Watermota K2 - 6 H.P. Marine Engine

Hundested 1984

© 2014 Toke Nørby

oldline

Bandholm 27 - Nr. 34: S/S "Pernille"
Efterfølgende er endnu et nostalgisk tilbageblik til den tid, hvor min famile og jeg sejlede i vore danske farvande i vores 27 fods Bandholm sejlbåd: S/S "Pernille" af Kaløvig.

Pernille
S/S "Pernille" af Kaløvig
Foto: Erik Kühnau.
I sommerhalvårene 1978-1993 befandt min kone og jeg os ombord på en 27 fods sejlbåd af typen Bandholm 27 fra det nu nedlagte danske Bandholmværft på Lolland - og indtil vores to piger blev så gamle, at vi mente det forsvarligt, at de kunne være alene hjemme i en periode, var de med. Vi havde købt båden som samlesæt fra fabrikken i 1977, og efter en vinter, der gik med at aptere båden, blev hun søsat i foråret 1978: S/S "Pernille", registreringsnummer: BA27-34.
    Vi lærte i de efterfølgende år Danmark at kende fra søsiden og vi har senere glædet os over alle minderne fra de ture. Nogle er mere mindeværdige end andre, men i 15 år vi havde faktisk ikke en eneste rigtig dårlig oplevelse - ud over de sædvanlige hårdtvejrs-sejladser, som ingen sejler slipper for. Vi solgte båden i 1993, og vendte tilbage til at feriere i vores sommerhus i Begtrupvig på Mols.

oldline

Sommeren 1984
Dette år gik turen rundt om Sjælland - med uret. Vi havde begge piger med på turen og målet var at sejle rundt om Sjælland, lidt rundt i det sydsjællandske øhav, op gennem Storebælt og hjem. Min kone og jeg ville gerne se nogle af de mindre øer syd for Sjælland, som mange af vores sejlervenner havde talt om. De fleste små øer er jo kun tilgængelige fra vandsiden.

Langøre
Uddrag af luftfoto af Langøre havn i begyndelsen af 1990erne. (Postkort. Samsø Boghandel. Tranebjerg, Samsø).
"Petersplads" ligger lige før den vestre mole. (Fotoet er taget fra østsiden af havnen).

Første stop fra Kaløvig var Langøre på Samsø, hvor vi selvfølgelig skulle tale med de andre sejlere, som var på vej ud / på vej hjem fra sejlture i "verden" (de danske farvande!). Jeg ville også gerne have en snak med nogle af de lokale, som jeg plejede, når vi kom til Langøre. Alle sejlere, der anløb Langøre, kendte selvfølgelig havnekaptajnerne - om ikke personligt, så dog af navn. I vores tid var der Viggo, en kraftig mand, der en dag blev fundet druknet i fjorden efter at han var taget ud for at fiske - ildebefindende? Han blev afløst af Karsten, hvis kasket så ud til at være to numre for stor - eller også var hans hoved for lille! Godt, at der sad et par solide ører på hans hoved!

Petersplads
Peter på "Petersplads" ved Langøre.
(Foto: Gengivet med venlig tilladelse af Jens Jørgen Øster Mortensen)
.
Jeg ville også gerne tale med Peter (Peter Ejvind Bøhm, f. 25.10.1932-†15.08.2001), en meget hyggelig og imødekommende samsing, som "boede" i et lille hjemmelavet skur ved havnen, når han var der om sommeren. Han måtte ikke drikke øl for sin læge (efter eget udsagn) og havde en hund, man ikke havde lyst til at klappe, hvis man ville beholde sin hånd. Peter advarede mig gerne, når jeg gjorde mine til at indynde mig hos hunden.

Jeg fik en lille snak med ham og spurgte, om jeg måtte byde på en øl, da jeg, forudseende, som jeg var, havde taget et par pilsnere med. Det måtte jeg godt, men han var som sagt ikke meget for alkohol, så han spurgte, om jeg ikke ville hente en NAB-øl (Non Alcoholic Beer) i havnekiosken til ham i stedet for den alm. øl. Selvfølgelig, så jeg købte to - jeg havde aldrig prøvet at smage en NAB-øl og benyttede lejligheden til at prøve den. Jeg var faktisk positivt overrasket over dens smag. Den indeholder mindre end 0,1 volumenprocent alkohol, så der er ingen fare for at blive beruset. Jeg erfarede i 2014, at Peter Bøhm havde taget sit eget liv i 2001 - hvorfor ved jeg ikke, men der er som regel en trist baggrund for en sådan desperat handling.

oldline

Dagen efter sejlede vi mod Sjælland og da vejret var godt tog vi et langt stræk til Hundested ved indsejlingen til Isefjord. Her blev vi en enkelt dag, da jeg gerne ville se, om jeg kunne købe noget gammelt maritimt "ragelse" (læs: Herligheder). Der var Hundested Motorfabrik, der lavede de store gamle skibsmotorer, der fik mig til at tænke på brødrene Poul og Ernst Friis, som var fiskere i Begtrup Vig, hvor vi har sommerhus. Deres fiskerkutter (der gik ned i en storm for mange år siden) havde en hundestedmotor og det var en speciel affære at starte denne motor. De gamle minder om Friis kommer frem, når jeg hører denne motor.

No. 2291Jeg henvendte mig på Hundested Motorfabrik, hvor der udenfor stod en række gamle udtjente Hundested-motorer - i en indhegning, der kunne minde om en motorkirkegaard - men jeg holdt mig klogeligt fra at undersøge, om jeg kunne købe en udtjent Hundestedmotor! Den vejer vel omkring 1 ton, men det eneste, jeg kunne tænke mig at få med hjem som souvenir, var et af de store messingskilte, som sad på hver motor med nummer og andre data om den pågældende motor. Jeg fik heldigvis lov til at skrue et enkelt af. Smukt.

Manden, der gav mig lov, sagde, at jeg skulle hellere besøge smedefirmaet, der lå lige ved havnen. Det lå kun små 100 meter fra havnen og ejeren var (og er stadig i 2014) Bent Peters. Jeg må indskyde, at jeg i 2013 ikke huskede, hvad han hed, men en af direktørerne for Hundested Motorfabrik, Mogens Christensen, var ikke i tvivl, da jeg spurgte hvem, det kunne være, jeg havde købt min Watermota-maskine af.
    Jeg var vildt imponeret, da jeg trådte ind i Bent Peters værksted og hilste på en venlig knap 50-årig mand i arbejdstøj og fremførte mit ærinde: Om han havde nogle gamle maritime effekter. "Jeg har ikke andet", sagde han smilende og jeg troede ham. Der var metal-stumper-dimser-sager alle vegne.

Petersplads
Bent Jul Ehrbahn Peters (f. 15.01.1940)
(Foto taget 2013: Gengivet med venlig tilladelse af Jan Frithjof Stephan).

watermota
Denne maskine er bygget i 1950 iflg. Watermota Ltd. De to messingskilte
hører ikke med til denne motor og det store skilt er fra Hundested-Motoreren.
Bent Peters sagde, at jeg skulle gå op på lageret i den ene ende af bygningen for at se, om der var noget, jeg evt. var interesseret i. Det var som at komme ind i en maritim "slikbutik". Der var hylder overalt og de og gulvet var fyldt til bristepunktet med alskens mindre dele til/fra skibe, motorcykler, biler og sikkert også til flyvemaskiner. Min kære hustru ville sige, at der var et gigantisk "rod", men alligevel havde Bent Peters styr på hver eneste stump - så "rod" er jo et forkert udtryk. Jeg gik længe mellem herlighederne indtil jeg stoppede ved et par gamle indenbords tocylindrede skibsmotorer, som ikke så for kønne ud, men jeg kunne se dem istandgjort for mig, så jeg spurgte ham om jeg ikke måtte købe den ene - det måtte jeg - og betalte kontant det, han forlangte. Så kom problemet at få den med ned på havnen og ombord i Pernille. Den var lidt tung og uhåndterlig, så jeg lånte en lille firehjulet vogn af ham og trillede glad ned til vores båd.

Jeg vil undlade at underholde dig, kære læser, med det, fru Nørby havde af kommentarer til klenenodiet, men det varede lige et par minutter, inden hun var færdig. Hun havde lidt svært ved at forstå de julelys, jeg havde i øjnene. Desværre var jeg ikke opmærksom, da jeg bar den ombord og aluminiumsdækslet til strømfordeleren forsvandt på 2-3 meter grumset vand. Jeg burde have indpakket motoren i et par plastikposer for at undgå den type tab, men jeg drejede selv senere et nyt aluminumsdæksel, der passer perfekt. Maskinen blev stuvet væk i hundekøjen, der som sædvanlig agerede maritim "losseplads" for herlighederne, jeg plejede at samle sammen. Da jeg fik den restaureret, fik den dog plads i vores stue - og der står den endnu!

WaterMota Limited
To år efter, i december 1986, skrev jeg til fabrikken, der havde fabrikeret min motor, og som dengang havde domicil i Newton Abbot, South Devon, England, og spurgte om motorens tekniske data. På den vandrette messingplade, der "holder" de kobberkappede cylindre adskilt, står der på et lille skilt: "6 HP, type K2, No. 5017". Knap to uger efter kom et venligt brev med de ønskede oplysninger: "Dear Sir, Your engine is a Watermota K2 built in 1950. The Engine was in production from 1910 to 1955. We enclose a manual for this engine". Og for at foregribe eventuelle begivenheders gang sluttede brevet med: "No parts are now available"! Brevet var underskrevet af forretningsføreren J. Fitzpatrick.

Jeg takkede selvfølgelig for manualen og fik maskinen skilt ad og delene sandblæst/pudset. Som det fremgår af billedet, er de fleste smådele fabrikeret af bronze/messing, der kunne tåle salten sø! Jeg fandt også ud af, hvorfor Bent Peters havde haft den stående på loftet: Cylinderblokkene var selvfølgelig lavet af støbejern, men det specielle er jo, at kølevandet løber inde under de to kobberkapper. Da jeg fik motoren skilt ad, åbenbarede der sig to store huller i begge støbejernsblokke, så motoren kunne ikke repareres - men det var jeg ligeglad med. Den skulle kun stå til pynt! Men - hvis du gerne vil se en Watermota, mage til min, køre, kan du se og høre den her.

oldline

tændrør
De to tændrør købt på Fejø.
Tændrørene!
Som man kan se, er tændrørene af messing og de fulgte ikke med, da jeg købte motoren af Bent Peters. Der sad et par almindelige tændrør i maskinen, men de var rustne, så jeg havde tænkt blot at købe et par nye, når jeg kom hjem. Da vi, efter flere dages sejlads i fint vejr, anløb Fejø, fik jeg også lov til at gå en lille tur i området - selv om min kære hustru var lidt på vagt overfor det, jeg evt. kunne finde på at købe til yderligere deponering i hundekøjen.

Vagn Jensen
Vagn Jensen (f. 26.09.1926 - † ??.10.2008).
(Venligst udlånt af Vagns bror Poul).
Jeg kom til en stor lade med åben port, hvor der udenfor befandt der sig en mand i arbejdstøj (som jeg husker det, trak han lidt på det ene ben). Han stod og lavede tilsyneladende ingenting foran laden, der viste sig at være fyldt med "alting" (måske var han i familie med Bent Peters fra Hundested :-)

Manden hilste venligt på mig, da jeg kom nærmere. (I 2014 fik jeg opsporet, at han hed Vagn Jensen - igen sporet med hjælp fra en lokal postmand, der på Fejø hedder Preben Askov Jensen (tak, Preben!) Desuden gav postmanden oplysning om broderen, Poul Louis Jensen, der venligt har udlånt billedet af Vagn - tak, Poul!).
    Jeg pegede på laden og spurgte, om der ikke tilfældigvis skulle ligge et lille skruetøj med en tobladet vendbar propel, som jeg kunne købe? "Hvordan kunne du gætte det?", sagde Vagn Jensen, og jeg tror ikke helt, at han forstod mit smil, der rigeligt besvarede det genspørgsmål. Der stod et ældre eksemplar med messingaksel lige inden for porten, og jeg spurgte om prisen, som jeg fandt helt i orden - så den handel var ok.
    Jeg spurgte, om jeg måtte kigge på alle sagerne og han viste mig beredvilligt forskellige gamle herligheder, bl.a. en speciel benzinmålepind til en Ford T-bil! Jeg fik øje på et par messingtændrør, som lå på en hylde og spurgte ham, om jeg måtte købe dem. "Tjah", sagde han, "museet er interesseret i dem, men de vil jo have dem forærende". Jeg husker ikke, om han fortalte, hvilket museum, der var tale om, og han havde tydeligvis ikke tænkt at forære dem væk. Han spurgte mig derefter, hvad jeg ville give for dem. Jeg nævnte et beløb, men det var vist det samme som fire nye tændrør kostede, sagde han, så det var for lidt. Det kunne jeg jo godt se logikken i, så jeg gav et andet bud - som han accepterede.

Som man kan se(!), er der tale om et luftkølet "British "Molla" Plug Co. London England" - et tændrør, der også brugtes i en flyvemaskinemotor: The Molla og fabrikeret omkring 1921. Er man interesseret i gamle tændrør, kan jeg anbefale denne side: Spark Plug Site. Det andet tændrør er tydeligvis italiensk, idet det hedder "Candela Signorini Brevetto No 220 472", men jeg har ikke kunnet finde det på internettet - pyt - de ser mere spændende ud end de almindelige ståltændrør, synes jeg.

oldline

Manualen!
ManualHer til højre ses den 40-sider store instruktions-manual til Water-Mota Limited 3 og 6-hestes maskiner. Der findes også en enkeltcylindersmaskine, men ville man have en dobbelt så kraftig motor, var det forholdsvis let at sætte en ekstra cylinder på - og skifte underdelen ud med en større med ny krumtap.
    Vi kom tilbage fra dette års sejlads og den tocylindrede motor stod i flere år i vores kælder, hvor jeg puslede med den i ny og næ. Den blev selvfølgelig færdigrestaureret - bortset fra, at den ikke kan køre pga. de defekte cylinderblokke.

Internettet og Watermota
Da jeg i slutningen af 1980erne, begyndelsen af 1990erne begyndte at interessere mig for internettet - vi indførte ret tidligt email og etablerede en webserver på min arbejdsplads - og den tidligste email, jeg har bevaret, viser, at jeg i december 1991 bestilte en email-manual fra New Zealand.

Kort tid efter etablerede jeg også en hjemmeside for Instituttet (Fysiologisk Institut ved Aarhus Universitet), og - som et frynsegode fra universitetets side - fik jeg lov til at etablere en privat ikke-commerciel hjemmeside - jeg "uploadede" (som det hedder) også min egen lille hjemmeside, hvor der bl.a. var en side om min Watermota. Den kan ses her http://norbyhus.dk/wamotor.html. Adressen hed dengang http://www.fi.aau.dk/~tn/wamotor.html, men den blev ændret, da jeg i februar 1997 fik mit eget domænenavn norbyhus.dk.

Søgemaskinen Infoseek
I internettets barndom var det selvfølgelig en sport at lede efter ens egne hjemmesideartikler for at se, hvor højt oppe i søgehierakiet de lå - og en dag, 27.02.1997, fik jeg en email fra Watermota Ltd - Marine Engineers - som havde fabrikeret min gamle Watermota!
    I emailen oplyste de, at de var kommet online med en hjemmeside og at de havde søgt på deres navn Watermota med den nu nedlagte søgemaskine Inforseek og - at min side hittede før deres! En ganske pudsig situation, hvor det store firma måtte stå lidt i skyggen af en enkelt lille bitte hjemmeside, men det fik deres webmaster styr på et par års tid efter :-) I dag kommer den lille side, jeg har om Watermota frem på side 5 i en Google-søgning! Vi må så se, hvor højt denne side kommer til at rangere ved en Google-søgning!

oldline

Tak for hjælp med oplysninger/illustrationer m.m. til:
1. Fotograf Jens Jørgen Øster Mortensen, Samsø.
2. Fotograf Jan Frithjof Stephan, Allerød.
3. Niels Erik Thunbo Pedersen, webmaster for Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø.
4. Bent Erik Bøhm (f. 26.05.1934), Samsø - fætter til Peter Ejvind Bøhm.
5. Mogens Christensen, direktør for Hundested Propeller A/S.
6. Preben Louis Jensen (f. 14.05.1936), bror til Vagn Jensen, begge Fejø.
7. Watermota Ltd.
8. Erik Kühnau Hansen - billedet af S/S "Pernille".

Referencer:
1. Samsoeroots - oplysning om Peter Ejvind Bøhm.
2. Kirkebog, Skanderborg, Besser 1927-42, opslag 21.
3. Historien om en smed af Paw Wegner Gissel.
4. OL-smed med et knæ af stål af Jens Patrick Thiede. Frederiksværk & Halsnæs Posten - 02.07.2013.

Billede fra oldline

Back - 10.02.2014 - Email

Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional