatet en bedømmelse (Nationalt Stort Sølv), der var to medajlegrader lavere end det, eksponatet tidligere havde fået (Jeg husker desværre ikke, om Gunnar havde skrevet den tidligere bedømmelse på sit anmeldelsesskema, men han havde rigtig nok indsendt nogle oplysninger om emnet.

Som vanligt var, kunne udstillerne tale med dommerne efter at bedømmelserne var blevet offentliggjort og da Hvidberg af en eller anden grund ikke "havde tid" faldt det i min lod at stå skoleret for Gunnar, der var temmelig vred og gav udtryk for det! Jeg var selvfølgelig ked af vores uundskyldelige bedømmelse, og det mildnede ham ikke, at jeg ikke havde kunnet finde noget om emnet ud over det, han havde indsendt. Gunnar skrev en klage til den danske forbundsformand Knud Mohr (jeg fik kopi af Knud :-). Jeg sendte Gunnar en skriftlig undskyldning for bedømmelsen, men Knud sagde, at den slags fejlbedømmelser desværre sker i ny og næ og at man ikke sender en undskyldning, men forsøger at rette op på bedømmelsen ved den førstkommende lejlighed. Jeg syntes dog, at en undskyldning var på sin plads. Derefter hørte jeg ikke mere til sagen.
    Året efter ville skæbnen, at Gunnar og jeg mødtes i Norge til NORDIA 92-udstillingen i Kristianssand, og hvor det viste sig, at Gunnar og jeg boede på samme hotel. Da vi en af dagene tilfældigt mødtes på vej mod udstillingen, spurgte jeg om jeg måtte slå følge med ham, da jeg kunne se NORDIA 92-kataloget i hans hånd, og at han var på vej til udstillingen. Gunnar kunne tydeligvis ikke kende mig. Vi talte hyggeligt sammen om løst og fast og på et tidspunkt spurgte han mig, om jeg var udstiller eller hvad? "Jeg er dansk dommer - men ikke på denne udstilling", svarede jeg. Så spurgte Gunnar, hvad mit speciale var - og jeg kunne simpelthen ikke dy mig og svarede "Tidlig Kinesisk Posthistorie"!! Gunnar stoppede så brat som var han gået ind i en mur og det eneste han sagde, mens han pegede på mig, var : "Det er dig!"!!! Og så kunne vi ikke lade være med at le begge to! Jeg er heldigvis sikker på, at Gunnar tilgav mig fejlbedømmelsen af hans eksponat en lille smule, idet han efterfølgende sendte mig sit seneste Facit-Special 2001-katalog til jul!

17.-19.09.1993 INTERDANIA 93. Tåstrup og Omegns Frimærkeklubs 50 års jubilæumsudstilling.
02.-03.10.1999 AROS 99. Aarhus Philatelist Klubs jubilæumsudstilling. (Juryformand). Det var nok den værste udstilling, jeg har arbejdet for. Vores formand, Hans Jørgen Høy, var åbenlyst urimelig i alle sine krav til dommerne og jeg fik ingen hjælp til fremstilling af tryksager, hvilket betød, at jeg måtte arbejde hele fredag nat, hvor jeg kun fik 1˝ times søvn. Han blandede sig i den grad i juryens arbejde og ville bl.a. stå for uddelingen af præmierselv om det var juryen, der normalt skulle det, så han ville stå for juryberetning, uddeling af medaljer og diplomer, hvilket jeg uden resultat protesterede overfor. Desuden resulterede hans opførsel overfor juryen at vores jurymedlem Karsten Jensen fra Aalborg meldte sig ud af dommerkollegiet, da han ikke kunne stå inde for det juryarbejde, der blev udført på udstillingen. Tiden til at bedømme eksponater var alt for kort, hvilket hverken han eller udstillere kunne være tjent med!
   Karsten var ude af kollegiet i et par år og vendte heldigvis tilbage i 2002, og har siden set tilbage på AROS 99-oplevelsen som en dårlig engangshændelse.

Jeg forsøgte, så godt jeg kunne at få afviklet juryarbejdet, så udstillerne ikke overfaldt os efterfølgende, men når jeg orieterede Hans Jørgen om hvad, jeg havde lavet, kom det som regel nedladende: "Det var sørme pænt af dig!" Efter udstillingen fortalte jeg Hans Jørgen, at jeg for uigenkaldeligt sidste gang havde arbejdet sammen med ham - og sådan har det været lige siden. Det var underligt, for han var helt anderledes ved NORDIA 94, men da havde han måske for travlt til at jagte dommerne.

Hans Jørgen har det tydeligt bedst, når han bestemmer det hele, hvilket han nu heller ikke lægger skjul på, og det har nu heller ikke ændret sig og ingen af hans bestyrelsesmedlemmer gør indsigelse. Ved generalforsamlingerne i Aarhus-klubben er det Hans Jørgen, der har fremlagt bestyrelsesberetningerne, regnskabene og funktionsmændenes beretninger.

Der er ingen tvivl: Hans Jørgen er en meget intelligent og dygtig person til næsten alt, hvad han har med at gøre, men han har en underlig "brist", når "det tager ham": Han har behov for at spille "herremand" på en særdeles ubehagelig måde.

18.-19.03.2000 Esbjerg 2000.
29.-30.10.2005 Vejlefrim '05. (Dommer: Posthistorie/Traditionel/Åben Klasse(!) Vejlefrim '05 Referatet, DFT2005nr8-s360-361.pdf, fra udstillingen viser det sidste foto af mig som aktiv dommer Toke, Per Friis Mortensen og vores gæstedommer Gunnar Dalvig (S).

Det var den sidste danske udstilling, hvor jeg var dommer. Frode Vesterby Knudsen var juryformand og havde tilrettelagt arbejdet fint. Vejleklubben havde sørget for, at juryen havde gode arbejdsforhold og bedømmelserne faldt i både udstillernes og publikums smag. Frode havde bedt mig om, at jeg, udover det der var mit normale bedømmelsearbejde, at bedømme et par enrammes-eksponater, udstillet af kvindelige lokale medlemmer. Jeg mener, at det ene eksponats emne var "Egernet i min baghave", men jeg blander vist to eksponater sammen, idet det ene eksponats titel var "Egernfamilien" og det andet ekposnats titel var: "Turen gennem min have". Begge udstillere var et par ældre charmerende kvindelige samlere fra Vejle og jeg fik begge til at fortælle om deres eksponat og det var en god oplevelse - også for udstillerne, hvor jeg synes, at jeg var lidt large med pointene. Begge udstillere udtrykte heldigvis tilfredshed med resultatet, så jeg formoder, at de ikke solgte deres eksponater i vrede over min bedømmelse!

 
Nordiske nationale udstillinger:
04.-07.11.1982 SOLEX 82. Sollentuna. Sverige.
31.03.-02.04.1989 ABOEX 89, Åbo, Finland.
??.??.1995 tjek FINPOSTA 95, Helsinki, Finland.
 
Nordiske udstillinger:
1981 NORDIA 81. Helsingfors, Finland. "Føl" som nordisk dommer. Det var første gang, jeg traf Hálfdan Helgason fra Island og vi har været særdeles gode venner med hans hustru Erla og ham lige siden.
03.07-08.07.1984 Tilføjelse i DFT nr. 8/1984, s. 459: NORDIA 84. Jeg var stadig redaktør af DFT på det tidspunkt, hvor jeg fik en invitation til at deltage i juryen på Islands første nordiske udstilling NORDIA 84 i Reykjavik, Island.

Hálfdan Helgason og jeg mødtes første gang ved udstillingen NORDIA 81 i Helsingfors, hvor vi begge var juryelever. Det blev et, hvad jeg vil kalde, et livslangt venskab, selvom vi begge lever "i bedste velgående" endnu. Vi har arbejdet, spist, festet, arbejdet og moret os sammen siden 1981. og vi skriver stadig jævnligt sammen på email. Vi ses af gode grunde ikke så ofte mere, da afstand, alder og helbred har noget at skulle have sagt for os begge.

Desværre manglede et par resultater i det referat, der blev bragt i DFT og jeg måtte undskylde og håbe, at det var "nok": "Vi er forfulgt af uheld eller, hvad den gamle redacteur nu tør undskylde sig med. Under alle omstændigheder manglede bedømmelsen for "Grønland Censurpost under Anden Verdenskrig" af Kristian Hopballe, der fik sølv i DFT nr. 7."
    Og så oplyste Ib Eichner-Larsen på DFFs repræsentantskabsmødet den 6. oktober 1984, at vore færøske klubber var kede af at NORDIA 84 udstillingsresultaterne for de færøske udstillere overhovedet ikke har været nævnt i DFT. Det var desværre min fejl og den beklagede "vi dybt for naturligvis skal deres resultater også med ,da Færøerne også er under DFFs vinger, hvorfor vi bringer vore færøske medlemmers resultater: Sølv:
Thorolf Björklund: Storfyrstendømmet Finland.
Bronze:
Thorolf Björklund: Færøerne.

Medaljen var forøvrigt en af de smukkeste udstillingsmedaljer, jeg har set:

jury
Bagsiden var født blank, men graveret med teksten: "NORDIA 84 - REYKJAVÍK - TOKE NÖRBY - DÓMARI"

Skandalen i Island
Jeg blev (kortvarigt?) ret upopulær, fordi jeg ikke trådte hjælpende til, da Jón Aðalsteinn Jónsson fik præmieuddelingen ved palmares'en til at gå totalt i fisk.

jury
Juryen: Börje Wallberg (S), Kari Rahiala (SF - juryelev), Toke Nørby (DK), Gunnar Dahlvig (S), Hálfdan Helgason (IS), Eivind Evensen (N), Paul H. Jensen (N - viceformand), Þór Þorsteins (IS), Folmer Østergaard (DK), Eiður Árnason (IS - juryelev), Jón Aðelsteinn Jónsson (IS - juryformand) Seppo Arvelin (SF), og Juhani Pietilä (SF). Sigurður R. Pétursson, (IS - var dommer og tog billedet). Den danske kommissær var Henrik Eis.

halfdan-vigdis  halfdan-jon-vigdis

Udstillingen var meget flot og havde prominent besøg af den islandske præsident Vigdís Finnbogadóttir, og det var ikke svært at forstå, hvorfor hun var så umådelig populær i Island. Hun var venlig, og hun viste mit juryeksponat lidt opmærksomhed, da hun tydeligvis kendte Frederik IX-mærkerne og Hálfdan tog mit kamera og forevigede min samtale med verdens første regulært valgte kvindelige præsident.

oldline

Imidlertid oplevede jeg i 1984 en magtkamp mellem Hálfdan og Jón Aðelsteinn, en magtkamp, der havde sit udspring lang tid før NORDIA 84. Jeg var som sagt jurysekretær på udstillingen og sammen med Hálfdan ordnede jeg det praktiske - også det, der skulle ske til Palmares'en, hvor det var meningen, at Jón Aðelsteinn, der var juryformand, sammen med Hálfdan, der var udstilllingen præsident, og mig skulle hjælpes ad med at uddele præmierne. Men da det kom dertil, ville Jón "gøre det selv" (han ville ikke samarbejde med Hálfdan!) på trods af, at han ikke havde været med til at tilrettelægge præmieuddelingen.

Selvfølgelig gik det i kage for Jón, der ikke havde nok styr på det, fordi han ikke havde villet deltage i forberedelserne med uddeling af præmierne og som ikke ville have hjælp af jurysekretæren eller af udstillingsformanden Hálfdan, men inden det gik HELT galt, tog jeg mine papirer, rejste mig for at gå op til Jón for at hjælpe ham, men .... jeg blev omgående stoppet af Hálfdan, som lagde sin hånd på min arm og meget bestemt sagde: "Du bliver her. Jón vil selv og skal selv have lov til at fuldføre sit kaos" - og jeg kunne kun parere ordre.

Så, til manges forbavselse, så det ud som om jeg med vilje lod Jón i stikken. Jeg kunne se, at Henrik Eis og Knud Mohr havde en lang snak, hvor Henrik pegede på mig flere gange og rystede på hovedet. Den norske dommer, Eivind Evensen kom hen til mig, bandede ad mig og hvæsede noget i retning af: "Jeg kunne dræbe dig".

Jeg overlevede dog, men kunne se, at de danske deltagere bestemt ikke syntes, at jeg havde gjort det rigtige, så jeg var ikke stolt af situationen, men da jeg senere aflagde rapport til det danske dommerkollegiums formand Jesper Haff og til Knud Mohr, rystede sidstnævnte på hovedet og sagde, at han sagtens kunne forestille sig, at jeg ikke havde kunnet gå imellem Jón og Hálfdan, når Hálfdan ikke ville have det.
    Det lykkedes endelig for Jón at få præmierne fordelt og det blev en dejlig festaften, hvor man havde trukket de tykke gardiner for, så sollyset her om aftenen ikke kunne trænge ind!

Udstillingen strakte sig over hele seks dage, og Inga og jeg var før palmares'en inviteret til privat middag hos Jón og han hustru - sammen med Hálfdan og hans frue Erla og det var lidt underligt, for Hálfdan fortalte mig, at det var den allerførste gang han havde besøgt Jón privat! Det gik dog fint og vi havde en hyggelig aften.

Selv om der havde været nogle gevaldige store "buler" på vejen, som jeg helst ville have været foruden, forløb udstillingen dog fint.

27.-30.06.1991 NORDIA 91. Reykjavik, Island. Referat m.m. fra udstillingen. Hálfdan havde spurgt, om jeg igen ville være jurysekretær sagde jeg "ja, tak", også fordi jeg fra HAFNIA 87 havde fået god erfaring med brugen af FIPs bedømmelsesprogram EXIST, som jeg efter aftale med Jørgen Jørgensen havde lov til at bruge uden at risikere at få "ballade" med FIP. Jeg erindrer ingen problemer (denne gang!) med bedømmelserne eller med mit arbejde som jurysekretær.

91-jury
Udklip fra MORGUNBLAÐID MIÐVIKUDAGUR 26 JÚNÍ 1991:
Dommerne Juhani Pietilä, Toke Nørby og Ólafur Elíasson studerer
et eksponat tilhørende Ebbe Eldrup - et af de mest imponerende eksponater
af de ældste islandske frimærkeudgaver på udstillingen".

Islandsk postkasse
IS-postkasse Ved sådanne begivenheder er der normalt også festmiddag med offentliggørelse af bedømmelser og uddeling af præmier. Inga og jeg sad ved et stort bord, hvor også postmester Björn Björnson, Reykjavik, og hans hustru, havde plads.

is-bjorn-bjornsson.jpg

Han spurgte selvfølgelig, hvad jeg samlede på og foruden frimærkerne nævnte jeg også posteffekter, og sagde, at jeg havde bemærket, at det islandske postvæsen benyttede sig af de danske postkasser. Det var fuldstændig korrekt, sagde postmesteren, og kiggede intenst på mig, da jeg derefter spurgte om hvad, han havde gjort ved de islandske postkasser. Han syntes, at det var en god iagttagelse og spurgte, om jeg var interesseret i en islandsk postkasse!! Det var jeg naturligvis, hvorefter han spurgte, om det var OK, hvis han sendte en bil med en postmand til vores hotel dagen efter kl. 9 om formiddagen, så ville jeg blive kørt til postkontoret og kunne få en islandsk postkasse. Fantastisk! Som sagt kom der en postbil med en venlig postmand, der kunne tale "skandinavisk" og kørte mig til postkontoret, hvor jeg blev modtaget af Björnsson. Han sagde, at han havde udvalgt en postkasse, der havde været placeret indendørs i lufthavnens afgangshal, hvorfor den var som ny og slidt af vejr og vind.

IS-postkasse kvittering

Jeg kom da i tanke om, at jeg kunne komme ud for et "skrækscenarium", idet jeg forestillede mig, hvad der ville ske, hvis jeg blev "taget" i lufthavnen med en islandsk postkasse! Så derfor bad jeg Björnsson om at skrive på en seddel, at det var en gave fra det islandske postvæsen (vist tv.). Postkassen blev fyldt med tøj, der skulle vaskes, når vi kom hjem og posstkassen blev anbragt i en af voore store kufferter. Den gik glat igennem security check, åbenbart uden at blive gennemlyst. Det er åbenbart ikke mange ulovligheder, der bliver forsøgt smuglet fra Island og ud!

1994 NORDIA 94. Aarhus, Danmark. (Juryformand).
jury
NORDIA 94 jury og kommissærer: Lars Magnus Sjöholm (S), Erik Hvidberg Hansen (DK), Sigurður R. Pétursson (IS), Erik Hamberg (S), Frode Vesterby Knudsen (DK), Ólafur Elíasson (IS), John Sørensen (DK), Ingolf Kapelrud (N), Hasse F. Brockenhuus von Löwenhielm (S), Jørgen Jørgensen (DK), Juhani Pietilä (SF), Tore Gjelsvik (N), Rune Almquist (S), Hálfdan Helgason (IS), Finn Aune (N), (Siddende:) Søren Juhl Hansen (DK), Toke Nørby (DK), Jesper Haff (DK), Stig-Olav Laurent (SF).
Jeg husker ikke hvem det var, der sagde noget morsomt, men jeg husker, at vi alle lo ad morsomheden!

Referat fra udstillingen og bedømmelserne kan ses her: Referat m.m., gengivet fra DFT nr. 8/1994, s. 435-438, så jeg vil her beskæftige mig med den del af udstillingen, der omhandler mit engagement, såsom medalje-boksene i bronze, idet boksene ikke er beskrevet andetsteds. Desuden nogle af mine oplevelser i forbindelse med jury-arbejdet.

Beskrivelse af medaljen. Medaljeudvalg
Som det fremgår af kataloget fra NORDIA 94 var ærespræsidiet:
Ib Frederiksen - Amtsborgmester, Aarhus. Thorkild Simonsen - Borgmester, Aarhus. Arne Nielsen - Chef for Det danske Postvæsen. Jens Holger Geil - Kredspostmester, Aarhus. Peder Kristian Lund - Fhv. Overpostinspektør, Aarhus. Steen Berg - Turistchef, Aarhus. J.A. Hansen - Grønlands Postvæsen. Svanbjørg Manai - Færøernes Postvæsen. Tage Bækgård - Politimester, Aarhus samt Arne Kivsmose - Direktør, Euro Center Aarhus.

Udstillingskomiteen bestod af Herluf Houlberg Nielsen, præsident for NORDIA 94; Knud Mohr, formand for NORDIA 94's udstillingskomité; Hans Jørgen Høy, generalsekretær for NORDIA 94; Lis Birkedal, chef for Postens Frimærkecenter; Lars Boes, Danmarks Frimærkehandlerforening; Jørn Walther Pedersen, Formand for Danmarks Filatelist Forbund; Frede M. Hansen, NORDIA 94's Kasserer samt Keld Valbæk og Toke Nørby.
Teknisk chef: Gunnar Søgaard.
Computergrafik: Alex Høy (Hans Jørgen Høys søn, ekspert i Corel Draw).
Katalogudvalget bestod af Bent Nielsen, Hans Jørgen Høy, Otto Kjærgaard og Toke Nørby.

Ólafur Elíassons "problemer" med stavekontrollenolafur
Jeg lavede forarbejdet til kataloget, hvor hovedparten af teksten blev indtastet på min computer. Da jeg brugte tekstbehandlingsprogrammet Word Perfect 5.1, kunne jeg stavekontrollere teksten og vi morede os højlydt, da jeg stavekontrollerede Ólafur Elíassons artikel om indenlandske islandske pakkeforsendelser 1873-1940. Programmet stoppede ved forfatternavnet, hvor programmet havde et ændringsforslag til forfatterens navn: "Oliefyr". Heldigvis tilgav forfatteren os da vi efterfølgende kaldte ham Oliefyr. Og det har han heddet hos os lige siden!

Aarhus Philatelistklub havde nedsat et "lille" medaljeudvalg bestående af Keld Valbæk, Hans Jørgen Høj og undetegnede. Jeg, der var meget begejstret for Henrik Eis' kreative tankegang hvad angik medaljerne, havde anført, at vi burde "følge" HAFNIA-udstillingerns linie mht. til medaljer: Smukke brugsgenstande, hvor jeg som absolut favorit havde Henrik Eis' fingerringe med 4 RBS-pladen fra HAFNIA 76. Og udstillingskomiteen og det lille medaljeudvalg fandt et forslag om en frimærkeboks god. Valbæk kendte en fabrikant af en lille, nydelig palisanderboks, som ikke var direkte beregnet til frimærker, men bestemt brugbar. Jeg havde inden forelagt min ide om en bronze-støbt frimærkeboks med plads til medalje på låget, for Hans Jørgen. Herved blev det, da det var "det lille medaljeudvalg", der skulle afgøre hvad vi skulle bruge (Valbæks eller min boks), og da Hans Jørgen og jeg var enige, "vandt" bronzeboksen, der ikke tidligere havde været anvendt som "medaljeunderlag", så den faldt godt i tråd med Henrik Eis' linie med medaljerne.

Fremstillingen af medaljeunderlaget: Frimærkeboksen i bronze
Som jeg har oplyst andetsteds, er jeg, før ingeniøruddannelsen, uddannet som maskinarbejder, hvor jeg i det sidste læreår arbejdede hos en dygtig værktøjsmager på Sabro, så jeg havde ingen problemer med at give mig i kast med fremstillingen af en prototype af boksen, der bl.a. krævede lidt præcisionsfræsning. Og, som samler af div. frimærke- og posteffekter, havde jeg flere antikke træfrimærkebokse, som jeg brugte som forbillede: Billede af træboks Vi henvendte os til Gørtler og bronzestøberiet Chas. Hansens eftf. i Egå, som gav mig gode råd, bl.a., hvordan jeg skulle lave boksen og bokslåget med det NORDIA 94-logo, som Hans Jørgen Høys søn Alex havde computergenereret. Jeg udskar efterfølgende stumperne til en boks i grå PVC - såmænd på mit instituts stationære rundsav. Jeg kunne have brugt vores fræser til at lave stumperne, der skulle limes sammen til en boks, men selv om det ikke lyder nøjagtigt, var vores rundsav et ret massivt monstrum med en meget stabil og skarp klinge, og som kunne justeres nøjagtigt, så det var ikke svært at lave nogle meget nøjagtige stumper, som efterfølgende blev limet sammen til en frimærkeboks i PVC. PVC-boks jury Den originale træboks, jeg havde og brugte som model, havde et par små rum til løse frimærker og hvor bunden var skrå, men ikke buet, så frimærkerne let kunne "glides" ud. Jeg ville gerne have buet bund i rummene og fandt en løsning, idet jeg fra vores husbyggeri i 70'erne, havde en overskydende stump tagrendenedløbsrør i samme grå PVC som resten af stumperne til boksen. Af rører udskar jeg et par små buede stykker og limede dem i boksen adskilt af en lodret skillevæg. Jeg var faktisk temmelig stolt af den løsning! (og vi havde stadig nedløbsrør på vores hus!) Mht. låget, skulle NORDIA 94-logoet ætses i en aluminiumplade betrukket med materiale, der kunne bortætses og efterfølgende skulle en varm plexiglasplade presset mod pladen, så logoet kom til at stå forhøjet og positivt i plexiglasset. Herefter kunne plexiglaspladen med logoet også tilskæres på rundsaven. Bronzestøberen (gørtleren) lavede herefter nogle støbeprøver i fint sand (støbesand), og efter kugle-/maskinpoleringen af prøverne, var vi var meget begejstrede for resultatet. Jeg lavede en boks helt færdig og graverede (for at ingen skulle gøre krav på prototypen!) mit navn i boksen. Jeg skulle nu også vise, hvordan navne skulle indgraveres og hvor på boksen. Hængslerne, der var af messing, undersænkede jeg på boksens bagside. Det var en smuk løsning, men den var ganske simpelt for tidskrævende at lave og dermed for dyr, så hængslerne på alle andre bokse blev af en mindre type, så låget var hurtigere at færdigmontere. Da vi havde møde i "det store NORDIA 94-udvalg" havde jeg min protorype færdig og som medalje havde jeg brugt en forsølvet 10-krone med Dr. Margrethe II på reversen, hvor jeg dog havde bortfræset aversen, så mønten blev halvt så tyk som normalt, ellers virkede den for tyk. Jeg kan berolige dig, kære læser, med at det ikke er strafbart at ødelægge en mønt, da det kun går ud over een selv: Man bliver en smule fattigere! Det store udvalg var også begejstret for den lille bronzeboks, så min prototype blev godkendt - og også af Valbæk. Den vejer forøvrigt hele 550 g, så det er ikke en, man bør tabe over sine bare tæer. Bronze-støberen, var en ældre mand, der var meget omhyggelig og dygtig med det, han lavede. Uheldigvis (for os) stod han for at gå på pension midt i det processen og kunne ikke af sin chef få lov til at færdiggøre vores manglende støbninger, selv om jeg pressede voldsomt på. Jeg følte, at Chas. Hansen ikke rigtig varetog vores interesser, og støberens efterfølger var ikke nær så omhyggelig og blev møgsur, da jeg lod ham omsmelte ca. halvdelen (mere end 100) af de bokse, han støbte, men det var desværre nødvendigt. De var ganske simpelt ikke gode nok. Han var så sur over min frasortering, at han antydede at sabotere/stoppe arbejdet. Der fandtes ikke mange bronzestøbere i Danmark, men jeg sagde, at vi måske skulle få bronzestøberiet i Aalborg til at hjælpe os, hvis det var nødvendigt. Det hjalp lidt på Chas. Hansen-støberens omhyggelighed. Tiden var dog ved at løbe fra os og det vidste chas. Hansens efterflg. og støberen, men de resterende bokse blev dog noget bedre, så jeg kunne godkende nok, da han fik dem lavet. Da vi skulle tildele medaljer til samtlige udstillere og til lidt flere, ville vi få brug for ca. 260 bokse, inkl. de bokse, som udvalget og andre NORDIA 94-medarbejdere skulle have. Hans Jørgen fik boksene, så han kunne få relevante navne graveret i dem hos Jydsk Emblem Fabrik. Selve medaljen var et metalfrimærke af Dr. Margrethe I, som var udkommet som alm. frimærke i forbindelsen med NORDIA 94. Hans Jørgen Høy havde sørget for postvæsenets tilladelse til at bruge motivet og medaljen blev lavet hos Jysk Emblemfabrik ApS i Viby i guld, forgyldt sølv, sølv, forsølvet bronze samt bronze, og efterfølgende blev de korrekte medaljer påsat den lille bronzeboks i overensstemmelse med dommernes afgørelse. Prisen for medaljen var tilbuddet fra Jysk Emblemfabrik ApS, anført til medaljer af en vægt af 10 g: 14 karat guld: 1350 kr. pr. stk., Forgyldt sterlingsølv: 185, kr. pr. stk., Sterlingsølv: 160,- kr. stk., Forsølvet bronze: 95 kr. pr stk., Bronze: 90 kr. pr. stk, Alle var angivet til en vægt á 10 gram. Præge- og stanseværktøj var den største enkeltpost på vores medaljebudget, nemlig hele 34.000 kr + moms! Frimærkeboksene og medaljerne var en ubetinget succes og vi har efterfølgende kun set gansk få bokse, der er blevet solgt eller på anden måde frigivet fra personer, der oprindeligt har fået dem tildelt. Mange år efter begyndte jeg at samle danske udstillingsmedaljer, for at bevare informationen om disse små erindringer fra vores udstillinger og for at kunne vise, hvor kreative klubberne havde været - eller ikke havde været, når det gjalt det lille minde fra en udstilling. Nogle medaljer er af - efter min mening - høj kunstnerisk værdi og fortjener at blive bevaret, men nogle var ganske simplet rædselsfulde og ikke værd at bevare, men heldigvis var de i mindretal. Mht. NORDIA 94, lagde jeg een af hver medaljevaleur til side til min samling, men manglede guldmedaljen (som var for dyr til, at man lavede overskydende eksemplarer, så først i 2017 lykkedes det mig at få fat i en guldmedalje. Historien om denne medalje er ganske god: I august/september 2017 ringede "Guldsmed Bent" (ved Bent Valdemar Sørensen) til mig. Min hustru havde købt "forskelligt" nips af ham og jeg havde været med i forretningen et par gange, hvor jeg bl.a. havde fortalt ham, at jeg samlede på frimærker. Han ringede som sagt og sagde, at en ældre distingveret herre var ved at indlevere et guldfrimærke med motiv af Dr. Margrethes alabastbuste (som befinder sig i Sankt Annen Museum i Lübeck). Guldsmed Bent kendte dog ikke baggrunden eller historien om medaljen, men da det unægteligt lignede et metalfrimærke, tænkte han fornuftigt nok på, at jeg kunne have kendskab til mærket.

Den ældre herre, som Guldsmed Bent omtalte ham som, havde samlet lidt guld sammen som skulle udgøre en del af betalingen for en ny ring til hans hustru! Jeg tænkte lynhurtigt hvem, det kunne være og da det kunne være en af de få udstillere, der havde fået Guld, eller som ville lade denne medalje omsmelte, måtte det være - og her gættede jeg, til Guldsmed Bents overraskelse, rigtigt, da jeg sagde, at det faktisk kun kunne være vores tidligere borgmester Thorkild Simonsen, som var ved at indlevere sin medalje, som han havde fået, da vi inviterede ham til at udstille sin frimærkesamling på NORDIA 94. Hans eksponat - Skibe, Is- og Polarforskning - var blevet pænt "afpudset" til lejligheden af Simonsens gode ven og gamle politikerkollega, vores Knud Juul. Guldsmed Bent var imponeret over, at jeg gættede det med det samme, og det var Thorkild Simonsen også. Han var også godt tilfreds med Guldsmed Bents vurdering af medaljen og Guldsmed Bent var så large, at han intet ville have imod, at jeg købte den direkte af Thorkild Simonsen, da der ellers løb mellemledsomkostninger på. Det var et smukt træk af Guldsmed Bent og efterfølgende besøgte min hustru og jeg Thorkild Simsonsen og hans venlig hustru og købte medaljen. Min hustru havde iøvrigt talt med Thorkild Simonsen adskillige gange, når han ringede til sin kollega, skoleinspektør K. E. Mortensen, Skødstrup Skole, hvor Inga var sekretær - small world, ikke sandt? K.E. var i en årrække formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Aarhus.

Thorkild Simonsens guldmedalje er udført i 14 karat guld og vejer 18 g og ikke 10 g, som anført i tilbudsbrevet fra 12.01.1993 fra Jysk Emblemfabrik ApS.

Get-together party
Det officielle program strakte sig fra fredagen, den 21.10.1994 til søndag, den 23.10.1994, så dommerne ankom til hotellet i løbet af tirsdagen, d. 18.10.1994, for at bedømmelserne af eksponaterne kunne være tilendebragt om fredagen, hvor dommerne så var til "disposition" for udstillerne fredagen i tidsrummet 14.-19.
    Min hustru og jeg havde forlods inviteret dommere til et lille get-together party om onsdagen hos os privat. Når jeg havde været dommer, havde vi ofte været til sådanne - meget hyggelige - uofficielle sammenkomster så alle kan hilse på og tale med hinanden "inden det går løs" og her var en god lejlighed for min hustru og mig til at sige tak for sidst til fordums værtsfolk.
    Det fortalte jeg selvfølgelig Hans Jørgen Høj, som sagde: "Nej, det kan der ikke være tale om". "Jamen, jeg spørger dig ikke", sagde jeg. "Jeg fortæller dig, hvad vi gør". "Det vil NORDIA 94 ikke betale", sagde Hans Jørgen. "Det har jeg nu heller ikke forventet, men det skal du ikke bekymre dig om, Hans Jørgen. Det er noget min hustru og jeg bestemmer. Det er vores gamle venner med deres bedre halvdele, vi har inviteret! så du er nu heller ikke inviteret!". Det kom noget bag på Hans Jørgen, der, som han plejede, gerne ville bestemme "det hele". Han vendte kort tid efter tilbage og havde fundet ud af, at NORDIA alligevel gerne ville betale et måltid mad og vin. -- Og så blev Hans Jørgen og hans hustru samt sønnen Alex også inviteret!

Fredag aften var der sammenkomst for inviterede på Scandic Hotel. Om lørdagen var der jury- og kommissærudflugt, der gik til Ebeltoft, Hotel Hvide Hus, hvor NORDIA 94 var vært ved en frokost. Lørdag aften var der Palmares, men jeg fik kun lov til at læse juryberetningen op, da Hans Jørgen Høy og Herluf Houlberg ville dele præmierne ud - men, sagde jeg, det er altså atypisk, da det er juryen, der har bestemt hvem, der skal have hvad og derfor bør stå for uddelingen, men Hans Jørgen bestemte altså noget andet! Det er typisk Hans Jørgen. Foreslå noget, så foreslår han det modsatte. Nå, pyt, han mente åbenbart, at de var bedre til det end jurysekretæren og mig. Det gik heldigvis uden problemer, da vores jurysekretær og jeg havde tilrettelagt uddelingen inden.

Søndag lukkede udstillingen og eksponaterne blev taget ned. Allan Juul Pedersen, et af vores bestyrelsesmedlemmer, havde på bedste vis forberedt nedtagningen af eksponaterne, men det var lige ved at gå i fisk, da Houlberg syntes, at han skulle give gode råd og "ordne emballagen". Det blev heldigvis stoppet, hvorefter nedtagningen og udleveringen af eksponaterne forløb glat.

Vi kunne herefter med god samvittighed sige: "Tak for denne gang og på gensyn til næste NORDIA!"

1996 NORDIA 96. Reykjavik, Island. jeg var med, Inga var ikke..
1998 NORDIA 98. Odense. Denne udstilling var arrangeret af Odense Frimærke Klub ved Ib Pedersen i samarbejde med Danmarks Filatelist Forbund. Ib Pedersen var udstillingens præsident og formanden for udstillinskomiteen var den daværende formand for Danmarks Filatelist Forbund, Hans Jørgen Høy. Udstillingenkomiteen bestod desuden af Lis Birkedal fra Post Danmark, Frimærker og Filateli, Lars Boes, Danmarks Frimærkehandlerforening, Otto Kjærgaard, Danmarks Filatelist Forbund samt Poul Frølund fra Odense Frimærke Klub.

Jeg var kommissær for Danmark og tog mig af de dansk udstilleres anmeldelser og fordelte eksponaterne i rammerne. Der var vist ingen ssærlige problemer ved det arbejde, så jeg havde tid til at tage mig lidt af den amerikanske kommissær, Paul A. Nelson, som kunne forstå dansk, hvis man ikke talte for hurtigt. Han har familie i Esbjerg-området, og jeg havde korresponderet med ham både før og efter NORDIA 98.

Der var kun få atypiske episoder, såsom Thomas Høilands ankomst med det svenske 3 sk. banko gul, som skulle udstilles. Jeg husker, ankomsten skulle dækkes af pressen - selvfølgelig. Thomas skulle jo have reklame for udlånet!:

Der kom en pansret politibil og tilfældigvis var der en cyklende fynbo - med en mappe hængende fra bagagebæreren - lige i hælene på politibilen. En af journalisterne spurgte mig, om 3-skillingen var med den pansrede bil, og jeg kunne ikke dy mig for at svare, at hvis jeg kender jeg Thomas ret, kunne den også være i den cyklende fynbos mappe! Det lo de lidt ad og 3-skillingen, der selvfølgelig var i bilen blev sikkert fragtet ind på udstillingen til den spacialboks/montre, hvori den skulle være under udstillingen. Journalisten spurgte mig endvidere, om jeg troede at den var ægte, men det var jeg lidt forbeholdende med at sige definitivt og sagde: "Ligesom med mange andre ting, har vi alle vores guder, som vi tror på. Jeg har ikke haft mærket til undersøgelse!, så for mig er den være ægte - indtil eksperterne siger det modsatte. Inden for frimærkeverdenen er vores guder nok de objekter, der er uopnåelige for os!". Om jornalisten syntes, at det var en rimelig udtalelse, ved jeg ikke.

bmwDer blev også gjort reklame for HAFNIA 01 fra privat side, idet Peer Lorentzen havde indregistreret sin sorte BMW 540 med nummerplade "2001"! Det var godt fundet på, syntes jeg!

