Forord til de efterfølgende bypostartikler

Jeg har desværre ikke det dybtgående kendskab til Danmarks Bypost - ud over, at jeg har de fleste kataloger, der er udgivet om danske bypostmærker, men tanken med at gen-offentliggøre manuskriptet er selvfølgelig, at der måske kunne være enkelte oplysninger, der ikke tidligere var faldet i øjnene.

Vores førende posthistoriker, Jens H. Sørensen, København, oplyser nemlig, at artiklerne tidligere har været offentliggjorte, senest i Tom Plovst' "Det supplerende Frimærkekatalog 1972, s. LXIII -1879-1971 - 1 - 15" (uden ISBN-nummer).

Danmarks Bypostmærker

Om ovenstaande Emne staar der i "Det danske Postvæsen 1624-1924" bl.a.: "Fra 1880-84 var Antallet af Lokalforsendelser imidlertid stagnerende, og enkelte Aar endog nedadgaaende" - Aarsagen hertil var bl.a., at Postvæsenet, der ved Fodpostens Ophævelse havde forsømt at sikre sig Eneret paa Besørgelsen af Lokalbreve, i Tiden 1880-89 blev underkastet en til Tider meget skarp Konkurrence fra en privat Bypost.

Denne Omdeling af Lokalpost begyndte i København, idet der i 1878 af Indenrigsministeriet blev meddelt Telegrafingeniør S., Lauritsen og Telegrafist Th. Thaulow, at der intet var til Hinder for, at de paa forskellige Steder i København og dens Forstæder anbragte Telegramkasser, hvori Publikum kunde nedlægge Telegrammer til Befordring med den By- og Hustelegraf, som de agtede at anlægge og drive. Endvidere at de i samme Øjemed kunde forfærdige Frimærker til Frigørelse af saadanne Telegrammer under Forudsætning af, at saavel Kasserne som Frimærkerne gaves et fra Postvæsenets afvigende Udseende og endelig, at de kunde modtage og distribuere i København og Forstæder indenbys Breve og eventuelle Pakker.

Paa Grundlag af denne Skrivelse blev "Københavns By- og Hustelegraf" oprettet. Telegrafist Taulow udnyttede den givne Tilladelse til Brevomdeling m.v., ved Oprettelsen af Københavns Bypost. Han ophængte et stort Antal gule Brevkasser rundt om i Byen og averterede med, at Kasserne vilde blive tømt hver Time, og de deri nedlagte Brevforsendelser omdelte. Ekspresbreve for en Betaling af 10 Øre, alm. Breve og Brevkort for 3 Øre, Handelscirkulærer, der indleveredes i større Antal og ikke forlanges øje blikkelig besørgede, for 2 Øre samt trykte Sedler uden bestemt Adresse for en endnu lavere Betaling.

Til Forsendelsernes Frankering indførtes særlige Bypostmærker, der solgtes af forskellige Handlende rundt i Byen. Omdelingen foretoges af 15 - 16 Aars drenge, der lønnedes med 1 Krone daglig".

I de første Aar havde Byposten stor Fremgang; der var 40 - 50 Drenge i dens Tjeneste; men det viste sig imidlertid, at Forretningen ikke kunde betale sig, dels paa Grund af mindre heldige Forhold med Hensyn til Omdelingen af Brevene, og dels fordi Postvæesenet i 1883 havde indført en særlig Ordning, hvorefter Lokalforsendelser til Firmaer og lign. kunde nedlægges ufrankeret i Postkasserne og besørges for modereret Porto, og Tilbagegangen blev kritisk for Byposten, da de postale Ombæringers Antal udvidedes i 1886.

Da Postloven af 1888 indeholdt et Forbud mod at udvide bestaaende Byposter, greb derfor Hr. Taulow dette som en velkommen Lejlighed til at slippe af med Brevbesørgelsen paa en for ham fordelagtig Maade. Han indsendte til Indenrigsministeriet et Andragende om Erstatning for det Tab, som nævnte Lovbestemmelse samt Nedsættelsen af Brevkortportoen til 3 Øre og Indførelsen af Korrespondancekort havde paaført ham, idet han lod skinne igennem, at han for en saadan Erstatning vilde være villig til at "at fraskrive sig al Ret til Brevpostvirksomhed og fjerne Brevpostkasserne".

Tiltrods for at Overpostmesteren bestemt fraraadede at imødekonme Andragendet, idet han anførte, at Byposten af sig selv vilde sygne hen og næppe kunne leve Aaret ud, blev Erstatningen dog ydet paa de nævnte Betingelser.

Taulow havde oprindelig forlangt 45.000 Kr., men maatte nøjes med 12.000 Kr., nemlig 100 Kr. for hver Bypostkasse, hvoraf Antallet var 120. Bypostens Brevbesørgelse ophørte herefter i 1889.

Udover Hovedstaden var der Byposter i følgende Byer: Aalborg, Aarhus, Fredericia, Horsens, Kolding, Randers, Viborg, Vejle, Odense og Svendborg, og disse blev ligeledes ophævet mod Erstatning for Indehaverne.