Foråret 1976
hvor forberedelserne til Danmarks første internationlae udstilling, HAFNIA 76, var under fuld forberedelse:
For at skaffe midler til HAFNIA 76-udstillingen fandt HAFNIA 76-udvalget, nedsat af Danmarks Filatelist Forbund og med Danske Filatelisters Fællesråd i ryggen, på at lave nogle såkaldte HAFNIA-mapper med forskeligt indhold med relation til dansk filateli og posthistorie. I marts 1976 var turen kommet til at man udsendte en såkaldt Grønlandsmappe. Der var i Dansk Filatelistisk Tidsskrift, DFT nr. 3/1976, s. 88-89, en indgående beskrivelse af mappen:
HAFNIA 76 udsender en Grønlandsmappe med virkeligt fint indhold
I samarbejde med Den kongelige grønlandske Handel, Grønlands postvæsen, udsender HAFNIA 76 nu sin Grønlandsmappe. Arbejdet er foretaget af HAFNIA 76's grønlandsudvalg, som består af lederen af Grønlands postvæsen, postinspektør Gunnar Kaspersen, samt de to kendte grønlandseksperter, Eric Wowern og Karlo Lindskog. Udvalget har haft nær kontakt med Rigsarkivet, hvor adskillige arkivalier har været taget frem for at belyse Gønlands posthistorie. Mange af de fremdragne arkivalier var meget spændende, og det har været svært at vælge. Udvalget har løst opgaven og tilbyder nu resultatet i en ny mappe til fordel for den første internationale frimærkeudstilling i Danmark.
Det første sorttryk udgivet i Danmark
Det første grønlandske sorttryk er nu en kendsgerning. Af det smukke 5 kr.'s mærke med isbjørnen og dens unger, der udkom den 19. februar 1976, har frimærketrykkeriet fremstillet et officielt sorttryk - en gengivelse i sort, trykt fra den oprindelige trykplade - der fremtræder som et smukt utakket miniatyreark med et mærke samt ledsagende tekst på dansk og engelsk. Mærket, der er tegnet af den kendte frimærketegner Jens Rosing og graveret af Czeslaw Slania, er i hænderne på frimærketrykkeriets leder, ingeniør Ricardo Sundgaard og hans utrættelige stab, blevet til et fremragende resultat, som HAFNIA 76 kan være stolt af at tilbyde samlerne.
Vi gør opmærksom på, at den viste illustration til sorttryk ikke er noget sorttryk i egenlig forstand, men en bogtryksgengivelse af en PRØVE på sorttrykket.
(Det er min fremhævning for at understrege, at afbildningen var en PRØVE og ikke, som det skulle vise sig, den endelige udformning af sorttrykket, men det kommer jeg tilbage til senere. TN).
I overensstemmelse med international praksis har sorttryk ikke frankeringsgyldighed. De 25.500 sorttryk sælges kun gennem Grønlandsmappen til fordel for HAFNIA 76. Med den store interesse, der hersker for Grønland, vil sorttrykket hurtigt blive efterspurgt, og det vil øge værdien af en grønlandssamling. Den kongelige grønlandske Handel garanterer for, at oplaget højst er 25.500 eksemplarer.
Andet indhold i Grønlandsmappen
Sorttrykket er kun et af de mange indlagte ting i mappen. På Rigsarkivet blev der fundet mange værdifulde posthistoriske klenodier. Udvalget har valgt de bedste og kan nu vise ting, som ikke er almindeligt kendt. Mappens indhold strækker sig fra 1737 til 1976 - altså faktisk hele den periode, Grønland har været kendt. Alle de indlagte bilag har posthistorisk interesse.
Foruden sorttrykket har Grønlandsmappen følgende indhold:
1. Et særark frankeret med de to KGH mærker 1 kr. og 2 kr., mærkerne er afstemplet med Grønlands Postkontors almindelige dagstempel. På arket er der en signeret hilsen fra direktøren for Den kongelige grønlandske Handel, Hans C. Christiansen, samt fra lederen af Gønlands postvæsen, postinspektør G. Kaspersen.
2. Brev fra kongen til J. Severin dateret 20.4.1737 samt dennes svar af 27.4.1737 omhandlende bl. a. brevcensur. Brevene er gengivet i faksimile.
3. Forside samt § 55 med uddybende noter af "Instruksen fra Direktoratet for Den kongelige grønlandske Handel", udfærdiget 1873 og indeholdende nærmere redegørelse for reglerne for postforsendelser. Gengivet i faksimile.
4. Kopi af skrivelse af 25.4.1905 fra Direktoratet for Den kongelige grønlandske Handel til inspektoraterne omhandlende indførelsen af Pakke Porto-mærker.
5. Faksimilegengivelse af original prisliste for besørgelse af post med kajak. Prislisten er dateret august 1920.
6. Grønlands postvæsens "dåbsattest", bekendtgørelse fra Statsministeriet 17.9.1938, omhandlende indførelsen af frimærker. Bekendtgørelsen fremtræder som en gengivelse af det originale dokument med statsminister Th. Stauning's underskrift.
7. En faksimilegengivelse af den til ovennævnte bekendtgørelse hørende instruks, som bl. a. omfatter de vilkår, under hvilke postfrimærkerne skulle anvendes som portomærker, portofrihed for officiel post etc. (5 sider).
8. Liste over de vigtigste portosatser i Grønland og disses ændringer fra 1938 til 1976.
9. 1 ark med 16 mærkater, der viser gengivelse af gamle malerier fra 16 af de første kolonier i Grønland, der fik status som poststation i 1938-39. Foruden de smukke mærkater vises en gengivelse af poststationernes første poststempel.
10. En oversættelse fra gotisk håndskrift til "dansk" samt oversættelse af alle tekster til engelsk.
Grønlandske P.P. mærker
Ved udsendelse af meddelelsen om denne mappe vil blive anvendt et P.P. mærke fra Grønlands postvæsen, ligesom selve mappen også vil blive forsynet med et tilsvarende mærke. Det er kun få år siden, at Port Paye ordningen blev indført i Grønland, og da behovet er meget lille, er post forsynet med disse mærker ikke ret kendt. De nævnte forsendelser vil blive trykt med henholdsvis kliche nr. 7 og nr. 6 (jvf. 7-6, HAFNIA 76), som ikke har været i anvendelse tidligere.
Samlere af P.P. klicheer, som ikke den 1. marts har modtaget et adresseret girokort med den omtalte P.P. kliche (nr. 6), kan mod svarporto 90 øre rekvirere et girokort hos HAFNIA 76, så denne kliche ikke mangler i samlingen.
Grønlandsmappen indeholder ikke mindre end 11 forskellige posthistoriske og filatelistiske bilag incl. det spændende sorttryk af det nye 5 kr.'s mærke.
Grønlandsmappen koster kun 30,00 kr., og dette beløb er endda incl. porto og moms - også efter 1. marts. MEN SKYND DEM. Med et sådant indhold - det største nogensinde i nogen HAFNIA 76 mappe - holder vort oplag på 25.000 mapper ikke længe. Og genoptryk er udelukket. Når de 25.000 nummererede mapper er solgt, er det slut.
Bestilling til: HAFNIA 76, Postboks ......
De bestilte mapper udsendes i dagene efter den 22. marts 1976 i den rækkefølge, de er bestilt.
|
 Allerede i DFT nr. 4/1976, s. 134, var der igen reklame for Grønlandsmappen og igen med gengivelsen af PRØVEN på sorttrykket:
Officielt sorttryk af grønlandsk frimærke
I forbindelse med udgivelsen af det nye 5 kr.'s mærke fra Grønland har frimærketrykkeriet fremstillet et sorttryk, der fremtræder som et smukt utakket miniark. Det har i overensstemmelse med international praksis ingen frankeringsgyldighed. Sorttrykkets oplag er 25.500 stk. - hverken mere eller mindre - og det sælges til fordel for dansk filatelis hidtil største opgave: Den internationale frimærkeudstilling HAFNIA 76.
Sorttrykket fås kun i GRØNLANDSMAPPEN, der desuden indeholder:
(Herefter var teksten blot en gentagelse af teksten i DFT nr. 3/1976, s. 88-89).
Sorttrykket var altså fremstillet i 25.500 eksemplarer og da Grønlandsmappen kom (jeg støttede også HAFNIA 76) var det vedlagte sorttryk noget anderledes end den PRØVE, som var vist i DFT, nemlig:
Sorttrykket blev efterfølgende optaget i de forskellige frimærkekataloger, bl.a. i AFA-katalogerne.
37 år senere: Februar 2013
Som det desværre viser sig så ofte, er de informationer, der fremgik af vore filatelistiske tidsskrifter for 30-40 år siden (og tidligere) forlængst gået i glemmebogen. Ikke mange har gemt de gamle tidsskrifter og heller ikke mange vil bruge tid på at gå tilbage i tiden - langt de fleste samlere benytter sig i dag af internettet og de store søgemaskiner, som fx Google, til at finde oplysninger - også om filatelistiske forhold (prøv blot at bruge Google til at søge med ordene: sorttryk grønland 1976 - hvorefter man findet det officielle sorttryk og ikke PRØVE-sorttrykket - i hvert fald ikke før søgemaskinerne har fået indekseret denne side!).
11.02.2013 fik jeg en e-mail fra Javier Vázquez André
som skrev til mig fra Spanien:
Hello,
I write to you because you are a great specialist in Danmark and Groenland
stamps.
I am a Slania collector and I have a friend that bought an item, like the
one in the attached picture, a couple of years ago. It is different than the regular sheet. Could you give me some information about it, where could I buy it?
Best wishes and thank you very much.
Javier (Spain)
|
At jeg skulle være ekpert vedr. grønlandske frimærker var en habil overdrivelse, men han havde da lov til at "smøre" lidt! Han medsendte et billede af den prøve, der er vist først på denne side og påstod i en senere e-mail, at det var et tryk ud fra en stålstiksgravure.
Nu har jeg aldrig interesseret mig særlig meget for grønlandske frimærker, så jeg måtte bede Javier om tålmodighed, da min nysgerrighed dog var vagt og jeg gerne ville søge lidt information vedrørende dette "sorttryk", som jeg ikke umiddelbart kunne genkende. (Imidlertid må jeg undre mig over, at selv om jeg tydeligt huskede det i 25.500 eksemplarer udsendte sorttryk, havde jeg fuldstændig og aldeles glemt alt om udkastet til samme og at dette var vist to gange i DFT - på trods af, at jeg i foråret 1976, som medlem af HAFNIA 76-udstillingsudvalget - havde holdt adskillige lysbilledforedrag om HAFNIA 76, hvor jeg bl.a. havde gjort reklame for Grønlandsmappen fra HAFNIA 76).
 Vagn Lundø (min efterfølger i Dansk Filatelistisk Tidssskrifts redaktørstol og mangeårig redaktør af en af Danmarks bedste avis-frimærkespalter: Holbæk Amts Venstreblad) kunne heldigvis vise mig et eksemplar af det, Javier efterlyste, og Flemming Petersen (FFFs formand og også ekspert på grønlandske frimærker) havde også nogle eksemplarer på papir i størrelsen 14,8 × 21,2 cm. Så Javiers kopi var blot skåret lidt til, sagde Flemming.
Vagn Lundø havde set min efterlysning på Dansk Posthistorisk Selskab hjemmesides "Forum" og skrev til mig:
Kære Toke
Jeg ser, at du nu har fået "sorttryk på hjernen". Selv ligger jeg inde med flere identiske - rent tekstmæssigt. Mine er dog højere, idet sorttrykket foroven ledsages af et originalt isbjørnemærke, stemplet i Grønland. Jeg troede først, at det var sider fra et eller andet udstillingskatalog, men fandt senere ud af, at det snarere var en kreativ sjæl, som formentlig havde benyttet den ene side i de reklamebrochurer, som det grønlandske postvæsen tidligere sendte ud i forbindelse med en ny udgivelse. Hvis du er interesseret, skal jeg sende dig et ark - hvis jeg altså kan finde et.
Mvh.
Vagn Lundø
|
Vagn, som altid er villig til at yde mig hjælp, gravede i sine bunker og sendte mig eksemplaret vist her til højre.
Samtidig henvendte jeg mig til Post Danmarks tidligere frimærkechef Lis Birkedal, som tydeligt kunne huske, at hun i 1976 havde været med til at give tilladelse til trykningen af de 25.500 HAFNIA 76-sorttryk. På daværende tidspunkt var hun nemlig ansat som postkontrollør i P&Ts 3. Ekspeditionskontor, hvor alle opgaver vedr. frimærketrykkeriet blev behandlet.
Endvidere fik jeg, via Dansk Post og Telemuseums Erik Jensen, kontakt med tidligere mekaniker i P&T, John Wolf, som i 1976 var ansat i P&Ts Frimærketrykkeri, der da lå på Amager Fælledvej.
John Wolf fortalte, samstemmende med Lis Birkedal, at der kun var fremstillet een type af det grønlandske sorttryk på frimærketrykkeriet, og at det var trykt på det tynde engelske "Harrison"-papir, der er meget glat og tæt i forhold til normalt dansk frimærkepapir. Harrison-papiret var krideret på forsiden (og også anvendt ved trykningen af vores store guldaldermaleri-frimærker).
Papiret fluorescerer en smule blåt, når man belyser bagsiden i UV-lys, men den kriderede forside lyser ikke i UV-lys:
 
Bagside og forside af sorttrykket belyst med en almindelig "UV-analyselampe".
De stærkt fluorescerende uregelmæssige partier på forsiden skyldes, at jeg havde opbevaret sorttrykket
i kontakt med en
HAFNIA-blok, trykt på fluorescerende papir, hvorved noget af det fluorescerende stof var smittet af på sorttrykkets forside!
Harrison-papirets tæthed gør, at trykfarven lægger sig ovenpå papiret, og at der næsten ingen trykfarve slipper ind mellem papirets taver - i modsætning til det normale ret porøse frimærkepapir, der anvendes til de danske frimærker, og hvor meget af trykfarven kan opsuges mellem taverne.
Hvordan er PRØVEN trykt?
Vor spanske Slania-samler var jo af den formening, at PRØVEN var trykt i stålstik (dybtryk) ligesom det færdige sorttryk, hvorfor jeg måtte foretage en sammenligning medllem PRØVEN og sorttrykket:
Det øverste udsnit er taget fra PRØVEN og det nederste fra sorttrykket. Fører man fingeren hen over de to aftryk kan man tydeligt mærke, at farven ved sorttrykket ligger oven på papiret, hvorimod man ikke kan mærke farven ved PRØVEN. Sidstnævnte er nemlig lavet i offset (fladtryk), hvorimod sorttrykket er lavet efter stålstiksprincippet (dybtryk). (Ønsker man en nærmere forklaring på forskellen på de to trykteknikker, kan man konsultere Peter Schweizers fortræffelige hæfte: "Hvordan Frimærker bliver til". Danmarks Filatelist Forbund 1994, ISBN 87-88688-52-6).
Ved offset-gengivelsen af PRØVEN ses, at tegningen har mistet nøjagtighed ved processen under kopieringen fra tegning/sorttryk til offsettrykmediet. Endvidere bemærkes, at der er sket en størrelsesændring, idet bjørnen i offset-gengivelsen af PRØVEN (fra snudespids til hæl) er blevet kortere end bjørnen er i sorttrykket.
Flemming Petersen oplyser, at frimærkestørrelsen på offset-gengivelsen af PRØVEN (der er trykt på tykt tonet brochurepapir med en tykkelse af 0,1 mm) er 27,8 × 20,1 mm, hvorimod frimærkestørrelsen på det originale sorttryk er 28,2 × 20,5 mm = størrelsen af det normale udgivne frimærke. Altså også den forskel man kan fornemme af udsnittene med bjørnen vist herover.
Hører offset-gengivelsen af PRØVEN hjemme i en grønlandssamling?
Hvorvidt man vil inkludere offset-gengivelsen af PRØVEN i en samling vedrørende isbjørne/grønlandske frimærker, er ens egen sag, men tager man den med, må "undskyldningen" være, at man gerne vil vise, hvad man må betegne som en kopi af HAFNIA 76-komiteens udkast til det endelige sorttryk - samt, at det ikke er Slania, der har lavet udkastet! Der findes sandsynlig kun eet eneste originalt udkast til offset-gengivelsen af PRØVEN, og det befinder sig efter al sandsynligvis i Dansk Post- og Telemuseum.
Udstiller man et grønlandseksponat på en frimærkeudstilling med bedømmelse af eksponaterne, bør man beskrive offset-gengivelsen af PRØVEN, som det, det er: Et ikke-filatelistisk objekt til illustration af hvorledes sorttrykket blev til.
Tak
for oplysninger til Lis Birkedal, John Wolf, Erik Jensen, Vagn Lundø, Flemming Petersen og Peter Schweizer.
|