Juryen diskvalificerede et eksponat
En af mine aarhusianske klubkolleger, Mads Thuesen, udstillede Norge i traditionel gruppe, men under dommernes gennemgang af eksponaterne, blev eksponatet nærmere undersøgt af forfalskningsgruppen, da dommerne havde konstateret, at en række stempler på mærkerne var optegnede med blyant! Ydermere havde Mads Thuesen fejloptegnet mindst et mærke, så stemplet udviste et ikke-eksisterende bynavn.

Som kommissær blev jeg hidkaldt og havde en samtale med Mads om blyants"forbedringerne" og Mads sagde, at han ikke troede, at "det gjorde noget", men blev dog belært om, at det var en "forbedring" for at få en bedre bedømmelse, og det må man selvsagt ikke. Han tog det dog roligt og accepterede diskvalifikationen, og sagde herefter: "Det gør ikke så meget, da samlingen skal sælges"! Hvortil jeg ikke kunne lade være med at sige: "Husk at lægge et viskelæder med"!

2003 NORDIA 03. Reykjavik, Island
I september 2002 fik jeg en ivitation af den islandske forbundsformand Gunnar Rafn Einarsson om jeg ville være jurysekretær på deres NORDIA 03, som skulle finde sted i dagene 16.-19. oktober 2003 i Kjarvalstödum, et kunstudstillingshus i Rekjavik. Jeg sagde "ja, tak" og havde ikke regnet med de store og underlige problemer dette job medførte.
    Jury præsidenten skulle være Roland Frahm fra Sverige. Jeg vidste hvem han var og at han var "en velrenomeret international" dommer, som jeg havde været i jury med i den internationale udstilling: "The Stamp Show 2000" 22.-28. maj 2000 i Earl's Court Exhibition Centre i London. Fra denne udstilling havde jeg dog ikke fået indtryk af ham, da han holdt sig lidt for sig selv.

Da han ankom til NORDIA 03 gik han med en eller to krykker uden dog at være gangbesværet i nævneværdig grad, så jeg regnede ikke med, at det var en hindring for hans arbejde som juryformand - han skulle jo ikke "hoppe på tungen".
    De øvrige dommere var Ebbe Eldrup (DK), Harald Slettebø (N), Jón Aðelsteinn Jónsson (IS), Kari Rahiala, (SF), Lars Magnus Sjöholm (S), Ólafur N. Elíasson (IS), Roger P. Quinby (USA) og Sigurður R. Pétursson, (IS).

Jørgen Jørgensen havde været så venlig at forsyne mig med en kopi af FIPs dommerprogram "Exist", som vi brugte på HAFNIA 01 til dommernes arbejde og jeg havde faktisk under HAFNIA 01 sat mig ind i brugen af programmet i mit arbejde som generalkommissær, og det var velegnet til brug ved NORDIA 03 i Island.

Som oplæg til jurymøderne, meddelte jeg, at vi nødvendigvis måtte kummunikere på engelsk, da Sigurður, Kari Rahiala og Roger Quinby ikke mestrede det islandske/danske sprog. Det var der ingen, der gjorde indsigelse imod. Det gik dog lynhurtigt fuldstændig i fisk, da jeg bad Roland Frahm om at fortælle dommerne om, hvordan han ville have juryarbejdet afviklet: Han begyndte at tale på svensk. Jeg afbrød selvfølgelig og bad ham tale engelsk, men han fortsatte på svensk, så jeg følte, at jeg pludselig fik et ekstra arbejde og skulle virke som translatør tilligemed jurysekretær. Jeg forsøgte at sige til Frahm, at han altså blev nødt til at tale engelsk, men han viste blot tre piller, som han åbenbart skulle tage for sit dårlige ben. Det nyttede ikke at lave en "scene", så jeg prøvede at få hjælp af dommerne til at afvikle juryarbejdet. Det endte med, at jeg også lavede hans arbejde - så godt jeg kunne, men jeg var ret skuffet over den "hjælp", jeg fx fik af den danske dommer, Ebbe Eldrup, som efter udstillingen skrev en mail til vores dommerkollegiums formand, Jørgen Jørgensen, og hvori han bl.a. nævnte, at jeg "ikke havde evnet" at styre NORDIA 03-juryen!

Til Palmares'en havde jeg skrevet juryberetningen og givet Frahm en kopi og også givet Gunnar Rafn en kopi, da jeg ikke selv kunne oversætte den til islandsk. Gunnar havde oversat den, men havde forlagt den, så han spurgte, om jeg havde en kopi på islandsk??! Det varede lidt (spild af tid ved palmares'en), før han ledte efter den i sine egne papirer og heldigvis fandt han den. Jeg havde ved vores afsluttende jurymøde sagt til Roland, at han måtte læse juryberetningen, men han ville kun læse den på svensk, så jeg sagde "nej".

Ved de palmares'er, jeg tidligere havde været vidne til, gik der alt for tit en masse unødvendig tid, hvorfor jeg (fejlagtigt) havde besluttet, at kun præmier, hvor modtagerne var tilstede, skulle uddeles og her burde jeg have nævnt alle de større præmier og sprunget over de mindre - af hensyn til tiden (præmieuddelingen plejer næsten altid at tage al for lang tid). Derfor havde jeg sagt til dommerne, at hvis deres kandidater til store præmier ikke mødte op, blev de ikke nævnt. Det var forkert og der skete det "uheldige", at en af de præmiemodtagere, som jeg havde noteret som ville være fraværende, alligevel kom uden at hans kommissær havde underrettet mig om, at vedkommende alligevel dukkede op!

Vi havde 14 ærespræmier, som dommerne havde tildelt lige så mange eksponater. Jeg havde bedt juryeleven, svenskeren Arne Forseén, om at stille ærespræmierne i den rækkefølge, de skulle bruges, og her opdagede jeg forsent, at han ikke havde gjort det, så det gik i kage for ham og det tog ham hele tiden tid at finde de rigtige ærespræmier.

Før udstillingen havde jeg den klare aftale med Roland, at jeg sørgede for, at computerarbejdet gik glat også mht. til kommunikationen med Organisationskomiteen (OC). Roland skulle så styre juryen og de overordnede ting med OC. Da jeg ved en samtale med ham erfarede, at det ville han ikke, fandt jeg det efter kort nyttelyst at diskutere det, og forsøgte efterfølgende at få tingene til at fungere. Så ikke alene "forsøgte" jeg at være en Patrick Pearson og en Jørgen Jørgensen, men også en Søren Juhl for at sammenligne mit job med mit HAFNIA 01, som vi har i frisk erindring - selv om en HAFNIA og en NORDIA jury ikke helt kan sammenlignes. Det er klart, at der sker nogle fejl, men de kan rettes "behind closed dors" - ligesom point-sammentællingsfejl bliver rettet i tide! (Den var ikke ondt ment, men fejlsammentælling forekom hos samtlige hold!).

Da udstillingen var overstået, sagde Sigurður til mig, at jeg havde klaret mit arbejde som en "superman". Stakkels Roland var så venlig at sige til mig, at jeg fortjente en "Grand Prix" for mit arbejde - citater slut. Så selv om Roland tydeligt lod mig i stikken, var han mand nok til at give mig cadeasu for mit arbejde. Ikke alle har haft en negativ oplevelse.

I den mail, som Ebbe sendte til den sanske dommerstyrelse, skrev han bl.a., at Roland "jo" er en anerkendt international dommer. Jeg har oplevet en tavs Roland på Stamp Show 2000 i London og Knud Mohr, som jeg senere mødte i anden anledning i fredags, fortalte, at han tidligere (som FIP præsident) havde meddelt Lennart Daun, at Roland havde svært ved at begå sig i en international jury og at han ikke burde være sendt ud. Det vidste jeg ikke før NORDIA 03.

Knud syntes, at det var på sin plads, at jeg havde orienteret Lennart Daun (den svenske forbundsformand og efterfølgende fik jeg også en e-mail fra den svenske dommer Bengt Bengtson, som åbenbart er involveret i NORDIA 05 i Göteborg: "Jag har för kännedom fått ditt mejl med rapport om juryarbetet i NORDIA 03. Det var mycket bra att du lämnade en utförlig rapport till det svenska förbundet".

Jeg vil håbe, at de vil tage de for dem rigtige beslutninger efter dette og forhåbentlig sørge for, at noget tilsvarende ikke sker igen.

Selv om Ebbe havde udtrykt mistillid til mit arbejde som jurysekretær, tillod han sig ydermere den "morsomhed" at spørge mig, om jeg ville sørge for at få de danske eksponater sendt hjem. Det blev jeg faktisk temmelig fortørnet over og sagde blankt nej, fordi det var hans arbejde som kommissær som udstillingen havde betalt for med rejse, ophold og diæter! Som jurysekeretær var jeg heller ikke færdig med mit arbejde samtidig med at dommerne afslutttede deres arbejde. Ydermere havde Ebbe som sagt ikke havde hjulpet mig særligt med mit sekretærarbejde/Roland Frahm under NORDIA 03. Jeg blev lidt olm, og mistænkte ham (forhåbentlig med urette) for at ville tage end dag mere i "Den Blå Lagune"! Under alle omstændigheder havde han sagt ja til kommissærarbejdet ved siden af juryarbejdet og burde ikke forlade den post i utide.

Efter udstillingen og efter at jeg havde fået kendskab til Ebbes tanker og fortalt ham det(!), fik jeg dog en uforbeholden undskyldning af ham.

Mange år efter, i 2013, hvor jeg fik Danmark-Medaillen, blev jeg mindet om mit arbejde på NORDIA 03i Island: Søren Chr. Jensen, der tildelte mig Danmark-Medaillen, sagde nemlig bl.a.: "Alle kender Toke Nørby, men man skal ikke tro, at han altid er fredelig. Jeg husker tydeligt vores store problemer med den store røde bog, som han ville udstille, men kun levere i eet eksemplar, selv om der tydeligt stod to stk. i reglementet (det er næsten rigtigt! :-) TN) - eller hvordan han var ved at genstarte 30-årskrigen, fordi han skriftligt kaldte en svensk dommer et fjols". Ja, det var en hentydning til Roland Frahm og NORDIA 03!

Der var ikke noget egentligt referat fra NORDIA 03-udstillingen i vores forbundsblad, men kun en kort oversigt over de danske resultater i DFT nr. 10/2003, s. 15.

 
Internationale udstillinger:
1975 Medlem af HAFNIA 76's Provinsudvalg International udstilling 20.-29.08.1976.
Badge 1Der blev nedsat små udvalg rundt om i landet og hvor udvalgsmedlemmerne skulle besøge lokale klubber og vise lysbilleder, som HAFNIA 76 havde fået fremstillet og leverede til udvalgets medlemmer, så de kunne orientere om udstillingen og svare på spørgsmål. Som det ses af badgen th., og som vi blev bedt om at have på, når vi holdt foredrag om HAFNIA 76, var billedet bundet til pappet med JKE-gruppens (Jessen, Kaaber og Eis) prægestempel, der normalt blev brugt, når de lavede attester på frimærker. (Jeg ved ikke, hvad den grønne streg symboliserer). Titlen "Minichef" var min opfindelse, da de fleste rendte rundt med navneskilte, der viste, at de var chef for et eller andet.

De Regionale Udvalg havde følgende medlemmer: Karlo Lindskog (Odense), Arne Dahl (Svendborg), Irma Edslev (Viby J), Peder Bloch Poulsen (Aalborg), Arne Kjeldsen Larsen (Aalborg), Preben Larsen (Odense), Olaf Stær (Beder), Otto Ustrup (Ringsted) og Toke Nørby (Aarhus).

Der var en fin præsentation af generalsekretære Henrik Eis i DFT, og i den lysbilledserie, som provinsudvalgsmedlemmerne fik var det et lysbillede af en travl Henrik Eis: Han havde tre telefoner - een til hvert øre! Eis 1
Badge 2

Arbejdet på udstillingen
Jeg tog et par dage til København, hvor jeg gik til hånde i HAFNIAs informationsstand. Her havde jeg hovedsagelig travlt med at svare på filatelistiske spørgsmål fra publikum - mest om værdien af deres medbragte frimærker. Et ungt par kom med et album, hvor der sad ubrugte/postfriske parstykker af danske frimærker - også af de første 4 og 2 RBS mærker, så der var for en anseelig sum penge. Da jeg erfarede, at det var deres afdøde bedstefars samling, ville jeg råde dem til at kontakte et af vores store auktionsfirmaer, men Henrik Eis, der tilfældigvis var til stede på standen, afbrød mig og gav de unge mennesker sit visitkort og bad dem kontakte ham efter uddstillingen. Jeg ved dog ikke, om de gjorde det.

hafnia76Da udstillingen lukkede begyndte nedtagningen af alt med det samme. Eksponaterne og udstillingsrmmerne blev hurtigt pillet ned og jeg havde spottet, at Bella Center nedtog den udsmykning, de havde etableret, bl.a. de store bemalede krydsfinersplader med HAFNIA 76-logoer, 4 og 2 RBS-billeder, der hang ned fra loftet. Jeg spurgte Bella Centrets ansvarlige, om jeg ikke måtte købe et par af dem, men da de blot skulle kasseres, måtte jeg gerne tage et par stykker. Jeg bad om at han skrev tilladelsen på et stykke papir, så jeg undgik evt. vrøvl og det var klogt nok, for da jeg var på vej hen til min bil med tre stk. 95 × 95 cm "billeder", stod Henrik Eis og talte med een på parkeringspladsen og han spurgte mig, hvad jeg skulle med dem. "De skal til Skødstrup" og inden han kunne gøre indsigelse, viste jeg ham mit "udførselspapir", og det accepterede han. Det var nemlig ikke HAFNIAs ejendom, men Bella Centrets. Vi har stadig en stor 4 RBS hængende i vores entre.

Som den endelige afslutning på udstillingen deltog vi i en "Farwel do"-medarbejderfest i Bella Center, der var en festlig aflutning på en fantastisk udstilling, primært takket være Henrik Eis:

hafnia76
Jeg husker desværre ikke hvem vores bordfæller var, men jeg kan se, at det er Kaj Vagnkjær,
der sidder med ryggen til os bag ved vores bord.
Billedet er gengivet med venlig tilladelse af Jørgen Jørgensen, KPK.

16.-25.10.1987 HAFNIA 87
"Føl" som international dommer. badgePå grund af mine indsigelser overfor d'herrer Mohr, H.B. Sørensen og Henrik Eis mht. til udvælgelsen af dommere til HAFNIA 87, havde Eis meddelt mig, at "dommerlisten til HAFNIA 87 blev koretere", forstået på den måde, at jeg, der uanset mine "politiske" synspunkter, faktisk måtte være helt fremme i køen om at blive international dommer, ikke blev udmeldt til HAFNIA 87. Det kunne jeg jo ikke gøre noget ved, men skæbnen ville noget andet. Henning Krøyer, der var blevet sendt til Canada for at være føl på den Canadiske verdensudstilling CAPEX 87 Canadian world philatelic exhibition, Toronto, 13–21 June 1987. Han nåede således at blive international dommer, men døde desværre umiddelbart efter hjemkomsten fra Canada. Det var trist og vi mistede en brav, vellidt og hyggelig kollega.

Det betød, at Danmark fik lov til at sætte en ny dommer ind og ikke forbavsende blev jeg så spurgt om jeg ville være "føl", for, som Knud Mohr, dog med et skævt smil, sagde, "at nu var det jo svært at komme uden om mig". Selv om jeg var noget berørt af, at jeg "kom til" pga. Hennings død, var det på en måde livets skæve gang.

Poul Olsen, der havde været dommerføl på Capex 87 sammen med Henning Krøyer, var gået glat igennem uden at blive blot det mindste eksamnieret, jf dommermøde referat af 08.12.1987. Jeg kan ikke huske, hvorfor Anneliese og Poul Olsen ville være internationale dommere - de gik ud af dommerkollegiet ret kort tid/umiddelbart efter HAFNIA 87.

h87-jury og KariMin uheldige/manglende "optræden" som jurysekretær i Island i 1984 blev ikke helt glemt i de følgende par år. Da DFF/dommerkollegiet offentliggjorte dommerlisten til HAFNIA 87, var flere af de ældre dommere kørt ud på et sidespor og der var tilkommet en ny dommer, som aldrig havde deltaget i dommerkollegiets møder: Jørgen Gotfredsen. En af de yngre dommere var "avanceret" med det resultat, at andre dommere, der burde have været "længere foran i køen", så sig overhalet. Da man skulle bruge en tematisk dommer, blev Henning Krøyer udpeget, og Erling Bendtsen blev, til sit misnøje, ikke udmeldt. Dog kunne jeg godt forstå, at Krøyer blev foretrukket frem for Bendtsen, hvor flink og rar han end var.

Jeg havde også regnet med, og talt åbent om, at det vist var min "tur" til at få en plads som juryelev, men da jeg tidligere havde gjort indsigelse mod udnævnelsen af Jørgen Godtfredsen som dommer, havde Henrik Eis sagt til mig, at nu blev listen over de danske dommere lidt kortere: Jeg blev kørt ud på et sidespor. Jeg var på det tidspunkt var suppleant i DFFs styrelse. De dommere, der følte sig forbigået, "turde" ikke gøre indsigelser, men jeg kunne ikke lade være med at synes, at det kunne Henrik Eis og Knud Mohr, Jesper Haff på ingen måde være bekendt, så, jeg, der som sædvanlig (var jeg lige ved at sige), var utilfreds med, at tingene blev bestemt hen over hovedet på de fleste), gjorde altså vrøvl, hvilket således gik ud over mig selv, men jeg ville have min samvittighed i orden. Jessen, der var en af de ældste dommere, blev også forbigået. Det viste sig, at Jørgen Gotfredsen skulle indtræde på Henrik Eis' plads, hvis han ikke kunne fuldføre sit hverv og det var urimeligt, at Gotfredsen skulle gå rundt med hælnderne i lommen, så der var altså en plausibel forklaring på hans plads i juryen.

Erling Bendtsen havde gjort skriftlig indsigelse til Dommerstyrelsen over ikke at være udtaget som dommer til HAFNIA 87 (han var international dommer og havde været med i HAFNIA 76-juryen, men man ville hellere give Henning Krøyer en chance for at blive international dommer og bruge ham i HAFNIA 87-juryen). Erling havde, ved diskussionerne i dommerkollegiet, besværet sig over, at at man talte om at hente "ekstern ekspertise" til den danske kvote i HAFNIA87-juryen, hvilket jeg også fandt desavourende, hvis det var tilfældet. Erling trak sig efterfølgende fra den internationale liste og "rykkede ned" i gruppen med nationale dommere.

Efter Hennings død - han blev kun 54 år gammel - kontaktede Knud Mohr mig og spurgte mig, om jeg ville være juryelev på HAFNIA 87 - for nu måtte det vel være min "tur" (Knud, der trods alt havde humor, kunne ikke dy sig: "For nu kan vi vist ikke komme uden om Toke længere" :-)

Selvfølgelig, tak, og jeg fik en travlt periode med at forberede mig til juryarbejdet (læse reglementer og lære om de eksponater, som jeg skulle være med til at bedømme), hvilket bl.a. også foregik i vores båd, når vi var på weekendture, som her i Tunø havn.
Tunø HennigJeg kom i traditionel gruppe med amerikaneren Bernhard "Bud" Hennig som teamleader. De andre i "mit" team var Hálfdan Helgason, hollænderen Richard H. M. Faust, franskmanden Gabriel Gourin,(som helst kun talte fransk!), italieneren Beppe Ermentini samt Jesper Haff, der nu havde nok at gøre med at styre juryen. "Bud" Hennig var en virkelig kapacitet og et rart menneske. Jeg husker ikke, hvornår og hvordan han overhørte mig i reglementerne, men jeg skulle gennemgå et eksponat med traditionel England samt et eksponat med klasssisk Schweiz og det gik helt gnidningsløst og jeg kunne påpege et par små, ubeskrevede specialiteter i eksponatet og her gav Jesper mig ret.

Så det var en fin, fin oplevelse - lige indtil der skulle laves en afstemning (jeg husker ikke om hvad). Den skulle foregå ved at den enkelte dommer skulle svare "Yes" eller "No" og vi var to elever, der skulle tælle antallet af Yes'er og No'er og den ene var mig. På det tidspunkt brugte jeg ikke høreapparat endnu, så da jeg havde forsøgt at rigistrere de første yes/no-stemmer, afbrød jeg, til dommernes forbavselse, seancen og sagde til Hvidberg, der var jurysekretær, at jeg ikke kunne høre, hvad dommerne sagde. George B. Lindberg, der var juryens formand, sagde vrissende og tydeligt irriteret, at jeg stoppede det fordi jeg ikke hørte godt nok. Jeg beklagede for forsamlingen, men min teamleader Bud Henning lagde beroligende en hånd på min arm. I stedet trådte Ivar Sundsbø, der også var juryelev, til og han klarede det selvfølgelig uden problemer. Jeg fik senere at vide af HAFNIA-sekretariats piger, at Hennig på HAFNIAkontoret havde skældt Lindberg ud - i overværelse af kontorpigerne! Jeg kunne ikke gøre for mit handicap, men efter HAFNIA 87 fik jeg høreapparat og min hørelse er lige siden stille og "roligt" blevet ringere.

Nu ville skæbnen, at FIP samtidig forsøgte at pensionere de "gamle" dommere, som kun havde deltaget i juryerne for syns skyld, men som ikke havde fulgt med i udviklingen af reglementer. Det betød, at ALLE dommere fik frataget deres dommerstatus - indtil de havde deltaget i et opfølgende dommerseminar, der for vores vedkommende blev afholdt kort tid efter HAFNIA 87 i København. Her samledes alle skandinaviske dommere og de fik efterfølgende godkendt deres dommerstatus af FIP: Godkendt som FIP-dommer. Det var et lidt intenst kursus og på et tidpunkt meddelte Haff, at der ikke var tid til at eksaminere dommernei reglementerne, hvilket Hasse, der vist nok kunne reglementerne udenad, brokkede sig over ("Da han ville have nydt at overhøre de danske dommere"!).

1992 GRANADA 92, Spanien. (Dommer i Posthistorisk samt Traditionel gruppe).
01.-10.09.1995 SINGAPORE 95. (Traditionel gruppe).
18.-21.06.1998 JUVALUX 98, Luxemborg. (Posthistorisk gruppe)
22.-28.05.2000 The Stamp Show 2000, London (Dommer: Posthistorisk Vesteuropa-gruppe).

juryrummet   ungarn
Juryrummet. Foto: Gabor, Ungarn. Jeg diskuterer resultater med en udstiller.
Vesteuropa
Dommerne i posthistorisk vesteuropa-gruppe: Th. Alexandre A. Galinos, Greece. Paul H. Jensen - Teamleader.

1. London 2000 - Fra DFT!
1. London 2000. Med en (accepteret) ændring - Find "forskellen"!
Det var en hård omgang for mig, syntes jeg, men havde selv accepteret at være kommissær på udstillingen, men jeg blev også bedt om at indtræde i juryen under Paul H. Jensen og det kunne jeg ikke sige nej til. På det tidspunkt var vi allerede i fuld gang med HAFNIA 01, hvor jeg var generalkommissær.

02.-11.08.2002 PhilaKorea 02, Seoul. (Dommer i Traditionel / Europa gruppe)
seong kwong kimDer var kun et kort referat (af Ib Krarup Rasmussen) fra udstillingen i DFT nr. 2, s. 345.
takkemålerVi blev budt velkommen af generalkommissær Seong Kwong Kim, som havde været kommissær på HAFNIA 01 i København og som jeg derfor kendte ganske udmærket. Juryarbejdet gik planmæssigt uden nævneværdige problemer, men det var nogle uforglemmelige dage af andre grunde. Vores norske venner, Turid og Ivar Sundsbø fik ikke deres ene kuffert, der indeholdt fruens tøj og det tøj, der var tilgængeligt i butikkerne, var altid for småt til europæiske kvinder, så Turid måtte genbruge og låne lidt af min hustru Inga, så det gik trods alt. Hun fik først sin kuffert efter udstillingen.

Det regnede. Man skulle tro, at Nordkorea havde åbnet for sluserne idet vandstanden i floden, der går igennem Seoul, var måske 5-10 meter højre end normalt, men floden kunne dog tage det.

De koreanske børn gloede hele tiden på mig, specielt på mit hår og skæg, der efterhånden var umiskendeligt hvidt og "lyste op" blandt de knaldsorthårede koreanere, når vi bevægede os i byen. Jeg lagde mærke til en dreng, en lille tætpakket og virkelig firkantet gut (sådan lidt a la "Odd Job" (Goldfingers chaufffør i James Bond-filmen "Goldfinger") i miniatureudgave. Han havde en fascinerende statur og ville sikkert blive en frygtindgydende størrelse, når han voksede op! Han så ud som om han kunne tænke sig at røre ved mit hvide hår!

Et stykke tid efter vores hjemkomst sendte Kim mig uopfordret en pakke med plastiktakkemålere! Der var vel 1000 takkemålere og toldvæsenet i Aarhus slikkede sig om munden, åbnede forsendelsen og sendte mig efterfølgende en regning på inførselsafgift og told og moms på de mange takkemålere. Jeg tog ned til dem og spurgte dem, om de havde nogen ide om, hvad det var, jeg havde fået tilsendt. Det havde de ikke, og de anede ikke, hvad takkemålere var og jeg sagde til dem, at de ikke får bare en enkelt krone af mig, men at de måtte beholde dem alle og dele dem ud til samtlige deres ansatte, og for den sags skyld også tage nogle med hjem til deres naboer. Jamen, er de ikke noget værd? Intet, og kun reklame for frimærkesamleriet. Så trak de regningen tilbage jeg fik pakken med takkemålere udleveret. Jeg havde dem med på et efterfølgende repræsentantskabsmøde i Forbundet og kom af med de fleste, så nu har jeg kun nogle få stykker tilbage som minde! Måske fik vi en tolder eller to på "samlerkrogen". De udleverede herefter pakken uåbnet og uden udgift for mig! Og jeg kunne fortælle Kim, at hans gave var blevet særdeles vel modtaget af samlerne.

28.08.-01.09.2004 Singapore 2004 Singapore '04. (Dommer: Posthistorie/Europa). Referatet blev bragt i DFT nr. 7/2004, side 302-303.

oldline

MEDLEM AF UDSTILLINGSKOMITTEER
1975 AROS 75.
1980 AROS 80. Aarhus. Jysk Filatelistklubs 60 års jubilæumsudstilling 8.-9.11.1980. (Formand for udstillingskomitteen).

aros80
Omtale i Aarhus Stiftstidende/journalist Erik Rasmussen.

1984 AROS 84. Aarhus Philatelistklubs 90 års jubilæumsudstilling. 17.-18.11.1984. DFT nr. 2/1985, s. 65-67.
1990 AROS 90. Aarhus. 24.-25.11.1990. Aarhus Philatelist Klub. Jysk Filatelistklubs 70 års jubilæumsudstilling. Som optakt til denne udstilling inviterede DFF nogle honoratiores til middag. Invitationen blev udsendt af Knud Mohr, DFFs formand, efter at APK havde sendt ham en liste over de personer, der skulle inviteres.
1990 HJEMSTAVN 90. 31.03-01.04.1990. Odense. Dansk Posthistorisk Selskab
Som ved alle andre udstillinger, der finder/fandt sted med Forbundets velsignelse, fik Hjemstavn 90 udpeget et medlem fra DFFs udstillingsudvalg, der skulle vejlede og hjælpe Hjemstavn 90. DFF udpegede Leon Larsen, som meget gerne ville bestemme langt mere end DPHSs bestyrelse ønskede at han skulle. Da jeg sad i DFFs styrelse OG i DPHSs bestyrelse, havde jeg lidt "hyr" med at gøre det klart for Leon, at han skulle strække sig noget længere end han plejede at gøre som DFF-repræsentant, og ikke blande sig "unødigt" og jeg må sige til hans store ros, at det gjorde han, så selv DPHS-bestyrelsen lagde mærke til det og roste Leon for det. Tak for det, Leon.

bordbombeAf referatet fra mødet i dommerkollegiet 1.-2.4.1989, fremgik det, at "ved den første henvendelse til dommerstyrelsen fra Toke Nørby (DPHS), var det gjort helt klart, at der ikke skulle foregå nogen bedømmelse på Hjemstavn 90" (men nærmere en vejledning).

"Men efter at bulletin 1 er udsendt, hvor der i forordet bliver lagt op til, at der faktisk ville foregå en bedømmelse, med henblik "på hvad samlingerne evt kunne opnå, hvis der havde været bedømmelse", må dommerstyrelsen på de nuværende betingelser fraråde dommerkollegiets medlemmer at sige ja til at deltage. Der var med den formulering, blandt flere af kollegiets medlemmer, en opfattelse af, at vi kunne komme til at stå som gidsler for fremtidige bedømmelser."

For at få opklaret sagernes rette sammenhæng, foreslog kollegiets medlemmer, at Jesper Haff kontaktede Toke Nørby, og da faldt det hele på plads og af referatet af møde i dommerkollegiet 9-10.9.1989 kunne man læse, at følgende dommere var interesserede i at deltage i juryen: PFJ, SKS, EHH, HEJ: (Per Fabricius Jensen, Svend K Seitzberg, Erik Hvidberg Hansen og Hans Ehlern Jessen).

Som det fremgå af kataloget, var der ganske stor aktivitet på udstillingen og vi havde bedt nogle honoratioers om at være med i vores ærespræsidium, bl.a. Forbundets formand, Knud Mohr. Da vi havde åbnet udstillinen og skule vise vores honoratiorers rundt, glemte vi/jeg at bede Knud Mohr om at slutte sig til de andre, hvilket Knud forståeligt blev noget irriteret over og måske mente, at det var en overlagt fejl fra min side, hvilket det dog ikke var, men vi havde så meget at se til, at dette kiksede. Jeg "fangede" ham senere, undskyldte og samtidig sendte vi ham en skriftlig undskyldning for dette "kiks" og han tilgav os heldigvis.

Ved den store festmiddag udnævnte vores formand, Ole Steen Jacobsen, selskabets første to æresmedlemmer: Stifterne af Posthistorisk selskab, Erik Menne Larsen og Carl Erling Jørgensen. Efter middagen var der dans til "levende" musik, hvor Ole Steen havde bedt orkesteret fortrinsvis spille melodier med brevtema: "Brænd mine breve", "Return to Sender", "Writing Love Letters in the Sand" m.m.m. Vi havde gjort reklame for dette, bl.a. ved i kataloget at skrive: "Prøv at danse med en frimærkesamler!"

Ved festmiddagens dessert kunne man affyre bordbomber, hvor etiketten oplyste: "Beholder med Overtryk". Det skulle tages helt bogstaveligt, idet der i hver bombe var ca. 100 stk. 30-øres provisorier (frimærker med overtryk!), og som ved afbrændingen spredtes ud over bordet! Jeg kan huske, at Hans Ehlern Jessen morede sig synligt over dette tiltag og tog en bordbombe med hjem som souvenir.

1994 NORDIA 94. Aarhus. DFF og Aarhus Philatelist Klub.
1998 NORDIA 98. Odense. DFF og Odense Frimærke Klub.
19.-21.01.2001 NORDIA 2001. Tucson, Arizona.
Da NORDIA01 var blevet en realitet og man var begyndt at planlægge udstillingen i detaljer, tilbød jeg at etablere og vedligeholde udstillingens hjemmeside, hvilket vore amerikanske venner accepterede, da jeg havde/har godt kendskab til dansk filateli og samtidig var gode venner med de ledende amerikanske medlemmer af Scandinavian Collectors Club.
2001Webmaster (sammen med SCC-medlem John L. DuBois) for NORDIA 01s hjemmeside.

Udstillingspresidenten, Gordon Morrison: NORDIA 01 - Final Report.

16.-21.10.2001 HAFNIA 01. København.
Medlem af HAFNIA 01s udstillingskommitte.
16.-21.10.2001 HAFNIA 01. København. (Generalkommissær)
h01-badgeI HAFNIA 01-kataloget har Knud Mohr på side 50 en omtale af de - hele fire - internationale HAFNIA-udstillinger, som Danmark havde været vært for inden for så kort tid som 25 år: HAFNIA 76, HAFNIA 87, HAFNIA 94 og HAFNIA 01. Vel havde der været en enkelt tidligere udstilling ved navn HAFNIA 62, som fejlagtigt var blevet markedsført som en international udstilling. Det var en national udstilling med "international deltagelse", men den var ikke godkendt af FIP som en regulær international udstilling. Derfor regnede Knud Mohr den heller ikke med, da han nævnte de fire ægte internationale HAFNIA-udstillinger.

Som jeg har nævnt under HAFNIA 87, havde min åbenmundethed gjort, at jeg blev lagt lidt på is af de "regerende instanser", men man må på en eller anden måde have set (eller måske indset), at jeg var i stand til at bestride en vigtig post på HAFNIA 01, hvorfor jeg blev spurgt, om jeg ville være "generalkommissær". Jeg slog til med det samme. Jeg var klar over, hvad det indebar og Knud Mohr spurgte endda, om jeg nu flyttede til København for at klare jobbet. Det gjorde jeg bestemt ikke og da jeg fik fantastisk hjælp af DFFs kontor (Margit Juhl Ottesen), af "min" HAFNIA 01-sekretær, Barbro H. Hitzinger, samt af de to andre i vores lille udstillerudvalg: Ib Pedersen, Odense, og Søren Juhl Hansen, var jeg ikke nervøs for, at noget skulle gå galt.

oldline

Som noget af det første og som normalt var, bad vi FIP-landende om at udpege og sende os navnene på deres kommissærer, som al korrespondance herefter ville gå igennem. Der blev anmeldt var 57 kommissærer og efter at de havde indsendt deres udstilleres anmeldelser til udstillingen, havde vi i 2000 et godt overblik over eksponater, der skulle udstilles. Jørgen Jørgensen gjorde et stort arbejde og sørgede for, at jeg fik de korrekte informationer om udvælgelsen af eksponter, samt information om FIPs krav til de enkeltes landes eksponater.

Mit sommerkontor
Jeg brugte det meste af vinteren 2000-2001 og sommeren 2001 til at kummunikere med kommissærerne og få sorteret de eksponater fra, som vi desværre måtte afvise af forskellge grunde.

mols1
"HAFNIA 01-kommissærkontoret" i vores sommerhus.

mols
"HAFNIA 01 kontoret" - "udestuen". Bemærk oliekanden - der var nødvendig
for at få min gamle skrivemaskine fra 1965 til at fungere.

FIP-landenes anmeldte eksponater ville optage ca. 3.100 rammer og da vi kun havde ca. 2.250 rammer til rådighed, skulle adskillige eksponater - ca. 850 rammer - barberes væk. Jeg havde anmeldt mit HAFNIA 76 eksponat (30-øres provisorierne 1955-1956 med fem rammer), vel vidende, at det ikke længere var kvalificeret, og at jeg selv måtte afvise det. Anmeldelsen skulle i første omgang "fanges" af "min sekretær", hvilket den blev og returneret til mig med påskriften "HA!". Fint! Det fungerede altså.

Nedskæringer
Som formand for udstillerudvalget (der som nævnt også omfattede Ib Pedersen og Søren Juhl Hansen) var jeg ansvarlig for, hvilke eksponater, der fik adgang til rammerne. Det var dog en vanskelig opgave, hvor første frasortering handlede om at få så "vigtige" eksponater med på HAFNIA 01 som muligt. Et kriterium var, som det også er i dag, at hvert land skal have antaget et vist antal eksponater lidt afhængigt af, hvor mange aktive udstillere det pågældende land har, før der blev udløst fulde "kommissærprivilegier" (bl.a. betalingen for kommissærens hotelværelse). Alle kommissærer fik naturligvis partoutkort og var inviteret til samtlige events. Det er normalt sådan, at kommissærerne er flinke til at anmelde flere eksponater, så udstillingen har en chance for at afvise et vist antal eksponater, så kommissærerne stadig kan få deres land repræsenteret uden at de mister kommissærprivilegier. Som det fremgår af afvisningen af mit eget eksponater, blev vi dog nødt til afvise temmelig mange eksponater, og det var selvfølgelig upopulært, hvis det betød mistede kommissærprivilegier.

51 af de i alt 57 kommissærer på HAFNIA 01
"51 af de i alt 57 kommissærer på HAFNIA 01. (Fra Palmares'en).

Hvad angik de danske eksponater var Jørgen Jørgensen og jeg enige om, at alle kvalificerede eksponater skulle antages. Man har vel lov til at "forkæle" sine egne udstillere.

Med en reduktion på 850 rammer af de 3.100 anmeldte rammer, gik beskæringerne desværre ud over nogle lande, så antallet af deres antagne eksponater kom under det privilegiegivende antal, hvilket i et par situationer udløste kritik og "surhed" hos de berørte kommissærer, men vi havde ikke mulighed for at udvide rammeantallet, så det var vores ubehagelige opgave at skrive ud til samtlige kommissærer og meddele dem resultatet af vores nedskæringer. Det betød, at enkelte lande trak samtlige deres eksponater tilbage, når de ikke kunne få kommissærprivilegier, men selv om det var kedeligt, måtte vi acceptere det. Det betød så, at vi fik et par rammer at "gøre godt med" til andre lande.

Det kunne næsten ikke undgås, at en kommissær op til udstillingen fik ændringer, fx i form af, at en udstiller trak sig eller hvad grunden til et frafald kunne være, men faldt ét eksponat væk, fik den pågældende kommissæren lov til at finde et andet og kvalificeret eksponat fra sit land, som kunne komme med i stedet. Det betød så ikke noget for kommissærens privilegier og det fungerede fint og det var kommissærerne godt tilfredse med.

Alexandr Illyshin
ViktorIllyshinDen russiske kommissær Alexandr Illyshin (t.v.) var en af de berørte kommissærer, og selv om jeg havde sendt ham brev med udførlig forklaring af, at han ikke havde kommissærprivilegier hvad angik hotelophold i udstillingsdagene til en værdi af ca. 10.000 kr., reagerede han ikke på brevet. Det resulterede i, at han kom til udstillingen og "forbavset" måtte se i øjnene, at vi ikke ville give ham kommissærprivilegier. Han havde tilmeldt "sin samlever" - Viktor Sinegubov (t.h.), en kendt russisk filatelist, som han altid fulgtes med og som på den konto fik en gratis tur med alt betalt ud af det. Knud Mohr oplyste mig om, at sådan gjorde russerne tit. Illyshin havde hændervridende bedt mig tilgive ham sin uopmærksomhed, da hverken han eller "samleveren" havde råd til at betale hotellet - sagde han. Jeg indkaldte derfor Mohr, Jos Wolff og Jørgen til et møde for at høre, hvad vi skulle gøre i den anledning og om vi kunne finde en løsning på situationen. Jeg kunne sagtens sige, at jeg syntes, at vi skulle betale for hans privilegier: "It's a friendly hobby", som min jury-teamleader fra 1987, Bernhard A. Hennig, altid havde indprentet mig, men vi havde ikke uanede midler. Jeg husker ikke om det var Knud eller Jørgen, der tog beslutningen, så jeg kunne gå hen til Illyshin og Sinegubov, som havde placeret sig ved et bord ca. 25 meter fra os og spændt havde fulgt vores mindste bevægelser, og sige: "We have decided to let you have commissiers privilegies so we'll pay for your stay!" Det udløste et "russisk bjørnekram"! og alle - i hvert fald russerne - var glade!

Dette "russiske intermezzo" foregik på mit "kontor". Da jeg kom til udstillingen skulle jeg finde et sted, hvor jeg kunne "indrette" mig, dvs. et sted, hvor jeg kunne arbejde. Der var afsat kontorer til generalsekretæren og til mødelokaler til udstillingsledelsen og ellers lokaler til sekretariatet samt "reception" i direkte forbindelse med udstillingen. Der var ikke afsat kontor til generalkommissæren, så jeg "beslaglagde" små 2 m2 i "Udstillingssekretariatet/Pressekontoret" så alle, der var interesseret i at få mig i tale, let kunne det. Jeg lavede selv et skilt "Generalkommsissær" på receptionens computer, da ingen havde ænset at lave et sådant. Det var langt bedre for mig end et kontor væk fra det pulserende liv i sekretariat og det fungerede fint.

FIP-koordinatoren på HAFNIA 01
FIP havde udpeget FIP-styrelsesmedlemmet, luxemborgenseren Joseph (Jos) Wolff, som koordinator. Han skulle stå os bi med sin viden om afvikling af vores verdensudstilling og jeg var meget tilfreds med, at han deltog i samtlige vores møder med "vores" 55 kommissærer. Han var en god støtte og aflagde en fin rapport til FIP, da udstillingen var forbi.

Jeg havde, sammen med Jos Wolff, et dagligt formiddagsmøde med "vores" kommissærer, hvor de blev underrettet om "slagets gang". Jeg havde gjort mig den ulejlighed at forsøge at lære deres navne udenad, hvilket nogle morede sig lidt over, for selv om jeg er god til "at slå krølle på tungen", kneb det åbenbart for mig i ny og næ at udtale deres navne korrekt, men det bar de tydeligvis helt over med. Jos og jeg informerede dem så godt vi kunne og jeg havde et fint samarbejde med Jos, som oversatte noget af det, jeg sagde, til fransk/spansk af hensyn til de ikke engelsktalende kommissærer.

Toke-Jos
Morgenmøde med kommissærerne. Jos Wolf, FIP-koordinator, stod bi ved FIP-relaterede problemer.
Foto bragt i dagbladet "Lëtzebuerger Journal", Journal nr.209. 2. November 2001.

oldline

Kommissærproblemer
Når der er 57 kommissærere med hver deres "særhed", kan det nok ikke undgås, at der opstår små/store problemer og vi var heller ikke forskånet for problemer, nogle var bagateller, man andre krævede lidt mere for at blive løst.

Den islandske kommissær
min gamle gode ven, Jón Aðalstein Jóhnsson, havde været så ufornuftig at stille sin kommissærtaske fra sig - uden opsyn, og den blev lynhurtigt "væk" og Jón, som havde været meget glad for den yderst praktiske taske (2019: jeg bruger stadig min), spurgte mig om vi havde en ekstra. Det sagde jeg "ja" til, dog med et forbehold, at han sandsynligvis kunne få en uafhentet kommissærtaske. Med 57 kommissærer kunne det næsten ikke undgås, at nogle kommissærer af en eller anden grund udebliver eller tilmeldte en anden person i tide til at vi kunne få en ny taske lasergraveret med nyt navn. Da Jóns taske blev stjålet (hvad jeg formoder, at den blev) under udstillingen, ville vi ikke købe en erstatningstaske og indgravere Jóns navn i den, så han måtte pænt vente på, at alle kommissærer, der havde anmeldt deres ankomst, var kommet og havde fået taske med navn på. Jón kredsede om mig i flere dage og spurgte hele tiden til den ekstra taske, og det var en hel lettelse, da jeg endelig kunne give ham een - dog med en udebleven kommissærs navn indgraveret, og det var han heldigvis ikke utilfreds med.

Planchetilpasning
Bent Erik Jensen, Esbjerg, var formand for teknisk udvalg og stod bl.a. for opsætning og nedtagning af eksponaterne, og da vi satte opsætningen i gang, skulle tilstedeværende kommissærer hjælpe med at sætte deres egne eksponater op i rammerne. Der gik ikke lang tid før den schweiziske kommissær Karl Schmid kom til mig med problemer. Et af hans eksponater kunne ikke monteres i vores rammer: Plancherne var for brede! Selvfølgelig spurgte jeg, om han inden ikke havde læst vores reglement med ramme- og planchemål. "Åbenbart ikke godt nok", sagde han så han var lidt usikker på, hvad han skulle gøre. Jeg hentede en saks og foreslog ham, at han kunne klippe lidt af hver fjerde planche, så den fjerde planche i hver række var lidt smallere end de øvrige - så kunne eksponatet monteres. Det turde han ikke, hvorfor jeg rakte ham min mobiltelefon og bad ham ringe til ejeren, hvis tlf. nr. stod på alle plancherne. Samtidig "organiserede" jeg en lille skæremaskine og da han vendte tilbage efter samtalen med ejeren af det brede eksponat, kunne man kort efter se ham skære en lille strimmel af hver fjerde planche. Han fik så monteret eksponatet pænt i rammerne uden nævneværdig forsinkelse.

Bortkommet materiale
Fernando Aranas. Noget af det, man frygter mest på en udstilling, er, hvis der sker noget med eksponatet/objekterne. Det vil selvfølgelig udløse en masse arbejde med at anmelde skaden / gøre erstatningskrav gældende. I heldigvis kun et enkelt tilfælde (så vidt jeg husker) skete der et uheld på HAFNIA 01. Efter nedtagningen af et spansk eksponat opdagede den spanske kommissær, Fernando Aranaz, at der manglede et frimærke og han eller vi kunne ikke finde det i rammen eller på gulvet. Han havde ved opsætningen af eksponatet kvitteret for eksponatet inkl. det nu manglende frimærke. Jeg lagde an til det store arbejde med anmeldelse af bortkommet materiale og udfyldelse af erstatningskravpapirer, da jeg heldigvis kom i tanke om at spørge ham om værdien af mærket: Omkring 10 danske kroner, var svaret! "Jamen Fint", sagde jeg: "Hvis du får 10 kr. af mig, kan du så skaffe et tilsvarende frimærke, når du kommer hjem, og som du efterfølgende kan aflevere til ejeren af eksponatet? Jo - det mente han var muligt og så var den klaret. Jeg gad ikke sætte den udgift på et udgiftsbilag til HAFNIA :-)

Jeg "nåede" ikke at lære spansk/fransk før udstillingen! Det ville ellers have været praktisk, da enkelte kommissærer ikke talte engelsk, men her trådte Jos som nævnt til og kunne klare kommunikationen. Allerede på det tidspunkt havde jeg problemer med min hørelse og jeg måtte bede dem tale tydeligt og undskyldte, at jeg nok sagde "Sorry?" nogle gange. Den norske kommissær, Egil h. Thomassen, sagde, at han var glad for, at jeg nævnte det, da det åbenbart er sket nogle gange, at samtaler besværliggøres, hvis en af parterne ikke er klar over og ikke tager hensyn til et evt. høretab hos modparten. Egil bruger også høreapparat. Jos sagde, at det helt tydeligt ikke spillede nogen rolle, da vi havde et fint samarbejde med kommissærerne.

Klerman!
KlermanJeg blev meget gode venner med den Brazilianske kommissær, Klerman Wanderley Lopes, som var meget hjælpsom og også behagelig at tale med. Jeg måtte, da udstillingen var ved at være slut, have hans hjælp, idet ægtemanden til kommissæren fra Parguay, Noemi de Urbieta Peńa, en aften havde skåret sig så slemt på en øldåse (!) at han var efterfølgende blevet indlagt på et hospital i området. Jeg husker ikke de nærmere omstændigheder, men det var vist et dybt snit. Under alle omstændigheder var hans hustru fortvivlet og ville være hos ham på på hospitalet, da udstillligen lakkede mod enden. Hun kunne således ikke helt passe den sidste del af sine kommissærpligter, og da jeg ville have, at hun selv tog sine eksponater med hjem, så vi ikke skulle igennem en bekostelig tilbagesending til Paraguay via postvæsenet, måtte jeg have hjælp, hvilket jeg på fremragende vis fik af Klerman. Hun kunne ikke tale engelsk, og Klerman forklarede kommissæren og hendes mand situationen. Det foregik fra vores uundværlige mobiltelefon, som jeg havde fået stillet til rådighed af HAFNIA 01. Jeg bad om, at de fik deres eksponater kørt til hospitalet, så de kunne kvittere for dem og derfra kunne få dem med hjem til Paraguay. De havde alligevel arrangeret, at de skulle transportere eksponaterne. Jeg skulle så finde en chauffør, der kunnne køre eksponaterne til Hospitalet og spurgte derfor Poul Olsen, der havde været i juryen, men som nu ikke havde travlt mere efter juryafslutningen. Han værgrede sig lidt og jeg fandt ud af, at han ikke ville køre dem med mindre han fik benzinen betalt! Jeg husker, at jeg uden at diskutere med ham stak ham en "seddel" til benzin uden at få kvittering, og jeg bad ikke om at få refunderet beløbet senere - vi lever dog stadig fint! Eksponaterne og parret kom velholdent tilbage til Paraguay og Klerman fortalte senere, at jeg af de sydamerikanske kommissærer havde havde fået stor ros for at klare den aparte situation. Han lo, da jeg sagde til ham: "No canned beer for Mr. Peńa the whole next year!".

Jos Wolff
Efter udstillingen fik jeg et pænt brev med tak fra Wolff: Jeg talte også en del med den koreanske kommissær Seong Kwon Kim, som jeg også et par år efter fik en del at gøre med i forbindelse med den Koreanske FIP- udstilling i 2002, hvor jeg var dansk kommissær.

Jury- og Kommissærmiddag
var en meget hyggelig sammenkomst, hvor HAFNIA 01's dommere blev takket for deres indsats af Honary Jurypresident Knud Mohr samt af jurysekretæren Patrick Pearson.

jury
Knud Mohr takker juryen. Toke Nørby, Patrick Pearson, Jos Wolff og Knud Mohr.

Jørgen Jørgensen havde fortalt mig, at man havde betalt for et vist antal kuverter til jury/kommissær-middagen og at han havde nogle få stykker i overskud, så hvis jeg gerne ville have et eller to par med til middagen, ville det ikke koste HAFNIA noget. Fint! Jeg tænkte straks på Roger Schnell, som var Paul Nelsons gode ven, og Paul havde spurgt, om jeg ikke ville tage mig lidt af ham, hvis det var muligt, så jeg lagde et par invitationer i en kuvert og skubbede den ind under døren til Rogers hotelværelse med en papirlap med instrukser - og det var fint, da han og hans hustru dukkede op til middagen. Han sagde fint "tak for sidst", da jeg et par år senere blev inviteret til at deltage i juryen i Philadelphia National Stamp Exhibition 2004, hvor han var formand for juryen.

Jeg fik først lidt sent at vide, at jeg skulle holde takketale for kommissærerne, men det betød ikke andet end, at jeg sprang over cognac'en til kaffen (øv!). Jeg skulle ikke stå og slå krølle på min tunge. Vi sad ved samme bord som Charles Wyndham Goodwyn - den engelske dronnings "Keeper of The Royal Stamp Collection" og hans hustru og hun spurgte min hustru, hvorfor jeg sad og lavede notater, men forstod det naturligvis, da Inga forklarede, at jeg skulle holde en lille tale for kommissærerne. Hun roste mig efterfølgende for mit nydelige engelsk - selv om det vist nok var med "Skødstrup-accent"!

Da vi havde spansk-/fransktalende kommissærer havde jeg spurgt FIPs sekretær og vores Luxemborg-kommissær, Andrée Trommer-Schiltz, om ikke hun ville oversætte min korte tale til spansk/fransk og det gjorde hun hurtigt. Tak for det, Andrée.

Inden middagen, skulle jeg uddele medaljerne (HAFNIA 01-urene) til kommissærerne. Jeg havde bedt om, at urene blev stillet i den rigtige orden på et lille bord, men da det var to unge skole?piger, der var blevet sat på den opgave og da jeg ikke anede, hvor pigerne kom fra, tjekkede jeg gudskelov alle urene og måtte flytte en del rundt på dem, så de kom til at stå i den rigtige orden, lige til at overrække urene med graverede navne til de rette kommissærer. Det skulle lige passe, at der skulle gå kage i det denne gang! Jeg gad ikke at sige noget til pigerne.

komm01  omer
Jeg holder tale for kommissærerne - og Omer fra United Arab Emirates får sit ur.

Problemer med Emiraternes kommissær Malik Ahmed Omer
Flink og yderst smilende og som under udstillingen samlede en del kataloger, bøger og andet, han havde fået af standholdere og andre. Jeg husker ikke, hvor meget de vejede, men der var mindst 10 kg stof, som han ville have, at jeg/vi skulle sende hjem til ham - på HAFNIA01' regning! Jeg sagde, at jeg ikke kunne få HAFNIA 01 til at betale, så han kunne lægge dem i sin kuffert og så kom han med en morsomhed, som han dog selv kunne se det morsomme i: "Så skal jeg jo betale overvægt for baggagen!". Da han indvilgede i at betale postprisen forud, ville jeg godt sende dem for ham. Og sådan blev det.

Udflugt til Roskilde vikingemuseum
Jeg deltog i jury- og kommissærudflugten og jeg sad og fik en hårdt tiltrængt blund i bussen til Roskilde. Jeg var hammertræt af alt det nye, jeg var igennem og det var en kærkommen afbrydelse at deltage i udflugten. Den sluttede af med en let og glimrende frokost på en restaurant på Rådhuspladsen. Jørgen sagde, at nogle kommissærer havde klaget over traktementet, så han spurgte mig, hvad jeg mente om det. Jeg kunne ikke finde noget som helst at kritisere ved arrangementet, så Jørgen afgjorde, at der ikke blev foretaget noget i den anledning.

