Tolererede fejl i trykcylinderens overflade
/Slitage af trykcylinderens kromlag

© 2014 - Toke Nørby

oldline

30-øres provisorierne fra 1955-1956
Som det muligvis er læseren bekendt, udgav jeg i 2010 en bog, som jeg havde arbejdet på - faktisk siden 1974 - og hvor mine første artikler om 30-øres provisorierne så dagens lys i Dansk Filatelistisk Tidsskrift, nr. 1/1974, s. 13-23: "Varianten 12⅔ mm". I artiklerne og i bogen har jeg bl.a. beskrevet de kendetegn, der er for disse varianter, afhængigt af anvendt trykcylinder, papir og arkperforator.
    Der var ikke mange filatelister, der anfægtede oplysningerne i mine artikler - og slet ingen, hvad angik "Varianten 12⅔ mm". Det ændrede sig lidt, da jeg havde udgivet min bog om provisorierne i 2010. Nu var der filatelister, der gjorde opmærksom på fejl - nobody is perfect - så jeg har udsendt et rettelsesblad, som gør opmærksom på disse fejl i bogen - til læserens behagelige orientering: PROVerrata.pdf (PDF-version). Men en enkelt ting havde undgået min opmærksomhed, da jeg skrev bogen, nemlig om nogle små kendetegn, der kan bruges til identifikation af et mærke, er det, man kalder cylinderslid (slitage af kromlag) eller noget andet. Som det efterfølgende viser, er der tale om "noget andet".

En korrespondance fra 1975 ser igen dagens lys i slutningen af 2013
Under en gennemgang af nogle gamle papirer (min kære hustru kalder denne gennemgang for "oprydning"!), faldt jeg over et brev fra den i 1975 værende leder af det danske postvæsens frimærketrykkeri Ricardo Emil Sundgaard (26.12.1918-12.03.1989). Sundgaard var her leder i perioden 01.09.1947-31.05.1980. I brevet gjorde han indsigelse mod min forklaring på nogle trykfejl, som jeg havde beskrevet i DFT (og altså også i min bog), og som jeg i et brev havde beskrevet for Sundgaard. Men inden jeg kommer til sagens kerne, må jeg beskrive vores stålstiksmærkers fremstillingsproces:

Fremstillingen af danske stålstukne frimærker efter 1933
I Gentofte Frimærkeklubs jubilæums-udstillingskatalog "Filatelistisk Strejftog", s. 29-40, fra 17.12.1962 har Ricardo Emil Sundgaard skrevet en artikel, hvoraf det fremgår:

"Et Stålstiksfrimærkes tilblivelse"
"Ved trykningen af danske frimærker anvendes trykcylindre, hvor mærkerne er præget direkte i cylinderens overflade. I de første år (efter ibrugtagningen af frimærketrykmaskine M1) blev frimærkerne præget i stålcylindre, der var højglansforkromede. Det frembød vanskeligheder, fordi kromlaget - det beskyttende slidlag - skallede mere eller mindre af under prægningen af trykcylinderne, og da man ikke havde mulighed for at omforkrome disse cylindre, blev de relativt hurtigt ubrugelige. 1 1936 begyndte man derfor at belægge cylindrene med kobber, idet man drejede et ca. 1 mm tykt lag af de udslidte stålcylindre og derefter ad elektrolytisk vej udfældede et tilsvarende lag kobber på cylindrene, således at diameteren forblev uændret. Denne cylindertype anvendes stadig (artiklen er skrevet i 1962, se referencerne), da den har afgørende fordele i forhold til den foregående cylindertype, idet cylindrene kan forkromes efter prægningen og - ved slitage af kromen - omforkromes efter behov. De kan endvidere anvendes i det uendelige ved blot at afdreje kobberlaget med mærkeprægningen mærkerne og fælde nyt kobber på.
    Cylindrenes omkreds svarer nøje til 22 frimærker i det normale format (dagligseriefrimærker), og cylinderlængden er lidt over 12 mærker. En cylinder præges med 2 × 100 mærker, svarende til to normalark, 2 × 50 mærker i 1½ gange den normale størrelse eller 2 × 50 mærker i dobbeltbred størrelse. Ved alle tre formater er "arkene" adskilt ved to diametralt modsat liggende blanke rækker.
    Forinden prægningen påbegyndes, tages der - som sædvanligt - aftryk af reliefmolettens mærkebilleder, og det bedste aftryk udvælges. Ved prægning direkte i en cylinder er der imidlertid et forhold mere, der skal undersøges. For at undgå at moletten skal blive hul - og dermed ubrugelig, er den gjort en smule tøndeformet.
    Prægemesteren undersøger derfor, hvor stor en hældning, reliefmoletten skal have, for at mærket på trykcylinderen kan blive præget i bund i siderne. Mærkerne må derfor præges i tre tempi, først med moletten hældende til den ene side, dernæst til den anden, og til sidst med moletten i vandret stilling. En trykcylinder skal ikke mærkes op inden prægningen, da cylinderprægemaskinerne er udstyret med delehoveder og andre anordninger, der sikrer, at den indbyrdes afstand mellem rækkerne såvel i lodret som vandret retning bliver ens.
    Efter prægningen synes cylindrene omhyggeligt og forkromes derefter. Det udfældede kromlag er nogle få tusindedele millimeter tykt og kan holde til trykningen af ca. 400.000 ark, hvorefter kromlaget er så nedslidt, at cylinderen må omforkromes." (Den gamle slidte krom fjernes med saltsyre, hvorefter der udfældes et nyt lag krom ad galvanisk vej).

Efter omforkromning ville brugen af cylinderen ikke efterlade de for cylinderslid karakteristiske kendetegn. Herunder et par meget smukke eksempler på kraftig slitage af kromlaget - cylinderslid:

30/20 type I
30/20 øre, type I.
30/20 type I
30/20 øre, type I.
Fig. 1.

30/20 type III
30/20 øre, type III.
30/20 type III
30/20 øre, type III.
Fig. 2.

John Wolf, tidligere produktionsleder i det danske frimærketrykkeri, har oplyst, at trykfarven hæfter lettere på kobber end på krom, hvorfor man skal være mere opmærksom på den rette tilspænding af viskedugen (der visker overskydende farve væk), når kromlaget er ved at være slidt.

oldline

Først i slutningen af 2013 blev jeg opmærksom på, at nogle af de specielle kendetegn i tre af 30-øres provisoriernes grundmærker (muligvis også i flere) - alle trykt med trykcylinder III - og som umiskendeligt ligner cylinderslid (slidt kromlag), ikke kunne være et resultat af slidt kromlag. Selv om jeg havde påvist, at disse kendetegn var tilstede i hele trykcylinder IIIs brugsperiode, OG altså også efter en omforkromning af trykcylinderen, var jeg ikke opmærksom nok og overså, at det ikke kunne være cylinderslid.

30-øres provisorierne fra 1955-1956
I min bog havde jeg, ved omtalte variants positioner på grundmærker fra bl.a. trykcylinder III, beskrevet, hvorledes de forskellige kendetegn viste mærkets position og cylindertilhørsforhold. Her er beskrivelsen fra bogen - og hvor jeg har fremhævet de i denne artikel diskuterede kendetegn:

73 "Varianten 12⅔ mm": Grundmærke: "Cylinder III, Ark 1-pos. 73, overtrykt med Trykform 2D: Cylinderslid under P i POST og en prik i venstre siden uden for mærkebilledet (samt cyl. III-kendetegnet)."

Bemærk hakket i højre side i overtrykkets tredie bjælke, som er karakteristisk for varianten 12⅔ mm i position nr. 73.

Fig. 3.

83"Varianten 12⅔ mm": Grundmærke: "Cylinder III, Ark 2-pos. 83, overtrykt med Trykform 2D: Prik ved øverste højre hjørne og fem små vandrette streget i rasterne til venstre over kongens skilning samt Cylinder III-kendtegnet":

Fig. 4.

5757"Varianten 12⅔ mm": Grundmærke: "Cylinder III, Ark 2-pos. 57, overtrykt med Trykform 2C: Slidt kromlag i D i DANMARK. Sen forekomst: Buet streg i højre side."

Fig. 5.

Ricardo Sundgaard var uenig i lige netop disse beskrivelser!
I hvert fald hvad angår min omtale af "det nedslidte kromlag" i cylinder III-mærkerne. At han var uenig med mig, skyldtes min oplysning om, at de her nævnte "cylindernedslidninger" "kan ses i hele trykcylinder IIIs levetid/brugstid", hvilket jeg skrev til ham i et brev 25.01.1975 efter et to-dages besøg på frimærketrykkeriet.

oldline

Besøg på frimærketrykkeriet den torsdag, 16.01.1975 og fredag, 17.01.1975
Jeg havde i 1974 et stort ønske om at besøge det danske frimærketrykkeri på Amager Fælledvej på Amager, bl.a. fordi alle frimærketrykkeriets maskinjournaler befandt sig i trykkeriet (og ikke i postmuseet eller på postvæsenets hovedarkiv - hos den navnkundige arkiv-overkontorbetjent Ove Brüggebusch (f. 08.11.1932), og opstillet i et lokale lige ved siden af selve hallen med frimærketrykmaskinen. Da jeg i januar 1975 fik grønt lys af Ricardo Sundgaard til at besøge frimærketrykkeriet og studere journalerne, kostede det naturligvis et par overnatninger i København. Jeg havde indlogeret mig på et af de mindre hoteller i nærheden af banegården i København, og stod tidligt op om torsdagen og tog bussen til frimærketrykkeriet, hvor jeg blev venligt modtaget af Sundgaard, og efter en kort rundvisning fik jeg adgang til et lokalet med maskinjournalerne samt "Sundgaards Private Bog", som jeg vil skrive om på et senere tidspunkt.

Frimærketrykkeriets medarbejdere havde naturligvis ikke afset fuld tid til en besøgende, men hvis jeg passede mig selv og tog de notater, jeg gerne ville have, var jeg inviteret til at tilbringe pauserne sammen med Sundgaard, hans "højre hånd" Erik Arthur Andersen og Sundgaards sekretær Kirsten Therkildsen. Jeg hilste også på det tekniske personale, der var ansat i trykkeriet. Det passede mig fint at blive overladt til mig selv med maskinjournalerne, og jeg tog systematiske notater vedr. trykningen af 30-øres provisoriernes grundmærker. Notater, som i hovedsagen kan ses i min bog: Tabellerne 2-2, side 26, tabel 2-4, side 34 samt tabel 2-6, side 36.

Desuden tog jeg flere ruller film med mit Pentax Spotmatic F spejlrefleks-kamera, bl.a. af alle siderne i "Sundgaards Private Bog", da jeg gerne ville kunne dokumentere, hvad Sundgaard havde noteret i denne bog, som han førte af privat interesse for frimærkeproduktionen. Det var en noget anderledes og summarisk registrering af trykforløbene end maskinjournalerne udviste - og et ganske oplysningsmæssigt værdifuldt tillæg til maskinjournalerne. (Jeg har senere tit tænkt på, hvad jeg kunne have fotograferet med et lille digitalt kamera med et godt memory-card. Så havde jeg ikke behøvet at bruge en masse tid på at fremkalde film og lave billeder efterfølgende, men i 1975 havde jeg ikke et digitalt kamera!)

Mit brev af 25.01.1975 til Sundgaard
Som jeg har antydet ovenfor, har jeg først ca. 38 år efter dette besøg på frimærketrykkeriet fundet mit og Sundgaards brev, der omhandlede mit besøg på frimærketrykkeriet, og hvoraf det fremgik, at jeg under besøget diskuterede begrebet "cylinderslid" med Sundgaard.
    Da jeg kom hjem, skrev jeg til Sundgaard og sagde mange tak for hans og hans medarbejderes gæstfrihed. Jeg forklarede hvilke oplysninger, jeg havde noteret ned, og vedlagde et par eksemplarer af varianten "12⅔ mm" med det, jeg kaldte for "cylinderslid-fejlene" (vist nærmest herover i fig. 3, 4 og 5):

"Hermed et par af de mærker, vi talte om: Bl.a. prikkerne i rasterfelterne i D i DANMARK (sandsynligvis som følge af manglende kromlag). Det mærkelige er som nævnt blot, at disse prikker er konstateret i hele cylinder IIIs brugsperiode (af jer benævnt cyl. 10). Endvidere et eksemplar af nr. 83, der har nogle "vandrette streger" over kongens skilning (stammende fra en let berøring af reliefmoletten?)."

Som nævnt var Sundgaard ikke enig i min konklusion om disse kendetegns opståen. At jeg ikke fik det med i min bog, skyldes simpelthen, at min gamle korrespondance med Sundgaard fra 1975 desangående, var blevet forlagt af mig og først fundet under en kraftig oprydning i efteråret 2013 - endog meget for sent til at oplysningerne kunne komme med i min bog om 30-øres provisorierne, der blev udgivet i 2010. Sundgaards brev viser med al tydelighed, at der er et - efter min opfattelse - nyt aspekt i trykningen af de danske stålstukne frimærker, og som endnu ikke har været berørt i litteraturen, nemlig hvad man kan kalde "Tolererede fejl".

Sundgaard svarede allerede 27.03.1975 og skrev, at jeg senere var velkommen igen på frimærketrykkeriet (den invitation har jeg indfriet et par gange siden, men kun for kortere besøg). Desuden skrev Sundgaard:

"Med hensyn til prikkerne i rasterfelterne i D i DANMARK så er jeg ikke sikker på, at de skulle hidrøre fra manglende krom, og slet ikke ud fra Deres konstatering med hensyn til, at disse prikker skulle forekomme i hele cylinder III's brugsperiode. Jeg var heller ikke sikker på, at det skulle være krommangel, da vi drøftede spørgsmålet, men "overgav" mig vistnok - så vidt jeg husker. Jeg er imidlertid nu overbevist om, at disse prikker hidrører fra små prikker i rastertoppene, som er blevet overset og derfor ikke glittet ud inden forkromningerne. På den måde vil prikkerne nemlig forekomme i hele cylinderens brugsperiode."

Det var nyt for mig! Jeg må indrømme, at jeg ikke var helt klar over, hvordan man "glitter de små prikker ud". John Wolf, som var ansat i frimærketrykkeriet i perioden 1969-2009, har, sammen med Peter Schweizer, forklaret mig, hvordan man udglitter evt. fejl. Glittestålet har i princippet form som en lille ske, hvor man med den buede del forsøger at presse cylindermaterialet (kobberet), så det rejser sig en smule. Herved kan man undgå fordybninger i overfladen, der kan give farveaftryk.
    I sagens natur er de her viste fejl så små, at man i frimærketrykkeriet ikke regner dem for fejl - eller højst "tolererede fejl" - som man med stor sandsynlighed vil gøre langt større, hvis man brugte glittestålet til at forsøge at rette dem. Samtidig må man være klar over, at fejlen ligger i kobberet og ikke i kromen, så en omforkromning vil ikke fylde hullerne ud, så man undgår farveafsætning.
    Filatelisterne derimod ser helt anderledes på disse småfejl - omend de ikke har nogen ekstra værdi samlerne indbyrdes, så er de med til at kendetegne mærkerne - hvilket er vigtigt for filatelisterne.

oldline

Brugen af cylinder III (cylinder mærket "10")
Det er oplagt, at fænomenet krævede en lidt nærmere undersøgelse og da fejlene vil bestå efter en omforkromning, var jeg interesseret i at finde et eksempel til illustration. Det viste sig sværere, end jeg havde regnet med, men jeg har fundet et enkelt bevis for, at det forholder sig, som Sundgaard sagde. Jeg må derfor rekapitulere, hvad jeg har skrevet om produktionen af Fr. IX 25 øre rød, trykt med cylinder III.

Fr. IX, 25 øre rød, type III
Oplag
Nr.
Cyl. III / 10
Antal ark
Makulatur
ca. antal
Gode ark
ca. antal
 
Bem.
1019281.24030.571250.669 
1033
1033
150.595
 
22.242
 
128.353
 
 
Of 23.05.1951
1048367.98138.796329.185 
1070
1070
1070
1070
1070
103.038
 
19.875
 
255
10.147
 
1.957
 
255
92.891
 
17.918
 
0
 
Rp 10.01.1952
 
Rp 28.01.1952
 
I alt922.984103.968819.016 
Fra Tabel 2-6, s. 36.

I min bog "30-øres provisorierne 1955-1956", gengav jeg maskinjournalernes oplysninger i skemaform (se side 36 i min bog) - t.v. er kun gengivet cylinder III-produktionen af Fr. IX, 25 øre rød, type III.

Af tabellen fremgår det, at cylinder III, efter trykning af 281.240 ark med oplagsnr. 1019 samt af 150.595 ark med oplagsnr. 1033, i alt 431.835 ark, blev omforkromet 23.05.1951 og ikke brugt til trykning af yderligere ark med oplags nr. 1033. Cylinderen blev sat til side og først taget i anvendelse igen ved trykning af oplag 1048. (Fr. IX, 25 øre rød, type III, oplag 1044 blev udelukkende trykt med cylinder IIa / cylinder nr. 49).

Det er væsentligt at bemærke i, at cylinderen blev omforkromet, så eventuelle tegn på cylinderslid/slidt kromlag herefter udbedredes og ikke kunne ses mere. Cylinderen havde da været anvendt ved trykning af 431.835 ark, hvilket er lidt mere end Sundgaard anbefalede i sin artikel "Et stålstiksfrimærkes tilblivelse", s. 35 midt - se ref. 1:

"Efter prægningen synes cylinderen omhyggeligt og forkromes derefter. Det udfældede kromlag er nogle få tusindedele millimeter tykt og kan holde til trykningen af ca. 400.000 ark, hvorefter cylinderen må omforkromes."

Hvis kendetegnene vist i Fig. 3, Fig. 4 og Fig. 5 var slitage af kromlaget, ville de forsvinde og ikke vise sig ved en yderligere anvendelse af en omforkromet cylinder III! Af tabellen ses, at cylinderen efter omforkromningen blev brugt til fremstilling af oplag 1048, og her var en mulighed for at finde, hvad jeg søgte, men først må jeg beskrive de forhold, der var vigtige, nemlig perforatorkendetegn og anvendt papir til frimærkerne.

oldline

Perforatorkendetegn
Et vigtigt hjælpemiddel til oplysning om foreliggende frimærkers tryk er perforatorkendetegnene, som jeg også har beskæftiget mig indgående med i min bog om 30-øres provisorierne.

Aage Tholls papirer om perforatorerne anvendt ved de stålstukne frimærker
er muligvis gået tabt - jeg ved i hvert fald ikke, hvor de er. Tholl udstillede sine perforatorstudier på udstillingen "Centidan 51", Charlottenborg i dagene 09.-20.05.1951, men hans ark og marginalnumre blev spredt for alle vinde, da han gik bort. Imidlertid besøgte jeg ham i 1974, hvor jeg fik lov til at afskrive og kopiere hans optegnelser om perforatorkendetegnene. Jeg indskrev dem i mit eksemplar af "Håndbog og specialkatalog over Danmarks stålstukne frimærker" - udgivet på Tom Plovst' forlag i 1970.

Kontrol af Tholls optegnelser
Efter mit todages besøg på frimærketrykkeriet, kunne jeg sammenholde oplysningerne i maskinjournalerne med Tholl optegnelser og jeg fandt ingen uoverensstemmellser mellem Tholls og maskinjournalernes data om perforatorerne. Imidlertid udvidede jeg mine undersøgelser til også at omfatte papiret, hvorpå grundmærkerne til 30-øres provisorierne er trykt.
    Hvad angår oplagene 1019, 1033, 1048 og 1070, hvor en væsentlig del af oplagene er trykt med cylinder III, som denne artikel handler om, kunne jeg uddrage følgende tabel af maskinjournalen, se side 44 i min bog (30-øres provisorierne 1955-1956):

Oplag 1019 - Kun ark trykt med Cylinder III:
TrykperiodePapirRullenumreAntal arkPerforator
13.02.1951-22.02.1951
16.03.1951
16.04.1951-17.04.1951
17.04.1951
18.04.1951
DIugt
DIugt
DImgt
DImgt
DIugt
3795-3856
3914-3920
3937-3941
3941-3954
3930
224.358
18.127
ca. 17.480
ca. 15.118
6.157
5A
5A
5A
1C
1C
   I alt281.240 
DIugt = Dansk I-papir uden gule taver i papirmassen.
DImgt = Dansk I-papir med gule taver i papirmassen.

Fra Tabel 2-9, s. 44.
Oplag 1033 - Kun ark trykt med Cylinder III:
TrykperiodePapirRullenumreAntal arkPerforator
19.04.1951
19.04.1951-24.04.1951
23.04.1951-25.04.1951
25.04.1951-26.04.1951
26.04.1951-27.04.1951
27.04.1951
DImgt
DIugt
DImgt
DImgt
DIugt
DImgt
3931
3936-3939
3932-3945
3936-3960
3930,3901
3962
ca. 6.344
ca. 34.471
ca. 65.424
ca. 28.653
ca. 13.836
ca. 1.867
1C
1C
1C
5A
5A
5A
   I alt150.595 
DIugt = Dansk I-papir uden gule taver i papirmassen.
DImgt = Dansk I-papir med gule taver i papirmassen.

Fra Tabel 2-10, s. 46.

Her skal man bemærke, at de to perforatorer, der har været anvendt ved trykningen af oplag 1019 og 1033 med cylinder III - altså inden omforkromningen af cylinderen fandt sted - var perforatorerne 5A og 1C.

Her skal indskydes, at jeg i de to tabeller har opgivet produktionen af grundmærkerne (før evt. frasortering af makulatur). Det er ikke det samme som produktionen af overtrykte ark. Hvad angår de sidstnævnte kan vi ikke umiddelbart vide, om ALLE typer grundmærker er blevet overtrykt, men det er tilfældet, hvilket fremgår af min registrering af de "12⅔ mm"-varianter, jeg i sin tid undersøgte.

Oplag 1048
De første oplag, der er trykt med cyl. III, efter omforkromningen af denne, er oplagene 1048 og 1070, som det fremgår af tabel 2-6 i min bog. Heraf fremgår det også, at disse oplag udelukkende er trykt på Dansk I-papir med gule taver i papirmassen. (Det er uinteressant i denne forbindelse, at cylinder IIa også har været anvendt ved fremstillingen af ark fra 1033, 1048, 1070 samt til 1078, da denne artikel kun omhandler Fr. IX, 25 øre rød trykt med trykcylinder III).

Oplag Perforator Cyl.
2C 1D 5A
1048
1070
×
 
×
×
×
×
III
III
Fra Tabel 2-12, s. 50.
Af tabel 2-12 i min bog fremgår det, at perforatorerne 2C, 1D, og 5A har været anvendt ved perforeringen af ark fra disse to oplag. Det interessante ville være, hvis man kunne finde et eksemplar, trykt på papir med gule taver i papirmassen - samt perforeret med perforator 1D eller 2C, der ikke har været anvendt til perforeringen af cylinder III-ark før omforkromningen af cylinderen. Perforator 1D har ikke har ret tydelige kendetegn, men perforator 2C har særdeles tydelige kendetegn - perforatorhullerne "hopper og danser"!

I mine gamle optegnelser over registrerede "12⅔ mm", har jeg kun en enkelt registrering af et sådant mærke, på hvilket jeg 01.07.1974 skrev en attest - nr. 318 (tilhørerne den daværende frimærkehandler Claes Weibel): III-2-83 med gule taver og perforeret med perforator 2C. Kun denne ene!

Men, heldigvis har jeg i min egen samling også et enkelt eksemplar, men af III-2-57 - men også trykt på papir med gule taver i papirmassen og smukt perforeret med perforator 2C:

oldline oldline
Fig. 6. III-2-57, gule taver i papirmassen, perforator 2C: Fra Oplag 1048!
Der er tydelige gule taver i papirmassen på for- og bagside og de karakteristiske perforatorhul-placeringer fra perforator 2C.

Hvad kan man så kalde den type fejl?
De små cylinderslid-lignende pletter i D skyldes som beskrevet fordybninger i kobberet og ikke et slidt kromlag. Peter Schweizer sagde, at et godt udtryk er "Tolererede fejl", hvilket også John Wolf kunne tilslutte sig. "Det er lige præcis, hvad det er", sagde han. "Det er en fejl, men hvis man forsøger at udbedre den, laver man mere skade på trykcylinderen end gavn! Derfor tolererer man sådanne små fejl."

oldline

Tak for hjælp til
Ricardo Emil Sundgaard (26.12.1918-12.03.1989), leder af frimærketrykkeriet 01.09.1947-31.05.1980.
John Wolf, tidligere produktionsleder i frimærketrykkeriet.
Erik Arthur Andersen, tidligere værkmester i frimærketrykkeriet.
Peter Schweizer, tidligere redaktør af rubrikken: "Tryk, Snyd og Varianter" i Dansk Filatelistisk Tidsskrift.

Referencer:
1. "Et stålstiksmærkes tilblivelse" af Ricardo Sundgaard. Filatelistisk Strejftog, Gentofte Frimærkeklubs 25 års jubilæumskatalog, s. 29-30. 17.12.1962.
2. "Stålstikkets trykvarianter" af Ricardo Sundgaard. Frederiksberg Frimærkeforenings 30 års jubilæumskatalog, s. 17-27. 08.03.1965.
3. "30-øres provisorierne fra 1955-1956", s. 172-176. Forlaget Nørbyhus 2010. ISBN 978-87-984623-3-0.


Back - 12.02.2014 - Email

Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional