Historien om Ejnar Hans Peder Hansen Olsen - Kapitel 6

Trusselsbrev mod Kong Fr. VIII!

Af Toke Nørby - © 2011-2016

Billede fra oldline

Trusselsbrev mod Kong Fr. VIII!Kong Fr. VIII
Den 1. januar 1911 modtog Hans Majestæt Kong Frederik VIII (03.06.1843-14.05.1912), og konge af Danmark 21.01.1906-14.05.1912 - et trusselsbrev, hvori der stod:

"Allernaadigste Konge!

Forhold, som jeg ikke er Herre over, byder mig at meddele Deres Majestæt den tunge Tidende, at Deres Majestæts Liv er i den allerstørste Fare.
    Nogle fortvivlede Mennesker for hvem alle hæderlige Veje til at naa frem til taalelige Livsvilkaar synes spærrede, har besluttet sig til forinden de opgiver alt Haab, at henvende sig til Deres Majestæt med Bøn om Laan af en Sum paa 10.000 Kr. - titusinde Kroner - med denne Sum vil de Ovennævnte søge ved hæderligt Arbejde at skabe sig Stillinger på den anden side af Havet; og naar de frem som de har Agt og Vilje til, saa vil de succesivt forrente og afdrage det laante Beløb og forblive Deres Majestæt tro og taknemmeligste Undersaatter.
    Men vil deres majestæt ikke i eet og alt bevilge dem dette andragende saa tager de uden Tøven deres majestæts Liv. Denne beslutning er edsfæstet og kan ikke rokkes; og i hvad deres majestæt saa maatte lade foretage for at krydse den, saa kan muligt derved opnaas nogle Dages Frist, men eksekutionen er uundgaaelig og enhver hindring vil kun bidrage til at gøre denne voldsommere og mere omfattende. Ethvert Forsøg paa at efterspore Gerningsmændene forinden Eksekutionen er fuldbyrdet, vil være forgæves, og det mindste Forsøg i den Retning vil øjeblikkelig føre til Eksekutionens fuldbyrdelse.
    Vil Deres Majestæt frelse sit og eventuelt fleres Liv, maa derfor nedenstaaende Betingelser fuldt og helt opfyldes:

  1. En Bevilling i angivne Øjemed paa 10.000 Kr. - titusinde Kroner - at udbetale kontant og under den Form og paa det Tidspunkt, som nærmere maatte blive opgivet.
  2. Deres Majestæts kongelige Æresord for, at man afstaar fra ethvert direkte eller indirekte Forsøg paa at efterforske Gerningsmændene.
  3. I dagbladet "Politiken" for 3. Januar 1911 lader Deres Majestæt indrykke en Annoncekorrespondance saalydende: "Homo. Fremsendte Andragende bevilliget. Beløbet vil blive tilstillet under de ønskede Vilkaar. Løfte om ubetinget Diskretion afgives herved paa Æresord.
    K. Fr."
Til slut en Forsikring om, at en Gentagelse af en saadan Henvendelse aldrig vil finde sted. Det er og bliver fortvivlede Menneskers sidste fortvivlede Forsøg paa at bevare Deres og Deres Familiers Selvstændighed. Men skal de slaas ned, saa skal Landets Konge og Førstemand bløde og bøde med dem.

Allerunderdanigst Homo"

Til Kongen
(Trusselsbrevets side 1 var blevet mærket med "X".)

Brevet, der var skrevet på hvidt papir, var lagt i en såkaldt helsagskonvolut fra et oplag, der første gang blev udgivet af postvæsenet i forbindelse med portostigningen pr. 01.10.1902, se OM23/1902, og, som det senere skulle komme frem, 31.12.1910 nedlagt i brevkassen sandsynligvis på Tog 934 på jernbanestrækningen Aalborg-Fredericia:

Til Kongen
(Konvolutten var blevet mærket med "Y".)

Kongen henvendte sig straks til landets justitsminister Frits Toxwerdt von Bülow og bad ham - under dybeste diskretion - at anstille en undersøgelse for at finde den formastelige. Bülow henvendte sig til politimester og Byfoged i Aarhus, August Bernt Goll:

Bülow

Der indledtes en overordentlig stor efterforskning, der gik ud på:

  1. At finde en person, hvis håndskrift matchede med brevskriverens.
  2. At finde præcis, på hvilken station brevet var blevet nedlagt i togets postkasse.
  3. At finde, hvor den pågældende konvolut og papir var blevet købt.
  4. At finde hvem der forhandlede sådanne konvolutter.