Nedtagning af eksponaterne
Da tiden nærmede sig lukketid, bad jeg Bent Erik Jensen om at komme til det sidste komissærmøde og fortælle i detaljer, hvordan kommissærerne skulle forholde sig. Jeg var ikke i tvivl om, at det var en plan, der kunne føres ud i livet og at nedtagningen skulle "køre på skinner". Men ak, da kommissærerne henvendte sig til nedtagningsholdet på de udstukne tidspunkter, var der tydeligvis gået "kage" i det og der var bestemt ikke hjælpere nok, så kommissærerne sad og ventede/kedede sig i kommissærrummet. Jeg havde meget svært ved at forklare dem, hvorfor det var kikset, for jeg vidste det heller ikke selv. Tiden havde passeret aftensmadtid og de tilstedeværende kommissærer var sultne. Jeg gik over til "mandskabsrummet", hvor de danske hjælpere havde arrangeret sig og fik aftensmad, arrangeret af BellaCenter. Det så hyggeligt ud, men det hjalp jo ikke på kommissærernes sult og venten.

Da jeg ikke kunne organisere, at kommissærerne fik varm mad, "beslaglagde" jeg en rullevogn med nogle store skærekager og bad om at jeg fik et par frivillige hænder til at få "maden", tallerkener og bestik over til kommisærrummet. Der var ingen (!), der meldte sig frivilligt - og dog, en enkelt var kommet hen til mig bagfra, det var Peter Bech, som spurgte, hvad han skulle gøre. Tak, Peter! Det glemmer jeg dig aldrig for!

Der var fin afsætning på skærekagen, men det var jo ikke et måltid. Jeg spurgte Jos om jeg ikke måtte sende kommissærerne hjem til deres hotel og sige, at de skulle møde næste morgen og sådan blev det. Bent Erik blev sat stævne med kommissærerne næste morgen og fik fortalt, at denne gang måtte det ikke kikse, da de kommissærerne, der skulle have deres eksponater udleveret, skulle have dem. Jeg ved stadig ikke helt, hvorfor nedtagningen kiksede. Fandens!

oldline

Hendes Majestæt dronnning Margrethe II
besøgte udstillingen på åbningsdagen og blev vist rundt af Erik Vermeij, Knud Mohr, Jørgen og et par andre pinger. Efter rundvisningen var udstillingen vært ved et glas champagne og et askebæger til dronningen! Hun var den eneste, der røg ved denne lejlighed. Efter ca. et kvarter sagde hun farvel til os og blev kørt væk af sin chauffør. Det er de mærkeligste ting, man kan komme til at tænke på, når man kommer i en uvant situation. Jeg havde aldrig før været i nærheden af vores dronning og da jeg stod tæt ved det bord, hvor hun skoddede sine cigaretter, greb jeg mig selv i at tænke, at et af hendes cigaretskod, måtte kunne bruges i et tematisk eksponat af en eller anden slags - men jeg lod det blive ved tanken!

Henrik Eis!
Ved åbningsceremonien sad jeg sammen med min hustru og ved siden af mig, dog med et tomt sæde imellem, sad en mand på min egen alder, og jeg genkendte ham ikke umiddelbart, men da han gjorde vrøvl over min manglende genkendelse af ham, kunne jeg både se og høre, at det var Henrik Eis! Jeg kan godt forstå, at han ville se, om "man" nu havde fået strikket en god udstilling sammen, men han kom nu ikke med kommentarer i den retning. Det var sjovt og hyggeligt at hilse på ham igen efter så lang tid for jeg havde faktisk ikke set ham i 14 år siden Hafnia 87, da jeg ikke mener, at jeg så ham til litteraturrudstillingen Hafnia 94. Han var knap så langhåret nu som han var i 1987 :-)

2001Indtrådte som webmaster for http://www.hafnia01.dk/ (oprindelig, nu inaktive URL, men som i denne version peger til en kopi af siderne, der ligger på mit domæne). Fra 10.05.2001 til ca. 01.10.2001 havde jeg nok at gøre med at styre 56 udenlandske HAFNIA 01-kommissærer, så Lars Engelbrecht trådte heldigvis til og fungerede som webmaster i den korte tid fra maj 2001 til udstillingen lukkede.

oldline

KOMMISSÆROPGAVER
25.-27.10.1996NORDIA 96. Reykjavik, Island.
16.-18.10.1998NORDIA 98. Odense, Danmark.
27.04.-04.05.1999IBRA 99. International udstilling i Nürnberg, Tyskland.
24.-26.09.1999NORDIA 99. Turku, Finland.
19.-21.01.2001 NORDIA 2001NORDIA 2001. Tucson, Arizona.
22.-29.10.2002 Cyprus 02, Nicosia. Kommissær. Cyprus 02Cyprus 02. Nicosia, Cypern.
28.08.-01.09.2004 Singapore '04. Kommissær.
27.05-03.06.2006 Washington 2006. Læs eller genlæs min hustrus og mine "fornøjelige"/specielle oplevelser fra denne verdensudstilling.

oldline

EGEN UDSTILLINGSAKTIVITET
Danske klubudstillinger:
1975 AROS 75. "30-øres provisorierne fra 1955/56"
Bedømmelse 72 point (sølv). Denne udstilling var den første, jeg deltog på. Det var med mine 30-øres provisorierne, hvor jeg havde hele fire rammer á 16 plancher. Det var således også første gang, jeg havde skullet forsøge at sætte mine frimærker "pænt op", så dommerne fandt behag i eksponatet.

I 1975 havde vi ikke det elektroniske udstyr, som vi har i dag, og jeg havde derfor skelet til andre udstillere for at se, hvordan de monterede og tekstede deres frimærker, bl.a. havde jeg indgående studeret Bent Nielsens Finlandseksponat, hvor teksten var skrevet med tusch og ved hjælp af en bogstavskabelon - et gigantisk, men superflot arbejde. Det var jeg nu ikke meget for, så jeg var mere interesseret i Uffe Munch-Andersens måde at tekste på. Uffe havde købt en skrivemaskine med såkaldt apotekerskrift. Det var en lille skrift, normalt beregnet til labels til medicinflasker/emballage, så der kunne være den tekst, der var nødvendig. Jeg kunne dog ikke lide den font, Uffe brugte - det var en font uden seriffer, hvorimod jeg var mere tilhænger af en font med seriffer, såsom en TimesRoman med en fontstørrelse på 8 punkter.

Jeg fik en "bevilling" af fru Nørby til at købe en skrivemaskine: En "Triumph Matura 500" med skrift "346 lilleput", som der står på fakturaen. Da jeg var ansat på Fysiologisk Institut på Aarhus Universitet fik jeg 20 % rabat af Røsfeld Kontormontering, som vi normalt købte kontormaskiner hos, og som 28.06.1974 solgte mig maskinen. Den kostede mig 1960 kr. plus 15 % moms, i alt 2254 kr. Jeg har stadig skrivemaskinen, men må indrømme, at den for mange år siden blev forvist til pulterrummet. Her luftede jeg den forleden for at se, om den var funktionsdygtig. Det var den, men farvebåndet var knastørt, men det var jo ikke så sært.

oldline  triumph-faktura
Min Triumph Matura 500 og fakturaen.

Skrivemaskinen er stadig fuldt funktionsdygtig da den står i vores pulterrum, der holder en lav stuetemperatur pga. gennemgående varmerør.

Med en skelen til Bent Nielsens meget smukt tekstede eksponat lavede jeg teksten med lige højre margen. Det var nu ikke helt ligetil, da der ikke er mulighed for at indsætte variable mellemrum, så jeg måtte skrive teksten først og når jeg "renskrev" den, vidste jeg, hvor og hvormange indsatte mellemrum, jeg skulle lave, så alle linierne endte med at have samme højre margen.

oldline

Jeg lavede i 1974-1975 en prøveopsætning med almindelige, men pæne frimærker, og af den prøveopsætning, har jeg bevaret omkring 16 plancher, hvoraf jeg her har indskannet de fire, så man kan se, hvordan min første opsætning så ud:

Prøve på eksponat med 30-øres provisorier.

1977KPK 90. 30-øres provisorierne fra 1955/56". Bedømmelse: Sølv.
1980NORDFRIMEX 80. 30-øres provisorierne 1955-56". (Udenfor bedømmelse).
1984LEGOFRIM '84. 30-øres provisorierne 1955-56". (Udenfor bedømmelse).
1990HJEMSTAVN 90. 31.03-01.04.1990. Aarhus-Kallundborg Søpostruten". (Udenfor bedømmelse).
1992HOFI 92. Horsens. Postforbindelsen Aarhus-Kallundborg 1750-1968". (Vermeil).
2018Djurs - Hornslet 20-18. Jeg udstillede een ramme "30-øres Provisorierne 1955-56 - et uddrag" ("12 2/3 mm"). Udenfor bedømmelse.
2019Djurs 2019. Jeg udstillede - igen udenfor bedømmelse - een ramme "30-øres Provisorierne 1955-56" - et uddrag" ("12 2/3 mm"), men her var der tilføjet en såkaldt QR-kode, som viste hen til en nyskabelse:
Djurs 2019 - Klubudstilling med "Digitalt supplement til den fysiske udstilling", hvor supplementet var plancher, der var specielt optimeret til mobiltelefoner. Det var Torben R. Uhrenholts lille mesterstykke for mobiltelefoner med QR-reader. Du kan evt. selv prøve pege på QR-koden med mobiltelefonens kamera. (Vælg herefter planche, billede og dobbelt-klik evt. på billedet for zoom).
fra frim.dk
 
Mine udstillingsresultater fra: Danske nationale udstillinger:
1977DAFILA 77. 30-øres provisorierne fra 1955/56". Bedømmelse: 76 point (sølv + ærespræmie).
1992HAFILA 92. Haderslev. Postforbindelsen Aarhus-Kallundborg 1750-1968". (Stor Vermeil).
 
Mine udstillingsresultater fra: Nordiske udstillinger:
1981NORDIA 81. Helsinki, Finland. Dansk Filatelistisk Tidsskrift 1980". (Sølv).
1985NORDIA 85. Helsinki, Finland. Dansk Filatelistisk Tidsskrift 1984". (Sølv).
1986OSLO 86. Norge. Dansk Filatelistisk Tidsskrift 1981". (Sølv).
1993NORDIA 93. Helsinki, Finland. "Postforbindelsen Aarhus-Kallundborg 1750-1968". (Vermeil).
1999NORDIA 99. Turku, Finland. (91 p, Guld + ærespræmie).
Da FIP havde åbnet for bedømmelse af elektroniske værker, havde jeg anmeldt min hjemmeside (https://norbyhus.dk/), som kort forinden af FIP var blevet bedømt som en af verdens bedste frimærke-hjemmesider. Jeg havde indsendt to stk. 3˝" floppy disks (!) med alle relevante filer til NORDIA 99, så man kunne se og bedømme min hjemmeside "off-line". Dommerne tog konsekvensen af FIPs tidligere bedømmelse og gav den Guld 91 Point + ærespræmie. Det var min første og eneste nordiske guldmedalje, så det var jeg meget fint tilfreds med den. Bent Nielsen, som udstillede et flot eksponat: Finland 1845-1882 i traditionel klasse, fik Grand Prix National, men af en eller anden grund, som jeg ikke erindrer, deltog han og hustruen Mirja (der er finne) ikke i festmiddagen, hvilket selvfølgelig var ærgerligt, og i stedet måtte jeg som kommissær modtage medaljen på Bents vegne.
2000NORDIA 2000. Sollentuna, Sverige. https://norbyhus.dk/ (89 p, SV + ærespræmie).
 
Mine udstillingsresultater fra: Internationale udstillinger:
1976HAFNIA 76. 30-øres provisorierne fra 1955/56". (Sølv + ærespræmie).
1980NORWEX 80. Oslo, Norge. Dansk Filatelistisk Tidsskrift 1979". (Sølvbronze).
1980ESPAMER 80. Spanien. Dansk Filatelistisk Tidsskrift 1979". (Bronze).
1980BUENOS AIRES 80. Sydamerika. Dansk Filatelistisk Tidsskrift 1979". (Sølv).
1981WIPA 81. Wien, Østrig. Dansk Filatelistisk Tidsskrift 1980". (Sølv).
1982PHILEXFRANCE 82. Paris, Frankrig. Dansk Filatelistisk Tidsskrift 1981". (Sølv).
1982BELGICA 82. Belgien. Dansk Filatelistisk Tidsskrift 1981". (Sølvbronze).
1983BRASILIANA 83 i Rio. Dansk Filatelistisk Tidsskrift 1982". (Sølvbronze).
1983ITALIA 85. Rom, Italien. Dansk Filatelistisk Tidsskrift 1984". (Sølv).
1984AUSIPEX 84. Melbourne, Australien. Dansk Filatelistisk Tidsskrift 1983". (Sølv).
1984PHILAKOREA 84. Seoul, Korea. Dansk Filatelistisk Tidsskrift 1983". (Sølv).
1986STOCKHOLMIA 86. Stockholm, Sverige. Dansk Filatelistisk Tidsskrift 1985". (Sølv).
1993BANGKOK 93. The Shipmail between Aarhus and Copenhagen 1750-1968". (Stor Sølv).
1994HAFNIA 94. (Litteraturudstilling). Udvalgte Filatelistiske og Posthistoriske Artikler". Forlag: Nørbyhus. ISBN 87-984623-1-8. Bedømmelse: Stor Sølv (79 p - det var Hasse Franz Brockenhuus von Liövenhielm, der ikke ville give mig "det sidste point" ;-).
1997NORWEX 97. The Shipmail between Aarhus and Copenhagen 1750-1968". (Stor Sølv.76 p).
Tjek. Eksponatet havde året før fået 81 point i Finland, hvor Paul H. Jensens team bedømte det. På Norwex 97, hvor tyskeren Wolfgang Diesner, der var teamleader for den gruppe, der bedømte mit eksponat, tydeligt havde tilkendegivet overfor de andre dommere, at han ikke syntes om mit eksponat, fik det i første omgang internt 72 point, hvilket var et fald på godt to medaljegrader fra den bedømmelse Paul H. havde givet eksponatet på NORDIA 93. Da Poul H. erfarede det under gennemgang af de eksponater, der blev afvigende bedømt, nedlagde han veto imod, at eksponatet blev dumpet mere end een medaljegrad. Erik Hvidberg og Hálfdan Helgason var også i Diesners gruppe, men Diesner var dem for "stærk", så de kunne ikke gøre noget, sagde Hvidberg senere til mig.
    Paul H. fortalte mig også om episoden, men da jeg sagde, at jeg herefter ville sælge eksponatet, protesterede Poul H. og sagde, at jeg da ikke burde sælge eksponatet "i vrede". Salget var dog planlagt inden udstillingen, men blev først igangsat knap 10 år efter Norwex 97. Alt har sin tid.

oldline
 
tjek Børsfesterne: https://www.danskmoent.dk/meyer/THMeyer.htm

Mine filatelistiske foredrag 1976-2013, 2016-2017 samt et enkelt kort i 2020

En erindring fra begyndelsen af 1970erne
Her har jeg lyst til at fortælle om et af mine allerførste foredrag, som jeg aldrig fik registreret i nedenstående liste over mine foredrag. Tidspunktet må have været lige efter AROS 75-udstillingen i Aarhus, men før HAFNIA 76-udstillingen i København og det var i en midtjysk stationsby.
    Klubben, som jeg ikke husker hvad hed, havde bedt mig om at komme og sige noget om 30-øres provisorierne. Mødelokalet lå byens stationsbygning, men da jeg ankom, stod en hændervridende klub-formand uden for stationen.

"Jamen, er der noget i vejen?", spurgte jeg.
"Joh", sagde han tøvende, "Jeg er den eneste, der er kommet til mødet!"

Det var meget svært at lade være med at trække på smilebåndet, men jeg sagde:

"Pyt, - lad os gå ind og få en snak om frimærker. Jeg vil ikke køre forgæves, og vi kan da tale om sagerne, hvis du syntes".

Det turde han ikke sige nej til, og inden vi var kommet i gang, ankom der yderligere et medlem - med en hund! Så jeg besluttede - da tilhørerantallet var blevet forøget med 100 % - at holde foredraget. 10 minutter efter ankom toget og en togbetjent, der var medlem af klubben, sluttede sig til os.
    Der gik nu kun fem minutter inden han sov med en sagte snorken! Formanden, som jeg ikke heller kan huske navnet på, var ikke stolt af situationen, men jeg kunne ikke lade være med at more mig over det - og forsøgte herefter at gøre mine foredrag lidt mere "levende". Om det så lykkedes, kan kun tilhørerne sige!

(Jeg mener ikke, at jeg i årene efter dette foredrag nogensinde blev inviteret til at holde foredrag i den klub igen!)

oldline
 

09.03.2020 Gæste foredrag Underholdning
I forbindelse med Østjysk Frimærkeklubs Storauktion 09.03.2020 var jeg inviteret til at give et lille indslag før auktionen. Det blev: "Synopsissidens untergang", som jeg havde lavet i 2010.
22.02.2017 Sidste foredrag Sidste foredrag
Jeg holdt - sammen med Kaj Ullerup - et foredrag i Horsens Filatelistklub om danske bancobreve og indstillede herefter min foredragsaktivitet.
Tak til alle Klubberne/tilhørere for god modtagelse af mine foredrag gennem godt 40 år.
(Jeg har efterfølgende helliget mig lidt artikelskriveri og skriverier om familiens erindringer om livet som fritidssejlere gennem 15 år! i 1970-80'erne), se: Pernille.
30.03.2016 "Tilbagevenden" Jeg fik igen lyst til at prøve at formidle viden og lagde ud med at holde det første foredrag i Aarhus Frimærkeklub: "Det Akademiske Kvarter": Klasselotteriets bancobreve. APK kaldte det også "Kajs Kvarter", da det var Kaj Ullerup, der havde foreslået, at man kunne holde små foredrag af et kvarters længde. De fleste foredragsholdere har dog svært ved at holde deres foredrag under 1/2 time, men det er ofte fint nok.
23.03.2013 SLUT Jeg blev 70, min hørelse er blevet væsentlig dårligere end for 10 år siden og jeg "forsøgte" at indstille min foredragsaktivitet.

oldline
 

Referater fra nogle af de foredrag, jeg har holdt:
30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk Referat fra foredraget i KPK 20.01.2010
30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk Referat fra foredraget i Horsens 13.10.2010
"Synopsis-sidens Untergang". En respektløs gennemgang af synopsis-sidens historie
og manglende fordele samt en speciel mening om synopsis-siderne!
"Filatelistens" referat fra foredraget i Aarhus Frimærkeklub 09.09.2010

oldline
 

Liste over tidligere afholdte foredrag - med de seneste først
Dato Klub Foredrag
30.03.2016 Aarhus Frimærkeklub "Det Akademiske Kvarter" i Aarhus Frimærkeklub: Klasselotteriets bancobreve
- ud fra Kaj Erik Ullerups store samling af bancobreve.
2013-2016 Pause  
02.02.2013 Djurslands Filatelistiske Højskole Dansk Filatelis Blå bog - søgning efter persondata (lidt a la slægtsforskning).
Sammen med Søren Chr. Jensen (Tilblivelsen af Den Blå Bog) og Karsten Jensen (Søgning i Litteraturen).
15.11.2012 Hornslet Frimærkeklub Stempel-manipulation / afsløring af falske / tilbagedaterede stempler på computer. PowerPoint.
10.11.2012 Nordjyllands Frimærke-seminar 2012-2013
NB! Seminaret blev aflyst pga. manglende tilslutning.
Ændring: Emnet "Frimærker på internettet" udgår og i stedet fortæller jeg om:
Danske Banco-Breve ca. 1770-1830. PowerPoint.
07.10.2012 Alternativ byttedag for stempelsamlere - Hammel Stempel-manipulation / afsløring af falske / tilbagedaterede stempler på computer.
    Her er det PowerPoint-foredrag, jeg holdt om "O1"s salg af falske stempler (Kræver Microsoft PowerPoint program) - mor jer!
11.09.2012 Dansk Posthistorisk Selskab - Aarhus Danske Banco-Breve ca. 1770-1830. PowerPoint.
08.09.2012 Djurslands Filatelistiske Højskole Danske Banco-Breve ca. 1770-1830. PowerPoint.
12.04.2012 Thisted Frimærkeklub Stålstukne frimærker. PowerPoint.
17.03.2012 Dansk Posthistorisk Selskab Fem minutters "foredrag" om forkert beskrevne banco-breve. PowerPoint.
13.03.2012 Elsted Lystrup Frimærkeklub HAFNIA 76, blok III - under luppen. PowerPoint.
26.01.2012 Hornslet Frimærkeklub Aarhus-Kalundborg skibspostruten 1750-1960. PowerPoint.
12.10.2011 Aarhus Frimærkeklub Aarhus-Kalundborg skibspostruten 1750-1960. PowerPoint.
10.10.2011 Skødstrup Frimærkeklub 30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i KPK 20.01.2010).
10.03.2011 Thisted Frimærkeklub 30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i KPK 20.01.2010).
07.03.2011 Grindsted Frimærkeklub 30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i KPK 20.01.2010).
05.03.2011
10-12
Djurslands Filatelistisk Højskole Postelev Ejnar Olsens 6 år og 48 dage korte turbulente postale karriere.
Søllested-mærkerne og Ejnar Olsens Arrestation: Dødstrussel mod Kong Fr. VIII.
05.03.2011
Udskudt
Djurslands Filatelistisk Højskole Postmester Joseph Michaelsen - "UPUs fader!"
En "Højt at flyve - dybt at falde" beretning om en dansk postmester.
15.02.2011 Vejle Frimærkeklub 30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i Horsens 13.10.2010).
Desuden HAFNIA blok III under luppen. PowerPoint.
23.11.2010 Randers Filatelistklub 30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i KPK 20.01.2010).
10.11.2010 Aarhus Frimærke Klub Varianter m.v. i 30-øres provisorierne 1955-56. PowerPoint foredrag.
09.11.2010 Dansk Posthistorisk Selskab
Aarhus-afdelingen
30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk
samt en posthistorisk gennemgang af sjældne provisoriebreve. PowerPoint.
28.10.2010 Holstebro Filatelistklub 30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i KPK 20.01.2010).
27.10.2010 Aarhus Sporvejenes
Frimærke- og Møntklub
30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i KPK 20.01.2010).
26.10.2010 Odense Frimærkeklub 30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i KPK 20.01.2010).
13.10.2010 Horsens Frimærkeklub 30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i Horsens 13.10.2010).
21.09.2010 Elsted-Lystrup Frimærkeklub 30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i KPK 20.01.2010).
11.09.2010 Danmarks Filatelist Forbund
(Idémøde i Odense)
"Synopsis-sidens Untergang". En respektløs gennemgang af synopsis-sidens historie
og manglende fordele samt en speciel mening om synopsis-siderne!
("Filatelistens" referat fra foredraget i Aarhus Frimærkeklub 09.09.2010).
08.09.2010 Aarhus Frimærke Klub "Synopsis-sidens Untergang". En respektløs gennemgang af synopsis-sidens historie
og manglende fordele samt en speciel mening om synopsis-siderne!
("Filatelistens" referat fra foredraget i Aarhus Frimærkeklub 09.09.2010).
04.09.2010
(10-10.45)
Djurslands Filatelistisk Højskole "Synopsis-sidens Untergang". En respektløs gennemgang af synopsis-sidens historie
og manglende fordele samt en speciel mening om synopsis-siderne!
("Filatelistens" referat fra foredraget i Aarhus Frimærkeklub 09.09.2010).
04.09.2010
(11-11.45)
Djurslands Filatelistisk Højskole En gennemgang af de fem trykforme, der blev anvendt ved fremstillingen af
30-øres provisorierne fra 1955-56. PowerPoint.
01.05.2010 National udstilling Tak'10 i Hillerød. 30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i KPK 20.01.2010).
30.03.2010 Dansk Posthistorisk Selskab. Kbhvn. 30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i KPK 20.01.2010).
08.03.2010 Østjysk Frimærkeklub 30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i KPK 20.01.2010).
04.03.2010 Hornslet Frimærkeklub 30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i KPK 20.01.2010).
20.01.2010 Kjøbenhavns Philatelist Klub 30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i KPK 20.01.2010).
31.01.2009 Djurslands Filatelistiske Højskole Skive-dobbelttrykket og dets problemer.
05.10.2009 Slægtshistorisk Forening i Aarhus Postetatens Personalia.
09.09.2009 Aarhus Frimærkeklub 30-øres provisorierne 1955-56. De fem "Skive-breve" med dobbelte overtryk - inkl. en
vurdering af samme. PowerPoint. (Referat fra foredraget i KPK 20.01.2010).
25.03.2009 Kjøbenhavns Philatelist Klub Den Danske Postetat. PowerPoint.
10.01.2009 Djurslands Filatelistiske Højskole Workshop: Efter hvilke regler bygger vi vore samlinger op.
Frode Vesterby Knudsen, Per Friis Mortensen og TN.
29.11.2008 Djurslands Filatelistiske Højskole Aarhus-Kalundborg ruten / Den Danske Postetat 1624-1983. PowerPoint.
17.09.2008 Aarhus Frimærkeklub DDPE - (ikke PowerPoint).
04.03.2008 Elsted-Lystrup Frimærkeklub Aarhus-Kalundborg ruten.
25.02.2008 Østjysk Frimærkeklub Aarhus-Kalundborg-ruten.
27.02.2007 Randers Filatelistklub Aarhus-Kalundborg-ruten.
21.09.2006 Hornslet Frimærkeklub 30-øres provisorierne.
04.10.2005 Randers Filatelistklub Opsætning.
16.02.2005 Ry og Omegns Frimærkeklub Stålstukne frimærker.
05.02.2005 Elsted Lystrup Frimærkeklub Stålstukne frimærker.
04.12.2004 Djurslands Filatelistiske Højskole Opbygning af eksponater. Frode Vesterby Knudsen (Tema-åben klasse),
Per Friis Mortensen (traditionel) og TN.
07.10.2004 Hornslet Frimærkeklub Stålstukne frimærker.
16.09.2004 Skanderborg Frimærkesamler Forening Stålstukne frimærker.
23.-24.04.2004 DFUs juniorlederkursus 2004.
Skive Kommunes Lejrskole
Opsætning.
20.01.2004 Hornslet Frimærkeklub Som en dommer ser det.
20.09.2003 Djurslands Filatelistiske Højskole Perfins.
19.11.2002 Odense Filatelistklub 30-øres provisorierne fra 1955/1956.
04.10.2002 DFFs repræsetantskabsmøde
- fredag aften arrangement
1-rammes eksponater
sammen med Frode Vesterby Knudsen.
08.11.2001 Ry og Omegns Frimærkeklub Frimærker på intenettet - live.
15.03.2001 Skanderborg Frimærkesamler Forening Frimærker på intenettet - live.
04.12.2000 Skanderborg Frimærkesamler Forening. Frimærker på Internettet. PowerPoint.
25.09.2000 Østjysk Frimærkeklub, Viby Frimærker på Internettet. PowerPoint.
13.09.2000 Aarhus Frimærkeklub Lysbilleder fra LONDON 2000.
17.05.2000 Aarhus Frimærkeklub Frimærker på Internettet - live.
27.04.2000 Hornslet Frimærkeklub Aarhus-Kalundborg Posthistorie.
01.12.1999 Aarhus Philatelist Klub Stålstukne Frimærker.
26.10.1999 Haderslev Filatelist Klub Frimærker på Internettet. PowerPoint.
27.03.1999 Djurslands Filatelistiske Højskole Workshop: Eksponattitel og Indledningsplanche.
23.02.1999 Djurslands Filatelistiske Højskole Workshop: Eksponattitel og Indledningsplanche.
03.02.1999 Aarhus Philatelist Klub Påtegninger på danske breve før 1851.
12.11.1998 Hammel Filatelistklub De Stålstukne - HAFNIA 87 blok III under luppen.
05.12.1998 Vejle Filatelistiske Efterskole EDB, Filateli og 30-øres provisorierne.
03.11.1998 Elsted-Lystrup Frimærkeklub Stålstik.
02.10.1998 Danmarks Filatelist Forbunds
Repræsentantskabsmøde
Frimærker på Internettet.
12.03.1998 Hornslet Frimærkeklub Perfins.
05.03.1998 Hammel Filatelistklub Påtegninger på danske breve før 1851.
27.09.1997 Djurslands Filatelistiske Højskole Perfins - historisk set.
??.??.1997 Randers Filatelistklub Frimærker på Internettet.
26.11.1996 Randers Filatelistklub Causeri over stålstiksfrimærker med bogtryks overtryk.
13.11.1996 Aarhus Philatelist Klub HAFNIA 76 blok III under luppen. 36 dias lavet på computer.
??.10.1996 DFFs repræsentantskabsmødes
Fredag aften arangement
Frimærker på WWW.
09.10.1996 Horsens Filatelistklub Stålstik - bølgelinie og karavel mærkerne - hvordan adskiller man typerne.
28.09.1996 Esbjerg Filatelistklub Eksempler til Dansk Posthistorie.
17.01.1996 Aarhus Philatelist Klub Frimærker på Internettet.
27.10.1995 Svensk Posthistorisk Selskap SSPD Dansk posthistorie på internettet. https://norbyhus.dk/
23.02.1995 Svendborg Frimærkeklub Danske stålstiksprovisorier, fremstilling og varianter.
19.01.1995 Hammel Frimærkeklub Aarhus-Kalundborg Søpostruten 1750-1968.
10.01.1995 Dansk Posthistorisk Selskab. Aarhus-afd. Udvalgte påtegninger på prefilatelistiske breve.
07.01.1995 Djurslands Filatelistiske Højskole Tips og faldgruber i posthistoriske udstillingseksponater.
06.04.1994 Aarhus Philatelist Klub Aarhus-København søpostruten 1750-1968.
26.03.1994 Djurslands Filatelistiske Højskole Workshop: Forfalskninger.
1993/1994 Silkeborg Danmarks Stålstukne Frimærker.
30.10.1993 Nordjyllands Filatelistisk Højskole Danmarks Stålstukne Frimærker.
25.08.1993 Kjøbenhavns Philatelist Klub 30-øres provisorierne fra 1955/56.
01.05.1993 Horsens Filatelistklub Hvad laver dommerne på en udstilling?
21.04.1993 Aarhus Philatelist Klub Hvordan opnås bedste resultat på en udstilling.
01.04.1993 Thisted Frimærkeklub Dommerarbejdet inkl. bedømmelse af eksponater.
23.03.1993 Djurslands Filatelistiske Højskole Paneldiskussion: Bedømmelse af eksponater.
1992/1993 Slagelses Filatelistiske Højskole 30-øres provisorierne fra 1955/56.
01.05.1992 Horsens Filatelistiske Højskole Workshop: Bedømmelse af eksponater.
28.03.1992 Djurslands Filatelistiske Højskole Bekæmpelse af forfalskninger (Hans Ehlern Jessen,
Carl Aage Møller, John Sørensen og Toke Nørby).

højskolepanel
Toke, John, Jes og Carl Aage
.
11.01.1992 Djurslands Filatelistiske Højskole Aarhus-Kalundborg søpostruten.
15.05.1991 Aarhus Philatelist Klub Posthistorie - nogle eksempler.
01.04.1991 Thisted Frimærkeklub Dommerarbejdet inkl. bedømmelse af eksponater.
18.02.1991 Hornslet Frimærkeklub Causeri om frimærker og posthistorie.
09.01.1990 Løgstør og Omegens Frimærkeklub. Strejftog i filatelien (dias).
04.11.1989 Amagers Filatelistiske Højskole Hjemstavnssamlinger.
19.09.1989 Odense Filatelistklub og Arbejdernes Frimærkeklub Om at samle fra sin hjemstavn.
09.02.1989 Vejle Philatelistklub Fra prikfilateli til posthistorie (dias).
1988/1989 Vejen Filatelistiske Højskole DK-stålstiksfrimærker 1933 - ca. 1960.
15.10.1988 Djurslands Filatelistiske Højskole Danmarks Stålstukne Frimærker.
05.10.1988 Aarhus Philatelist Klub. Fra prikfilateli til posthistorie (dias).
20.09.1988 Dansk Posthistorisk Selskab. Kbh.-afd. FIPs retningslinier for udstilling af lokalposthistoriske eksponater.
06.09.1988 Dansk Posthistorisk Selskab. Aarhus-afd. Paneldebat om posthistorie.
05.04.1988 Silkeborg Filatelistklub Fra prikfilateli til posthistorie (dias).
23.03.1988 Horsens Filatelistklub 30-øres provisorierne fra 1955/56.
09.03.1988 Aarhus Philatelist Klub Fra prikfilateli til posthistorie (dias).
27.01.1988 Aarhus Philatelist Klub Almen posthistorie II.
1987/1988 Hernings Filatelistisk Højskole Lidt om posthistorie
16.11.1987 Grindsted Frimærkeklub Fra prikfilateli til posthistorie (dias).
12.11.1987 Holstebro Frimærkeklub Dansk Posthistorie.
07.11.1987 Djurslands Filatelistiske Højskole Hvad dækker begrebet posthistorie.
07.10.1987 Aarhus Philatelist Klub Filatelistisk quiz.
06.05.1987 Aarhus Philatelist Klub Fejl og varianter (dias).
14.01.1987 Aarhus Philatelist Klub Almen posthistorie I.
1986/1987 Odense Filatelistisk Højskole Provisorier - Danmarks Stålstukne Frimærker.
29.10.1986 Herning Filatelistklub Et causeri over de sidste 50 års frimærker.
09.10.1986 Aalborg Philatelistklub Causeri - fra prikfilateli til posthistorie.
06.10.1986 Haderslev Filatelistklub Et dias-potpourri over filatelien.
05.11.1985 Hobro Frimærkeklub Dias: Løst og fast om at samle.
29.10.1985 Odense Filatelistklub og Arbejdernes Frimærkeklub "Duel" om den filatelistiske linie i forbundsbladet DFT.
16.10.1985 Aarhus Philatelist Klub Spørgeleg om frimærker.
02.10.1985 Aarhus Philatelist Klub Forbundets dias-varianter.
1984/85 Nørager Filatelistiske Højskole Provisorier - Danske Stålstukne Frimærker.
19.11.1984 Hornslet Frimærkeklub Danske provisorier og overtryk.
30.10.1984 Odense Filatelistklub og Arbejdernes Frimærkeklub Sammen med Per Fabricius Jensen: Dommervirksomhed.
06.03.1984 Aalborg-Nørresundby Frimærkeklub Dias-potpouri over stålstiksvarianter
samt hvorledes et bedømmelsesskema er sammensat.
12.10.1983 Aarhus Philatelistklub Opsætning II. Med Svend Seitzberg.
27.04.1983 Jysk Filatelistklub Opsætning og bedømmelse af samlinger I.
16.03.1983 Aarhus Philatelistklub Opsætning I. Med Svend Seitzberg.
12.01.1981 Hornslet Frimærkeklub Trykteknik ved fremstilling af danske frimærker II.
13.10.1980 Frimønt, Mørke Opsætning af udstillingseksponater.
19.09.1980 Hornslet Frimærkeklub Trykteknik ved fremstilling af danske frimærker I.
03.03.1980 Hornslet Frimærkeklub Opsætningskonkurrence.
27.02.1980 Jysk Filatelistklub Opsætning af udstillingseksponater.
30.01.1979 Odense Filatelistklub og Arbejdernes Frimærkeklub Samlermuligheder i stålstiksmærkerne.
07.01.1979 Hornslet Frimærkeklub Opsætning af udstillingseksponater.
30.11.1978 Hammel Frimærkeklub 30-øres provisorierne fra 1955/56. Lysbilleder.
11.04.1978 Silkeborg Filatelistklub 30-øres provisorierne fra 1955/56. Lysbilleder.
01.02.1978 Kjøbenhavns Philatelistklub 30-øres provisorierne fra 1955/56. Lysbilleder.
10.12.1977 Danske Filatelisters Fællesråds dommerkollegium 30-øres provisorierne fra 1955/56.
13.04.1977 Horsens Filatelistklub Trykform 1s anvendelse og de deraf opståede
varianter i 30-øres provisorierne fra 1955/56.
31.03.1976 Jysk Filatelistklub og Aarhus Philatelistklub Propagandaforedrag om HAFNIA 76. Lysbilleder.
??.03.1976 Randers Frimærkeklub Propagandaforedrag om HAFNIA 76. Lysbilleder.
16.03.1976 Grenå Frimærkeklub Propagandaforedrag om HAFNIA 76. Lysbilleder.
11.03.1976 Ebeltoft Frimærkeklub Propagandaforedrag om HAFNIA 76. Lysbilleder.
19.02.1976 Hinnerup Frimærkeklub Propagandaforedrag om HAFNIA 76. Lysbilleder.
11.02.1976 Jysk Filatelistklub Foredrag om 30-øres provisorierne fra 1955/56. Lysbilleder.

oldline

BOGANMELDELSER
Boganmeldelser af speciallitteratur (der er ikke medtaget anmeldelse af litteratur i DFT fra perioden 1979-1986, hvor undertegnede foretog anmeldelse af al til DFT indkommen litteratur).
1. The Postal History of Helsingør 1740-1864, af Børge Lundh. DFT 1986, nr. 9, s. 514-515.
Det sidste nummer af DFT, som jeg redigerede, var nr. 4 maj 1986, og Børges bog udkom i slutningen af 1986, hvor Vagn Lundø nu var redaktør. Børge havde til dommermødet 26. november 1986 medtaget bogen og spurgte, om jeg ville anmelde den i DFT. Det ville jeg selvfølgelig gerne, men spurgte efterfølgende Vagn Lundø, om han havde noget imod det, hvilket han (naturligvis) ikke havde. Børge tog da sin pen og skrev i bogen:

Helsingør

Tilstede var også dommeren Peder Bloch Poulsen, som i 1974 sammen med Børge Lundh, havde skrevet bogen: "4 Skilling 1854 håndbog" og han spurgte så Børge: "Er det en ny bog, du har skrevet?". Hvortil Børge svarede: "Ja, skal jeg også dedikere et eksemplar til dig?", hvortil Peder svarede "Ja, tak". Det gjorde Børge så og da han rakte Peder bogen, sagde han "Tak, 340 kr.!!" Jeg måtte vende mig om så Peder ikke kunne se, at jeg var havde lyst til at le højt! og stakkels Peder, der i forvejen var lang i ansigtet, blev ikke så lidt længere i ansigtet ved denne episode.
2.Danmarks Posthuse. Af JKE. DFT 1990, 9, s. 424-425.
3.Posthuse og Brevsamlingssteder i Island. Af Thor Thorsteins. DFT 1992, 6, s. 326.

MINE REFERATER FRA UDSTILLINGER ETC.
1.Tom Plovst (tekst). Et portræt af generalseketær Henrik Eis. DFT 1974, 7, s. 215. tjek referat etc. fra hafnia 76 badges etc.
1a.Tom Plovst (tekst). Frimærkets Dag 1975 i Ålborg. DFT 1976, 1, s. 14-20.
2.Tom Plovst (tekst) og Toke Nørby (foto). Vejle Philatelistklubs 60 års jubilæumsudstilling, den 8.-9. november 1975. DFT 1976, 1, s. 28-29.
3.Tom Plovst (tekst) og Toke Nørby (foto). Samlerklubben Frimønts 5 års fødselsdagsudstilling på Mørke Centralskole. DFT 1976, 3, s. 99.
4.Tom Plovst (tekst) og Toke Nørby (foto). HAFNIA 76. DFT 1976, 7, s. 207-218: tjek
5.>Toke Nørby "Indtryk fra besøg på AMPHILEX 77". International udstilling i Amsterdam, Holland. DFT 1977, 5, s. 122-126 og 133.
6.Tom Plovst (tekst) og Toke Nørby (foto). "DAFILA 77 i Ringsted og SILFI 77 i Silkeborg". DFT 1977, 7, s. 213-223.
7.Tom Plovst (tekst) og Toke Nørby (foto). "Domus Philateliae Jutlandica får 100.000 kr. af Danske Filatelisters Fællesfond". DFT 1977, 8, s. 248-249.
8.Tom Plovst (tekst) og Toke Nørby (foto). "HAFILA 77 i Haderslev". DFT 1977, 8, s. 251-254.
9.Tom Plovst (tekst) og Toke Nørby (foto). "KPK 90 i København". DFT 1978, 3, s. 74-83.
10.Tom Plovst (tekst) og Toke Nørby (foto). "Randers Filatelistklubs 60 års jubilæumsudstilling 25.-27.11.1977". DFT 1978, 3, s. 84-86.
11.Tom Plovst (tekst) og Toke Nørby (foto). "Ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Danmarks Filatelist-Union 11.3.1978". DFT 1978, 4, s. 106-110.
12.Tom Plovst (tekst) og Toke Nørby (foto). Domus Philateliae Jutlandica. Indvielse af de to gavlhuse fra Sønderborg, den 01.04.1978. DFT 1978, 4, s. 111-118.
13.Tom Plovst (tekst) og Toke Nørby (foto). "Stiftende møde i Danmarks Filatelist Forbund, den 27.5.1978". DFT 1978, 5, s. 151-158 og 1978, 6, s. 187-195.
14."NORDPHIL '79". Hvidovre Frimærkeklubs 15 års jubilæumsudstilling 15.-18.2.1979. DFT, 1979, 4, s. 103-107.
15.Tom Plovst (tekst) og Toke Nørby (foto). "VIBORG 79", den 7.-8.4.1979. DFT 1979, 5, s. 165-167, 172 og 191.
16.Tom Plovst (tekst) og Toke Nørby (foto). "SYDPOST 79", den 13.-15.4.1979 i Vejen. DFT 1979, 5, s. 176-182.
17."Postens Filateli i Aarhus". DFT 1980, 1, s. 4-6.
18.H. B. Sørensen (tekst) og Toke Nørby (foto). "DFF's 1. repræsentantskabsmøde, den 6. oktober 1979 i Odense". DFT 1980, 1, s. 19-21.
19.Toke Nørby (tekst) og John Sørensen o.a. (foto). "FAABORG 750", 29.-30. september 1979. DFT 1980, 1, s. 23-26.
20."INTERDANIA '79", 9.-11. november 1979. DFT 1980, 1, s. 28-36.
21.Tom Plovst, J. E. Tanggaard og Toke Nørby. "Ingeniør Ricardo Sundgaard, R". DFT 1980, 4, s. 153.
22."NORDIA 80" i Malmö, den 22.-30. marts 1980. DFT 1980, 4, s. 157-161.
23."NORWEX 80" i OSLO, den 13.-22. juni 1980. DFT 1980, 6, s. 255-258.
24."ØPOST 80" i Ringe, den 6.-7. september 1980. DFT 1980, 7, s. 301-303.
25.H. B. Sørensen (tekst) og Toke Nørby (foto). "DFF's 2. repræsentantskabsmøde", den 4. oktober 1980 i Odense. DFT 1980, 8, s. 367-370.
26."Rougsø Filatelistklubs 10 års jubilæumsudstilling", den 18.-19. oktober 1980. DFT, 1981, 1, s. 11.
27."AROS 80". Jysk Filatelistklubs 60 års jubilæumsudstilling, 8.-9. november 1980. DFT, 1981, 1, s. 12-14.
28."To modtagere af ".Aage Torbens Ærespris 1980". DFT, 1981, 1, s. 15.
29."NORDJYLLAND 80". Aalborg Filatelistklubs nationale udstilling 28.-30. november 1980. DFT, 1981, 1, s. 18-21.
30."NORDFRIMEX 80". Nordisk Frimærkemesse og udstilling 27.-30. november 1980. DFT, 1981, 1, s. 23-25.
31."HIMMERLAND 81". Hadsund Filatelistklubs 15 års jubilæumsudstilling 4.-5. april 1981. DFT 1981, 4, s. 183-185.
32."NORDIA 81", Helsingfors, Finland, den 5.-10. maj 1981. DFT 1981, 5, s. 229-231.
33.Tage Bøcher Knudsen og Toke Nørby. "SELANDIA 81", den 3.-6. september 1981 i Herlev. DFT 1981, 7, s. 319-322.
34.H.B. Sørensen (te kst) og Toke Nørby (foto). "DFF's 3. repræsentantskabsmøde", den 3. oktober 1981 i Middelfart. DFT 1981, 8, s. 355-359.
35."HOFI 81". Horsens Filatelistklubs 70 års jubilæumsudstilling 19.-20. september 1981. DFT 1981, 8, s. 397-400.
36."ELBO 81". Fredericia Filatelistklubs 60 års jubilæumsudstilling 26.-27. september 1981. DFT 1981, 8, s. 401-403.
37."Indvielse af P&T's nye frimærketrykmaskine". DFT 1982, 4, s. 173-174.
38."SYDVEST '82 - Frimærkeklubben Sydvest jubilæumsudstilling 17.-18. april 1982". DFT 1982, 5, s. 231-233.
39.H.B. Sørensen (tekst fra den båndoptager, som jeg havde med) og Toke Nørby (fotos). DFF's 4. repræsentantskabsmøde, den 02.10.1982 i Odense. DFT 1982, 8, s. 387-390.
40.HAFILA 82 - Haderslev Filatelistklubs 60 års jubilæumsudstilling", den 09.-10.10.1982. DFT 1982, 8, s. 437-439.
41.SILFI 82 - Frimærkets Dag 1982 og Silkeborg Filatelistklubs 45 års jubilæumsudstilling", den 13.-14. november 1982. DFT 1983, 1, s. 17-21.
Her havde jeg på s. 18 et foto af den dengang flittige skribent, Niels Klottrup, som jeg havde tituleret "Deltiolog". Ikke mange var/er klar over, at det betyder postkortsamler.
42."SOLEX 82 i Sverige. - National udstilling 04.-07.11.1982 i Sollentuna", Sverige. DFT 1983, 1, s. 23-27.
Det var min anden dommergerning i et skandinavisk land - første gang var den nordiske udstilling NORDIA 81 i Helsingfors. Det var kutyme, at de nordiske lande inviterer en dommer fra et andet skandinavisk land til deres større udstillinger, og det skete således også ved denne nationale frimærkeudstilling (med international deltagelse). Det var Sollentuna Filatelistklub, der fejrede sit 25-års jubilæum.
solex82-jury

Juryen bestod af Hálfdan Helgason (elev), Arno O. Olsson, Bengt Bengtson, Börje Wallberg (juryformand), Eric Ericsson (elev), Karl-Erik Stenberg, Hasse Franz Brockenhuus von Löwenhielm, Lars-Magnus Sjöholm, Per-Anders Erixon og undertegnede, det tog billedet.

Den officielle medalje var Sverigs Filatelist Förbunds standard-medalje:
sff-medalje
mens udstillerne fik en anden medalje:
medalje

Da Hálfdan havde fået sin ingeniøruddannelse i Stockholm, og da Sollentuna er en forstad til Stockholm, færdedes han "hjemmevandt" i området og var derfor en eminent guide, i den sparsomme fritid, vi havde i de få dage. Det var anden gang, vore veje krydsedes (første gang var på NORDIA 81 i Helsingfors, Finland) og vi har været nære venner siden.

43."NORDFRIMEX 83 i dagene 03.-06.11.1983 - Handlermesse med DF-U styrelsesmøde i BellaCenter. DFT 1984, 1, s. 21-23.
tjek 14.NORDPHIL '84 Hvidovre Frimærkeklubs nationale udstilling i Medborgerhuset i dagene 05.-08.04.1984. DFT, 1984, 4, s. 212-213.
43."NORDIA 96 i Island". DFT, 1996, 8, s. 402-403.
DJURS 83Grenå og Omegns Frimærkeklubs 25 års jubilæumsudstilling", den 10.-11.09.1983. DFT 1983, 7, s. 357-359.
tjek 44.H.B. Sørensen (tekst) og Toke Nørby (foto). "NORDIA 96 i Island". DFT, 1996, 8, s. 402-403.
1983DFF's 5. repræsentantskabsmøde", den 01.10.1983 i Middelfart. DFT 1983, 8, s. 387-391.
45.Palle Laursen (tekst) og Toke Nørby (foto). "NORDIA 96 i Island". DFT, 1996, 8, s. 402-403.
47.Indtryk fra IBRA 99 i Tyskland. DFT, 1999, ????????????????
48.Resultaterne fra NORDIA 99 i Finland. DFT, 1999, ????????????

INTERNET
16.02.1998Egen Homepage indsat på World Wide Web. gammel URL: http://www.fi.aau.dk/~tn/
16.02.1998Aarhus Universitet (aau.dk) og Aalborg Universitet (au.dk) byttede domainnavne:
Min nye URL blev derfor: http://www.fi.au.dk/~tn/
12.02.1997Registreret domain navn: norbyhus.dk, senere også norbyhus.dk. Alle gamle URLs skiftes herefter løbende.
20.10.1995/stempler.html - "Some Danish Postmarks". En oversigt over nogle danske stempler, illustreret ved 'egne' Nørby-stempler.
17.11.1995The Perpetual Calendar - a Helpful Tool for Postal Historians. Dette er et af mine nok verdenskendte værker om overgangen mellem den julianske og den gregorianske kalender. Det er nok den mest dybdegående undersøgelse til dato. Siden har været besøgt knap 700.000 gange siden 1995, hvor den første version af artiklen så dagens lys.
27.12.1995/tnpubs.html "Some of my Publications".
03.01.1996.04.25.04/postdk.html - Sponsor for Post Danmark, Frimærker & Filateli. Post Danmarks "Homepage" på World Wide Web (WWW). Annonceret på Usenet og Internet 1996.01.06. Måtte fjernes 1996.04.25 pga. Aarhus Universitets regler om kommerciel virksomhed på universitetets servere.
1996.03.12/nodfrim.html - "The Danish Emergency Stamp".
1995.08.15/arkb.html - "Danish Inland Ship Mail". Om "Nørby's 5-tal" på prefil breve.
1995.08.15/bergenh.html - "Danish 30-øre provisionals from 1955/1956". Om "S/S Bergenhus" skibsstempel.
1995.08.15/dkmap.html - "Do you know Denmark?". Kort over Danmark og lidt om Aarhus-Kalundborg ruten.
1996.04.10/danmorku.html - "The "Fra Danmorku"-rubber stamp" på 30-øres provisorie-brev.
1996.05.04http://www.execpc.com/~joeluft/faq/ch22.html#22.8 - 04.05.96, 05.05.96, 07.05.96, 08.05.96, 09.05.96, 12.05.96, 19.05.96, 14.10.96. Serie i otte dele om ".Historien om SPIFS/PERFINs". bragt på STAMPS-listen stamps@psuvm.psu.edu og news grupperne rec.collecting.stamps og rec.collecting.postal-history.
1996.11.01/perfhist.html - "The Story about the SPIFS/PERFINs". Forkortet udgave af PERFIN-serien.
1996.11.01/perfdk.html - "The Story about Danish SPIFS/PERFINs".
1997.03.01/dklist.php - "A List of Danish On-Line Collectors"
xx/dff.html - Danmarks Filatelist Forbund
xx/scanff.html - scanff
xx/musaarh.html - musaarh
xx/muskbh.html - muskbh
xx/penta.html - penta
xx/wamotor.html - wamotor
1997.12.10 /dania.html - "Once Upon a Time in Denmark" Om dampskibet Dania på "Aarhus-Kallundborg-ruten".
 Webmaster
1.1995.08.15 Homepage: http://www.fi.au.dk/~tn/ - fra 1998 ??: https://norbyhus.dk/
2.1998.09.10 /nordia01/ - 1998.10.23 skift til URL: http://www.nordia2001.org/ Homepage for NORDIA 2001 i Tucson, Arizona

ANDET
1.1975. Forslag til postvæsenets særstempel til frimærkeudstillingen AROS 75. Stemplet blev tegnet af Arne Pedersen, Lystrup.
2.1977. Design af trykknap-instrument til "Hvem ved det først"-aften 1977.03.30 i Jysk Filatelistklub, Aarhus.
3.1983. Lysbilledshow med underlægningsmusik: "Stempler og Sejlture". Vist på DFF's 5. repræsentantskabsmøde 01.10.1983 i Middelfart.
4.1984. Design af ny forside til DFT.
1987.Medvirken i videofilm om danske frimærker. Danske Filatelisters Fællesfond. Vist på stand ved HAFNIA 87, men efter min egen opfattelse: Filmen var meget amatøragtig og bestemt ikke bevaringsværdig - jeg så den kun en enkelt gang og valgte at glemme den :-).
1991.Medarrangør af DM i klassisk Dansk Posthistorie 1624-1900. Vanløse 1991.04.07 (DPHS).
1992.Medarrangør af DM i nyere Dansk Posthistorie 1888-1932. Vanløse 1992.03.15 (DPHS).
1993.Medarrangør af DM i Dansk Posthistorie, Ringsted 1993.03.21 (DPHS).
1994.Medarrangør af DM i Dansk Posthistorie, Skibby 1994.03.20 (DPHS).
1995.Medarrangør af DM i Dansk Posthistorie, "Den gamle By", Aarhus. 1995.03.19 (DPHS).
1994.Design og fremstilling af frimærkeboks til NORDIA 94-udstillings-medaljen.
1994.Design og fremstilling af diverse skemaer til juryarbejdet ved NORDIA 94.
1996.36 dias vedr. HAFNIA 76 Miniark III lavet udelukkende på computer.
2006Anthony Virvilis (anvirvilis-at-yahoo.gr), på daværende tidspunkt formand for FEPA, bad mig medvirke til, at KPK fik FEPA-udmærkelsen, "Certificate of Appreciation". "Would you attend to this?", spurgte Tony, der på det tidspunkt havde afløst englænderen Francis Kiddle som formand for FIPs litteraturkommission. Det sagde jeg naturligvis "ja", til og KPK fik sit certifikat.
oldline

 

Toke.Norby@Norbyhus.dk

Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional