Det Franske Tidsskrift: L'Écho de la Timbrologie

Interview til Nr. 1878, November 2013

© 2013 - Toke Nørby

oldline

67' Le Salon philatélique d'Automne
I anledning af den franske Le Salon philatélique d'Automne - i øvrigt en årligt tilbagevendede begivenhed - hvor temaet dette år var den tidligere (og nuværende) samhandel mellem Frankrig og Danmark, udgav begge lande fælles frimærker, en såkaldt joint issue. Begivenheden fandt sted i l'Espace Champaret, Paris, i dagene 6.-9. november 2013, og havde deltagere fra en lang række lande, bl.a. selvfølgelig Danmark, hvor den danske ambassadør i Paris, Anne Dorte Riggelsen, var tilstede.
    Desuden var designeren af de fælles emissioner, danskeren Jacob Monefeldt, tilstede. De franske frimærker er graveret af Elisa Catelin og de danske af Bertil Skov Jørgensen. De smukke frimærker er trykt i 1-farvet stålstik/2-farvet offset og blev udgivet 07.11.2013:

Fransk FDC-stempel
Førstedagsstemplet.

Fransk udgave
Fransk-dansk fællesudgave.
Fransk FDC-stempel
Ny Carlsberg Glyptotek.

Fransk udgave

Handelsaftalerne mellem Frankrig og Danmark
I forbindelse med udgivelsen af frimærkerne kunne man på Post Danmarks hjemmeside læse om baggrunden for udgivelsen af frimærkerne - (underligt nok var der ikke oplysning om eventuelle særstempler, der var i brug på dagen for udgivelsen 07.11.2013):

De tidlige handelstraktater
14.02.1663 mødtes den danske konge Frederik III og den franske konge Ludvig XIV i Paris for at signere en venskabs- og handelstraktat, der skulle bane vejen for ubesværet handel. Pagten, der blev forlænget af senere traktater (1742, 1749 og 1813), og selv var en forlængelse af tidligere traktater (1456, 1499 og 1541) fejrede i 2013 350-året for underskrivelsen af traktaten.
    For at markere den århundredgamle danske og franske tradition for samhandel på tværs af landegrænserne udgiver den franske post La Poste og Post Danmark i fællesskab to frimærker på samme dag. Det bagvedliggende tema for frimærkerne er de gamle handelstraktater, der skabte gunstige betingelser for handelslivet i de to lande. Motiverne på de to frimærker er et handelsskib, der fragter varer mellem de to lande.

Venskab og respekt
Forud for 1663 var gået en årrække, hvor forholdet mellem de to nationer havde lidt svære skibbrud, bl.a. under den dansk-svenske krig, der rystede Europa mellem 1658-60. Frankrig havde konstant forsøgt at mægle i 20 år, men det var først Københavnsfreden i 1660, der blev begyndelsen til en frugtbar alliance mellem de to statsmagter.
    De 45 paragraffer i handelstraktaten opstiller reglerne for venskabet: Fri bevægelighed for varer og personer på hav og på land, handelsfaciliteter, ikke-assistance til parternes respektive fjender, religionsfrihed m.v. Som det også fremgår af de gulnede papirer, skulle de to landes undersåtter uden problemer kunne besøge hinanden og bosætte sig hos hinanden, så længe de lokale skikke og sæder blev respekteret. På det åbne hav var der gensidig hjælp at hente. Kom et dansk skib i knibe, fx på grund af pirater, var franske skibe i nærheden forpligtet til at yde hjælp - og vice versa.

Øresundstolden
Ethvert udenlandsk skib, som passerede linjen mellem Helsingør og Helsingborg, skulle dengang betale Øresundstold. Heller ikke de franske skibe undgik at betale den forhadte afgift, men vilkårene blev dog lempet en smule i kraft af handelsaftalerne. Som det fremgår af handelstraktaten fra 1742, havde de franske skibe ved passage gennem Øresund valget mellem at betale hele beløbet på én gang eller at betale en del af beløbet på udrejsen og resten på hjemrejsen. Og blev et fransk skib slået ud af kurs på grund af stormvejr eller modgående strømme, måtte det gerne søge tilflugt i Øresund uden at skulle betale afgift én gang til.
    Samme handelstraktat viser også, at der var udpræget tillid mellem begge lande. Når et fransk skib passerede Øresund, kunne besætningen nøjes med at fremvise en liste over den medbragte last. Kontrol var altså overflødig - man skulle alene tro hinanden på ordet.

oldline

L'Écho de la Timbrologie
er et stort fransk filatelistisk tidsskrift i A4-størrelse på ca. 100 sider i hvert nummer. Det udkommer een gang om måneden, og i november 2013-nummeret var der flere artikler med realtion til Danmark - og selvfølgelig en reportage fra den ovenfor omtalte begivenhed 67' Le Salon philatélique d'Automne. I denne anledning skrev redaktøren af L'Écho de la Timbrologie, Sophie Bastide-Bernardin, i oktober til mig:

Hej Toke,
Jeg er chefredaktør af det franske frimærketidsskrift L' Echo de la Timbrologie. Jeg har lige opdaget din hjemmeside, og jeg er meget interesseret i det, du har skrevet ... ikke kun fordi jeg blev også født på en 23. marts (dog ikke samme år som dig! -
(Toke: Er du da ældre? ;-), men mere alvorligt, fordi jeg tror, at vores læsere vil gerne vil kende lidt mere til dig og dit filatelistiske virke. Som du sikkert ved, er der den 6.-9 november 2013 i Paris en stor frimærkebegivenhed - "Salon Philatelique d' Automne" - og dette år er Danmark dens særlige gæst. Det ville være dejligt, hvis du ville acceptere at blive interviewet til vores november-nummer af tidsskriftet? Jeg vil gerne sende dig et par spørgsmål på engelsk. Håber du vil reagere positivt på min anmodning?

Med venlig hilsen
Sophie Bastide-Bernardin
Rédactrice en chef
L' Echo de la Timbrologie / ATOUT timbres
10 rue de Châteaudun
75009 Paris
Tlf. (00 33) (0) 1 53 20 87 97
http://blog.echo-de-la-timbrologie.com/
Email: sbastide@yvert.com

Sophie Bastide-Bernardin

oldline

Interviewet
Selvfølgelig ville jeg gerne medvirke og var glad for, at hun - som det viste sig - havde brugt meget tid på at studere mine artikler på min hjemmeside. Da hendes november 2013-tidskrift kom, havde hun, foruden interviewet, også bragt to ekstra sider fra min hjemmeside:

L'Echo..
Forsiden af november 2013-nummeret.

L'Echo..
Interviewet blev bragt på siderne 44-45.
L'Echo..
På side 9 var det et stort udpluk af mine artikler.
L'Echo..
.. og på side 68 en artikel om 30-øres provisorierne.

Interviewet blev naturligvis bragt på fransk i L'Echo de la Timbrologie, men jeg har herunder, med venlig tilladelse af redaktør Sophie Bastide-Bernardin, gengivet det på dansk:
 
echo-brikUnder hvilke omstændigheder begyndte du at samle på frimærker?
Jeg var omkring 10 år gammel, da min far gav mig en samling af danske frimærker - Min 10 år ældre storebror samlede frimærker og min far købte danske frimærker af ham - til mig!
 
echo-brikHvilken dansk klub blev du først medlem af?
Det var Jysk Filatelist Klub i Aarhus, Jylland, i 1973. Jeg havde efterfølgende kun været medlem i to år, da klubbens bestyrelse bad mig om at være præsident for deres udstilling AROS 75. Efter udstillingen blev jeg valgt som formand for klubben (= AROS 75 var en stor succes!). Vi havde to klubber i Aarhus med to bestyrelser, og vi havde altid besvær med at undgå at bruge de samme foredragsholdere, så i 1983 foreslog jeg, at de to klubber skulle fusioneres. For at finde hvem, der skulle være den nye formand, slog formanden for den anden klub og jeg plat og krone, og jeg vandt - så han blev den nye formand! ;-)
 
echo-brikHvordan blev du medlem af bestyrelsen af Danmarks Filatelist Forbund?
Jeg har studeret de danske stålstukne frimærker og blev vejledt af en god ven, min mentor, afdøde Tom Plovst (som var kasserer i Danmarks Filatelist-Union - forløber for Danmarks Filatelist Forbund), og han foreslog mig, at jeg skulle stille op til bestyrelsen, da han mente, at jeg kunne bidrage med nogle nye ideer. Allerede i 1976 blev jeg valgt til en suppleantpost i bestyrelsen.
 
echo-brikEr de danske filatelistiske foreninger kun centreret om at samle frimærker eller er man også interesseret i andre beslægtede samleområder? Jeg tænker især på ikke-postale mærker, såsom julemærker og velgørenhedsmærker (mod tuberkulose) eller også postkort eller endda mønter?
Heldigvis er der flere fraktioner, fx julemærkesamlerne, samlere af jernbanefrimærker og stempelmærker (revenues) såsom banderoler for alkohol, tobak, spillekort og mere. FIP - Federation Internationale de Philatelie - har udstillingsreglement for stempelmærker, men ikke for julemærker. Selvfølgelig har vi også motiv/tematiske samlere. I de senere år er postkortsamleriet "eksploderet", og jeg tror Danmark er et af de få lande, der har udstillingsreglement for postkorteksponater på frimærkeudstillinger. Julemærker kan godt udstilles på vores udstillinger, men vi har ikke bedømmelser af sådanne eksponater. Vi har velgørenhedsorganisationer, som udsender deres egne særlige julemærker, men sådanne mærker bliver ofte kun solgt lokalt for fx at hjælpe en lokal Røde Kors-fraktion og lignende organisationer. Møntsamlere derimod har deres egen hovedforening, som ikke er en del af Danmarks Filatelist Forbund.
 
echo-brikMange mennesker i udlandet er interesseret i danske julemærker (ikke-frimærker). Er det også tilfældet i Danmark?
Selvfølgelig. Men jeg tror, at vi er lidt specialiserede hvad julemærker angår. Mange samlere søger efter breve og postkort, hvor der, foruden frimærker, er julemærker. Hvis de kan finde nogle tidlige og flot stemplede breve / postkort, er de godt tilfredse. Disse samlere samler ikke bare et af hvert eller hele ark af julemærker.
 
echo-brikHvad er folks vigtigste interesser i de danske filatelistklubber?
Danske frimærker og dansk posthistorie - uden tvivl.
 
echo-brikKan de lide foredrag og om hvilke emner?
Foredrag er meget populære, men jeg må indrømme, at vi hører mere posthistorie foredrag end foredrag om studiet af frimærkerne selv. En foredragsholder, der giver et posthistorisk foredrag, kan begrænse sit foredrag til en lille og interessant historie om postvæsenet i et foretrukkent område i Danmark. Det er lidt sværere at begrænse en historie om frimærker, der let kan blive en opremsning af varianter.
 
echo-brikEr flere klubber fælles om udstillinger?
Normalt beder en klub Danmarks Filatelist Forbund om tilladelse til at holde en udstilling (med bedømmelse af de udstillede eksponater). Danmarks Filatelist Forbund er altid involveret, da de stiller rammerne til rådighed. Men vi ser ofte, at flere mindre klubber i et område arbejder sammen om en udstilling.
 
echo-brikSom international dommer i traditionel filateli, kan du fortælle os hvad der, ifølge dig, er særlig attraktive frimærker sammenlignet med udenlandske ditto?
Hvert land har sine favoritter. Danmark også. Vi er meget stolte af vores første frimærker fra 1851 og op til 1875 og især af brugen af dem. Vi er faktisk også stolte af vor førfilatelistiske posthistorie op til 1851, hvor vores første frimærke udkom. Så de fleste danske traditionelle udstillere konkurrerer i at vise de smukkeste eksempler på f.eks. 4 RBS og 2 RBS og meget mere. Vi holder styr på de kendte breve og enheder. Men jeg kan ikke sige, at 4 RBS er vigtigere end de smukke franske Ceres-frimærker. De har alle særlige kvaliteter.
 
echo-brikHvad var din seneste erfaring som dommer i udlandet eller i Danmark? Planlægger du at deltage i frimærkebegivenheder i Frankrig i fremtiden?
Jeg kan fortælle om flere episoder, men en af mine mest bemærkelsesværdige situationer i Danmark som dommer: En dommerkollega og jeg skulle bedømme et eksponat tilhørende en svensker: "Early Chinese Postal History", udstillet af den svenske redaktør af Facit Special katalog, afdøde Gunnar Joos. (Jeg var også posthistorisk dommer).
    Forud for udstillingen forsøgte jeg virkelig at finde information om emnet, men jeg kunne ikke finde noget særligt på skrift. Min kollega og jeg bedømte eksponatet og gav det - viste det sig - en for lav bedømmelse, så Gunnar Joos blev rasende, da han erfarede resultatet! Da udstillerne fik lov til at tale med dommerne, var min kollega "meget optaget" af andre gøremål, så jeg måtte tale med Gunnar Joos. Jeg blev selvfølgelig klar over, at vi havde bedømt for lavt og gav Gunnar en undskyldning for vores bedømmelle af hans udstilling, men foreslog ham at udstille i Danmark næste år igen (så vi kunne rette fejlen). Gunnar var stadig - men heldigvis lidt mindre - rasende, da vi forlod hinanden.
    Et år senere mødte jeg Gunnar i Norge og han kunne tydeligvis ikke genkende mig. Vi var gåafstand fra hotellet til en nordisk udstilling og jeg foreslog, at vi kunne følges til udstillingen. Gunnar spurgte, hvad jeg lavede og om jeg var involveret i udstillingen. "Jeg er en dansk dommer, men kun almindelig gæst her", sagde jeg. Gunnar: "Hvad er dit speciale?". Og jeg kunne simpelthen ikke modstå at sige: "Early Chinese Postal History!". Gunnar standsede, som han havde ramt en mur, snurrede rundt og pegede på mig og hans eneste kommentar var: "Det er dig!", og kunne derefter ikke lade være med at le højt. Efter dette var jeg var tilgivet, og han sendte mig sit Facit Special-katalog som en kompliment for den gode joke. Selvfølgelig har jeg haft mange meget mere gode oplevelser som dommer.
    Nu er jeg pensioneret - og min kone og jeg ser selvfølgelig frem til at være gæster på en kommende udstilling i Frankrig på et tidspunkt.
 
echo-brikDu er blevet tildelt Robert Bechsgaards Mindepokal i 2001 for dine udgivelser (artikler og en bog dengang). Siden er der tilkommet to bøger mere. Er det korrekt? Kan du fortælle vores læsere, hvad bøgerne handler om?
Ja, i 2008 udgav jeg en bog - 704 sider - ingen illustrationer - med biografier over 4300 danske postale medarbejdere. Da jeg altid har savnet at have adgang til sådan en bog, besluttede jeg at skrive min egen - det tog mig otte år. Bogen er ekstremt vigtigt for danske posthistorikere, idet man kan finde oplysninger om de postale medarbejdere og deres arbejde, så man kan give en mere præcis og illustrativ beskrivelse af et posthistorisk objekt/emne. I 2010 udgav jeg en bog om de danske 30-øres provisorier fra 1955-1956. Jeg havde arbejdet på dette emne siden 1974! (og mit arbejde i alle disse år var hovedårsagen til at jeg blev tildelt Robert Bechsgaards Mindepokal). I 2010 var det virkelig tid at lægge alle mine artikler sammen og skrive denne bog. Der er kun fem frimærker i "serien" 30-øres provisoriske frimærker fra 1955-1956, så en bekendt spurgte mig: "Hvordan i alverden kan du skrive 256 sider om blot fem frimærker?", hvortil jeg svarede: "Det er kun et spørgsmål om at begrænse sig!"
    Jeg var medlem af FIPs litteratur-kommission gennem otte år og kender betydningen af filatelistisk litteratur. Jeg har etableret mit eget filatelistiske og posthistoriske bibliotek, opbygget gennem 40 år. Nogle bøger er svært tilgængelige, men i dag kan man få adgang til mange relevante filatelistiske/posthistoriske bøger via: globalphilateliclibrary.org
 
echo-brikHvilken del (eller dele) af dansk filateli finder du mest interessant?
Min hovedinteresse i øjeblikket er de såkaldte danske pengebreve (bancobreve) til Klasselotteriet 1750-1830 (norbyhus.dk/artiklermm/kl/), hvor jeg har beskrevet 366 breve i fuldt omfang. Mit arbejde med disse breve resulterede i den første og fuldstændige beskrivelse af de danske indenlandske posttakster på tidspunktet for den danske statsbankerot i 1813. Disse satser er aldrig tidligere blevet beskrevet. Udover det, er det den største database i verden vedr. disse breve. Bancobrevene er attraktive for udstillere, idet de har smukke røde laksegl samt er meget vanskelige at analysere hvad angår portosatser.
    Mit mangeårige filatelistiske arbejde - også med dette, og mine to nyere bøger resulterede i, at Danmarks Filatelist Forbund i 2013 tildelte mig den højeste danske anerkendelse: Danmark-Medaillen. (Jeg var selvfølgelig stolt som en pave!). Men jeg er nu også stadig meget glad for de moderne 30-øres provisorier fra 1955-1956.
 
echo-brikHvad er dit mest attraktive objekt? Og hvorfor?
Da jeg skrev min historie om 30-øres provisorierne fra 1955-1956 opdagede jeg, at en dansk postmester på en usympatisk måde havde forsøgte at redde sit eget skind. Han "købte" uretmæssigt et værdifuldt ark frimærker vel vidende, at arket burde være indsendt som makulatur. Han sendte eet frimærke til generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet i et forsøg på at få lov til at beholde resten af arket for sig selv. Brevet, han sendte, og som indeholdt frimærket, blev behandlet på en særlig måde, så det har en meget speciel historie, som jeg kan lide. Brevet er afbildet på forsiden af min bog om 30-øres provisorierne. Andre vil sige, at det ikke er så attraktivt, men det fortæller os en virkelig fascinerende posthistorie.
 
echo-brikKøbte postmesteren arket eller stjal han det? Og hvorfor var det værdifuldt?
Han købte det, men burde ikke have gjort det. Det var værdifuldt, da det var et fejltryk: Efter anden verdenskrig var der mangel på en lang række varer, og det danske postvæsen var bange for at løbe tør papir til frimærker. Derfor blev der trykt omkring 1.000.000 ekstra ark frimærker som kunne ligge som reserve. I 1955, da vi nåede mere normale tider, behøvede man ikke alle disse ark, men var ked af at destruere dem. Derfor blev det besluttet at overtrykke alle arkene, i stedet for at destruere dem. En situation, vi har set tidligere med nogle andre af de danske frimærker.
    Ved omtalte postmesters postkontor opdagede en postekspedient et ark med dobbelt overtryk af alle 100 frimærker. Ekspedienten var ikke klar over, at et sådant ark var yderst værdifuldt blandt frimærkesamlere. Han viste arket til sin postmester, idet han - i henhold til reglerne for fejltrykte frimærker - ville indsende arket til destruktion.
    Men postmesteren sagde, at han ønskede at købe et ark frimærker til brug for sin egen korrespondance og betalte for frimærkerne. Postekspedienten turde ikke sige sin postmester imod og gik tilbage til sit arbejde. Postmesteren - som også var en dygtig frimærkesamler - vidste præcis, at han burde have sendt hele arket tilbage til generaldirektoratet, men beholdt dem for sig selv. Han sendte ét frimærke til generaldirektoratet for at prøve at få accept for sit køb. Brevet, hvori han sendte frimærket, er afbildet på forsiden af min 30-øre provisorie bog. Efter en lang diskussion i generaldirektoratet fik han fik lov at beholde arket, selv om reglerne for postvæsnets medarbejdere til at købe frimærker blev ændret efter dette.
 
echo-brikYvert & Tellier katalog skriver, at der kun er to 30-øres provisorier i 1955-1956 serien: Et på 20 øre Fr. IX og den anden på 25 øre .... Hvorfor?
Det hører nok til specialiteterne: De tre grundlæggende frimærker (som i det danske AFA-katalog har numrene, 307, 307A - 20 øre i to typer - og 321 - 25-øres frimærket) blev overtrykt med to forskellige overtryk, således at der reelt er fem forskellige typer af 30-øres provisorierne.
 
echo-brikHvorfor har du en hjemmeside på internettet med relation til frimærker? Du må have modtaget henvendelser fra alle verdensdele?
Jeg var redaktør af Danmarks Filatelist Forbunds tidsskrift, Dansk Filatelistisk Tidsskrift, DFT, i perioden 1979-1986 og skrev mange artikler til bladet. Jeg besluttede at beholde artiklerne i en eller anden form uden at vide, at jeg ville lægge dem på en hjemmeside senere. (Jeg har stadig nogle af de artikler på gamle 3½ disketter!).
    Jeg har arbejdet med computer-programmering siden 1965, og kom online i slutningen af 1980'erne, begyndelsen af 1990'erne. Da var der meget få filatelistiske internetsider. I 1980'erne var jeg dommer bl.a. sammen med min personlige islandske ven, Hálfdan Helgason, og han havde en af de allerførste filatelistiske internetsider i verden. På det tidspunkt måtte vi skrive HTML-koden i hånden - der var ingen fancy programmer til rådighed. Jeg satte mig ned og skrev min egen kode, og spurgte Hálfdan fra tid til anden, hvordan han havde løst et problem. Jeg skriver stadig min egen kode i hånden - ingen wysiwyg editor ("What You See Is What You Get") - bare en almindelig HTML-editor. Men mine sider kan alligevel klare en HTML-validerings-test!
    Jeg har fornøjelse ved skrive artikler til min egen hjemmeside, og til tider beder de filatelistiske tidsskrifter om tilladelse til at bruge en artikel - og det får de naturligvis. Dansk Posthistorisk Selskab bringer i øjeblikket min serie om danske bancobreve 1750-1830 i deres tidsskrift Posthistorisk Tidsskrift - der er mere end 1000 sider, har jeg har fået fortalt.
    Min hjemmeside har udseendemæssigt ikke ændret sig meget i layout siden 1995. Jeg vejer information højere end fancy layout.
 
echo-brikJeg har sendt dig billede af de to frimærker fra den fælles fransk-danske emission for Salon Philatelique d'Automne (den store frimærke-begivenhed i november 2013 i Paris). Hvad synes du om dem? Ville du have valgt et andet emne?
De franske frimærker er nogle af de smukkeste frimærker i verden - og har altid været det. Jeg kan vældig godt lide, at Frankrig stadig bruge stålstik ved fremstillingen af deres frimærker. Da jeg så de to frimærker tænkte jeg - foruden på den nutidige samhandel mellem os - også på perioden med Napoleon og hans indflydelse på Danmark i sin tid - han havde skam haft indirekte indflydelse på posttaksterne i sin tid! Motivet synes jeg, er meget relevant.
 
echo-brikDet er jo ingen hemmelighed, at danske frimærker ikke længere bliver trykt i Danmark, men i Sverige, og jeg vil gerne at vide, hvad du føler om en sammenlægning af det svenske og det danske postvæsen?
Selv om jeg holder meget af mine svenske brødre og vil kæmpe for dem, hvis det var nødvendigt(!), er jeg ikke tilfreds med sammenlægningen af Post Sverige og Post Danmark. På en måde føler jeg, at den danske posthistorie ophører med etableringen af "Post Nord". Det har også medført, at det danske frimærketrykkeri er flyttet fra Ballerup (København) til Stockholm, så vi har formentlig ingen mulighed i fremtiden for at studere trykkeriets optegnelser om frimærketrykning. Udover dette frygter jeg, at det danske Post- og Telemuseum i København vil blive flyttet til Stockholm en dag i fremtiden! Vi må ikke hindre fremskridtet, men jeg føler ikke, at det, der er sket med vores postvæsen, er blandt de bedre fremskridt!
 

oldline

Andre omtaler vedrørende Danmark i november 2013-nummeret af L'Écho de la Timbrologie
I forbindelse med det sidste spørgsmål om det danske postvæsen og ikke mindst mine tanker om Dansk Post- og Telemuseum, skrev redaktøren også en artikel om vores postmuseum - og selvfølgelig også om de emissioner, der blev udgivet i forbindelse med 67' Le Salon philatélique d'Automne:

L'Echo..
Det danske Post- og Telemuseum, side 10.
L'Echo..
Fællesemissionerne fra 07.11.2013, s. 16.

Frankeringsmærke
I forbindelse med 67' Le Salon philatélique d'Automne udgav det franske postvæsen desuden et frankeringsmærke til variable beløb. Dette var dog ikke en del af fællesemmissionen. Det smukke frankeringsmærke viser to lokaliteter i København: Børsen til venstre og Nyhavn til højre:

Frankeringsmærke

oldline

Afstemning om bedste danske frimærke
Johanne Louise HeibergRedaktør Sophie Bastide-Bernardin fortalte sluttelig, at hun, i forbindelse med Salon d'Automne, havde været med til at stemme for det pæneste danske frimærke (formodentlig blandt 2012-frimærkerne), og hun oplyste, at det blev frimærket, der udkom 05.09.2012 i anledning af 200 året for Johanne Louise Heibergs fødsel. Det er et maleri fra 1841 af Emilius Bærentzen, der danner grundlag for frimærket. Det er graveret af Lars Sjöblom og trykt i stålstik/offset.

Billede fra oldline

Back - 14.11.2013 - Email

Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional