Pernilles Saga - "The Bad Singers"

© 2019- Toke Nørby

oldline

Bandholm 27 - Nr. 34: S/S "Pernille"
Efterfølgende er et nostalgisk tilbageblik til den tid, hvor min familie og jeg sejlede i vore danske farvande i vores 27 fods Bandholm sejlbåd: S/S "Pernille" af Kaløvig.

Pernille
S/S "Pernille" af Kaløvig
Foto: Erik Kühnau.
I sommerhalvårene 1978-1993 befandt min kone og jeg os ombord på en 27 fods sejlbåd af typen Bandholm 27 fra det nu nedlagte danske Bandholmværft på Lolland: "Mariboat" - og indtil vores to piger blev så gamle, at de ikke ville med på sommerferie i Pernille. Vi havde købt båden som medbyggersæt fra værftet i 1977, og efter en vinter, der gik med at aptere båden, blev hun søsat i foråret 1978: S/S "Pernille", registreringsnummer: BA27-34.
    Vi lærte i de efterfølgende år Danmark at kende fra søsiden og vi har senere glædet os over alle minderne fra de ture. Nogle er mere mindeværdige end andre, men i 15 år vi havde faktisk ikke en eneste rigtig dårlig sejleroplevelse - ud over de sædvanlige hårdtvejrs-sejladser, som ingen sejler slipper for. Vi solgte båden i sommeren 1993, og vendte tilbage til at feriere i vores sommerhus i Begtrup Vig på Mols.

Større sejlbåd?
I 1992 var vores døtre var så gamle, at de ikke var med mere på vores sommertogter - de var nu også flyttet hjemmefra og levede sammen med deres respektive kærester. Min kone og jeg havde allerede i nogle år talt om, at båden var for lille - vi var blevet lidt mageligere og kunne godt tænke os en lidt større båd end vores Bandholm på 27 fod. Desuden havde vi i de sidste par år ofte talt om, at motoren, der var en indenbords Volvo Penta MD5A på 7,5 heste, var for lille. Vi havde i 1992 dog haft båden i 14 år og klaret os fint med den lille motor.

Vi talte dog også om, at hvis vi skulle skifte til en større båd, kunne vi kun få råd, hvis vi solgte vores sommerhus - og det ville vi ikke. Derfor skrinlagde vi planerne om større båd og beholdt både båd og sommerhuset. Vi havde også talt om, at det måske snart var på tide at "gå i land" og vende tilbage til sommerlivet i sommerhuset og vi blev så enige om snart at sælge sejlbåden - hvad vi så gjorde i sommeren 1993. Men nu til omtalen af den "verdenskendte" trio: "The Bad Singers".

oldline

"The Bad Singers" blev dannet efter ide af Erik Kühnau og har "sunget" ved flere lejligheder, når KBLs medlemmer festede, men også "på utallige opfordringer" sunget ved diverse private fester, som her ved Ulla Kühnau Hansens 50 års fødselsdagsfest i Skader Forsamlingshus ved Hornslet i oktober 1989.
Trioen bestod af Erik Kühnau Hansen, Jørgen Pedersen (daværende KBL-formand) samt undertegnede: Toke Nørby. Ved denne fest undtagelsesvist suppleret med en "gæstesanger": Thomas Holmen Andersen.

Ulla
Fru Hansen i absolut centrum.
Ulla
"Må jeg bede d'herrer om at koncentrere sig, tak?"
(Man have "hyret" "Den enarmede dirigent").

TBS
Man bemærker, at dirigenten luftede sin "lille mand",
hvilket var ganske praktisk:
d-stok
Den kunne nemt gribe om dirigentstokken,
når nodebladet skulle vendes!

Repertoiret var et sammendrag af tidligere i KBL afsungne sange, og hvoraf nogle var lettere omdkrevne, så de passede til denne lejlighed:

Ulla's 50 års fødselsdag
 
Mel: Åh, Isabella
 
Ka' du huske de fyrre,
hvor du fik en større
fest med mad og vin.
Alle venner var samled'
pokalerne ramled'
og du fik et mægtigt grin.
Nu er tiden gået
og du har nu nået
50, det' en alder så høj.
Og venner dig hylder
lidt mere de fylder.
De har jo det selvsamme tøj.
De i sig bæller,
langt mere end de nu bør.
De i sig bæller;
det har de jo prøvet før.
De i sig bæller,
det' det, der gi'r næsen kulør.
Omkring dig du vennerne finder
med det gode, det gamle humør.
Mel: Mor!
 
Se, når du hører disse ord - mor
prøver jeg at blive stor - mor
da du jo er født til noget meget større.
Gæsterne har spist vor mad.
Og i bund tømt hvert et fad.
Ja - gu' ve' om vi har mere vin derude.
Derfor drejer jeg mit ror - mor
du skal hilse på dit nor - mor
trods 50 du er en god og laber sku-u-de.

Mel: Lundeborghymnen
 
Er du glad, at du er blevet gammel.
Langsomt nærmer du dig støvets år
pyt med det - vi trækker samme hammel
og vi fyre mister jo og hår!
Du er nu 50
skip nu jag og stress
Tag en sejlertur
læg dit anker ur(!)
Tæt ved Rønnen: Læ for bølgemure.
her er liv og ingen sure bær.

Som vanligt afsluttedes med:
"The Bad Singers" har nu for dig sunget.
Vi har aldrig været halvt så gode før
//:Ulla Hansen, vi vil klare tjansen
med at give dig et rigtigt højt hurra://

"Gl. Holm"

"The Bad Singers" repertoire
bestod hovedsagelig af til lejlighederne forfattede sange - der dog oftest var lettere omskrivninger af velkendte sange. Til Ullas fest bød "The Bad Singers" på et potpouri af sådanne sange. "Gl. Holm" ("Gamle Holm") var mit alter ego!

oldline

Tak
til Erik og Ulla Kühnau for velvilligt udlån af billeder.

Back - 06.01.2019 - Email

Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional