Pernilles Saga - Ældre Vendbar bronzepropel

fra Troense træskibsværft - 1985

© 2013 - 2018 Toke Nørby

oldline

Bandholm 27 - Nr. 34: S/S "Pernille"
Efterfølgende er et nostalgisk tilbageblik til den tid, hvor min familie og jeg sejlede i vore danske farvande i vores 27 fods Bandholm sejlbåd: S/S "Pernille".

Pernille
S/S "Pernille" af Kaløvig
Foto: Erik Kühnau.
I sommerhalvårene 1978-1993 befandt min kone og jeg os ombord på en 27 fods sejlbåd af typen Bandholm 27 fra det nu nedlagte danske Bandholmværft på Lolland - og indtil vores to piger blev så gamle, at vi mente det forsvarligt at de kunne være alene hjemme i en kortere periode, var de med. Vi havde købt båden som samlesæt fra fabrikken i 1977, og efter en vinter, der gik med at aptere båden, blev hun søsat i foråret 1978: S/S "Pernille", registreringsnummer: BA27-34.
    Vi lærte i de efterfølgende år Danmark at kende fra søsiden og vi har senere glædet os over alle minderne fra de ture. Nogle er mere mindeværdige end andre, men i 15 år vi havde faktisk ikke en eneste rigtig dårlig oplevelse - ud over de sædvanlige hårdtvejrs-sejladser, som ingen sejler slipper uden om. Vi solgte båden i 1993, og vendte tilbage til at feriere i vores sommerhus i Begtrupvig på Mols.

Arne Dahl
Fra Arne Dahls 60 års
fødselsdag 31.12.1979.
Vi sejlede ofte sydpå om sommeren, da det sydfynske øhav trak med dets små havne og utallige hyggelige ankerpladser. Det var sjældent, at sejlturene fik filatelistisk islæt, men det skete dog. I 1976 var jeg blevet suppleant til Danmarks Filatelist-Unions bestyrelse og kontaktmand for Østjylland. En kontaktmand er en person, der kan svare på de fleste spørgsmål (næsten!) vedrørende Unionen, og ellers svare på alle de filatlistiske spørgsmål, som samlere kan finde på at spørge om - igen: Næsten!. Det betød også, at jeg lærte landets øvrige filatelister, der også var involveret i Unionen, at kende. Mit bekendtskab til en af disse var tidligere Unionsformand og kontaktmand, Arne Dahl (31.12.1919-05.04.1989), Svendborg. En yderst venlig og tiltalende mand, der gerne ville hjælpe, når det galdt. Vi har mødt hinanden ved utallige Unionsmøder i 70erne og 80erne, og han spillede en vigtig rolle i den efterfølgende lille maritime historie.

Billede fra oldline

I sommeren 1985 gik turen igen til det sydfynske, og også dette år lagde vi søvejen ind omkring Søby på Ærø for at hilse på Arthur, ejeren af Søby Motor- og Skibsværft. Vi sejlede videre til Ærøeskøbing, der har en fin moderne marina og hvor man kunne fornøje børnene med is, men også underholde dem med minigolf - det mest dødsyge spil, man kan tænke sig, men ungerne syntes, at det var sjovt og vi fik uden problemer et godt grin ud af vores fælles anstengelser for at få flest point - ungerne vandt, da jeg havde "glemt sigtekornet" hjemme!

Efter et par dage i Ærøeskøbing sejlede vi videre og overnattede i Marstal, hvor jeg havde fornøjelsen af at hilse på en gammel bekendt, brugsuddeleren Arne Pedersen, som senere, efter sin pensionering, flyttede til Kerteminde og skrev bøgerne "Kronologisk oversigt over Kertemindes historie" i 1996 og "Kerteminde Posthistorie" i 1997. Min kone og jeg ville også gerne besøge Marstals Søfartsmuseum, og selv om ungene ikke udviste den store interesse, syntes de alligevel at det var sjovt at se alle disse maritime sager, hvoraf nogle lignede dem, jeg havde hjembragt fra vores tidligere ture.

Vi sejlede herfra til Svendborg, hvor vi fortøjede mellem pæle i den runde marina. Af en eller anden grund, havde jeg ikke fået fastbundet vores lille og uundværlige slæbejolle "Minipernille" og pludselig råbte min hustru, at "Minipernille" var ved at drive ud i strømmen - væk fra havnen! Nu var gode råd dyre. Jeg kunne ikke springe i bølgerne og nå den ved at svømme efter den - der var lidt strøm, som førte jollen væk med en pæn hastighed. Da jeg kunne se, at "Minipernille" var på vej ind over et lidt lavvandet område lige sydøst for havnen, valgte jeg at spurte ind ad broen, lidt hen ad stranden så langt forbi jollen, at jeg kunne løbe ud i vandet og lige tidsnok til at krydse jollens vej og kunne slå en klo i "Minipernille", før hun drev ud på dybt vand i sundet - pyha!

Troense Træskibsværft

Troense træskibsværft
Troense træskibsværft. Gengivet med venlig tilladelse af Skibsbygger Michael Kiersgaard.

Michael Kiersgaard
Michael Kiersgaard. Ca. 1990.

Vi havde ikke tænkt at blive ret lang tid i Svendborg, men ville gerne sejle stille og roligt videre, men inden ville jeg gerne kigge forbi et af Danmarks få tilbageværende træskibsværfter i Troense. Det blev i 1974 etableret af skibsbygger Michael Kiersgaard: "Troense Træskibsværft", og der var i begyndelsen stor interesse for at bevare gamle træskibe og at bygge nye. Men alt godt får en ende og allerede omkring 1985 - samme år som vi havde besøgt værftet - instillede værftet sine bygninger.

Propel
Ældgammel vendbar fra Troense.
    Det var således i "allersidste øjeblik", at vi lagde til en anløbsbro, der så en anelse vakkelvorn ud og jeg gik op på værftet, hvor jeg fik øje på en ældgammel to-bladet vendbar bronze-skrue, der lå i græsset. Der var godt med ruer på den. Jeg spurgte efter ejeren og - det må have været Michael Kiersgaard, jeg talte med og spurgte, om jeg måtte købe den og det måtte jeg, så den blev den blev adskildt og pakket i sorte plastsække og kom ombord i Pernille. Desværre var der intet trykleje til den, men da vi ankom til næste havn (Lundeborg) ringede jeg til værftet og talte med Kiersgaard igen og han sagde, at der VAR et trykleje, på båden, hvorfra propellen var blevet afmonteret og det kunne jeg blot hente!
    Det kunne jeg jo ikke sådan lige, og min kone syntes ikke at vi skulle sejle tilbage efter det, så igen brugte jeg mine kontakter inden for Dansk Filateli og ringede til Arne Dahl (som var en af spidserne inden for Dansk Filateli og som jeg havde været sammen med ved mange møder mm). Han ejede VVS-firmaet G H Dahl & Søn i Svendborg, og ville gerne hjælpe med at hente det og sende det hjem til Skødstrup! Kiersgaard accepterede, at der kom en mand efter tryklejet og Arne Dahl brugte nogle timer på at hjælpe mig, men ville ikke have andet end sine reelle udgifter dækket - jeg mindes dog, at jeg betalte lidt ekstra, så han havde til et par flasker vin. Så han sendte tryklejet hjem til Vinrosevej og sendte mig en regning:

Propel
Arne Dahls regning for udgifter. Kuverten var poststemplet 11.08.1985 i Svendborg.

Jeg var lidt ked af, at han måtte køre tre gange - hvorfor husker jeg ikke, men vi kunne ikke lade være med at more os over, at han syntes, at fragten "fanme var dyr"! - i dag - i 2018 - er der jo en del andre forhold i postvæsenet, som man må undre sig over!

Jeg fik aldrig spurgt Kiersgaard, hvad den type propel hedder og jeg fik heller ikke taget nogle billeder af ham og stedet, så da jeg ca. 20 år senere begyndte at skrive om vores oplevelser, fandt jeg Anne Kiersgaard på "nettet". Hende sendte jeg en mail 07.04.2014 og spurgte om hun kender/kendte skibsbygger Michael Kiersgaard, da jeg gerne ville have hans tilladelse til at bruge et par billeder, som han tydeligvis havde taget. Hun svarede et par timer senere: "Jo, jeg kender Michael - vi har vaeret gift snart i 30 aar! Han siger, at du er velkommen til at bruge billeder. Hans mailadresse er xxxxxx, hvis du har brug for andre oplysninger"

Alle tiders. Herligt med så god hjælp.

I 2017 tog vi på en nostalgisk tur (i bil) til det sydfynske og Langeland for bl.a. at gense et par steder, vi havde besøgt som sejlere. Her kørte vi også forbi Jacobsens plads, men de nuværende ejere var åbenbart ikke begejstrede for turister, jf. et skilt, der bad om, at besøgende ikke begav sig ind på pladsen, så det respekterede vi faktisk. Men jeg kunne godt genkende stedet, selv om vi i sin tid var kommet fra søsiden.

Tak
for hjælp og fotos til Anne og Michael Kiersgaard, Ærøskøbing.

Billede fra oldline

Back - 22.02.2018 - Email

Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional