DDPE 01.08.2008 udkom min anden bog. Godt et årti før verden blev ramt af en pandemi: Corona.
En virus med udspring i Kina lagde hele samfund ned og vi gik i perioder mere eller mindre i isolation for at undgå at blive smittet.
I den periode, hvor vores aktiviteter blev stillet på lavt blus, har jeg opdateret min DDPE-bog med oplysninger, rettelser m.m., som brugerne har været så venlige at gøre mig opmærksom på og nu foreligger den opdaterede udgave på WWW.
Om denne "nye" opdaterede udgave:
De fejl og mangler, som findes i den trykte udgave af DDPE, er forsøgt rettet i denne online udgave. Det er immervæk 12 år siden den trykte udgave udkom og der er siden fremkommet flere oplysninger, som er blevet indført i denne opdaterede udgave. Ydermere er emnet nok så specielt, at trykning af nyt "million-oplag" næppe kan forsvares :-)
Et par vigtige bemærkninger om brugen af bogen i online-versionen:
- Jeg har benyttet mig af den såkaldte FLIPBOOK-teknik og har dertil fået eminent hjælp af Torben Rene Uhrenholt (frim.dk): Tak, Torben.
- Man kan åbne de anførte links ved at holde Ctrl-knappen (Control-knappen) nede og derefter klikke på linken med musen. (De forskellige links var aktive, da bogen blev udgivet i 2008).
- URLs/links. MEN, der er rigtig MANGE flere vigtige og relevante henvisninger til andre hjemmesider/artikler i bogens tekst. Desværre er langt de fleste links, der var aktive i 2008, ikke aktive mere, men man må så prøve om www-siderne på den gamle URL er blevet arkiveret af Internet archive - wayback machine.
- Der ER en navnefejl: Leder du efter Lejf Nielsen, skal du søge efter Leif Nielsen, da jeg har stavet hans fornavn forkert - undskyld! (Skarpt set af Vagn Lundø!)
Der er også en lille fejl på s.698, 1. spalte, 3. linie: "Danske" - læs "Dansk".
- Klik på ddpebog! for at åbne bogen på din computer.
- Du har mulighed for at udskrive de enkelte sider i PDF-format (respektér venligst copyright-bestemmelserne).
- NB. Er du interesseret i at købe bogudgaven fra 2008 - kan den købes hos Danmarks Filatelist Forbund: Her.
God fornøjelse!
Toke Nørby - 29.07.2021
|