Perioden 1811-1832
I denne periode brugte den danske generalpostdirektion at stemple deres tjeneste-breve (cirkulærer etc.?) på bagsiden med seglstempler, der er vist herunder.
 
Samlere af danske poststempler har jagtet forsendelser med sådanne postseglstempler og der har været skrevet lidt om dem i den filatelistiske litteratur, idet mange har været/er af den overbevisning, at der har været tale om et afsenderstempel.
E. Rathje (1) viser tegninger af de to postseglstempler s. 40, men har forkerte (og ombyttede) brugsperioder, hvilket Erik Arly Jensen har korrigeret i NFT (2), nr. 1/1985, s. 3-4, hvor han også gør opmærksom på, at seglstemplernes inskription "General Post Direction", var navnet på postvæsenets overbestyrelse i perioden fra 14.02.1809 (se DDPE-II, s. 503). Før hed det Generalpostamtet.
Rathjes afbildninger af de to seglstempler, her benævnt type 1 og 2.
Stig Andersen beskæftiger sig i PHT (3), nr. 4/1978, side 3 og 4, også med disse postseglstempler, men forklarer fejlagtigt indførelsen af dem som en forenklingsprocedure på grund af et stigende antal kongelig tjeneste-breve.
Imidlertid er der (som Stig Andersen dog også beskriver) ikke tale om et afsenderstempel, men om et seglstempel. Indførelsen af seglstemplerne skete ikke som en forenklingsprocedure ved forsegling af breve, men som en regulær besparelsesforanstaltning, hvilket vil fremgå af det følgende.
Krigen 1807-1814 og dens følger
Som det sikkert er læseren bekendt, var Danmark i krig med England i perioden 04.11.1807 - 14.01.1814 og med Sverige i perioden 29.02.1809 - 14.01.1814 med en fredspause (december 1809 - efteråret 1813). Krigens indflydelse på det danske postvæsens virke er udførlig beskrevet i Fr. Olsens "Postvæsenet i Danmark 1808-1848" (4), hvorfra der bringes et sammendrag:
Da Fr. VI besteg kronen den 13. marts 1808 var Danmark i krig og man stod uden økonomiske reserver, da den danske regering før krigen ikke havde forstået at konsolidere statens pengevæsen i foregående gode år. Dette betød i store træk, at pengesedler, der var lovlig betalingsmiddel, fik forringet værdi, da staten forøgede mængden af sedler, og samtidig i deres egne forretninger fastholdt, at sedlerne havde deres pålydende værdi.
Sedlernes værdi i handel og vandel forringedes derfor med store prisstigninger på alle varer til følge og 05.01.1813 erklærede staten sig bankerot.
Inden statsbankerotten var priserne steget på alt med en utrolig hastighed. I januar 1809 var kursen på en kurantdaler 191 og steg støt i den følgende tid. I slutningen af året 1812 var kursen 1760, hvilket vil sige, at en kurantdalerseddel (= 96 skilling) kun havde en købekraft svarende til ca. 6 skilling kurant i sølv.
Fr. Olsen (4) skriver side 113: "Kurantsedlens pari var 125. Når det siges, at kursen stiger, betyder det, at kurantsedlens værdi forringes. Når kursen er 250 vil det sige, at der til indkøb af 125 rdl. kurant i sølv behøves 250 rdl. kurant i sedler". Det kan her passende tilføjes, at man til tider ser pengeforsendelser fra den tid (se evt. min artikelserie om Klasselotteriets Bancobreve), hvor beløbet på forsendelsen er angivet til et vist beløb i "Navneværdi". Dette betyder, at der er angivet de indlagte pengesedlers pålydende, der således ikke svarede til den samme værdi i sølv.
Circulære 18.06.1811
Disse prisstigninger kunne selvfølgelig også mærkes hos postvæsenet og den 18. juni 1811 (5) udsendte generalpostdirektionen et cirkulære til postkontorerne, hvoraf det bl.a. fremgår:
| "... Ved denne Lejlighed tilkiendegives det Kongl. Postkontor tillige, at Directionen, for at foranledige saavidt mueligt Besparelse i Forbruget af Skrivmaterialier, der for Tiden ere stegne saa særdeles i Prisen, tillader, at de til Samme fra de Kongelige Postkontorer indgaaende Breve, maa indtil videre fremsendes under Oblat Forsegling med Paatryk af Postseglet dog ikkun for saavidt de ikke indeholde mange Bilag eller Documenter af Vigtighed eller Værd, saasom Anviisninger o.d.l., i hvilket Tilfælde de for Sikkerheds Skyld fremdeles bør forsegles med Lak..."
|
Erik Arly Jensens konstaterede brugsperioder (circulæredatoer) for de to typer:
Type 1: 16.07.1811-02.12.1820 (rød farve).
Type 2: 19.12.1820-17.11.1832 (sort farve).
Dvs. at museets tidligste cirkulære fra generalpostdirektionen til postkontorerne med aftryk af postseglstempel er fra den 16.07.1811, altså en lille måneds tid efter ordren om at bruge oblat med aftryk af postkontorets postsegl. Men jeg tolker cirkulæret af 18.06.1811 således, at generalpostdirektionen tog det nye seglstempel i brug allerede i sidste halvdel af juni 1811. Desværre har vi (endnu) ikke fundet nogen gravørdato / afleveringsdato for de to seglstempler.
Den 20. juli samme år udsendte kongen et "Kancellie-Promemoria (til samtlige Over-Øvrigheder i Norge)", angående portofrie breves forsegling med oblater (6):
| "I Betragtning af, at den høie Priis, hvortil Lak under nærværende Omstændigheder er stegen, mueligen kunde foranledige almindelig Anvendelse af andre mindre bekostelige Forseglings Midler, samt at Postvæsenet derved vilde tabe den Hjemmel for Vedkommendes Berettigelse til portofri Brevvexling som det hidtil har havt i de authoriserede Segl, der for de kongelige Collegiers og andre Authoriteters Breve hidtil har været Postvæsenets Særkende paa den forommeldte Portofrihed, har General-Postdirectionen fundet sig foranlediget til, ved allerunderdanigste Forestilling at andrage paa, at en saadan almindelig Bestemmelse maatte vorde fastsat i hensyn til Brugen af den forommeldte Forseglingsmaade, at Postvæsenet derved kunde have den fornødne Sikkerhed. Hs. Majestæt har derefter ved allerhøieste Resolution af 3die Juli sidstleden allernaadigst bifaldet, at Breve, den Kongelige Tjeneste eller offentlige Anliggender vedkommende, som udgaae fra de Kongelige Collegier, Departementer og Commissioner, saavelsom fra Over-Øvrighederne og de flere Kongelig Embedsmænd, der ere berettiget til portofri Brevvexling, maae under nærværende Omstændigheder modtages paa Postcontoirerne til portofri Forsendelse, uagtet de ere forseglede med Oblat, dog under den Bestemmelse, at der paa Seglets Side skal foruden samme, med Farve aftrykkes et særeget Stempel af den Art, som enhver Authoritet eller Kongelig Embedsmand, der er tilstaaet Portofrihed, dertil maatte lade indrette, og Hs. Majestæt derhos allernaadigst bemyndiget General Postdirectionen til i Overeensstemmelse hermed, at komme overeens med Vedkommende angaaende det i saa Henseende Fornødne.
I at meddele denne allerhøieste Resolution til behagelig Efterretning og Bekjendtgørelse for Vedkommende, skulde Man tillige tjenstligst melde, at saafremt enten De eller nogen anden Embedsmand i Deres Jurisdiction, der er berettiget til portofri Brevvexling, agter at afbenytte denne allerhøiste Tilladelse, maatte forud forfærdiges et saadant Stempel, som ovenfor er omtalt. Til Betryggelse for Postvæsenet og til Lettelse i Oversigten, naar saadanne Breve indleveres i betydelig Mængde, maatte Stemplet gives et saadant caracteristisk Sænkjende, eller Inskriptionen anbringes med Abbrevation for Bogstavernes Størrelses Skyld saa tydeligen som mueligt tvert over, istedet for i en Runddeel, da Formen af Stemplet i al Fald er ligegyldig.
I øvrigt maatte 50 Aftryk af det Stempel, som vælges, indsendes til General-Postdirectionen for at uddeles til Postcontoirerne."
|
Her kan man så gøre sig nogle tanker om antallet af udsendte cirkulærer fra generalpostdirektionen. Antallet må i 1811 sandsynligvis have ligget omkring 50 trykte cirkulærer, der blev sendt til de vigtigste (samtlige?) postkontorer, som skrev dem af og sendte originalerne videre til afskrift til de underlagte posthuse. Denne afskrivningsprocedure fremgår af flere ældre cirkulærer, der bærer påtegninger om tidspunkter for afskrivningerne.
Ordningen med seglstemplei varede til 1832, idet generalpostdirektionen 24.11.1832 (5) udsendte et cirkulære (til samtlige postkontorer), hvori der bl.a. står:
"Hs. Majestæt Kongen .... har endvidere under 24de August sidstleden allernaadigst resolveret: ......
2. at den ved allerhøiste Resolution af 5te Juli 1811 givne Tilladelse til Kongelige Tjeneste Breves Forsegling med Oblat; for Fremtiden skal ophøre, og saadanne Breve i dets Sted forsegles med Lak, hvorhos det tillige allernaadigst er bestemt, at de til portofrie Forsendelse af Breve berettigede Embedsmænd, skulle være forsynede med et Embedssegl, der kjendeligen betegner sammes offentlige Stilling, og hvoraf de fornødne Aftryk skulle meddeeles Postvæsenet til Fordeling mellem de Kongel. Postkontorer, samt at intet Brev fra disse Embedsmænd til de
Kongelige Kollegier eller Andre, skal antages at være den Kongelige Tjeneste angaaende, med mindre det, foruden de foreskrevne Attester, hvor disse ere anordnede, tillige er forsynet med det forommeldte Embedssegl."
|
18.12.1832 (7) udsendtes et "Kancellie-Circulære (til samtlige Amtmænd og Lehnsbesiddere) "at kongelige Tjeneste-Breve ikke længer maae forsegles med Oblat, og at Embedsmænd skulle være forsynede med Embedssegl". Havde disse embedsmænd ikke et embedssegl i forvejen, skulle de anskaffe et og sende 60 aftryk til generaldirektionen til videre fordeling blandt de kongelige postkontorer. Heraf kan man måske udlede, at antallet af trykte cirkulærer fra generalpostdirektionen nu var steget til 60, altså kun 10 mere end i 1811.
Afsluttende bemærkninger
Hvorvidt seglfarven er rød eller sort i perioder og hvilke af de to postseglstempler, der er brugt i hvilke perioder, er måske ligegyldigt i denne sammenhæng. Hvad der måske er mindre ligegyldigt er, at man nok ikke bør henføre aftrykkene af disse postseglstempler til gruppen af regulære danske poststempler, hvilket ofte ses i danske samlinger / udstillings-eksponater med prefilatelistiske forsendelser. De regulære poststempler har jo haft en helt anden mission.
Man kan selvfølgelig samle kongelig tjeneste-breve med bl.a. forskellige segltyper fra alle embedsmænd etc., der har haft tilladelse til at sende portofrie tjeneste-breve og i en sådan samling er det relevant at medtage postseglstemplerne, men en redegørelse for, hvem der i forskellige tidsperioder var berettiget til at sende kongelig tjenestebreve hører jo en anden artikel til. Men - indrømmet - det er svært at lade være med at tage dem med i en oversigt over poststempler: De er dekorative og fortæller historie.
Her et aftryk uden overforbrug af sværte: Man kan se graveringen af hornet og "den lille runde prik" er
faktisk et dobbeltrammet kors. En misfarvningen af papiret i midten af seglstemplet skyldes en lille klat lak/lim,
der er påsat for at lukke brevet. Derefter er der anbragt et aftryk af postseglstemplet hen over samlingen.
Referencer:
- E. Rathje. Danske Poststempler før Frimærketiden. Københavns Philatelist Klubs forlag. København 1955.
- Erik Arly Jensen. "Generaldirektoratets "Afsenderstempel" 1811-1832". Nordisk Filatelistisk Tidsskrift, nr. 1/1985, side 3 og 4.
- Stig Andersen. "General Post Directions "Afsenderstempel" 1812-1832". Posthistorisk Tidsskrift nr. 4/1978, side 3 og 4.
- Fr. Olsen. Postvæsenet i Danmark 1808-1848. København 1908.
- Generalpostdirektionens cirkulærer af 18.06.1811 og 24.12.1832.
- L. Fogtman. Kongelige Reskripter og Resolutioner for Aaret 1811. København 1823. ("Fogtmans reskriptsamling").
- T. Algreen-Ussing. Kongelige Reskripter og Resolutioner for Aaret 1832. København 1841. ("Fogtmans reskriptsamling").
- Den Danske Postetat, DDPE. Toke Nørby. Nørbyhus 2008.
|
