Viborg Bypost

Først i 1861 begyndte Postvæsenet i Provinsen at omdele Lokalbrevene, men Ombæringerne var faa, og der var derfor en god Lejlighed for privat Initiativ til at etablere Bypostforretninger rundt omkring. Dette kunde saa meget mere lade sig gøre, som Postvæsenet ikke havde Eneret paa Besørgelsen af Lokalforsendelser, men enhver kunde nedsætte sig som privat Postmester med ombæring af indenbys Breve. I mange Provinsbyer havde man derfor etableret saadanne private Postforretninger, der tog Konkurrencen op med Postvæsenet.

I Viborg møder vi Byposten første Gang i en Skrivelse af 31. Juli 1886 fra Overbestyrelsen for Postvæsenet til Postcontoret i Viborg, og hvori det hedder, "at der for Postvæsenets Vedkommende intet er til Hinder for Etableringen af den omdelte Bypost, naar denne, som i Andragendet angivet kun kommer til at omfatte Befordring af indenbys Forsendelser."

Allerede den 1. August 1886 finder man følgende Annonce i Viborg Stiftstidende:

Kristen Mathiasen var født d. 11. Marts 1861 i Thorum. Han var oprindelig uddannet ved Landbruget og arbejdede derefter nogle Aar som Arbejdsmand i Skive. Hans første Kone døde i 1883, og efter at være blevet gift igen flyttede han til Viborg. Her var det, at han i 1886 fik Ideen med Byposten, som han fik Koncession paa. Tiden i Firserne var jo ikke saa forjaget som i vore Dage, saa der gik over en Maaned, inden det gik op for Folk og for Pressen, at der var startet an saadan Bypost. Viborg Stifts Folkeblad indeholder den 10. Sept. 1886 en lille Opsats, der indledes saaledes: "Viborg har nu i Lighed med andre Byer af større Udstrækning faaet sin "Bypost"."

Den Forretning, Mathiasen startede, var indrettet helt igennem efter postale Forskrifter. Der var - i hvert Fald til at begynde med - ophængt 12 Postkasser rundt omkring i Byen, og de blev tømt fem Gange i Løbet af Dagen.

Kasserne var vistnok blaa, og nogle af Byens ældste Indbyggere vil sikkert kunne huske dem. Af Viborg Stifts Folkeblad fra 1886 fremgaar det, at Postvæsenets Postkasser kun blev tømt tre Gange om Dagen, og der fandt kun een udbringning sted daglig. Paa dette Punkt kunde Mathiasen altsaa godt konkurrere med Staten. Dertil kom, at hans Takster var billigere end Postvæsenets. Det kan nævnes, at alm. Breve og Brevkort besørgedes for 3 Øre af Mathiasen, medens Postvæsenet forlangte 4 Øre; for 1 Ør. pr. Stk. kunde man hos ham faa omdelt Handelscirkulærer uden Adr., for 2 Ør. Cirkulærer og trykte Meddelelser m. Adr. Ekspresbreve kostede 5 Øre, hvis man ønskede Svar paa disse, kostede de 10 Øre. Pakker omdeltes for 10 Øre pr. Stk.

Alt i alt var Forretningen baseret paa at tage Konkurrencen op med Postvæsenet, og, som Folkebladet d. 10. Sept. 1886 skriver, "da Portoen saaledes er billigere og Betjeningen hurtigere end Postvæsenets, vil Byposten rimeligvis blive benyttet i ikke ringe Omfang".

Ligesom den københavnske Bypost havde indført særlige Bypostmærker, der dog skulde være afvigende fra de alm. Frimærker, lod Mathiasen ogsaa fremstille særlige Bypostmarker, der benyttedes til de indenbys Forsendelser. Der var 1 Øres "Cirkulaire Mærker" beregnet til indenbys reklameforsendelser uden Adr.; der var blaa 2 Øres Mærker, grønne 3 Øres Mærker og brune 5 Øres Mærker. Endelig var der de tofarvede 5 Øres Marker til Ekspresbreve og 10 Øres Mærker til Pakker. Han benytede hjemlige Motiver til Bypostmærkerne, nemlig Domkirken og Viborg Byvaaben. Byvaabnet var endog benyttet i to Variationer, dels det Motiv, man finder i Raadstue-Seglet med Adam og Eva under Kundskabens Træ, dels det oprindelige Motiv med de to Raadmænd, som, Byraadet genindførte i sit Segl i 1869.

Foruden Bypostmærker havde Mathiasen ladet fremstille Konvolutter og Brevkort med Paatrykte Bypostmærker.

Hvem der har tegnet Mærkerne vides ikke, men det ligger nær at gætte paa, at de første Mærker, han lod fremstille, er trykt i Backhausens Bogtrykkeri; thi paa et vist Tidspunkt skyldte Mathiasen dette Trykkeri ca. 200 Kr. De øvrige Mærker, eller i hvert Fald an Del af dem, er trykt i Stentrykkeriet C. Ferslev & Co., København, der d. 30. Juli 1890 trykkede 25000 Stk. Frimærker og den 14. Sept. samme Aar 200000 Stk. 1 og 2 Øres Frimærker. Konvolutterne er den 28. Juli 1888 leveret af Stentrykkeriet F. Schur & Co., Horsens, i et Antal af 4000 Stk., der kostede 32 Kr. Mærkerne var trykt som Stentryk, og Klicheen til dem har været i Mathiasens Besiddelse indtil for nogle Aar siden. Paa den store nordiske Frimærkeudstilling paa Charlottenborg i 1947 kunde man se Bypostmækerne fra Viborg udstillet sammen med en Række andre Bypostmærker, og her hævdede Markerne fra Viborg sig særdeles smukt.

Forretningen er sikkert gaaet godt til at begynde med, men det er gaaet her, som det er gaaet de andre Steder, hvor der har varet oprettet privat Bypost, at Staten har været nødt til, for at følge med i Udviklingen, at forbedre Ombæringen og indføre flere Udbringninger ogsaa af den lokale Post.

Dette har selvf. haft stor Indflydelse paa Byposterne, og for at kunne eksistere har de taget andre Forretninger op ved Siden af Brevomdelingen, saasom Inkassation af Regninger, Indsamling af Suskribenter og Fæste- og Kommiesionsforretning. Dette maatte K. Mathiasen ogsaa gøre.

Han var saaledes Agent for Forlagsboghandler E. Møller i Kbhvn., for hvem han samlede Abonnenter paa de af E. Møller udgivne Bøger og til Forevisning for eventuelle Suskribenter blev der udleveret ham en Prøvekasse indeholdene foreskell. Urkæder, Smykker, Ure o. lign. Han paabegyndte endvidere en Fæstevirksomhed, og man vil kunne finde hans Annoncer om Pladser til Tyende indrykket i mange Aviser, ja, endog i den tyske "Tondernsche Zeitung" i Nordslesvig havde han Avertissementer. Han drev Forretning med Ejendomme og var Mellemmand ved Udvandring. At han ogsaa udstrakte sin Fæstevirksomhed til Skive fremgaar af en Annonce i Skive Folkeblad, hvori han meddeler sin "Ankomst til Skive Markedsdagen",

Omsætningen i selve Postforretningen var efterhaanden gaaet tilbage, idet Byposten vel hovedsagelig er blevet benyttet af Handelsstanden, Industridrivende og Foreninger til Udsendelse af Regninger, Reklamer o.lign. I hver Fald udtaler Viborg Postkontor d. 28. Novbr. 1889 i en Indberetning til Generaldirektoratet om Bypostens Betydning, "at denne her spiller en temmelig underordnet rolle og vel nærmest fører en hensygnende Tilværelse. Den blev i sin Tid indført her uden Spor af Trang dertil, og at dens Virksomhed ikke kan være betydelig, turde formentlig fremgaa af Statistikken, idet Lokalbrevenes Antal i Finansaaret 1885-86 udgjorde 4500 Stk., derimod i Finansaaret 1888-89 5960 Stk."

Da Postloven af 1888 indeholdt den Bestemmelse, at det fremtidig var forbudt at udvide bestaaende Byposter, greb Mathiasen ligesom de øvrige Byposter Lejligheden til at slippe af med Brevbesørgelsen paa en for ham fordelagtig Maade. Han sendte i Efteraaret 1889 en Forespørgsel til Generaldirektoratet om det var villigt til at overtage hans Bypost mod Udbetaling af en Afløsningssum een Gang for alle. Det fremgik nemlig af Aviserne, at saadan havde Fremgangsmaaden været i Kbh. og bl.a. i Randers, hvor Afløsningssummen var fast til 100 Kr. for hver Postkasse. Viborg Postkontor havde paa en Forespørgsel fra Generaldirektoratet udtalt, at der ikke efter dets Mening var nogen Grund til at yde Indehaveren en Afløsningssum, men paa den anden Side erkendte man det for ønskeligt, at Bypostkasserne fjernedes, da de kun var vildledende og altsaa "til Gene for det postsøgende Publikum".

Generaldirektoratet tilbød Mathiasen en Afløsningssum paa 1100 Kr., hvilket han accepterede. Der var paa det Tidspunkt nemlig kun 11 Postkasser tilbage. Tilsyneladende var Sagen hermed færdig. Men nu kom der noget helt nyt frem.

I Juli 1890 havde Mathiasen solgt sin Bypostforretning til en Mand ved Navn Jens Iversen fra Bjerringbro. Handelen var ordnet paa den Maade, at Mathiasen bl.a. overtog et Iversen tilhørende Ølbryggeri mod, at Iversen overtog Bypostforretningen i Viborg og dermed ogsaa Mathiasens Tilgodehavende hos Postvæsenet paa de 1100 Kr. Overdragelsesdokumentet findes desværre ikke mere, men det fremgaar af eksisterende Skrivelser, at det har været forelagt Generaldirektoratet, fordi der paa at vist Tidspunkt var Tvivl om, hvem af de to der havde Ejendomsretten til Bypostforretningen.

Det synes, som om Mathiasen ikke halt har villet give Slip paa Bypostforretningen, idet Kontrakten mellem Iversen og Mathiasen har indeholdt en Bemærkning om, at "Bypostforretningen gaar under Mathiasens Navn som hidtil, til Overdragelsen til Staten sker".

At det dog var Iversen, der havde Ejendomsretten til Bypostforretningen, fremgaar af den Kendsgerning, at Generaldirektoratet, efter at det "ved de herfra anstillede Undersøgelser er blevet konstateret, at I. Iversen af Viborg er Ejer af Viborg Bypost", den 4. Juni 1891 meddelte Iversen, at de 1100 Kr., ville blive ham udbetalt, saa snart der fra Viborg Postkontor forelaa Meddelelse om, at Bypostens virksomhed var ophørt og Brevkasserne fjernet. Endvidere skulle Iversen afgive an Erklæring om, at Bypostens Virksomhed var ophørt og Brevkasserne f jernet. Endvidere skulle Iversen afgive en Erklæring om, at han gav Afkald paa Bypostens Ret til at modtage og distribuere i Viborg By og Omegn Breve, Brevkort og andre Postforsendelser, og "skal den for Afløsningen af "Viborg Bypost" af Statskassen udbetalte Sum af 1100 Kr. være forbrudt til tilbagebetaling, saafremt jeg trods det givne Afkald maatte udøve Distributionsvirksomhed af den nævnte Art". A

llerede den 7. Juni 1891 skrev Viborg Postkontor til Generaldirektoratet "at Bypostens Virksomhed forlængst er ophørt og at samtlige herværende By- og Brevkasser nu er fjernede, saa at Afløsningesummen nu vil kunne udbetales Vedkommende".

Hermed endte en Virksomhed, der, selv om den ikke har sat sig dybe Spor i Byens Historie, dog har beriget Filatelien mod en Serie Bypostmærker, der i Tegning og Udførelse godt kan staa Maal med mange af Postvæsenets Frimærker.

Tilbage staar kun at fortælle, at Kresten Mathiasen, efter at have opgivet Ølbryggeriet i Bjerringbro, drev forskellige Virksomheder , bl. a. "Adams Express besørger alt", Esbjerg, den første Kiosk med Blade og Aviser i Odense, "Sydjydsk Forlag", i Kolding og en kemisk Fabrik i Kbhvn. Ved sin død d. 13. Marts 1939 var han Direktør for et Aktieselskab, der fremstiller elektriske Badeovne.

Han begyndte sin Løbebane som en fattig Mand og maatte igennem mange Aar slaas med Sygdom; men han var ukuelig, og det lykkedes ham trods megen Modgang at arbejde sig opad og skabe sig en Position inden for den københavnske Handelsstand.

20.09.2010