Vendbar Tuxham skibspropel

fra Jegindø Skibsværft - 1981

© 2013 - 2017 Toke Nørby

oldline

Bandholm 27 - Nr. 34: S/S "Pernille"
Efterfølgende er et nostalgisk tilbageblik til den tid, hvor min famile og jeg sejlede i vore danske farvande i vores 27 fods Bandholm sejlbåd: S/S "Pernille".

Pernille
S/S "Pernille" af Kaløvig
Foto: Erik Kühnau.
I sommerhalvårene 1978-1993 befandt min kone og jeg os ombord på en 27 fods sejlbåd af typen Bandholm 27 fra det nu nedlagte danske Bandholmværft på Lolland - og indtil vores to piger blev så gamle, at vi mente det forsvarligt at de kunne være alene hjemme i en kortere periode, var de med. Vi havde købt båden som samlesæt fra fabrikken i 1977, og efter en vinter, der gik med at aptere båden, blev hun søsat i foråret 1978: S/S "Pernille", registreringsnummer: BA27-34.
    Vi lærte i de efterfølgende år Danmark at kende fra søsiden og vi har senere glædet os over alle minderne fra de ture. Nogle er mere mindeværdige end andre, men i 15 år vi havde faktisk ikke en eneste rigtig dårlig oplevelse - ud over de sædvanlige hårdtvejrs-sejladser, som ingen sejler slipper uden om. Vi solgte båden i 1993, og vendte tilbage til at feriere i vores sommerhus i Begtrupvig på Mols.
    Vi sejlede som regel sydpå om sommeren, da det sydfynske øhav trak med dets små havne og utallige hyggelige ankerpladser. Det var sjældent, at sejlturene fik filatelistisk islæt, men det skete dog. I 1976 var jeg blevet suppleant til Danmarks Filatelist-Unions bestyrelse og kontaktmand for Østjylland. En kontaktmand er en person der (næsten!) kan svare på de fleste spørgsmål vedrørende Unionen, og ellers svare på alle de filatlistiske spørgsmål, som samlere kan finde på at spørge om - næsten!. Det betød også, at jeg lærte landets øvrige kontaktmænd at kende. Mit bekendtskab til en af disse kontaktmænd, nemlig kontaktmanden for Vestjylland Knud Pedersen, Holstebro, spiller en vigtig rolle i følgende lille maritime historie. Knud var en overordentlig vellidt mand, altid glad og fuld af energi.

Billede fra oldline

Hals Havn
I sommeren 1981 lagde det gode sejlskib S/S "Pernille" af Kaløvig til i Hals havn ved østmundingen af Limfjorden som andet stop på dette års sommertogt, der gik til limfjorden. Der var endnu ikke mangler med forsyninger om bord, men nogle ugeblade, Anders And-blade til pigerne, mælk og andre livsvigtige ting kom da om bord i Hals. Hals var hjemby for min gode ven og navnkundige filatelistiske skribent, deltiologen (!) Niels Klottrup, som jeg gik op for at hilse på - min kone ville ikke med. Jeg tilbragte en hyggelig times tid sammen med Niels og tog efter kort tid tilbage til havnen, hvor vi ville ligge over, som det hedder. Om aftenen kom Niels Klottrup på besøg og jeg inviterede på en kop øl.

Vi havde ikke tænkt at blive ret lang tid i Hals Havn, og da Niels kom igen dagen efter straks om morgenen og lod sig underholde hele formiddagen af familien om bord, begyndte min hustru hurtigt at planlægge næste stræk (til Løgstør) og vi måtte undskyldende tage afsked med min kære ven Niels, da jeg kunne forklare ham, at vi gerne ville nå Limfjordsmuseet ved Frederik VIIs kanal ved Løgstør inden de lukkede for weekenden. Niels blev heldigvis ikke fornærmet, men var tydeligvis lidt ked af at gå glip af vores underholdning!

Limfjordsmuseet
var bestemt et besøg værd og der er selvsagt adskillige oplysninger vedr. postfærgeriet Løgstør-Aggersund. Det var nu mange år før jeg skrev min bog DDPE - ellers ville jeg have kontaktet Løgstør Lokalarkiv for at indsamle lidt oplysninger om Løgstør-postfolkene, men det gjorde jeg altså ikke. Løgstør postkontor hører til et af de få postkontorer, der skiftede status "den forkerte vej" fra postkontor til postekspedition med degradering af postmesteren til følge: Carl Georg Heinrich Spøhr (se DDPE) blev ansat i 1867, først som postmester, men måtte skifte titel til postekspeditør, da Løgstør i 1870 blev nedgraderet fra postkontor til postekspedition. Lokale syntes dog ikke at det var mere synd for ham end at man lavede et lille drillevers til ham:

      Postekspeditør
Carl Georg Spøhr
bli'r i Løgstør
til han dør.

Det kom faktisk til at passe, men det skal vi ikke dvæle ved her.

Billede fra oldline

Jegindø Havn
Vi lå også over i Løgstør havn og fortsatte dagen efter vestpå tæt forbi nogle sandbanker, hvor nogle sæler lå og kiggede nysgerrigt og vagtsomt på os. Vi sejlede sønden om Fur og ankom til Jegindøs lille charmerede fiskerihavn tidligt lørdag eftermiddag.

Jegindø Havn
Luftfoto af Jegindø Havn fra sidst i 1980erne. Lystbådehavn, delvist betalt af EU, blev først bygget nogle år senere.
Frølunds skibsværft lå lige bag fiskekutteren, der står på ophalerbeddingen.
(Postkort nr. 8575. Wadmanns Forlag. Thisted).

Ved havnen var der et lille skibsværft, som allerede havde lukket for weekenden. Jeg husker, at der stod "Frølunds Skibsværft" på en af bygningerne, men ejeren var, hvad jeg nogle dage senere spurgte ham om, ikke i familie med hverken Mogens Frølund (frimærkesamler fra Holstebro) eller Poul Frølund, Odense (også frimærkesamler). Desuden hedder han Jørn Frølund Jepsen. Han oplyste mig senere (i 2013), at han solgte sit værft i slutningen af 1980erne fordi fiskeriet i Limfjorden gik voldsomt ned (vistnok pga. reducerede fiskekvoter).

Vi havde en fin lørdag på Jegindø og gik lidt rundt i området. En af vejene i Jegind hedder Nørbyvej, men jeg har (endnu) ikke undersøgt hvem, den er opkaldt efter - det er med sikkerhed ikke efter mig! Ved værftet bemærkede jeg, at der lå en meget stor tobladet Tuxham skibspropel med to vendbare blade delvist forsvundet i det høje græs (Tuxen & Hammerich: Motorfabrikken Tuxham A/S 1905-1962). Akslen var en 2 meter lang stålaksel med en diameter på 10 cm, så da jeg naivt forsøgte at løfte propellen lidt i et af bladene for at tage den nærmere i øjesyn, rokkede den sig ikke en millimeter.

Amtoft
Luftfoto af Amtoft Havn fra sidst i 1980erne.
(Udsnit af postkort nr. 8764 Wadmanns Forlag. Thisted).
Amtoft
Dagen efter, søndag formiddag, kastede vi fortøjningerne og begav os nordpå gennem Nees Sund, og kastede anker i en lille vig Rovvig for at spise frokost. Sejlede derefter forbi Vilsund og igennem Thisted Bredning og Feggesund til den lille havn Amtoft på sydsiden af Himmerland kort efter Feggesund. Her var kun en mindre kiosk, men det betød ikke noget, da vi havde den proviant, vi behøvede for de næste par dage. Dog ville fruen og ungerne gerne have et nyt ugeblad, men kioskdamen ville ikke sælge hende det nye ugeblad før det gamle var udsolgt og da min kone ikke vidste, hvad hun skulle med 10 eksemplarer af et gammelt ugeblad, undlod hun at købe ugeblade her!

Kuling
Når man sejler, skal holde øje med vejret og vejrudsigten var formidabel flot for dagen, men varslede lidt dårligere vejr i de næste par dage. Dagen efter blæste det vel omkring 8-10 sekundmeter og vejudsigten havde ændret sig en hel del til det dårligere. Nu sagde de i radioen, at der ville komme hård kuling fra nordvest om natten og at denne kuling ville vare 3-5 dage! Så vi holdt familieråd og besluttede at sejle til Thisted, da vi ville blive i havn de næste par dage under kulingen, og da Amtoft havn og omegn ikke er et område, man behøvede at bruge mere end en times tid på at udforske. Thisted var også noget mere spændende at besøge end Amtoft! Evt. kunne vi tage et smut ret nordpå fra Thisted til en lille by Nørby, som vi er opkaldt efter. Her boede min oldefar på fædrene side: Clemen Nielsen Nørby.

thisted
Thisted Havn fra sidst i 1980erne.
(Udsnit af postkort nr. 7825 Wadmanns Forlag. Thisted).
Vinden var allerede begyndt at få vanterne til at synge, men da de lokale seljklubmedlemmer holdt kapsejlads lige uden for havnen, besluttede vi at sejle mod den tiltagende vind til Thisted. Da det efterhånden var hen under aften, undlod vi at krydse, men valgte den behageligere model med storsejl og motor de få sømil og kom hurtigt til Thisted og fik fortøjet os forsvarligt med forstavnen mod vinden - parat til kulingen.

Billede fra oldline

Svend Kaae
Svend Kaae.
Singlehandsejleren Svend Kaae
Et par både fra os lå en kendt singlehandsejler fra Aarhus, Svend Kaae (26.03.1945-15.08.1988) i sin båd, en Nimbus 30: "Optimist 2". Jeg vidste godt, hvem han var, da han, ud over at have sejlet singlehand over Atlanten, til Færøerne og Island, var yderligere berømt for på en høflig måde at slå sig ned hos andre - ved spisetid! Han kom også over til os - ved skaffetid - og spurgte, om han måtte se vores "plastikøse" (som en glasfiberbåd populært kaldes). Vi var blevet advaret mod ham, og var klar over, at han måske regnede med at blive inviteret på et måltid og ikke gjorde mine til at gå, hvis maden kom på bordet fordi ungerne var sultne. Så er det svært ikke at invitere på en "bid brød".
    Han skulle også være flink til selv at sørge for sin egen vin - af værtens flaske, men vi var trætte oven på dagens sejlads, så jeg gjorde ikke mine til at invitere ham på et måltid, men bød ham en øl. Vi talte lidt om at aptere både - han havde selv apteret sin, og jeg havde apteret vores. Han var bestemt en flink mand, og min beskrivelse af ham er ikke helt retfærdig, men det var, hvad jeg havde hørt/oplevet. Han forlod os, da han havde drukket sin øl. (Han druknede i 1988 i Aarhus Havn, og jeg husker, at nogle mente, at han havde trådt forkert, da han ville stige af/på sin båd og var blevet knockouted af prædikestolen på vej ned i vandet. Han blev fundet drivende i Begtrup Vig).

Billede fra oldline

Frølunds Tuxham skibspropel!
Nu skulle vi så berede os på at bruge de næste 3-5 dage med at udforske Thisted og omegn. Vejrudsigten var bestemt ikke blevet bedre, og vi spekulerede lidt på, hvordan vi skulle tilrettelægge de næste par dage - og så vendte synet af den store vendbare skibspropel på Jegingø tilbage i mine tanker. Gad vide, om man kunne købe den og om det overhovedet var muligt at skille den ad og få den ombord i S/S "Pernille"? Jeg havde jo prøvet at løfte den uden at den rokkede sig.

Vi blev enige om, at vi kunne da godt bruge tid på det projekt, når vi alligevel skulle ligge "underdrejet" i Thisted Havn et par dage. Jeg telefonerede derfor til værftsejeren på Jegindø, Jørn Frølund Jepsen, og talte med ham om mulighederne. Han ville godt sælge den og, hvis det var nødvendigt, være behjælpelig med at få den skilt ad og få den enormt tunge 2 meter lange stålaksel fjernet. Han ville sælge propellen for 1000 kr. og jeg "pruttede" ikke. Vi skulle så blot leje en bil og komme og hente den, da vi havde besluttet, at vi ikke ville sejle tilbage efter den.

 
Knud Pedersen
Knud Pedersen (09.10.1932-09.12.1992)
(Foto: Toke Nørby. Philos 83, Okt. 1983).

Danmarks Filatelist Forbunds Kontaktmandsordning!
At leje en bil var lettere sagt end gjort. Andre havde også fået den gode ide at leje biler i Thisted her i kulingen, for der var overhovedet ikke en eneste bil at opdrive i den næste uges tid! Og at hyre en taxa var - af økonomiske grunde - meget lidt attraktivt!

Ove Richard Nielsen
Ove Richard Nielsen.
Foto fra DFT nr. 7/2005, s. 330.
Jeg spekulerede lidt over mine muligheder og kom pludselig i tanke om, at jeg som medlem af Danmarks Filatelist Forbund havde et netværk, der også dækkede Vestjylland: DFFs kontaktmandsordning. Jeg var selv kontaktmand i 06-området, som det hed dengang (spar venligst vittighederne - jeg tror, at jeg har hørt alle tænkelige vittigheder om vores 06-område :-)
    Jeg ringede så til kontaktmanden for Vestjylland: Knud Pedersen fra Holstebro, og forklarede ham mit "luksus-problem". Knud vidste prompte, hvad jeg skulle gøre: "Ring til Ove Nielsen! Ove er formand for Thisted Frimærkeklub og en hjælpsom mand". Det gjorde jeg så og da jeg havde gentaget min historie for Ove, sagde han straks: "Kom du bare, jeg har en Mercedes (Diesel), som du må låne". Det sagde han uden betænkning, så min redaktionelle linie i Forbundsbladet Dansk Filatelistisk Tidsskrift, DFT, havde åbenbart ikke virket afskrækkende på ham! På det tidspunkt havde jeg været redaktør af DFT et par år.

Næste dag gik jeg tidligt fra havnen op til Oves store forretning, Frugtlageret i den nordlige del af Thisted og han overlod mig nøglerne til en stor Mercedes, som han ikke skulle bruge den dag. Jeg noterede kilometertællerens visning og kort efter var familien på vej mod Jegindø med madkurv, og det passede vores to piger godt, at der ved bagsædet lå nogle tegneseriehæfter, som de kunne kigge i. Vi havde købt en pakke sorte plastiksække, da en adskilt skibspropel med masser af fedt indeni nok ikke var det reneste, man kunne tænke sig.

Værftsejeren Frølund
var en venlig mand, og som lånte mig en bestemt firkant-topnøgle til at løsne de seks sømetals-bolte som holdt det hele sammen, og jeg fik propellen skilt ad uden problemer. Det var værre at få akslen fjernet, men en ung mand, der var ansat hos Frølund, hjalp mig og brugte Frølunds automatiske metalsav til at skære akslen over lige ved propelhuset, så stumpen af akslen kunne trækkes ud af propelhuset uden problemer. Da propellen havde vendbare blade, var propelhuset fyldt med konsistensfedt, som jeg vistnok ikke helt undgik at få på tøjet. Det klarer en vask, sagde min hustru!
    Hvert propelblad (27 kg pr. stk.) blev pakket ind i avispapir og et par plastiksække, der blev lukket forsvarligt og lagt i bagagerummet på Oves bil. Propelhovedet - på ca. 20 kg - og de seks bolte fik samme behandling. Også propelhuset, der vejer ca. 50 kg, blev pakket godt ind i flere poser efter at det meste af konsistensfedtet var fjernet. Alt i alt en operation, der tog et par timer. Jeg havde hævet 1000 kr. i en bank i Thisted og overdrog dem til Frølund med tak for handelen. (Jeg husker ikke om han rystede på hovedet ad mig!).

Det årvågne postbud
Vi sagde pænt farvel til Frølund og Jegindø og kørte til Thisted igen og ned på havnen. Da vi kørte ud ad molen, passerede vi et cyklende postbud med rød postuniform og jeg bemærkede i bakspejlet, at han vendte om og cyklede efter os. Jeg parkerede ved broen, hvor vores båd lå og begyndte at tage propeldelene ud af bagagerummet. Postbudet var nu kommet hen til os og jeg hilste venligt på ham og så spørgende på ham, da han tydeligvis ville sige noget. Han spurgte så: "Hvor har du den bil fra?". Jeg kunne ikke lade være med at smile, fordi han tydeligvis havde genkendt Oves bil! Man passer åbenbart godt på hinanden i Thisted! Han blev helt beroliget, da jeg forklarede ham sagens sammenhæng, og hjalp mig efterfølgende med at få de tunge dele om bord. Jeg mener, at jeg bød ham en øl som tak for hjælpen, men jeg husker ikke om han sagde "ja, tak". Det var dejligt med hjælp, for i hvert fald propelhuset var meget tungt og uhåndterligt for en enkelt person, som skulle løfte det over bådens prædikestol. De to propelblade, propelhoved og bolte blev stuvet ned i bunden af hundekøjen i bagbords side og det tunge propelhus blev forsigtigt firet ned i kistebænken i bådens styrbords side, så vægtfordelingen var ok. Det var jo omkring to ekstra "personer", vi havde fået om bord.

Jeg kørte tilbage til Ove for at aflevere bilen, men inden bunkrede jeg dieselolie til bilen (det er nu kun, når man læsser brændstof til skibe, at det kaldes at bunkre og udtrykket stammer fra de brunkulsfyrede dampskibe - biler tanker man!). Jeg noterede igen kilometertælleren visning og gik ind på kontoret til Ove for at afregne, men da han hørte, at jeg havde fyldt tanken med dieselolie ville han ikke have yderligere, selv om jeg protesterede. Det var en flot vennetjeneste, selv om vi aldrig havde set hinanden før: "Tak, Ove"!

Billede fra oldline

Sejladsen hjem til Kaløvig gik planmæssigt uden problemer og da vi lagde til på vores plads i Kaløgvig Bådehavn, lossede jeg båden for propeldele, men måtte sejle hen til mastekranen for at hejse det tunge propelhus op fra kistebænken. Jeg kunne simpelthen ikke få fodfæste godt nok til at løfte det ud. I løbet af efteråret fik jeg delene afsyrede ved at bruge en blanding af salpetersyre, svovlsyre og vand i et blandingsforhold, der gav det, man kalder en blankætsning uden at overfladen tager skade. Det virkede fint og jeg behøvede kun at pudse lidt efter med fint ståluld/brasso.

 
Tuxham
Tuxham-propel uden "fod".
Fodskammel
Propellen, som ses her til højre, stod til pynt i vores stue i ca. 20 år og jeg brugte det ene blad som fodskammel, når jeg så fjernsyn. Vores hund "Trine", en Golden Retriever, brugte det andet blad til at hvile hovedet på, når hun skulle holde øje med forbipasserende hunde ude på villavejen. Propelbladet er stadig lidt plettet af Trines savl! (Og det andet er sikkert lettere patineret af fodsved!).

Vi var en smule bekymrede: Kunne propellen vælte, hvis et barn satte sig på et af bladene?, så vi talte i mange år om at finde en "fod" til den, så den kunne stå lidt mere sikkert. Normalt hører der et trykleje til en sådan propel, men et sådant fik jeg ikke med fra Jegindø Skibsvært - jeg sansede i hvert fald ikke at spørge, da jeg købte propellen.

I de efterfølgende år, hvor vi sejlede de danske farvande tynde, var jeg altid på udkig efter gamle maritime effekter, som jeg havde stor fornøjelse af at sætte i stand og som kunne stå til "pynt" i vores hjem. Jeg var hele tiden på udkig efter et passende trykleje til min store Tuxham-propel, men der gik faktisk ca. et kvart århundrede, før jeg fandt noget brugbart.

Fornæs Skibsophug
Efter 1993, hvor vi holdt op med at sejle, samlede jeg stadig på maritime effekter, og selv om det var betydeligt sværere at finde "guf" (når man ikke besøger havnene mere), kom der dog lidt til "samlingen", hvis man kan kalde mine få effekter for en samling.
    En sommerdag i 2006 tog min hustru og jeg en udflugt til Grenaa for at se på byen. Turen gik også et smut ned til Fornæs Skibsophug, hvor jeg tidligere havde købt et par småting af Peter Niemann, som er medejer af firmaet, bl.a. et par gamle brændstofdæksler af sømetal til de gamle fiskerbåde. Der står motornavn på de gamle dæksler, så det smager lidt af "gamle fiskerbåde" - og da jeg som dreng ofte var med fiskerne Poul og Ernst Friis ude at røgte deres bundgarn i Begtrupvig, kan jeg genkalde lyden af hans Tuxham glødehovedmoter og "se" den lave røgringe for hver cylinderomdrejning. Friss' fiskekutter havde registreringsnummer AS 1645.

Peter Niemann
Klip fra firmaets videokanal på youtube.com.
Gengivet med venlig tilladelse af Peter Niemann.
Propeller
"Propelkirkegaard" - i baggrunden hylder med bl.a. tryklejer.
Foto fra Fornæs Shipbreaking's billedarkiv/Hanne Præst.

Men tilbage til Fornæs. Jeg havde taget en målskitse med af min Tuxham-propel og Peter Niemann gav os lov til at gå på opdagelse i det udendørs lager med de gamle skibspropeller og de tryklejer, der i rig målestok var lagt på solide hylder udenfor en af hallerne. Vi var begge dybt immponeret af de mange og STORE propeller og min kone konstaterede med tilfredshed(!), at de ALLE - uden undtagelse - var for store til at jeg kunne hjemtage en sådan!

Kontorchef på Fornæs Shipbreaking, Hanne Præst, har i 2017 været så venlig at sende mig et fint udvalg af billeder fra den gamle "propelkirkegaard", fotograferet kort før de efter 2006 blev solgt til udlandet. Jeg havde i 2006 ikke sanset at forevige de mange propeller - tak for det, Hanne Præst!

Men her fandt jeg endelig lige netop det trykleje, jeg havde ledt efter i mange år:

Trykleje
Trykleje lige hjembragt til sommerhuset!
Trykleje
Opmåling.
Trykleje
Måling aht. drejebænkens pinolhøjde.
Trykleje
Skitse til den indvendige afdrejning. Yderoverfladen måtte ikke røres!

Jeg gav "en pæn sum" for dette bronze-trykleje, og jeg husker, at prisen tydeligvis var påvirket af min iver for at købe det! Peter Niemann fra Fornæs Skibsophug, hvor flink han end var overfor mig, er jo handelsmand, og jeg anede intet om priserne for den slags metal - men jeg kunne se det færdigt for mig og jeg var helt klar over, hvordan det skulle bearbejdes.
    Jeg skar selv det overflødige af tryklejet af med min lille vinkelsliber (som jeg havde købt for 45 kr. på tilbud hos "Harald Nyborg", kan jeg huske). Den kunne dog ikke holde til den lange og hårde belastning det var at skære 3 cm tykt sømetal igennem. Den brændte sammen - bogstaveligt, da der pludselig stod flammer ud af den og jeg smed den fra mig og fik trukket stikket. Jeg havde heldigvis en vinkelsliber, der var nummeret større og som klarede de sidste strabadser uden problemer.

Jeg lavede efterfølgende en aftale med min dygtige ven Eigil Hald, der er værktøjsmager. Han kunne nemlig dreje det overflødige metal af i sin store metaldrejebænk, hvor tryklejet lige netop kunne opspændes op og rotere uden at dets flange ramte drejebænkens vanger.
    Efter afdrejningen blev "foden" afsyret med blankætsende syreblanding (syreresterne blev afleveret på genbrugsstationen i Knebel). Efter lidt pudsning med fint ståluld/brasso, var der kun tilbage at montere det hele på en pæn træplade. Hertil var indkøbt et stort skærebrædt i teaktræ, som en dag var på tilbud hos "Inspiration" i Aarhus.

Operationen lykkedes - og patienten lever i bedste velgående!
Efter ca. 25 år uden "fod", fik min Tuxham-propel en "fod" med plade med specialdrejede messingbolte og topmøtrikker (også hjemmedrejede), og nu står Tuxham-propellen som en tung majestæt i vores stue:

Tuxham
Tuxham-propel med bronze"fod".

Billede fra oldline

Prolog
Min lille historie slutter her, men jeg kan sige, at jeg flere gange, efter at jeg holdt op med at sejle, har haft fornøjelsen af at hilse på Ove igen. Den nuværende formand for Thisted Frimærkeklub (2013), Mogens Bach Andersen, har nemlig været så venlig at invitere mig som filatelistisk foredragsholder i klubben - de sidste to gange i 2011 og 2012. Her har Ove begge gange været til stede.

Dog mangler jeg en enkelt ting: For få år siden fandt jeg et "Tuxham-skilt": "Motor-installationen leveret af Tuxham, København". Det er endnu ikke blevet renset - det kommer. Så nu mangler jeg blot selve Tuxham-glødehovedmotoren!

Tuxham skilt
Tuxham-intallationsskilt.

Billede fra oldline

Tak for hjælp med oplysninger/illustrationer m.m. til:
    Jørn Frølund Jepsen, Struer, (tidligere ejer af Jegindøs Skibsværft).
    Ove Richard Nielsen (tidligere formand for Thisted Frimærkeklub).
    Mogens Bach Andersen (formand for Thisted Frimærkeklub).
    Ove Jesper Bjerrum (formand for Holstebro Filatelistklub).
    Peter Niemann, Fornæs Shipbreaking.
    Hanne Præst, Fornæs Shipbreaking.
    Eigil Hald, Skødstrup.
    Mogens Christensen (direktør for Hundested Propeller A/S).
    Erik Kühnau, Løgten.

Billede fra oldline

Back - 18.04.2017 - Email

Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional