Maleriet "Postgaarden" fra 1991
I en periode var jeg flere gange til møde i Lokalcenter Møllestien, Grønnegade 10, 8000 Aarhus C. Her er et glimrende mødelokale, som ligger lidt henne ad vandrehallen, som ofte giver rum for kulturelle udstillinger. Væggen til venstre er så godt som altid udsmykket af malerier, som lokale kunstnere, i samarbejde med lokalcentrets brugerråd, udstiller vederlagsfrit. Skulle man få lyst til at købe et maleri/kunstværk, kan man finde kontaktoplysninger og pris bag på det enkelte objekter.
I 2005 kunne jeg ikke undgå at bide mærke i et (i mine øjne) ganske usædvanligt maleri - signeret af Aarhus-maleren Kirsten Kjeldsen: "Postgaarden", havde hun ironisk/sarkastisk navngivet det og tilføjet en lidt speciel tekst under postkassernes oplysningsfelt med tømningstidspunkter: "Tømt sidste gang". Maleriet var eet blandt flere med Aarhus-motiver fra Kirsten Kjeldsens hånd. Hendes billeder hang i hallen i nogle måneder indtil 26.11.2005.
"Postgaarden", malet af Kirsten Kjeldsen i 1991.
Jeg tillod mig at vende det om for at se, om der var kontaktoplysninger til Kirsten Kjeldsen og telefonerede efterfølgende til hende, idet jeg var nysgerrig efter at vide hvad, der havde inspireret hende til det usædvanlige motiv. Hun oplyste, at hun havde hørt om et EU-direktiv, der skulle sikre, "at alle postkasser i EU blev ens. Det ville så betyde døden for de røde danske postkasser, noget Kirsten beklagede meget, da hun betragtede de røde postkasser som noget meget dansk".
Der stod også en pris bagpå maleriet, men på dette tidspunkt købte jeg det ikke og i de følgende år veg det pladsen i mit hoved til fordel for min artikelserie om danske bancobreve til Klasselotteriet 1753-1827 (som også kan findes på min hjemmeside).
Men, "Det kære Postvæsen" gjorde i de følgende 10 år næsten ALT, hvad der var muligt for at ødelægge sig selv og fratage befolkningen lysten til at benytte postvæsenet - og efter min opfattelse fortsætter denne negative udvikling med stormskridt. Forstå det hvem, der kan!
Postvæsenet igangsætter sin "afvikling"
Sådan har jeg følt det i tiden efter 2005 og maleriet - efter at udstillingen med Kirsten Kjeldsens Aarhus-malerier for længst var taget ned i Lokalcenter Møllestien - dukkede frem i min erindring, hver gang aviserne skrev om postvæsenets selvvalgte serviceforringelser, massive nedlæggelser af posthuse og postbudestillinger, inddragelse af postkasser og uhørte forhøjelser af portoen - og for den sags skyld også utroligt ringere muligheder for at studere posthistorie på vores postmuseum.
Jeg prøvede derfor (tidligt i 2016) at spore maleriet, da det for mig mere og mere symboliserede den totale nedsmeltning af det ellers så hæderkronede gamle postvæsen.
Jeg fandt også maleriet "Postgaarden" igen - ved at lede efter det på "nettet": En kunstforening, AFP15 (Agro Food Park 15), havde i 2010 indkøbt bl.a. dette maleri til udlodning blandt medlemmerne på foreningens generalforsamling 17.11.2010. Her var det blevet vundet af medlemmet Per Spleth, Rønde, som jeg kontaktede. Af forskellige årsager ville han godt sælge maleriet, så jeg købte det, og nu hænger det i vores arbejdsværelse og minder os til skræk og advarsel om postens gebrækkeligheder og "afvikling". Desuden fik jeg igen kontakt til Kirsten Kjeldsen.
Kirsten Alice Kjeldsen
blev født i Horsens i 1934, døbt i Mariager og har siden 15-års-alderen boet i Aarhus. Her i 2016 traf min hustru og jeg Kirsten Kjeldsen i hendes nydelige lejlighed i Aarhus midtby og hun var så venlig at låne mig avisudklip fra Aarhus Stiftstidende 11.10.2005, hvor hun havde fortalt om sit kunstnerliv og i Aarhus Onsdag 12.11.2008 kunne man læse: "Kirsten Kjeldsen lukker og slukker" om afviklingen af sit aktive kunstmalerliv. Hun havde aldrig taget en uddannelse, men er autodidakt. "Jeg maler tit noget, der skal rives ned eller renoveres, selv om det måske er mærkeligt at male noget, man ved forsvinder", fortalte hun. "Det er det samme med postkirkegården", siger hun så. Da hun i radioen omkring 1990 havde hørt, at postvæsenet havde planer om at afskaffe den røde postkasse, blev hun vred:
"Der er ikke noget så dansk som røde postkasser. Tænk engang, hvis det hele skal være så rationelt, at man også vil til at lave nye postkasser. Det kan man da ikke, så jeg malede en kirkegård, hvor gravstenene er erstattet af postkasser. Mange mener, det er at gøre grin med en kirkegård, men det må de selv om".
Kirsten Kjeldsen - september 2016. (Foto: Toke Nørby).
"Prut-", "Tis-" og "Bæ-Post"
Jeg ville egentlig have brugt lidt mere latrinære ord i overskriften til dette afsnit, men min kære hustru syntes, at denne overskrift var alt nok! Også overskriften her er inspireret af de underlige samt nedbrydende tiltag, postvæsenet har taget gennem de senere år.
"Prutpost"
Denne "kategori" blev dog mulig så tidligt som i 1984, hvor postvæsenet fandt på en højst besynderlig forsendelsesart, nemlig "Postens Lydbrev" og i postvæsenets Officielle Meddelelser (nr. 35 af 05.09.1984), blev lydbrevet annonceret. På det tidspunkt var jeg redaktør af Dansk Filatelistisk Tidsskrift (DFT) og fik "automatisk" sådanne nyheder til anmeldelse i DFT.
Da jeg viste lydbrevet til min familie, kom det prompte fra min ældste datter (dengang 15 år): "Send en prut til mormor!", hvilket jeg også skrev i min anmeldelse af lydbrevet i DFT nr. 9/1984, s. 467. Jeg fik dog aldrig optaget en "passende" lydsekvens og lydbrevet har ligget i mine gemmer siden. Jeg foreslog naturligvis dengang, at vi fik fremstillet specielle letstemplingsvignetter: "Bedes stemplet lydefrit". (Men jeg undlod at spinde en ende(!) over at der var tale om luftpost!)
Postens Lydbrev, 17 kr. for kuvert, bånd og porto (indtil 100 g) som luftpost til hele verden.
"Tis-" og "Bæ-Post"
Jeg ved ikke, hvad man ellers skal kalde det, men da jeg sidst var hos min læge for kontrol af "alt muligt", fangede mit blik et lille reklamekort med oplysning om ændrede regler for fremsendelse af "hjemmeprøver" til analyse på hospitalet. Man var bange for, at prøverne blev for gamle, hvis man brugte alm. post. Man skal sende prøverne som "Quickbreve", står der.
Oplysning om forsendelse af bl.a. urin og afføring.
Men der er et problem: De forede kuverter, som hospitalet fremsender til prøverne, er kun mærket med "Portoen betales af modtager" - altså ikke noget med "Quickbrev" og en forespørgsel på posthuset afslørede dyb uvidenhed hos posthuspersonalet om, hvad postvæsenets egne regler siger om "Modtageren betaler portoen"-forsendelser. De skal i princippet nemlig behandles som "Quickbreve", men det fremgår ikke af returkuverten:
Returkuvert: "Sendes ufrankeret. Modtageren betaler portoen."
Ingen oplysning om måden, kuverten skal sendes på.
Men på denne hjemmeside oplyses:
| Obs! Læg bare prøven i en rød postkasse!
Afføringsprøver til screening for tarmkræft er langtidsholdbare. Derfor kan du stadig lægge dem i en rød postkasse, selv om postkasserne kun bliver tømt 2 gange om ugen. |
for at gøre forvirringen total! Som jeg sagde til min kære hustru: "Det eneste jeg mangler oplysning om er, om afføringsprøven kan vedhæftes en email!" ("Vær nu lidt seriøs", var min hustrus kommentar :-)
Den lille Lort
Når det i 2017 er min tur til at indsende den varslede bæ-prøve til hospitalet, vil jeg mærke kuverten "Bæ-Post" og samtidig skrive på den: "Hermed en lille lort mærket adressen" (med almindelig - ikke gotisk håndskrift!). Det ville min hustru ikke gå med til ved indsendelse af sin prøve.
Det med "den lille lort" og gotisk håndskrift kræver vist en forklaring: Det er en hentydning til en episode fra min tid som posthistorisk dommer på frimærkeudstillinger i Danmark. Midt i 1980erne gik jeg på en udstilling sammen med Danmarks Filatelist Forbunds daværende kasserer, salig Palle Laursen. Han havde ønsket at blive "føl" (dommerelev) på en udstilling. Han ville nu ikke være dommer, men fulgte blot af interesse med i dommerkollegiets arbejde. (Han syntes nok, at vi brugte for mange penge til at drive dommerkollegiet!).
Han var ikke helt familiær med den gotiske håndskrift, så jeg standsede ved et smukt eksponat, hvori der sad et almindeligt førfilatelistisk pakke-ledsagebrev (fra omkring 1840erne). I nederste venstre hjørne var der et par håndskrevne linier, der med gotisk håndskrift oplyste, hvad der medfulgte brevet. Jeg spurgte Palle, om han kunne se, hvad der stod, men det havde han svært ved, så jeg sagde: "Palle, der står: Hermed en Lille Lort, mærket Adressen!" Palle kiggede først intenst på mig og dernæst på brevet og udbrød så: "Det står der s'gu! Men det kan da ikke passe?!" og jeg måtte gå til bekendelse og fortælle ham, at der stod: "Hermed en Rulle Kort, mærket Adressen"!
Hvis du, kære læser, nikker genkendende til den historie, er det ikke så mærkeligt, da jeg har fortalt den i første afsnit af min artikelserie om danske bancobreve til klasselotteriet; se referencelisten.
Moderne posthistorie - ak ja - så længe den varer!
Tak
til Rikke Rahbek, som reagerede på min efterlysning af Kirsten Kjeldsen på "nettet" samt naturligvis tak til Kirsten Kjeldsen. Tak til Per Spleth, Rønde, medlem af AFP15, samt tak til læge Peter Mouridsen, Viby, for fremskaffelse af returkuverten til screeningsprøven!
Referencer:
Kirsten Alice Kjeldsen, Aarhus.
Kirkebøger fra Horsens og Mariager.
Aarhus Stiftstidende 11.10. 2005 og Aarhus Onsdag 12.11.2008.
Officielle Meddelelser for Post- og Telegrafvæsenet, nr. 35 af 05.09.1984.
"Hermed en lille Lort": http://norbyhus.dk/artiklermm/kl/.
05.12.2016
|