Ad 1
Som det fremgik af Kapitel 5 med afhøringerne af familien Olsen vedrørende anmeldte bedragerier med Kæmpejulepakken "Phønix", var Ejnar Olsen blevet afhørt af Hadsten Politi 11.01.1911 og havde da pådraget sig ordensmagtens opmærksomhed, så politiet i Aarhus anholdt ham - i første omgang for en andel i mulige bedragerier med Kæmpejulepakken "Phønix".

André Grove Hauerbach
André Grove Hauerbach - 09.09.1866-27.06.1944.
Politiassistent i Aarhus 1893-1919.
Sagfører 1919-33. Landsretssagfører 1933-44.
(Foto velvilligst udlånt af politimuseet i Aarhus.)

Ejnar Olsens Arrestation
Den 19. januar blev Ejnar Olsen, der denne dag befandt sig i Aarhus, tilbageholdt af politiassistent André Grove Hauerbach fra Aarhus Politi og anholdt to dage efter! Politiassistent A. G. Hauerbach fra Aarhus gav begrundelsen i sin rapport fra 21.01.1911:
"I Anledning af et til Hans Majestæt Kongen stilet og adresseret Brev, modtaget af Allerhøistsamme Nytaarsmorgen har jeg efter Ordre anstillet Eftersøgning til befindelse af Gjærningsmanden, der i Brevet under Trusler om personlig død mod Majestæten søger at aftvinge Allerhøistsamme et Beløb paa 10.000 Kr. - Da det paa forskellig Maade blev bragt til nogen Sandsynlighed, at dette Brev kunne være affattet af en Postmedhjælper Olsen i Hadsten, der idag opholder sig her i Byen, har vi dags Aften bragt ham tilstede herpaa Politistationen.
Hauerbach"

Aarhuus Stiftstidendes journalist undrede sig i en notits i avisen 24.01.1910 naturligvis såre over tilbageholdelsen, idet det at bringe sin kones måske lidt underlødige pakker fra hjem til postkontor næppe kunne retfærdiggøre en anholdelse! Der måtte være helt andre grunde, som journalisten dog havde en anelse om:

Det er, selv om det er 100 år siden, utroligt, at der på så få linier i avisen kunne stå så meget forkert:

  1. Han hed ikke Axel, men Ejnar til fornavn.
  2. Det var ikke ham, men hans hustru, der stod for pakkerne,
  3. som ikke hed "Vidunderpakken", men Kæmpejulepakken "Phønix" og endelig:
  4. Ejnar Olsen blev ikke afskediget fra postvæsenet, men tog sin afsked, jf. sin skrivelse til af 16.01.1911 til Generaldirektoratet:

Afsked

"Undertegnede tillader sig herved at ansøge Generaldirektoratet om
afsked fra Postvæsenet, da jeg agter at indgaa i anden Virksomhed."
Aarhus St. 24.01.1911

Var han blevet afskediget pga. bedrageri, skulle det først have været bevist, og derefter var han blevet afskediget på en "ulige dato", hvilket var gammel praksis ved afskedigelser af folk, der havde begået noget ulovligt. På det tidspunkt, hvor han ansøgte og fik bevilget sin afsked med udgangen af januar måned, var der endnu ikke en eneste plet på ham og postvæsenet kunne på det tidspunkt højst have suspenderet ham fra hans stilling på grund af hans andel i Kæmpejulepakken "Phønix". Men heller ikke herom var der tale, så meddelelsen om hans afsked stod derfor på helt normal måde i OM02/1911 af 30.01.1911:

OM02/1911

Den 21.01.1911 blev Ejnar Olsen fremstillet i byretten i Aarhus, jf. byfogedprotokollens referat:

