Prefil-breve med påtegningen "Over Fyen"
- samt lidt om Aage Nicolai Kabell

© 2011-2014 - Toke Nørby

oldline

"Køb og salg"
Denne historie er et lille nosgalgisk "snik-snak"-tilbageblik til 1980erne, hvor jeg købte et brev, som jeg solgte i 2006 og som i august 2011 er blevet solgt een gang til - ikke af mig, men af en god bekendt, der købte brevet i 2006. Men først et tilbageblik i tiden - til de tider, hvor jeg blev medlem af de den gang to frimærkeklubber i Aarhus, Aarhus Philatelist Klub og Jysk Filatelist Klub og begyndte at samle materiale til et eksponat om Aarhus-København skibpostruterne.

oldline

Fra Aarhus/Kalundborg
Mit første objekt fra
Aarhus-Kalundborg-samlingen.

"Aarhus-København skibpost 1750-1969 - med hovedvægt på Aarhus-Kalundborgruten"
var titlen på mit eksponat, som jeg havde opbygget i perioden ca. 1975-2006, dvs. gennem mere end 30 år. (Et eksponat er et uddrag af en samling, og hvor objekterne er monteret på plancher, som gør dem egnet til at vise på frimærkeudstillinger). At slutåret er 2006 betyder kun, at jeg i 2006 stoppede definitivt med at samle dette område, da jeg solgte min samling gennem det daværende auktionsfirma Thomas Høiland (hvis internetsider heldigvis er aktive endnu, så man kan lede i de gamle resultatlister! - tak, Thomas!)

Som sædvanlig (må jeg vist sige), var mit samleri af objekter - også vedr. dette emne - begyndt ved et tilfælde, idet fundet af det viste løse mærke havde sat mit samleri af skibspost i gang. Da jeg fandt mærket, anede jeg ikke, hvad teksten i stemplet betød eller hvor stemplet havde været anvendt. Men manglende viden og min sædvanlige nysgerrighed(!) fik mig til at købe frimærket - vist nok fra et hæfte med udvalg af frimærker. Og jo, jeg fandt ud af, hvor stemplet havde været anvendt!

De tidlige 1980er
Samleriet fik et gevaldigt skub fremad, da jeg fik mulighed for at supplere samlingen med en betragtelig stor del prefilatelistiske breve (breve fra før frimærketiden i Danmark, altså fra før 01.04.1851). Brevene var en del af et dødsbo, som Aarhus Philatelist Klub købte og udstykkede i 1982-84, og dødsboet havde tilhørt et medlem af klubben, Aage Kabell, der var gået bort pga. en uhelbredelig sygdom. Man kan på en af Aarhus Universitets hjemmesider se Kabells nekrolog, og læse om hans videnskabelige karriere.
 

oldline

Aage Nicolai Kabell: 25.07.1920-20.12.1981
Kabell var en meget særpræget person og jeg har lyst til at give nogle eksempler på hans særprægethed, som jeg er sikker på, at han dyrkede og vedligeholdt med stor omhu!
    Jeg ved ikke, hvornår Aage Kabell blev medlem af "Aarhus Philatelist Klub"/"Jysk Filatelistklub", men da han, jf. nekrologen over ham, kom til Aarhus i 1970, var det nok umiddelbart herefter. Han var medlem, da jeg blev medlem af klubberne 11.10.1972.

Aage Nicolai Kabell
Aage Kabell - gengivet med venlig
tilladelse af Aarhus Universitet.

På det tidspunkt havde klubberne regelmæssige møder på "Restaurant Søsporten" i lystbådehavnen i Aarhus. Ved et af mine første besøg i klubben havde jeg et af de 30-øres provisorier med dobbelt overtryk, som jeg nogen tid forinden havde købt af min gode ven John Sørensen fra Hårup, med i klubben.
    Et af medlemmerne, til hvem jeg viste mit mærke, mente, at "professor Kabell" var den rette ekspert og at han burde se mit mærke "for at sige god for det", som han sagde. Jeg havde nu ikke specielt behov for at få det "godkendt" - det var, da jeg købte mærket, blevet undersøgt på kryds og tværs og der var ingen tvivl. Jeg husker tydeligt, at Kabell, med min største misbilligelse - dog uden at jeg turde gøre indsigelse - tog mit frimærke med fingrene (og ikke med en pincet!) og efter en kort granskning af mærket gennem en lup, meddelte han mig, at det ikke havde dobbelt overtryk! Jeg drog et lettelsens suk, da jeg jeg fik mærket retur og jeg kunne placere det uskadt i dets klemlomme i min indstiksbog igen. (Det er altså de mærkeligste ting, man kan huske!)
    Mit første indtryk af Kabells ekspertise - i hvert fald hvad angår dobbelte overtryk - var således ikke det bedste. Senere lærte jeg at sætte pris på denne mærkelige mand, der havde en ganske formidabel viden om danske stempler og i øvrigt også var meget vidende på en bred filatelistisk front. Han var en slags generalsamler, når det gjaldt danske breve, som han sirligt monterede på hvide kartonstykker i A5-størrelse og anbragte i store sorte A5-kartotekskasser.

Kabell havde en ret speciel humor og kunne være arrogant, grænsende til det uforskammede, men da han opdagede, at jeg var ligeglad, kunne vi godt tale med hinanden. Han var den eneste, man var "Des" med i klubben og jeg overværede, at et kvindeligt medlem af vor frimærkeklub (Irma Edslev), i en samtale med Kabell kom til at sige "du" til ham, hvorefter Kabell vendte sig om mod mig og sagde indigneret: "Damen må jo være opstemt"! Jeg lo højt til Kabells lettere forbavselse!

Kabell var en fin foredragsholder (jeg kan kun tale med om hans filatelistiske foredrag) med en noget monoton stemmeføring, og jeg erindrer adskillige glimrende foredrag, heriblandt eet, hvor Kabell beskæftigede sig med de danske såkaldte brotype-stempler: "De tidligste stempler af Schweizertypen fra Danmark". De første af typen blev introduceret i Ungarn og jeg fik lov til at referere foredraget i Dansk Filatelistisk Tidskrift (DFT nr. 3/1979, s. 72-77), hvilket i øvrigt fik andre danske stempeleksperter som Henning Kaaber og Ferenz Orban til efterfølgende at supplere med oplysninger i DFT. Som et eksempel på Kabells humor og til tider grænseoverskridene sarkasme, afsluttede han foredraget med ordene: "Nu har jeg ikke flere perler at kaste"! Det var lidt svært at holde masken!
    Et andet foredrag, Kabell holdt i klubben, kaldte han "Den fattige mands Filateli". Foredraget gik i al sin enkelthed ud på at beskrive, hvordan man nemmest og billigst fik materiale til at opbevaring af frimærkerne. Jeg mindes ikke, at han nævnte hvorfra han havde fået A5-kartonstykkerne og kartotekskasserne, men jeg husker tydeligt, at han beskrev, hvorledes man kunne få gratis konvolutter til at opbevare frimærker i. Man gik simpelthen i banken og udbad sig et antal kuverter til brug for de kuponer, de rige klippede fra deres obligationer!

Vi drikker "dus"!
I en kort periode spiste jeg frokost sammen med Kabell i Statsbibliotekets kantine - nogle få hundrede meter fra Fysiologisk Institut, hvor jeg arbejdede - og en dag begyndte Kabell af fortælle om gamle omgangsskikke og det gik pludselig op for mig, at han var ved at foreslå, at vi skulle drikke dus! HAN havde den dag købt en kande te og havde medbragt to kopper til bordet, hvor vi sad. Det var helt usædvanligt, at Kabell købte noget i kantinen. Han udbad sig normalt et gratis glas vand til sin medbragte mad.

"Kan et håndtryk gøre det?"
Kabell var så "fedtet, at han kunne hænge på en kalket væg", som en medfilatelist (frimærkehandler Per Linaa) yndede at sige om ham! Kabell handlede hos Per Linaa, så han måtte jo vide det!
    Et andet eksempel på Kabells nærighed og et eksempel på hans overrumplende handling, er fortalt mig af Karsten Jensen, Aalborg: Når Kabell besøgte København, aflagde han besøg hos forskellige frimærkehandlere, og ved et af disse besøg havde han hos Kirsten Ehlers eftersøgt noget bestemt materiale. Efterfølgende lykkedes det Kirsten Ehlers at fremskaffe det eftersøgte, hvorefter hun afventede Kabells besøg for at få forretningen overstået. En dag gik døren gik op ind til Kirsten Ehlers frimærkehandel (Værnedamsvej tror jeg nok) og ind trådte Aage Kabell. Kirsten modtog Kabell med et stort smil og kunne meddele, at det ønskede var anskaffet, hvorefter hun overrakte Kabell materialet. Kabell undersøgte materialet og blev meget glad for, at det var lykkedes at fremskaffe det søgte, hvorefter han rakte hånden frem og spurgte: "Kan et håndtryk gøre det?". I bar befippelse gav Kirsten herefter pr. refleks sin hånd til Kabell (man er vel høflig) og modtog et varmt håndtryk, hvorefter Kabell forlod forretningen!
    Han praktiserede også dette i vores klub, men helt så heldig, som ved "handelen" med Kirsten Ehlers, var han vist kun af og til! Talemåden bruges stadig i vores frimærkeklub, men med væsentlig ringere succes end da Kabell brugte den! Jeg erindrer ikke, at jeg har haft succes med at efterligne Kabell i den henseende!

Kabells filatelistiske bibliotek
Desværre gik vores venskab itu, da jeg 08.-09.11.1980 var juryformand for et hold af dommere, der skulle bedømme de udstillede eksponater ved frimærkeudstillingen AROS 80 i Aarhus Universitets Aula. Her udstillede Aage Kabell et studium af Danmarks og Aarhus Frimærkehandels første førstedagskuverter, Vitus Bering-førstedagskuverterne fra hhv. Horsens og København. Kabell havde udgivet et lille hefte hos Posthistorisk Selskab: "En dag med Vitus Bering" (Posthistoriske Studier 7. Posthistorisk Forlag. Hobro 1980. ISBN 87-87783-09-6).
    Selv om det i sin grundighed sikkert var hans øvrige forskning værdigt, var hans eksponat, med et ret begrænset antal ret almindelige objekter, og med en dybgående undersøgelse af de variationer, der var i kuverterne (ikke i frimærkerne), ikke et eksponat opbygget efter det da gældende reglementer for eksponater til frimærkeudstillinger. Vi kunne simpelthen ikke finde et gældende reglement, hvorefter eksponatet med rimelighed kunne bedømmes. Resultatet blev, at det ikke blev bedømt.
    Kabell havde i udstillingskataloget for AROS 80 skrevet en fire sider lang artikel "Om at udstille", og heri afspejles hans - ikke forståelse for, men bekendtskab med - at "førstedagskuverter" ikke umddelbart kunne bedømmes efter vores reglementer. Også i denne artikel kom hans humor (måske nærmere åbenlyse sarkasme!) til skue. Han drog bl.a. sammenligninger mellem dyrskuer og filatelistiske udstillinger: "Man skelner på dyrskuer mellem f. eks. høns og hornkvæg; filatelister skelner mellem katalogsamlinger, specialsamlinger, studie- og stempelsamlinger, posthistoriske samlinger, temasamlinger og motivsamlinger".
    Artiklen er bestemt læseværdig med adskillige indsigelser mod de da bestående ustillingsreglementer - og for den sags skyld også mod udøvende dommere! Artiklen sluttede:

"Lad os iøvrigt håbe, at eftersamlingen af dommerspecialer ikke for al fremtid vil have blokeret justeringen af, hvad der bør kunne påskønnes konkurrencemæssigt, og at en dommerkomite ved lejlighed vil notere folkets levende interesse for førstedagskuverter. På favorable vilkår. Aa. K."

Kabell blev meget vred over den manglende bedømmelse, så vred, at han skriftligt klagede til Danmarks Filatelist Forbunds dommerkollegiums daværende formand, Jesper Haff. Klagen var holdt i en ekstrem sakastisk tone, der nærmede sig det uforståelige. Bl.a. skrev han, så vidt jeg erindrer, noget i retning af: "At vores hæder ved fremtidige bedømmelser var lige så sikker som dryppet fra en dommers næse". Ak, ja! Jesper Haff, der ikke kendte Aage Kabell og overhovedet ikke kunne finde hoved eller hale i klagen, bad mig om at "oversætte" brevet, hvilket jeg gjorde mundligt ved et efterfølgende dommermøde. Dommerkollegiets formand fandt dog ikke anledning til at give Kabell medhold i klagen.
    Så vidt jeg fandt ud af efterfølgende, betød hændelsen, at Kabell, der var klar over, at han ikke overlevede sin sygdom, ikke testamenterede sit filatelistisk bibliotek til Domus Philatelia Jutlandica - i daglig tale benævnt "Domus" - fordi jeg var med i dens bestyrelse. "Domus" havde til huse i "Den gamle By" i Aarhus, hvor filatelisterne i Danmark havde ydet et betragteligt beløb til opførelse af et par gamle sønderborghuse. Litteraturen blev testamenteret til "Det gamle Postkontor" i Holstebro, et arbejdende postmuseum, drevet af Holstebro Filatelistklub.
    I dag kan man være glad for det, da "Den gamle By" i Aarhus på et senere tidspunkt mente, at filatelien og posthistorien ikke var en så vigtig del af samfundshistorien, at der, som der havde været i en lang årrække, skulle være permante frimærkeudstillinger i "Den gamle By". Man opsagde derfor et ellers mangeårigt samarbejde med Domus Philatelia Jutlandica - en ganske uforståelig og tåbelig handling af "Den gamle By", der bl.a. skulle bruge Domus-husene til at give plads til de besøgende, der ønskede at spise deres medbragte leverpostej-madder! Ak, ja! Jeg satte i lang tid herefter ikke mine ben i "Den gamle By". Direktøren for den gamle by havde med den beslutning bestemt gjort mere skade end "ravn"!

oldline

Kabells breve
Men tilbage til Kabells breve. Da han døde 20.12.1981, var der efterfølgende flere, der besigtigede Kabells filatelistiske materiale med henblik på at hjælpe hans enke med salget. Den nuværende sekretær i vores frimærkeklub, Henning Bonde, har protokollen med mødereferater fra den tid og har venligst oplyst, hvad der står heri om Kabells breve. Også Aarhus Philatelist Klub (APK) var involveret i salg fra Kabells dødsbo, men bestyrelsen mente, at det var en for stor mundfuld at formidle al Kabells materiale gennem klubben. Formanden for APK, Herluf Houlberg Nielsen, hentede dog adskillige breve, som blev solgt på APKs auktioner i efteråret 1982. Hvordan Kabells øvrige materiale blev solgt i detaljer, husker jeg ikke, men hovedparten blev leveret til auktion hos frimærkeauktionshuset Jørgen Junior, der havde bopæl i Schweiz (det var før Jørgen Junior begik underslæb over for indleverere af auktionsmateriale). Noget af Kabells materiale blev ikke opsplittet ordentligt, og nogle samlere kunne efterfølgende berette om enkelte partier, der ikke var ordentligt beskrevet, og som derfor indbragte mindre, end de burde have gjort.
    Blandt det mareiale, som blev sendt ned til Schweiz, var der ca. 30 meget store sorte kartotekskasser, der hver rummede omkring 2000 breve - altså en portion på 60.000 danske breve fra perioden ca. 1750-1960 - alle sirligt opsatte på hvide A5-kartonstykker med lidt beskrivelse af objekterne. Aarhus Philatelist Klubs bestyrelse besluttede i november 1982, at man ville forsøge at købe dette store antal breve på Jørgen Juniors auktion, der ville finde sted 7.-8. december 1982. APKs formand Herluf Houlberg Nielsen og næstformanden Keld Valbæk drog derfor til Schweiz for at byde på de 30 kasser - og fik dem.

Sammenslutningen af klubberne
På samme tidspunkt lå Aarhus Philatelist Klub i forhandling med Jysk Filatelistklub, hvor jeg var blevet formand i 1975, om en fusion af klubberne. Det kan synes af lidt af en lynkarriere i klubben - indmeldt 11.10.1972 og formand i 1975, men Jysk Filatelistklub havde på det tidpunkt en konstitueret formand, som ikke ønskede at fortsætte som formand.
    Det var forekommet mig tåbeligt, at der var to klubber - med en medlemsskare, der stort set var den samme - hver med 5-7 bestyrelsesmedlemmer, samme mødelokale og med møde hveranden uge forskudt for hinanden. Det betød, at man hele tiden skulle koordinere mødeplanerne for at undgå at lave for store gentagelser. En bestyrelse på fem personer var alt rigeligt til at drive en samlet klub. Nogen modstand var der mod at slå klubberne sammen, men jeg havde foreslået en blød "overgang" og havde fået valgt Knud Rasmussen, som var auktionarius i Aarhus Philatelist Klub, ind i Jydsk Filatelistklub som sekretær! Det gik fint, og pga. stor enighed i klubbernes bestyrelser, kunne der kort tid efter afholdes generalforsamlinger i begge klubber med det ene punkt på dagsordenen: Sammenslutning.
    Denne fandt sted 27.04.1983 og den "nye" klub fik navnet "Aarhus Philatelist Klub (APK-JFK)" (i 1999 ændret til Aarhus Frimærke Klub - AFK). Der blev selvfølgelig ikke brug for alle bestyrelsesmedlemmerne fra de to gamle klubber, men der var overhovedet ingen problemer med at etablere en ny bestyrelse og sige pænt farvel til de afgående bestyrelsesmedlemmer. Hvad formandsposten angik, ynder jeg at sige, at "Herluf og jeg trak lod om formandsposten, og Herluf tabte, så han blev den nye formand!"

Et af de første store arbejder var selvfølgelig at få styr på, hvad der skulle ske med de mange Kabell-breve og i bestyrelsen besluttede man, at hvert bestyrelsesmedlem kunne udvælge og købe fem objekter. Prisen for fx de breve, jeg gerne ville købe, blev bestemt af de andre, så der var ingen problemer. Brevene blev derefter opdelt i flere småpartier og efterfølgende solgt på vores stor- og aftenauktioner, men 60.000 breve var overvældende, så efter et par år var der omkring 30.000 breve tilbage - og stadigvæk mange attraktive breve, selv om glansen unægteligt var gået af Skt. Gertrud. Salgsprisen af de først solgte breve havde passeret købsprisen af hele partiet, så økonomien var i orden. Hvad gør man så med de resterende breve?
    Vi havde på det tidspunkt fået lokaler i Rosensgade (lejet af kommunen), og her blev alle kasserne med de resterende ca. 30.000 breve opbevaret i Biblioteket og på alle mødeaftenerne i 1983 var der "Kabell-breve" til salg - enten til faste priser eller på auktion.

Brev-fest!
En aften på et senere tidspunkt - jeg er ved at finde ud af præcis, hvornår det var - blev der holdt en ganske bestemt type "brev-fest" i klubben, idet samtlige resterende breve blev lagt ud på bordene i pæne dynger og da "startskuddet" gik, måtte man købe alle de breve, man ville, for 2 kr. stykket.
    Jeg gik efter de frimærkeløse breve - altså førfilatelistisk breve, af hvilke der stadig var en del med lidt skrift i nederste venstre hjørne, og som de fleste medlemmer ikke kunne læse, da det var skrevet med gotisk håndskrift. Langt hovedparten af klubbens medlemmer var ikke interesseret i den slags breve, men i breve med frimærker på. Minderne om denne formidable aften bliver jo ikke dårligere efterhånden som tiden går, men jeg fik en betragtelig del førfilatelistisk breve med hjem den aften - også ved at bytte med andre, der havde købt sådanne breve i deres bunker ved de andre borde.

Mit "Over Fyen"-brev
Jeg ynder at sige, at det ene "Over Fyen"-brev (der er vist efterfølgende), som jeg købte fra Kabells samling, købte jeg på den omtalte minderige "brev-fest"-aften, hvor vi som nævnt kunne købe alle de breve, vi ville, for 2 kr. pr. stk. Men det er altså ikke rigtigt, siger Keld Valbæk, som har fotalt mig, at jeg købte det på det bestyrelsesmøde hos ham, hvor vi havde givet os selv lov til at købte fem breve hver. De andre bestemte, hvad jeg skulle give for mine fem breve og jeg var med til at bestemme, hvad de skulle give for deres. Hvad jeg gav for brevet, husker hverken Keld eller jeg, men det var ikke mange kroner - men dog mere end 2 kr.

Keld Valbæk forevigede et af vores møder hos ham, hvor vi sorterede og prissatte Kabells breve til brug for efterfølgende auktioner/salg, og har venligst givet mig lov til at benytte billedet:

Foto: Keld Valbæk
Venstre side: Thams Bøggild og Thorkild Andersen. Højre side: Svend K. Seitzberg og Knud Rasmussen - og med ryggen til:
Henning Jensen (auktionarius). Stående i midten: Mig selv i en noget yngre og mere skægget udgave! (Foto: Keld Valbæk).

Jeg ved ikke om Thams Bøggild er blandt os endnu, men både Thorkild Andersen, Henning Jensen og Svend Seitzberg er ikke blandt os mere. (Henning døde efter følgerne af en meningsløs bilulykke i Løgten, hvor han fra en lille sidevej kørte lige ud foran en bil, der ingen chance havde for at undgå ham).

Mit Aarhus-København eksponatet
Som årene gik, kunne jeg sammensætte alle objekterne til et eksponat, der blev udstillet i flere omgange, sidst på verdensudstillingen NORWEX 97 i Oslo, hvor det fik bedømmelsen "Large Silver". Min gode ven, nordmanden Paul H. Jensen, der var "Chairman i Exhibition Committee" og "Secretary General i Organizing Committee", samt medlem af juryen som Senior Consultant, havde gjort indsigelse over for den første bedømmelse, juryen gav mit eksponat! Dommerholdet, der bl.a. bedømte mit eksponat, havde tyskeren Wolfgang Diesner som leder og han havde været "hård" i sine bedømmelser og kun Paul H. kunne altså ændre hans afgørelser - resten af Diesners dommerhold kunne ikke, fik jeg senere at vide. Paul H. havde nogle år tidligere givet mit eksponatet 81 point (Vermeil) på NORDIA 93 i Finland. På Norwex 97 var det åbenbart i første omgang røget ned under 75 point, og det var mindre end Paul H. som juryens senior consultant ville acceptere - at sænke en tidligere bedømmelse med to medaljegrader, når det sker efter så kort tid, er bestemt ikke velset og kun sjældent acceptabelt.
    Først flere år senere erfarede jeg dette, og da benyttede Paul H. lejligheden til at gøre vrøvl over den megen tekst, jeg havde haft i mit eksponat og sagde med et skævt smil, "at godt nok var bedømmelsen kommet for langt ned, men jeg var lige ved at flytte dit eksponat over i litteraturklassen". Efterfølgende har mine kære danske dommerkolleger tit drillet mig med min lyst til at have megen tekst på plancherne!
    I de følgende år tilkom der ikke mange "store" objekter til eksponatet og jeg udstillede det ikke senere. Et brev, som jeg virkelig kunne ønske mig, var et 4 RBS førstedagsbrev fra 01.04.1851 (Danmarks første frimærke!) sendt fra København til Aarhus og som bærer påskriften "Via Callundborg" midt på forsiden. Det ligger i Postmuseet, og der ligger det unægteligt godt fast!
    Et andet brev, jeg havde kunnet ønske mig, og som jeg havde set et eksemplar af i postmuseet, havde et rammestempel "Fejlsendt med Dampskib til Samsø" på dets forside. Det fik jeg - for vel en 10 år siden - tilbudt af Globalia, Hirtshals, (Kaj Hansen), men af en eller anden grund solgte han det til en anden, selv om jeg havde sagt "ja, tak" til at købe det og han skulle have det med på en forestående handlermesse. Da jeg kom til hans stand for at købe brevet, havde han lige solgt det til en anden!! Det var jeg faktisk noget fortørnet over! Så der kom efter årtusindeskiftet ikke mere "guf" til eksponatet, og jeg holdt op med at arbejde med det.

Salget af eksponatet
Efter NORWEX 97 gik der knap 10 år faktisk uden at jeg havde udvidet eller arbejdet med eksponatet, hvorfor jeg besluttede at afhænde det. Alle objekterne (plus adskillige andre ikke Aarhus-Kalundborg-relaterede objekter) blev solgt på et par auktioner hos Thomas Høilands i 2006 og senere, og efterfølgende fik min kone og jeg fornøjelse af salget, idet vi kunne renovere vores gamle sommerhus (fra 1940) med nyt tag m.m., samt skifte den gamle bil ud med en ny Peugeot 206 SW (tak for hjælpen, Thomas!).

Thomas Høilands auktionssider var indtil foråret 2014 heldigvis stadig tilgængelige (online) og var en fantastisk guldgrube af oplysninger (desværre ser det ikke ud til, at disse sider blev sikret for fremtiden). Her kunne jeg bl.a. finde og gense alle de lots, jeg har solgt hos Thomas - også mit "Over Fyen" brev:

Over Fyen
Som det ses fik mit brev hammerslag på 4.600 kr., hvortil skal lægges 25 % i salær og moms, i alt måtte køberen betale 5.750 kr.!
Viste brev er IKKE fra 30.12.1849, men fra 30.12.1845! - Se efterfølgende beskrivelse.
(Gengivet med venlig tilladelse af Thomas Høiland)
.

Forkert beskrevet!
Først for nylig, da jeg så, at mit "Over Fyen"-brev havde været på auktion igen i 2011 (vist senere), og begyndte at skrive historien om Kabells breve, ledte jeg og genfandt mit "Over Fyen"-brev i oversigten over solgte objekter hos Thomas. Først da gik det op for mig, at det var pivforkert beskrevet ved auktionen i 2006. At jeg ikke opdagede det i 2006 må skyldes, at jeg havde indleveret en betragtelig del objekter til auktion. Noget kunne tyde på, at en kopi af min udstillingsplanche ikke var fulgt med, da jeg indleverede brevet til auktion. Af min planche fremgår det:

Over Fyen
Som det ses, har jeg haft begge kendte breve med denne "Over Fyen"-påtegning, og ingen af dem er fra 3-årskrigen.

Det, der er specielt ved de to "Over Fyen"-breve (hvor det andet brev, der er skrevet 18.01.1847, er vist senere), er, at brevskriveren Niels Winge (der i perioden 01.04.1835-04.12.1848 var postdirektør i Generalpostdirektionen), var klar over, at det, på ganske bestemte ugedage, var langt hurtigere at sende brevene til sin svigersøn over Fyn i stedet for med skib direkte fra København til Aarhus eller via Kallundborg med skib. At andre ikke den gang havde opdaget den "fidus", kan forekomme underligt, men postdirektøren var selfølgelig godt orienteret mht. til postbefordringsvejene. Påtegningen har således intet med 3-årskrigen eller usikre forhold at gøre. Det er helt andre kvaliteter, der er tale om.
    Datoen 30.12.1849, som beskrivelsen fra 2006 og 2011 siger er brevets dato, var en søndag og hvis dette havde været brevets korrekte dato, var der ingen som helst grunde til at nævne, at brevet var skrevet "i Hast" og endnu mindre at dirigere brevet "over Fyen", hvilket ville have haft en forsinkende virkning. Brevets rigtige dato er 30.12.1845!

Bruun Rasmussen-auktionen i 2011
Da "mit Over Fyen"-brev igen dukkede op på Bruun Rasmussens auktion i 2011, var det med en vis spænding om brevet - i de efter 2006 tilstødende finanskrisetider - kunne nå et hammerslag, der afspejlede brevets sjældenhed. Som det ses, var beskrivelsen igen forkert, hvilket er meget svært at forstå, med mindre man kender køberen (fra 2006). Det gør jeg, da jeg den gang fulgte med i hvem, der holdt skiltet oppe hos Thomas Høiland. Køberen fortæller her i 2011, at han primært kun interesserede sig for Aarhus-Kalundborg ruten (i mit udbudte materiale) og derfor aldrig havde fået gjort noget ved sit "Over Fyen"-brev, hvorfor det var på tide at sælge det her i 2011. Han havde ikke hæftet sig synderligt ved beskrivelsen, og det blev derfor sat på auktion igen med den nøjagtige samme tekst som i 2006.

Over Fyen
Som det ses fik "mit" brev hammerslag på 1.050 kr., hvortil skal lægges 25 % i salær og moms. I alt måtte køberen betale 1.312,50 kr.!
Altså et betrageligt mindre hammerslag end i 2006! (Gengivet med venlig tilladelse af Th. Høiland, Bruun Rasmussen).

Efter min opfattelse, er det et særdeles godt køb, "872276" har gjort hos Bruun Rasmussen. Det er sandsynligvis samlernes ukendskab til postforholdende i midten af 1840erne, der har gjort, at "872276" kunne erhverve brevet uden mere end een (og ikke særlig "modbydelig"!) modbyder. Jeg må indrømme, at jeg havde stor lyst til at byde på brevet, men undlod, da den æra er forbi for mit vedkommende.

oldline

Det andet af "mine Over Fyen"-breve
Nu er det nævnt, at der findes to breve med denne specielle påskrift og det er vist på sin plads atvise det andet, som jeg også solgte i 2006 - ikke på auktion, men privat. Brevet er heller ikke fra 3-årskrigen, men skrevet i 1847.

Brevet er, som det tydeligt ses af skriften, også skrevet af Niels Winge. Det er indvendig dateret "18. Dec. 1847", hvilket tydeligvis er en skrivefejl. Efter det øvrige indhold at dømme skal der stå "18. Jan. 1847". Det fremgår nemlig af brevet: "I den sidste Maaned, siden 22. Decbr..." og senere "...i Morgen, Tirsdag den 19de...".
    Den "18. Dec. 1847" (hvilket var en lørdag), havde en "Over Fyen"-dirigeringspåtegning kun en forsinkende virkning!

oldline

Over Fyen
Hvem var Niels Winge?
Dansk biografisk Lexikon, Kjøbenhavn 1905, har en biografi over ham:

Winge, Niels, 1781-1850, Postdirektør, der var en Søn af Stadsmægler Severin Nielsen W. (f. 15. Maj 1742, d. 9. Marts 1790) og Olava Maria Georgia f. Bang (døbt 19. Avg. 1747, d. 12. Febr. 1816), fødtes i Kjøbenhavn 7. Juli 1781, blev 1799 privat dimitteret til Universitetet og 1803 juridisk Kandidat. Allerede Aaret forinden var han bleven ansat som Kopist i den afrikanske Konsulatsdirektion, hvor han 1804 avancerede til Fuldmægtig. 1805 blev han tillige Fuldmægtig i Bank- og Vexelkontoret i Kjøbenhavn og 1812 Kontrollør sammesteds. 1813 udnævntes han til Kontorchef i Postkassepensionsdirektionen, overtog 1816 den tilsvarende Stilling under Direktionen for den almindelige Pensionskasse, blev 1823 tillige Assessor sammesteds og var 1832-42, da Direktionen hævedes, Medlem af denne. Fra 1835 var han tillige Medlem af Generalpostdirektionen, men afskedigedes fra denne Stilling ved Direktionens Ophævelse 1848. Han døde 28. April 1850 i Kjøbenhavn. 1815 havde han faaet Titel af Kancelliraad, 1823 af Justitsraad, 1829 af Etatsraad og 1846 af Konferensraad. Var han end ikke en Mand af fremragende Evner, saa bødede han i alt Fald gjennem hele sin Embedsførelse herpaa ved den ubestridelige Flid og minutiøse Nøjagtighed, hvormed han røgtede sin Gjerning. - Han blev 20. Jan. 1808 gift med Hansigne Anna Ravn (f. 20. Maj 1786 i Kjøbenhavn, d. 18. Maj 1861 sammesteds), en Datter af Kjøbmand Hans R. og Anna Holck f. Neukirchen, der 2. Gang var gift med Generalpostdirektør C. V. Lange (X, 18).

G. Kringelbach.
Niels Winge
Gengivet med venlig tilladelse af
Post- og Telemuseum, København.
DDPE
I min bog DDPE omtaler jeg selvfølgelig også Niels Winge:

Winge, Niels, (FO6: Far til Christian Vilhelm Anton Winge og Christian Wilhelm Langes svigersøn - gift med dennes steddatter, jf. FO3, s. 332), (FO6) f. 07.07.1781, cand. jur., 1802 kopist i den afrikanske konsulatsdirektion, 1804 fuldmægtig, 1805 tillige fuldmægtig i bank- og vekselkontoret i Kbhvn., (FO6) 1812 pktrl. smst., ("B&A under Postkasse-pensions-Directionen": Udnævnt 23.04.1813, jf. Col.Tid.22/1813) fra ? at regne kontorchef i postkassepensionsdirektionen, ("B&A under det danske Cancellie": Udnævnt 04.10.1815, jf. Col.Tid.41/1815) virkelig kancelliraad, 1816 kontorchef under direktionen for den alm. pensionskasse, 1823 tillige assessor i denne, 1823 justitsraad, 1829 etatsraad, 1832-42 medlem af direktionen for den alm. pensionskasse, (kgl. res. af 05.03.1835, jf. SagB, s. 259, sam FO3, s. 331) 01.04.1835 4. postdirektør uden portefølje, (under 05.02.1840, jf. SagB1862, s. 259) fra ? at regne 3. postdirektør, (under 12.05.1842, jf. SagB1862, s. 259) fra ? at regne 2. postdirektør (jf. kundgørelse af 26.02.1842, jf. FO3, s. 342, var pensionskassedirektionen blevet hævet), (FO3, s. 342: W fik ikke tildelt noget særligt hverv som postdirektør, men forestod, når Margreus Otto Sophus Danneskjold-Samsøe eller Georg Herman Monrad var fraværende, deres departement*), 1846 konferensraad, (under 03.12.1848, jf. SagB1862, s. 259, samt samt finansministeriets bekendtgørelse af 05.12.1848) 04.12.1848 afsk. i nåde og med pens. (Kgl. res. af 28.10.1836, jf. Col.Tid.45/1836) R af Dbg., 1841 Dbm., [d. 28.04.1850, jf. FO6]

I de breve, jeg har haft, og som Winge skrev til sin svigersøn, Rektor K. C. Nielsen ved Realskolen i Aarhus, fortæller Winge kun yderst sjældent om sin postale gerning. I et af brevene skrev han dog, "at jeg maa passe Grev Danneskjolds Partes". Da jeg slog ordet "partes" efter for at se, hvad det var Winge havde passet, stod der: "Genitialier eller embede" og så måtte jeg selv gætte!

oldline


Notepad 03.12.2014 Valid HTML 4.01 Transitional