"Anholdte var fremstillet og blev foreholdt, at han er sigtet for at have gjort sig skyldig i bedragelige forhold med Hensyn til Salg af en stor mængde saakaldte Julepakker, for hvilken anholdte har ladet sig betale 4 Kr. 45 Øre pr. Stk., skønt Indholdet i det væsentlige maa kaldes værdiløst.
    Anholdte erkender at have afsendt og modtaget Betaling for ca. 2000 saadanne Pakker ved Juletid f. A. ligesom han erkender, at ca. 700 af disse Pakker i Værdi aldeles ikke svarede til hvad der betaltes for dem, men paastaar, at Reklamationer i nævnte Retning ere blevne besvarede enten ved Kontanter eller ved afsendelse af Pakker af mere værdifuldt Indhold, hvorhos han paastaar, at de øvrige Pakker har haft et til Betalingen nogenlunde svarende indhold.
    Iøvrigt erklærer Anholdte, at det nævnte Salg er foretaget ved hans Hustrus foranstaltning, medens Anholdte ikke direkte har haft dermed at gøre og at de incasserede Penge udbetaltes hans Hustru, med hvem han har Ægtepagt. Anholdte erklærer ikke at kunne opgive hvor meget der er tjent ved bemeldte Transaktioner, skønt der foreholdtes ham, at denne Forklaring lyder ganske usandsynlig."

Det var i første omgang en tilbageholdelse og sigtelse, der blot skulle give politiet tidsrum til at undersøge en eventuel sammenhæng mellem Ejnar Olsen og trusselsbrevet, og politiet mente - også den 21.01.1911 - at være nået så vidt, at man kunne sigte Ejnar Olsen for at have skrevet trusselsbrevet:

"Anholdte blev dernæst gjort bekendt med, at han sigtes for til Hs. Majestæt Kongen at have afsendt et brev af truende og fornærmeligt indhold, hvilken sigtelse støttes paa:

  1. at brevet efter det oplyste maa antages at være afsendt fra Hadsten hvor anholdte er hjemmehørende,
  2. at convolutten er en saadan, som netop findes paa Postkontorerne og kun yderst sjældent benyttes af den øvrige befolkning,
  3. at brevet er lagt i et Tog, hvilket stemmer godt med, at det er afsendt af en postfunktionær,
  4. at den i Brevet benyttede skrift af en skriftkyndig er erklæret for at frembyde væsentlige lighedspunkter med Anholdtes Haandskrift samt
  5. at anholdte efter det oplyste er en person, der ikke er utilbøjelig til for at forskaffe sig penge ved at gribe til mislige og højst usædvanlige fremgangsmaader.

Det var nogle besynderligt vage argumenter, der lå til grund for denne sigtelse, og hvad, der fik politiet i Aarhus til at mene, at Ejnar Olsen kunne have noget at gøre med trusselsbrevet mod kongen, er ikke helt let at gennemskue - og politiet havde ikke noget i baghånden.
    Ser man på det sidste punkt, er der i sagen - og i politiets rapporter fra januar/februar 1911 - intet specielt, der antyder, at Ejnar Olsen var en grisk person og hans anbefaling fra Herning beskriver en helt normal og vellidt mand.

"Anholdte benægter bestemt at være Forfatter til det paagældende Brev. Han vil aldrig nogensinde have afsendt noget Brev til Hs. Majestæt Kongen og det kunde aldrig falde ham ind at afsende noget Brev af truende eller fornærmeligt Indhold. Anholdte erkender, at Haandskriften, der delvis blev ham forelagt, frembyder Lighedspunkter med hans egen, ligesom det er rigtigt at Postkontoret ved hvilket anholdte er ansat, er i besiddelse af Convolutter med paatrykte Frimærker, hvilke Convolutter iøvrigt i hvert fald i Hadsten yderst sjældent brugtes, mens det er som sagt i hvert fald ikke Anholdte, der har afsendt Brevet."

To breve til Ejnar Olsen
Af byfogedrapporten af 21.01.1911 fremgår det, at Ejnar Olsen modtog to breve, medens han sad i arresten. I det ene, som Josefa havde skrevet til sin mand, lagde Josefa ikke skjul på, at han var hendes eneste ene. Brevet antydede også, at Josefas tidligere liv havde været ret så forfærdeligt med "sult, sygdom og død".

Det andet brev var fra trafikassistent Marius Carstens hustru, Anna Cæcilie Othilia Carstens. Det antydede, at hun syntes godt om Ejnar og teksten kunne forståes derhen, at der kunne være tale om at hun og Ejnar Olsen skulle rejse bort sammen - netop noget, trussels-brevskriveren i brevet til Kong Fr. VIII havde skrevet om.

Ejnar Olsen erklærede til det sidste brev dog, at fru Carstens mand "ikke bar sig rigtig ad overfor sin Hustru" uden at komme nærmere ind hvordan, så fru Carstens og Ejnar Olsen havde talt om, men dog kun talt om, at de ville rejse en tur til Aarhus sammen for at få Carstens på andre tanker. Men det var kun blevet ved snakken - og politiet brugte ikke brevene yderligere.

Billede fra oldline

Einar Olsen fortalte senere i interviewet, der blev bragt 01.02.1911 i Aarhuus Stiftstidende, at han havde måttet aflevere nogle skriftprøver på politistationen i Aarhus. Hauerbach sendte derefter kuverten, trusselsbrevet og skriftprøverne til København for disse kunne blive undersøgt for fingeraftryk:

Ingen fingeraftryk
Resultatet var negativt: Ingen brugbare fingeraftryk.

Papirerne blev også sendt til en jf. byfogedprotokollen af 21.01.1911 "anerkendt Grafolog", nemlig overpostmesteren i København, Jens Wilcken Mørch (se DDPE). Mørch granskede brevet og de fremsendte skriftprøver og svarede temmelig kryptisk:

"Privat
30. Januar 1911

Hr. Politimester, Byfoged Goll

I Henhold til den med Hr. Politiassistenten i gaar hafte Samtale skal jeg, ved at tilbagesende de mig overleverede Aktstykker vedrørende et til Hs. Maj. Kongen stilet anonymt Brev tillade mig at udtale, at der efter mit Skjøn intet er til Hinder for at antage, at den Person, som har skrevet det med "Z" betegnede Brev ogsaa kan have skrevet det med X betegnede Brev og Udskriften paa den tilhørende Convolut (Y)
    Denne min Antagelse bestyrkes yderligere ved flere af de vedlagte fra Arrestantens Haand stammende Skriftprøver, hvoraf fremgaar, at hans Skrift er i høj Grad uensartet og meget bøjelig, saaledes at han med lethed kan skrive en højst forskellig Haandskrift.
    Det anonyme Brev synes skrevet paa kunstig Maade sandsynligvis ved at holde Penneskaftet mellem anden og tredie Finger, ligesom også Valget af store og smaa Begyndelsesbogstaver er paafaldende og synes gjort med vilie.
    Der findes imidlertid for faa positive Lighedspunkter i de to Breve og de øvrige Skriftprøver - naar undtages Bogstavet "H", hvis Skrivemaade er Karakteristisk for begge Brevene - til at føre et afgørende Bevis for Rigtigheden af denne min Antagelse, men Skriftens hele Karakter begrunder den.
Ærbødigst Mørch"

Udtalelse fra Sindsyge-Anstalten i Aarhus
Overlæge Frederik Hallager, (Dr. med., R.DM., 1849-1921) blev spurgt, om brevet kunne være skrevet af en af hans patienter, men det mente han ikke kunne være tilfældet:
" ... Jeg mener ikke, at det er udelukket, at Brevet er skrevet af en sindsyg, men jeg kan ikke se, at noget tyder derpaa. Jeg kender ikke Haandskriften, men jeg anser det for sandsynligt, at Haandskriften i Brevet ikke er Brevskriverens sædvanlige.
    Brevskriveren er aabenbart en Mand, som er vant til at omgaaes Pen og Blæk. Derpaa tyder ogsaa Stilen og Retskrivningen, men der er ikke noget væsentligt at indvende imod. Hvor meget man i vore Dage kan slutte af Stavemaaden "succecive", ved jeg ikke."

- hvilket dog ikke blev tillagt nogen betydning, men Ejnar Olsen blev fortsat tilbageholdt, jf. byfogedprotokollen af 21.01.1911, idet man konkluderede:

"at den i Brevet benyttede skrift af en skriftkyndig er erklæret for at frembyde væsentlige lighedspunkter med Anholdtes Haandskrift ..."

Af de to - efter min opfattelse begge meget vage - udtalelser, blev Mørchs udtalelse tillagt så stor vægt, at Ejnar Olsen blev anholdt sigtet for at være brevskriveren. (Pens. politikommissær Jørgen P. Aasberg, Politihistorisk Museum i København, sagde 01.02.2011 (altså præcis 100 år efter, at sagen mod Ejnar Olsen faldt!), da jeg viste ham Mørchs og Hallagers breve og spurgte om hans mening: "De beviser ingenting!").

Politiet havde på dette tidspunkt ikke fået en udtalelse fra Danmarks på den tid mest anerkendte skriftekspert, skuespiller og oversætter, Johannes Jens Carl Marer, Langaa, der jf. byfogedprotokollen havde været forhindret ved byretsmødet 21.01.1911. Johannes Marer gik klart imod Mørchs vage udtalelser:

"Johannes Marer
Næs, Langaa

24 Januar 1911

Til Politiet i Aarhus

Politiet i Aarhus har tilstillet mig
1) En anonym Skrivelse, der Begynder: "Allerunderdanigste Konge" underskrevet "Allerunderdanigst Homo" (af mig Betegnet X)
2) En Konvolut (af mig Betegnet Y) som hører til vedkommende Brev, med Udskrift "Privat til Kongen af Danmark, Amalienborg Slot, København. Haster"
Samt et brev paa fire sider (af mig betegnet Z).
idet Politiet har anmodet mig om qua Skriftsagkyndig at afgive Erklæring om hvorvidt der er Grund til at antage, at den Person, som har skrevet Brev Z, er identisk med den, der har skrevet Skriftstykkerne X og Y. Jeg har meget samvittighedsfuldt undersøgt sagen, og jeg er derefter kommet til det Resultat, at den af Dem mistænkte Person ikke kan have skrevet X og Y.
(TNs fremhævelse)

Ejnar Olsens brev til Sesa
To af siderne i det af Johs. Marer mærkede brev "Z".

Mine Grunde herfor er ganske simpelt disse, at Skriften i Z ikke har spor Lighed med den i X og Y. Skriften i disse er fuldstændig naturlig, ikke Spor af fordrejet.
    Den hidrører fra en yngre Mand, som i enhver Henseende er godt kultiveret og Boglig dannet. Af Brev Z ser man, at Brevskriveren mener, at han har faaet "lidt paa Lampen" den 31 December f.A.
    Den, der har skrevet X og Y har ikke været influeret af spirituøse Drikke. Skriften staar i X og Y ganske rolig og klar.
    Hvis Politiet ønsker at erfare, hvem der har skrevet Trusselsbrevet mener jeg, at det vil være det en meget let sag.
    Det er kun nødvendigt at gribe til ret skarpe midler, som før i andre Sager har vist sig at være formaalstjenlige.
    Politiet har kun ganske simpelt dette at gøre at faksimilere de af mig i Skrivelsen X med rødt indstregede linier og udsende Faksimilet med "Jyllandsposten" og et Blad, som over læses paa Hadstenegnen, idet Politiet udlover en dusør - helst saa stor som mulig - til den, der meddeler, hvis haandskrift det er.
    Mere kan jeg i Øjeblikket ikke gøre. Som Honorar for denne min Erklæring tillader jeg mig at beregne mig 50 Kr.
    Ærbødigst
    Johannes Marer"

I Aarhuus Stiftstidende af 01.02.1911 skrev den lidet korrekte journalist bl.a.:
" ...Ejnar Olsen var Postelev i Hadsten, hvor han er gift og bosiddende. Hans Hustru bestyrer det saakaldte "Flensborg Lager" her i Byen. Ved Juletid udsendte Olsen og hans Hustru nogle "Kæmpepakker", som de reklamerede stærkt med, men som ved nærmere Eftersyn viste sig at være Svindel. De indeholdt kun Værdier til en Trediedel af, hvad der betaltes for dem, og hvad "Værdierne" angik, var de af meget tvivlsom Beskaffenhed. Ægteparret Olsen tjente flere Tusinde Kroner paa den Forretning, men maatte, for at slippe for kriminel Tiltale, i en del Tilfælde betale Pengene for Pakkerne tilbage. Denne Affære medførte imidlertid, at Olsen maatte tage sin Afsked af Postvæsenets Tjeneste fra Nytaar."

(Jeg har svært ved at forstå, at en avance som her antydet (og det er altså kun på de 700 sidste fejlpakkede Phønix-pakker), overhovedet burde have givet problemer. Så vidt man kan se, er en avance af den størrelse - og større - hverdag i dagens Danmark. Sluttelig var journalisten også upræcis med afskedigelsesdatoen).

Journalisten fortsatte:
"For nogen Tid siden blev han (Ejnar Olsen) anholdt i Aarhus og senere arresteret, og hans Hustru blev kaldt her til Byen til Forhør. Det oplyses nu fra Politiets Side, at foruden Sagen med Vidunderpakkerne blev Olsen sat fast, fordi man mistænkte ham for at have skrevet et anonymt Trusselsbrev til en højtstaaende Embedsmand her i Landet. Hvem Embedsmanden er og hvad Brevet indeholdt, vil Politiet derimod intet røbe om. Brevet har været forelagt en københavnsk Grafolog (Overpostmester Jens Wilcken Mørch) samt Grafologen Johs. Marer i Langaa, og de begge mener, at Skriften i Trusselsbrevet er den samme som Olsens Haandskrift ...."
Aarhus St. 01.02.1911

... og det med rødt indrammede havde journalisten fået helt galt i halsen, så Johannes Marer følte sig åbenbart nødsaget til at indrykke en notits til dementi af, hvad journalisten havde skrevet:

Marer
(Foto fra mikrofilm af avisen. Statsbiblioteket i Aarhus).

Johannes Marers udtalelse må have gjort udslaget: Ejnar Olsen blev løsladt af Aarhus Politi med en undskyldning og vor lidet korrekte journalist opsøgte for første gang Ejnar Olsen og refererede samtalen med ham i fortsættelse af sin artikel i Aarhuus Stiftstidende 01.02.1911 - nu var tonen en ganske anden hos den ellers så lidet korrekte journalist fra Aarhuus Stiftstidene:

"En Samtale med den løsladte Postelev.
Han har set Brevet, men nægter bestemt at have skrevet det. Adressaten er at finde paa "højeste" Sted. "Politiassistents Spadserestok".

Efterat vi fra Politiet havde modtaget Meddelelse om, at den meget omtalte Postelev var løsladt, har vi sendt en Medarbejder til Hadsten. Vor Medarbejder har i Eftermiddag haft en Samtale med Hr. Olsen og derom telefonerer han ved 3-Tiden:

Vi træffer Hr. Olsen i "Flensborglageret". Det er en ung mand i 25 Aars Alderen med rødblond Overskæg og Lorgnet. Han er smilende og veltilfreds over atter at være en fri Mand og fortæller gerne om sine 12 Dages Fængselsophold:

"Det var forrige Torsdag, at jeg blev taget af Hr. Hauerbach", siger Hr. Olsen. "Jeg stod netop paa Aarhus Banegaard og løste Billet til Hadsten, da Hr. Hauerbach, som jeg ikke kendte, bad mig følge med paa Politistationen. Først forklarede Hr. Hauerbach, at det var "Pakkerne" det gjaldt, men senere forstod jeg, at der ogsaa var noget andet i Vejen. Om Natten opholdt jeg mig paa Politistationens Kontor, hvor jeg sad paa en Sofa. Først næste Dags Eftermiddag Kl. 4 ¼ kom der Telegram fra København fra Hr. Hauerbach, som opholdt sig derinde for at konferere med Politimester Goll om, at jeg skulde anholdes.
    Forinden fik jeg dog Lov til at underrette min Hustru om, hvad der var sket, og jeg blev iøvrigt godt behandlet.
    I det første Forhør, efter at Hr. Hauerbach og Politimesteren var kommet hjem, blev jeg foreholdt, at jeg skulde have gjort mig skyldig i nogle anonyme Skriverier, men der blev ikke sagt mig hvilke. Derimod blev jeg anmodet om at give en Prøve paa min Haandskrift. Jeg skrev mit Navn og nogle Sætninger efter Opdager Andersens Diktat.
    At jeg skulde have skrevet anonyme Breve til den og den, benægtede jeg selvfølgelig, da noget saadant aldrig er sket.
    Senere kom jeg i et nyt Forhør, og her fik jeg Lejlighed til at se det Brev, som Sagen drejer sig om og som jeg altsaa var mistænkt for at have skrevet.

" - Hvad stod der i det Brev", spørger vi.
" - Det ved jeg ærlig talt ikke", lyder Svaret. "Jeg saa det kun ganske flygtigt og læste ikke Indholdet. Derimod saa jeg Konvolutten - - - "
" - og Adressen?"
" - Ja-a, det vil sige - saa og saa - jeg vil ikke gerne omtale hvem, Adressaten var."
" - Der har været nævnt, at Brevet var stilet til et Medlem af Kongehuset?"
" - Ja, det har der jo".
" - Og De vil ikke benægte det?"
" - Jeg vil hverken benægte eller bekræfte, jeg vil kun fastholde, at jeg ikke har skrevet det".
" - Ja, det var i alt Fald ikke alene fra højt, men fra højeste Sted, der var kommen Anmodning om at faa Sagen optaget", falder Fru Olsen ind i Samtalen. "Det fik jeg da ud af det Forhør, jeg var tilkaldt til derinde."

Hr. Olsen fortsætter:
"Jeg fastholdt stadig min Uskyldighed i Forhørene, og efter et Forhør i Aftes, blev jeg ved 10-Tiden løsladt med en Undskyldning, fordi man havde opholdt mig. Men med den Undskyldning vil jeg dog ikke lade mig nøje. Jeg vil nu forhandle med en Jurist, for jeg er ikke selv stiv i Juraen og saa vil jeg ansøge om Erstatning for uforskyldt Varetægtsarrest.
    Baade jeg selv om min Kones Forretning har jo lidt Tab ved Arrestationen. Endvidere kan jeg vel ogsaa forlange, at Politiet forfølger Sagen videre, indtil den rette Skyldige er fundet. Ellers sidder der jo stadig en Plet paa mig, selv om jeg ellers gaar omkring som en fri Mand."

Vi beroliger Hr. Olsen med, at Sagen sikkert vil blive ført videre. Det er nemlig en Sag, som er af meget ondartet Karakter og som Politiet vilde staa ganske Magtesløst overfor, dersom Offentligheden blev bekendt med dens Enkeltheder. Dette er Grunden til den megen Hemmelighedsfuldhed.
    Fru Olsen, som driver Forretningen, har i flere Aar drevet denne uden Næringsbevis. Hun vil nu faa en Bøde og paalæg om at søge Borgerskab.
    Da jeg forlader "Flensborg-Lageret", løber jeg i armene paa den kendte Opdager N. Andersen fra Aarhus.

" - Træffer man saa fine Folk i Hadsten?" siger Hr. Andersen og smiler.
" - I lige Maade."
" - Er vi her i Anledning af den samme Sag?"
" - De mener Trusselsbrevet?"
" - Nej", siger Hr. Andersen og smiler videre. "Jeg er her for at opdage Politiassistent Hauerbachs Spadserestok. Den glemte han nemlig, sidst han var her - og nu skal jeg opdage, hvor den er glemt. De forstaar - det er en baade kostbar og sjælden Stok."
Hvorefter Hr. Andersen forsvinder ind paa Posthuset paa sin Opdagerfærd efter - - - Politiassistentens Spadserestok.

Pencil."

Erstatning for uberettiget varetægtsfængsling
Dette var gældende pr. 01.02.2011 og sikkert også for 100 år siden: "Hvis en person har været varetægtsfængslet og senere bliver frifundet, kan han/hun søge om erstatning. Det samme gælder, hvis sigtelsen bliver frafaldet..... Den pågældende skal sende erstatningskravet til Politidirektøren der, hvor han/hun har været varetægtsfængslet. Erstatningskravet skal sendes inden to måneder efter, at der er givet meddelelse om, at sigtelsen er frafaldet eller efter den endelige dom."

Billede fra oldline

Således blev Ejnar Olsen løsladt, og man fandt ikke personen, der havde skrevet trusselsbrevet, men vi skylder stadig historien at fortælle, hvad politiet gjorde for at få svar på de øvrige sidste tre spørgsmål:

  1. At finde en person, hvis håndskrift matchede med brevskriverens.
  2. At finde præcis, på hvilken station brevet var blevet nedlagt i togets postkasse.
  3. At finde, hvor den pågældende konvolut og papir var blevet købt.
  4. At finde hvem der forhandlede sådanne konvolutter.

Det ser vi på i Kapitel 7.

Fortsættes....

Kapitel 7
Hvorfra blev brevet sendt?
Kapitel 8
Epilog. Tak og en efterlysning!
Kapitel 1
Søllested Postekspedition
Kapitel 2
De 18 Søllested-mærker
Kapitel 3
Hvem førte saksen?
Kapitel 4
Hvor stod der hvad om Søllested-mærkerne?
Kapitel 5
Pengeafpresning mod Kongen
Kapitel 6
Sigtelserne mod Ejnar frafaldes

Billede fra oldline

07.02.2016

Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional