Kapitel 18 - Reglerne for taksering af Bancobreve 1753-1830

© 2012-2015 Toke Nørby

oldline

Det efterfølgende
er resultatet af en systematisk gennemgang af vores postale cirkulærer fra 1694-1830 - udelukkende med den hensigt at vise hvilke regler, der var gældende for Danske Bancobreve sendt til Klasselotteriet i København i perioden 1753-1830. Det skulle gerne sætte læseren i stand til at takstanalysere et foreliggende Bancobrev.

Adgang til cirkulærerne
Der er næppe mange, der har adgang til de danske postale cirkulærer og desuden findes der næppe et helt og aldeles komplet sæt af disse - heller ikke fra del-perioden 1753-1830, som denne artikelserie omhandler. Det sæt (kopier af) postale cirkulærer (1694-1868), som jeg gennem tiden har samlet sammen, anser jeg for at være det mest komplette sæt, der er tilgængeligt for mig.
    Det skal nævnes, at de trykte cirkulærer fra den tidligste tid var unummererede, men også nævnes, at der til nogle posthuse blev sendt håndskrevne cirkulærer, som ikke blev sendt til andre posthuse. Disse kan være vigtige nok, idet de kan oplyse om, hvordan postgangen var fra afsides liggende posthuse til hovedruternes byer og hvad postmesteren kunne tage for transport af brevene til byerne på hovedruten, men det er i hovedsagen de almindelige cirkulærer, sendt til samtlige posthuse, der er de vigtigste.
    Så ufuldstændigt mit sæt kopier af cirkulærer end måtte være, mener jeg ikke desto mindre, at de kan give et fuldstændigt billede af, hvorledes Bancobreve til Klasselotteriet i København skal analyseres.

1813
Som det fremgår af Kapitel 1, er taksterne for breve i Danmark, Norge og Hertugdømmerne i statsbankerot-året 1813 ikke tidligere blevet offentliggjorte - bl.a. af den grund, at der ikke tidligere har været styr på cirkulærerne fra år 1813, hvoraf nogle er udaterede, så det har været vanskeligt at klarlægge 1813-taksterne.

Imidlertid har en granskning af cirkulærerne sammenholdt med datidens aviser med "Avis-brevlister" - fortegnelser over de på postkontorerne overliggende breve (hvor portoen er angivet) - samt et godt samarbejde med Erling Berger for den danske og slesvig-holstenske 1813-takstdels vedkommende, samt med Wilfred Wasenden, Norge, for den norske 1813-dels vedkommende, løst problemerne med 1813-taksterne.

Tak
derfor til Erling Berger, København, og Wilfred Wasenden, Norge, for godt samarbejde. Også en stor tak til Erik Torbensen, Hammel, for god kritik og gode forslag til bl.a. dette Kapitel 18. Desuden tak til Jørgen Chr. Lei for diskussioner om takster efter 1813.

oldline

Den Danske Cirkulæresprog er en svær Een!
Det kan til tider være svært at forstå, hvad det, der står i cirkulærerne, betyder. Cirkulærernes sprog er bestemt ikke altid klokkeklart (i hvert fald ikke set med mine øjne), men ofte måtte postvæsenet selv i senere cirkulærer forklare, hvad de egentlig mente med det, de havde skrevet tidligere.

Dokumentation
er en særdeles vigtig ting (som vi så af "Avis-brevlisterne") og her kommer Bancobrevene ind i billedet. De dokumenterer (normalt) med stor tydelighed, hvordan cirkulærerne skal tolkes (i nogle tilfælde dog: Er blevet tolket!) og giver uvurderlige eksempler til forståelse af det skrevne.

Men lad os begynde gennemgangen af cirkulærerne og se, hvad de siger af relevante ting om danske Bancobreve. De vigtigste dele er herefter markeret med rød tekst:

oldline

25.12.1694
udkom "Post=Ordning Udi Danmark og Norge Sampt Førstendommerne Slessvig og Holsten.". Heraf fremgik det af paragraf 8:

"Og som Vi Allernaadigst icke vil tillade / at nogen Paqueter eller Breve / hvorudi Goeds / Penge eller Klenodier kan være indlagt / ey heller større Pakker end de / som veyer 50 Lod / maa af Postmesterne af nogen annammis / og med den Ridende Post sendis; Saa skal saadant / saavel som alle Voris trykte Forordninger / med de allerede forordnede agende Poster fremsendis / og derfor / Forordningerne undtagen / betales som Taxten formelder;"

Af paragraf 11 fremgik:
"Af reede Penge / som Messageren (Messager: Bud. TNs a.) imellem Kiøbenhavn og Hamborg fører / skal hannem betalis Tre Ort af hver Hundret. Fra Kiøbenhavn eller fra Hamborg til de Stæder underveys / og fra et Stæd til et andet / betalis af Personer / Goeds eller Penge à l'advevenat efter overskrevne Taxt."

Altså ikke nogen fast takst, hvis man skulle sende penge (og "deslige") uden for den normale rute, men en takst, der aftaltes individuelt. Det er også vigtigt at notere sig, at:

(Paragraf 11 fortsat):
"Derimod skal Messageren være pligtig og skyldig at svare til alt hvis hannem saaledis anbetrois / og det til sine behørige Stæder vel forvaret for Regn / saa fremt det ellers vel er indpakket / at levere / eller / om noget deraf bortkommer / at betale dets Værd; Dog derom hand offentlig blef udplyndret eller Røvet / eller leed Søeskade / skal saadant hannem icke tilleggis;" - hvilket på nutidsdansk betyder, at postvæsenet ikke var ansvarlig for forsendelsernes eventuelle bortkomst.

1694-forordningen har, hvad angår værdiforsendelser, ikke den store betydning for os, idet det må være yderst begrænset, hvad der findes i privat eje af værdiforsendelser fra 1694 til 1713 - også fordi de første pengesedler først blev udstedt i 1713.

oldline

1713-1728
De første pengesedler blev, jf. forordning "Om authoriserede Sedler i Danmark paa 100, 50, 25, 10, 5 og 1 Rdlr." udgivet i 1713. Man udgav dog kun disse sedler for at finansiere "Den Store Nordiske Krig" - og i 1728 blev de sidste sedler gjort ugyldige, jf. plakat af 12.10.1728:

"At de authoriserede Penge-Sedler ej skal gaae eller gielde længere, end til 1728 Aars Udgang; til hvilken Tid de mod Betaling i klingende Myndt kan leveres paa Zahlkammeret".

Så heller ikke fra den periode er markedet oversvømmet med pengeforsendelser.

oldline

31.12.1734
Den første forordning, der fik betydning for beregningen af taksterne for de Bancobreve, som denne artikelserie beskæftiger sig med, er "Forordning Angaaende Taxten for Brevene, som sendes med Posten imellem Stæderne i Danmark og Fyrstendommene Slesvig Holsten", udsendt 31.12.1734 af Christian VI. Forordningen er vigtig for os, idet brevtaksterne var gældende helt til 01.05.1801, hvor der først da kom en ny takstfortegnelse.

1734-forordningens indledning var:
"Vii Christian den Siette, af Gud Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, Giøre alle vitterlig, at Vi Allernaadigst have for got funden, den angaaende Brevene, som sendes med Vores ridende Poster mellem Stæderne i Vor Kongerige Dannemark, og Fyrstendommerne Slesvig Holsten, etc. hidintil Allernaadigst anordnede Taxam, udi noget efter forekomne Omstændigheder at forandre, saa og udi én og anden Maade at giøre meere oplyslig, og til saadan Ende saaledes Allernaadigst at reglere, som følger:

I. For et Brev paa fierde Parten af et Ark, halv eller heelt Ark, hvilket alt sammen kaldet et Enkelt Brev, skal betales:

(Herefter bragtes brevtaksterne indbyrdes mellem byerne i Danmark, Hertugdømmerne og Norge (indtil foråret 1814) - hvor taksterne fra byerne til København er interessante for os og derfor er gengivet i kapitlerne 13, 14 og 15).

Paragraf V omhandlede forsendelse af bl.a. værdipapirer:

"V.
Hvad tykke Breve angaar, hvorudi er Vexler, Reigninger eller Documenter, hvilke indtil 50. Lods Vægt ere tilladte at sendes med vores ridende Poster, saa skal samme, ligesom hidindtil haver været forordnet, efter Vægten betales, nemlig et Lod imod et enkelt Brev at Regne: hvilket saaledes er at forstaae, at

Brevet betales for sig, og
Vexler, Regninger og Documenter for sig;

og naar da slige Papirer og Documenter vejer under et halv Lod, skal de betales for ½ Lods Vægt, og naar de gaar over et halv Lods Vægt, men ej kand naae til et gandske Lod, skal de dog betales for 1 Lod, og naar saa skeer at formedelst det for et halv Lod anslagende Porto, ½ Lß tillige kommer at anregnes, skal i Stæden for ½ Lß betales 1 Lß. Saasom naar imellem Kiøbenhavn og Ringsted sendes et Brev hvorudi ere Documenter til ½ Lods Vægt, hvorfor halvanden Breves Porto, som er 4½ Lß ville være at ansætte, skal i Stæden 4½ Lß betales 5 Lß."

Altså:
Vægt af dokumenterPorto
0 - ½ Lod
fulde ½ Lod til 1 Lod
fulde 1 Lod til 1½ Lod
fulde 1½ Lod til 2 Lod
o.s.v.
½ enkeltbrevstakst
1 enkeltbrevstakst
1½ enkeltbrevstakst
2 enkeltbrevstakst
o.s.v.

Hvis portoen androg fx 4½ Lß skulle der betales 5 Lß. Som det fremgår af forordningens ordlyd, nævnte man ikke seddelpenge af den simple grund, at der på det tidspunkt ikke var pengesedler i brug! Da pengesedlerne kun to år senere blev udstedt, kom 1734-forordningens omtale af "Documenter" også til at omfatte pengesedler.

Forordningen var gældende i perioden
31.12.1734-30.12.1773

oldline

1737. Pengesedler "Banco-Sedler", "Banco-Billetter", "Banco-Noter" udstedes
I 1736 blev banken "Den Khavnske Assignations- Vexel- og Laane-Bank", Courantbanken kaldet, med octroy (bemyndigelse) af 29.10.1736 oprettet med et "Kgl. Confirmeret Banco-Reglement og Anordning" af 05.11.1736. Den fik tilladelse til at udstede seddelpenge, der var indløselige med courantmønt. Sedlerne kom dog først i omløb i marts 1737.

oldline

23.09.1747. Forsegling af Bancobreve
General Post-Amtets Skriv. (til Postmesterne), ang. Forhold og Forsigtighed med Bancosedle, som paa Postcontoirene til Befordring vorde indleverede (igjentaget ved Prom. 14 Junii 1774; cfr. Plac. 31 Decbr. 1773, 12 Sept. 1775 (i Rescr.), 21 Junii og 19 Sept. 1777):

"Hvo som Breve med Bancosedle i Postcontoirene til Befordring indleverer, maae samme i Postmesterens Paasyn aabne og forevise om derudi findes den Summa af Bancosedle, som det er angivet for; og, naar saa er, maae Eierne den afsendende Summa i en dertil af Postmesteren indrettet Bog selv indføre og notere, og i Postmesterens Paasyn Brevet forsynligen sammenlægge og behørigen forsegle". ...

Altså den nok første bestemmelse om, at breve med Bancosedler skulle forsegles med afsenderens segl i postmesterens overværelse. Hvad angår postkontorets segl på Bancobrevene, skal vi (så vidt jeg kan finde) frem til:

14.06.1766
Cirkulære, med hvilket der fremsendes et nyt C7-postsegl og oplyser om, at postmesteren også skal forsegle Bancobrevene:


"Edle Hr Postmester!
Ligesom Vi herved tilsender Hr. Postmesteren det ved hans Post Contoir behøvende nye Post Segl hvoraf han sig ved alle Postvæsenet concernerende Expeditioner, saa vel som til de med Posten afsendende Brev-Poser, og derudi sig befindende med Banco Sedler besværede Breves Forsegling haver at betiene, og derimod det gamle Post Segl til os remittere, saa have Vi ogsaa Hr. Postmester herved villet forstændige (underrette), at han maatte besørge, at det, i det for hans Posthuus udhængende Post Skildt værende Kongl: Chiffre F 5, til C 7 vordre forandret, saaledes som ovenmeldte nye Post Segl udviiser, og kunde han imidlertiid indberette, hvad saadan Forandring maatte koste, hvilket ikke kan være meget, da saadant i hans Qvartals Extract imod behørig Quiteret Regning til Udgift skal vorde approberet.
    I øvrigt haver Hr. Postmester ogsaa at besørge, at lige Forandring i Skildterne paa de Kabutzer og Skiolde som de ridende Postillions bære, paa vedkommende Postholderes egen Bekostning kunde blive foranstaltet. Vi forbliver
          Hr. Postmesters
          Velvilligste
          W.L.v.Rheder

/A.L. Benzon
Kiøbenhavn General Post Amtet
d. 14 Junii 1766
Til Postmester Langhoff i Assens".

Bancobreve skulle således lukkes med både afsenders og postkontorets segl.
Dette var gældende i perioden 23.09.1747-31.12.1804
(Fra 01.01.1805 kom der særlige regler for forseglingen)

oldline

1753. Klasselotteriet etableres
og forsendelser af Bancobreve med Banco-Sedler fra klasselotteri-kolletørerne tog sin begyndelse. Vi kender ingen Bancobreve til Klasselotteriet før Baumgarten i 1770 blev klasselotteri-inspektør, så det er svært at give et eksempel, hvor portoen med garanti bliver udregnet efter 1734-forordningen, men nogle breve findes dog, bl.a.:

Udateret Bancobrev sendt Roskilde-København
Som det fremgår af lakseglet på bagsiden, bærer det Chr. 7s monogram og viser, at Bancobrevet er sendt fra Roskilde. Chr. 7 regerede i perioden 14.01.1766-13.03.1808. Baumgarten var, jf. Kapitel 6 klasselotteriinspektør i perioden 13.03.1770-02.11.1790, i hvilken periode brevet således er fra.

Roskilde-København  Roskilde-København
Kapitel 7, Fig. 7-5. (Gengivet med venlig tilladelse af Thomas høiland).

Teksten på brevet er: "Velædle Hr. Baumgarten, Kongl. Bestaltede Lotterie Inspecteur udi Kiøbenhavn" og teksten i nederste venstre hjørne: "Her udi 210 Rdlr i Banco og 69 ½ ß Courant". Af bagsiden fremgår: Karte nr. 4 - porto 5 Lß (Lübske Skilling). Det anførte "Nr. 79" formodes at være Baumgartens egen registrering af brevet. Da de 69 ½ ß kurant skulle regnes til 1 Rdlr. ved takseringen, var beregningsgrundlaget altså 211 Rdlr.

Hvis vi antager, at brevet er fra perioden 13.03.1770-30.12.1773 skulle forordningen af 31.12.1734 bruges og brevet takseres for sig - og indholdet af brevet takseres efter vægten. Da der ikke er vægtpåtegning på brevet og da jeg ingen fornemmelse har af, hvor meget det indlagte har vejet, kan jeg kun sige, at hvis portoen skal passe med 5 Lß må de indlagte penge have vejet mellem 1 og 1½ lod:

Brevet - omslaget (enkeltbrev efter 31.12.1734, p. I):
Bancosedler - 211 Rdlr. - vægt 1 - 1½ Lod = 1½ × 2:
I alt:
2 Lß
3 Lß
5 Lß

Man bemærker, at der ikke står noget om evt. medfølgende breve - det blev først nævnt, da "Forordningen blev forandret og nøjere bestemt ved den agende Post-Takst af 23 Febr. 1788, III Art., Litra C og D.", (som der står i Schous Forordninger, V. 31.12.1734), så det er muligt, at et ekstra indlagt brev i omslaget ikke skulle takseres særskilt?

Billede fra oldline

31.12.1773. Generalpostamtets Placat
Taksterne fra 31.12.1734-forordningen for breve mellem byerne var som sagt i kraft helt til 01.05.1801, hvorimod principperne i forordningen var i kraft indtil 1788-forordningen af 28.02.1788 trådte i kraft 01.04.1788, men allerede 31.12.1773 udsendte Generalpost-Amtet en placat, der fik betydningen for portoberegningen af Bancobreve.
    Tidligere end 31.12.1773 var der forskellige takster for den ridende og den agende post, men da generalpostamtet ønskede, at alle pengebreve - af sikkerhedmæssige grunde - blev sendt med den agende post, forbød man forsendelser af Banco-Sedler med den ridende post. Samtidig nedsatte man taksterne for befordring med ageposten, så det var de ridende posttakster, der var gældende fra 31.12.1773.

Altså: "Den forrige taxt nedsættes herpaa, saa at den ridende Post-Taxt (fra 31.12.1734-forordningen) overalt lægges til Grund, således at taksten for Banco-Sedler - enten Summen er i store eller smaa Sedler" blev:

BeløbPorto
1-100 Rdlr.
100-150 Rdlr.
150-200 Rdlr.
o.s.v.
1 enkeltbrevstakst
1½ enkeltbrevstakst
2 enkeltbrevstakst
o.s.v.

og, hvad der gjorde forskellen: Brevet/omslaget skulle ikke længere takseres for sig. (Bemærk: Denne placat gjalt ikke for Norge, der stadig skulle anvende forordningen af 31.12.1734 ved taksering af bancobreve - indtil forordningen af 28.02.1788 trådte i kraft 01.04.1788).

24.12.1785
Kapitel 7, Fig. 7-6. (Gengivet med venlig tilladelse af Carsten Bjerg, Odense).
Eksempel: Bancobrev indvendig dateret 24.12.1785
Bagsiden viser Odenses Postkontors laksegl ved siden af lotteri-kollektørens laksegl - altså en smuk forskriftsmæssig behandling af bancobrevet. Teksten på brevets forside er:

Til
Velæle
No 3 Porto 4 Lß
No 52
Herr Johan Frid Baumgarten
Classe lotterie Inspecteur
Herudi 11 Rd i Banco
Med Attest
á
Kiøbenhavn

"No 3 Porto 4 Lß" er kartenummer og porto for brevet til København. Og Baumgarten har - vanen tro - nummereret brevet, her med "No. 52".

Bancosedler 1-100 Rdl. - enkeltbrevstakst:4 Lß

Taksten på de 4 Lß for et enkeltbrev Odense-København var i øvrigt gældende i en usædvanlig lang periode, nemlig 31.12.1734-31.12.1811 - ligesom langt de fleste enkeltbrevstakster i kongeriget.

Med Attest
Afsenderen har udstedt en afsenderattest, men det var ikke nødvendigt og havde ingen effekt, da Klasselotteri-inspektøren frigjorde Bancobrevene med sin modtagerattest.


(Kender man ikke 31.12.1773-placaten, forsøger man naturligvis at udregne portoen efter 31.12.1734-forordningen, hvor enkeltbrevstaksten Odense-København er 4 Lß og det giver:

Brevet (enkeltbrev, vægt til 1 Lod):
Bancosedler - 11 Rdl - vægt under ½ lod:
I alt:
4 Lß
2 Lß
6 Lß

Det er ikke så mærkeligt at det er forkert og vi kan se, at portoberegningen efter 31.12.1773-placaten er korrekt).

Billede fra oldline

23.09.1779. Generalpostamtets Placat
angående den agende post imellem Kbhvn og Lolland. Der var ingen ændring i takseringsmåden af Bancobrevene, og posttakster mellem byerne her og København er vist i takstoversigten for "Postkontorer på Sjælland" (med fodnote) i Kapitel 13. (Placaten kan ses i "Schous Forordninger" - VII Deel).

Billede fra oldline

01.04.1788: Generalpostamtets forordning af 23.02.1788.
Efter en kongelig resolution af 13.02.1788 udkom den næste store forordning på hele 27 sider 23.02.1788, gældende fra 01.04.1788:

"Taxt for de Kongelige Agende-Poster i Danmark og Hertugdømmerne, som i allerunderdanigst Følge Hans Kongelige Majestæts allerhøyeste Resolution til General-Post-Amtet af 13de Febr. 1788, herved til alle Vedkommendes Efterretning bekiendtgiøres, og tager sin Begyndelse med tilstundende April Maaned.

General-Post-Amtet den 23 Febr. 1788
Holmskiold - Paul - Lange
/Munk

Forordningen indeholdt følgende punkter:
I.
II.
III.
Taxt for Rejsende.
Taxt for Sager efter Vægten.
Taxt for Sager efter Værdien:
    A. For Sølvbarrer og Sølvmynt.
    B. For Guldstænger og Guldmynt.
    C. For Banco-Sedler.
    D. For Obligationer, Aktier og andre Forskrivninger, som lyde paa Ihændehaveren og i Hver Mands Haand ere gieldende.
    E. For andre kostbare Sager.
IV.
V.
Taxt for Breve, Akter og Dokumenter, for saavidt de gaae med den Agende-Post
Kontor-Rettigheder.

Da Bancobreve kan indeholde sedler eller sølvmønt - eller begge dele, er det punkterne A, C samt punkt IV, der er interessante for os. Først skal vi rekapitulere, hvad et enkelt-brev egentlig er:

Ved Chr. IVs forordning af 24.12.1624 anførtes, at et "enkeltbrev" kunne bestå af indtil ½ ark papir. Denne bestemmelse ændredes under Poul Klingenbergs ledelse af det danske postvæsen, idet et "enkeltbrev" fra 30.11.1653 kunne bestå af ¼, ½ eller 1/1 ark papir. Ved forordningen af 31.12.1734 blev det bestemt, at et "enkeltbrev" ikke måtte veje mere end 1 lod.

23.02.1788-forordningen anfører i punkt IV:
1.Enkelt kaldes et Brev uden Couvert, som bestaar af et eneste enten fjerdedel, halvt, eller heelt Ark Papir, men som dog ei er tungere, end at der af Postbetjenterne skjønnes ikke at veie over eet Lod, i andet Fald skal det veies, og naar det befindes at veie over eet Lod, anses og betales som halvandet Brev.
2.Dersom et Brev er forsynet med Couvert eller Omslag (dog uden at indeholde flere Breve) eller det bestaaer af flere enkelte Blade, eller og indeholder Bilager, saasom ......., bliver et saadant Brev, naar det af Postbetjenterne skjønnes ikke at veie over ¾ Lod, at ansee og betale som halvandet Brev, men i andet Fald veies det, og naar det veier over ¾ til 1 Lod, ansees og betales det for 2de Breve, naar det veier over 1 til 2 Lod for 3de Breve, over 2 til 3 Lod for 4 Breve, og saa fremdeles.
3......
4.Istedet for den udkommende ½ Lß, naar et Brev, hvor den enkelte Porto er ulige Tal, taxeres til halvandet, bliver en heel Lß at beregne.

Den almindelige brevposttakst for enkeltbreve var, før 28.02.1788-forordningen, angivet i forordningerne af 31.12.1734 og 28.09.1779, hvor sidstnævnte dog kun omhandlede taksterne for den agende post mellem København og Lolland.

C. Takst for Banco-sedler:
Her foreskrev forordningen af 23.02.1788, at "Fra 1 til 100 Rdlr. betales som et enkelt Brev. Til 150 Rdlr. som halvandet Brev og saa fremdeles halv Porto for hver 50 Rdlr."

Altså:
Banco-SedlerBetales som
1 - 100 Rdlr.
100 - 150 Rdlr.
150 - 200 Rdlr.
200 - 250 Rdlr.
o.s.v.
1 enkelt brev
1½ brev
2 breve
2½ brev
o.s.v.

Forsendelse af sølvmønt
Hvis Bancobrevet indeholdt sølvmønter af en værdi, der var større end 1 Rdlr., skulle beløbet takseres efter værdien efter 23.02.1788-forordningens Stk. III - A:

Taxt for sager efter værdi
Kapitel 3, Fig. 3-2.

Anmærkninger:

  1. Naar med Bancosedler følger et Brev, hvori er anført andet, end den blotte Summe, med Afsenderens Underskrift, samt Sted og Dag; saa maae et saadant Brev særskilt betales.
     
  2. "Naar med Banco-Sedler følger Sølvmynt under 1 Rdlr., saa ansees og beregnes samme ikkun som en Rigsdalers Seddel; men er dermed i Mynt fuldt een Rigsdaler eller derover, da taxeres saavel Mynten, som Banco-Sedlerne, hver for sig; uden saa skulle være, at Fragten paa denne Maade skulle beløbe sig til mere, end om alt var i Sølvmynt; i hvilket Fald hele Summen betales efter Sølvmynt-Taxten.

Med hensyn til "medfølgende brev"
er det ikke altid, at det fremgår af teksten på Bancobrevet. Hvis det ikke gør, kan man ikke altid få en kontrol af portoen til at passe med det på brevet anførte portobeløb, med mindre man medregner et "medfølgende brev".

50 års uklarhed med denne regel om "medfølgende brev"?
Der har tydeligvis været problemer, siden circ. af 15.05.1838, punkt 2, beskæftigede sig med portobetragtninger, hvis der var medfølgende brev eller ej, og anførte:
  1. ... (bestemmelse Bancobreve uvedkommende).
  2. "For at der kan haves en bestemt Regel med Hensyn til, i hvilke tilfælde der, ved Forsendelser og Taxeringen af Bankosedler med Pakkeposten, bør beregnes Porto for Brev eller ikke, har Generalpostdirectionen besluttet:
    1. at naar Bankosedler indleveres under egen Forsegling skal saadant udtrykkeligen, til Efterretning for Revisionen, anføres paa Kartet, og da beregnes Brev, men
    2. naar de indleverede Bankosedler ere i aaben Couvert for at tælles, beregnes Brev ikkun i det Tilfælde, at Brevet har indeholdt mere, end den blotte Sum med Afsenderens Underskrift, samt Sted og Dag."

Frantz Christopher von Jessen: Haandbog i Det udvortes Postvæsen, København 1839
tog emnet under nærmere behandling og skrev på side 63:

- Med Hensyn til det ved den övrige Postlovgivning etablerede Princip, at Postcontoirerne retligt kun have Valget imellem at taxere efter Angivelsen eller at forlange (eller ved Anmærkning paa Kartet foranledige) Forsendelserne aabnede, tör den förste Bestemmelse i dette Circl. (a) formeentligen dog forstaaes saaledes, at et Brev ikkun skal præsumeres (antages at være. TN) Bankosedlerne vedlagt og Portoen derfor tillægges Portoen for disse, naar Brevet indleveres forseglet og, hvad sædvanligt er Tilfældet, uden anden Angivelse, end af det indlagte Pengebelöb, men derimod ikke, naar Afsenderen udtrykkeligt (ved Paategning paa Couvertet) erklærer, at intet Brev er indlagt. Heller ikke kunne Postcontoirerne ansees bundne til, naar Bankoseddelforsendelsen indleveres forseglet, ikkun at tillægge Portoen for et enkelt Brev forsaavidt der nemlig er grundet Formodning for, at et Brev, som efter dets Beskaffenhed skal taxeres som 1½ eller flerdobbelt Brev, er Bankosedlerne vedlagt, uden at dette opgives, maae Contoirerne, ifölge deres almindelige Bemyndigelse, kunne forlange Forsendelsen aabnet, ligesom overhovedet de sædvanlige Bestemmelser angaaende urigtig Angivelse af Indholdet ikke kunne ansees ophævede med Hensyn til Bankoseddelforsendelser under egen Forsegling. Men ved Siden af disse Bestemmelser synes Afsenderens udtrykkelige Angivelse af Indholdet at maatte tages for fyldest, forsaavidt der ikke viser sig Grund til at betvivle dens Rigtighed. Den blotte Bemærkning paa Kartet "under egen Forsegling" vil ifölge det Anförte hellerikke i alle Tilfælde være tilstrækkelig med Hensyn til Revisionen. Circulairet anordner saaledes næppe ubetinget, at enkelt Brevporto skal tillægges Bankoseddelportoen, naar Forsendelsen indleveres forseglet, eller at Postcontoirerne paa den anden Side i saa Fald skulle være absolut bundne til at lade Forsendelsen passere under denne Taxation, hvorimod det formeentligen ikkun foreskriver "en bestemt Regel" for det sædvanlige og hidtil tvivlsomme Tilfælde, at Bankoseddelbreve indleveres forseglede uden nærinere Opgivelse af Indholdet, end Paategningen af Summens Störrelse, og uden at der kan haves grundet Formodning om, hvorvidt et Brev er indlagt eller ikke, saalidet som om Beskaffenheden af et saadant. Imidlertid er dette tvivlsomt, og det lader sig ikke nægte, at Præmisserne til den dispositive Deel af Circl. tilstede den modsatte Betydning, at nemlig den givne Bestemmelse er ubetinget, ligesom slige retlige Præsumtioner hellerikke ere fremmede for den övrige Deel af den danske Lovgivning. Jfr. iövrigt § 3 Nr. 3 (p. 9-10).

Om Betydningen, i Henseende til Postgarantien, af Indlevering under forseglet og aabent Couvert § 2 Nr. 1, e (p. 6); om Indpakning af Bankosedler see § 3 - Nr. 1 - a, om Forsendelse af Bankosedler og Mynt tinder Et p. 9 og 12 (§ 4 - a); om Adressebrev og vedlagt Brev § 3 (p. 11) og § 4 (p. 13).


Som det ses, er der kun 100 % klarhed, når pengebrevene blev indleveret åbne og blev forseglet i postmesterens tilstedeværelse - det viser sig i flere tilfælde ved efterkontrol af den på Bancobrevet påskrevne porto, at der skal beregnes indlagt et brev - ellers kan man ikke få portoen til at passe med posttaksterne, men det vil, om nødvendigt, blive nævnt ved hvert eneste bancobrev, der her er analyseret.

Med hensyn til "indlagt sølvmønt under 1 Rdlr."
Til Exempel: Imellem Aalborg og Kiøbenhavn, ville 10 Rdl. i Banco-Sedler, og 2 ½ Rdlr. i Sølvmynt, naar hvert taxeres for sig, komme til at koste: de 10 Rdlr i Banco-Sedler enkelt Brevporto 9 Lß, og de 2 ½ Rdlr. i Mynt, for en Vey af 62 ½ Miil (se Kapitel 4 - Fig 4-2.), ligeledes 9 Lß, i alt 18 Lß, da dog samtlige 12 ½ Rdlr. i Sølvmynt ikkun koster 12 Lß"

Banco-Sedler: 10 Rdlr. (enkeltbrev):
2½ Rdlr. - vejlængde 62½ Miil:
I alt:
9 Lß
  9 Lß
18 Lß
Men:
Banco-Sedler: 10 "sølv" + 2½ Rdlr. sølv = 12 ½
12½ Rdlr. - vejlængde 62½ Miil:
 
12 Lß
Som er beregningen, der skal anvendes i dette tilfælde.

Miletabellerne
Den til forordningen tilhørende miletabel var delt i to sektioner, nemlig miletabellen for afstandene mellem byerne i Hertugdømmerne samt en miletabel for byerne i Danmark. Her henvises læserne til Kapitel 4, Fig. 4-2 med de nøjagtige miletabeller for byernes indbyrdes afstand i Danmark og Hertugdømmerne.

Den opmærksomme læser (!) kan spørge, "Du har jo angivet mileafstande i din takstoversigt i Kapitel 13. Kan vi ikke bruge dem?" Jo, selvfølgelig - hvis man kun vil have oplyst mileafstandene mellem de enkelte byer og København og ikke afstanden de enkelte byer imellem.

23.02.1788-forordningen er vigtig, idet der i de efterfølgende år hele
tiden bliver refereret til den og mange senere ændringer tager
udgangspunkt i lige netop denne forordning.

oldline

18.04.1795. Placat vedr. Omlægning af postgangen
Placaten informerede om ændringer og nye mere præcise vejlængder i kongeriget Danmark og med placaten fulgte en ny udgave af miletabellen for kongeriget Danmark, gældende fra udgivelsesdatoen 18.04.1795:

"Gen. Postamts-Placat
At da Pakke- eller Age-Posterne skal til større Sikkerhed for Postgodset gaae over det lille Belt ved Middelfart og Snoghøj, isteden for imellem Assens og Aarøesund, og den Vej, som disse Poster derved passere, altsaa bliver længere til nogle og igien Fortere til andre Steder end forhen, samt da Vejene imellem adskillige Steder ere Tid efter anden ved Opmaalinger befundne, at være længere end forhen antaget, saa følger deraf, at den Pakkepost-Taxten 23 Febr. 1788 tilføiede Mile-Tabel, over Afstanden imellem Siellandske, Fyenske og Jydske Steder samt Hadersleb, der hidtil har været Reglen for Post-contoirerne ved Taxeringen, ikke for Fremtiden kan være passende. Hvorfore det herved bekiendtgiøres for alle Vedkommende, at for Eftertiden og indtil videre bliver Miletallet imellem de Siellandske, Fyenske og Jydske Steder samt Hadersleb ved ovennævnte Taxering beregnet efter nedenstaaende Tabel".
(Tabellen er vist i Kapitel 4, Fig. 4-3).

oldline

26.10.1799. Generalpostamtets Pro Memoria
angående en forhøjelse i vognmandtakstene p.g.a. stigende udgifter til foder til heste. Denne forhøjelse betød ingen ændring for Bancobreve udelukkende indeholdende Banco-sedler, men taksten for sølvmønt (bl.a.) anført i 23.02.1788-forordningens Litra E, Pag. 17, steg med 1/3 af den deri nævnte takst. Jeg er desværre ikke i stand til at vise et Bancobrev, der udviser lige netop denne stigning i tiden efter 26.10.1799, men hvis vi anvender eksemplet fra før - en forsendelse mellem Aalborg og Kiøbenhavn:

Banco-Sedler: 10 Rdlr. (enkeltbrev):
2½ Rdlr. sølv - vejlængde 62½ Miil:
1/3 af taksten for 2½ Rdlr. sølv - vejlængde 62½ Miil:
I alt:
9 Lß
9 Lß
  3 Lß
22 Lß
Men:
10 + 2½ Rdlr. sølv - vejlængde 62½ Miil:
1/3 af taksten for 12½ Rdlr. sølv - vejlængde 62½ Miil:
I alt:
12 Lß
  4 Lß
16 Lß
Som er beregningen, der skal anvendes i dette tilfælde.

Forhøjelsen for takseringen af sølvmønt blev i de følgende år kaldt en temporær forhøjelse, men som blev stadfæstet for eet år ad gangen indtil 1809, hvor circ. af 23.12.1809 (gældende fra 01.01.1810) ændrede dette - se senere - efter "Tre-Segls-Placaten".

Forhøjelsen på 1/3 af den i 23.02.1788-forordningens Litra E, Pag. 17 (se Kapitel 3, Fig. 3-2)
var gældende for sølvmønt på 1 Rdlr. og derover sendt med Bancobreve i perioden
26.10.1799-31.12.1809

oldline

01.05.1801: Generalpostamtets Placat af 28.03.1801
Placaten var på hele 55 sider med nye takster for enkeltbreve byerne imellem. Taksterne for breve mellem byerne og København er indskrevet i skemaerne i Kapitel 13

oldline

01.01.1805: General Postamtets Placat af 24.11.1804 - her kaldet "Tre-Segls-Placaten"
med virkning fra 01.01.1805 - beskrev, hvorledes Bancobreve for eftertiden skulle forsegles med to stk. af postkontorets segl samt med afsenderens segl.

Tre-Segls-Placaten
Fig. 9-3. (Fra "Schous Forordninger").

General Postamts-Placat
(Kgl. resolution af 02.11.1804) ang. "det, som for Fremtiden skal iagttages i Henseende til Breve eller pakker med Bancosedler, som forsendes med Posten (*). p. 293.

Ex. Til destørre Sikkerhed ved Forsendelse af Bancosedler med Posten, har Kongen paa Gen. Postamtets Forestilling befalet følgende:

1.) Bancosedler, som forsendes med Posten, blive at indpakke paa følgende Maade: "Først bøies et firkantet Stykke Papiir af behørig Størrelse omkring dem, saa at dets Ender paa alle fire Sider næsten naae heelt over dem; herpaa lægges denne Pakke i en Convolut, som, naar den udfoldes, har den ved Siden staaende Form;
    Stykket b, som maae være lige eller næsten ligesaa stort, som a, lægges først over, derpaa c, som ikke maae naae længere, end til midt paa a, og tilsidst d og e; c lakkes fast paa b, og d og e paa b og c. Dernæst sættes først Afsenderens Segl i Midten, og endelig i dennes, eller Overbringerens Nærværelse af Postmesteren i egen Person Postseglet paa begge Sider af hiint Segl, saa at alle tre Segl komme til at staae i en skraae Linie. Saaledes erholder Brevet vedstaaende Figur, hvor a betyder Afsenderens Segl og p p Postseglene."
....
Saavel til Brevenes som Pakkernes Forsegling skal Afsenderne levere Lakket. Anderledes couverteerte og forseglede Breve og paa anden Maade emballerede Pakker med Bancosedler maa af intet Postcontoir antages eller derfra forsendes, og af ingen Postfører modtages. I øvrigt beroer det endnu, som hidtil, paa Afsenderne selv, om de vil levere deres Breve og Pakker med Bancosedler uforseglede paa Postcontoiret, og der lade Pengene eftertælle, eller de vil afgive dem forseglede i en efter forestaaende Forskrift indrettet Convolut eller Pakke. I sidste Fald forventes, at Afsenderne, for deres egen Sikkerheds Skyld, indrette deres Breve og Pakker med Bancosedler saaledes, som her er foreskrevet; og paalægges det da kun Postbetienterne, at de nøie paase, at der i Henseende til den udvortes Form ingenlunde finder nogen Afvigelse Sted fra den her givne Forskrift. Naar Breve eller Pakker afgaae under egen Forsegling, maae eiheller forsømmes, at Postseglet, som ovenfor foreskrevet, ogsaa hostrykkes, og i Overbringerens Nærværelse de Ord tilføies: "under egen Forsegling;" og indestaaer Postvæsenet, i Henseende til saadanne Breve og Pakker, ikke for videre, end at Brevet eller Pakken ubeskadiget kommer sin Eier til Hænde.
....

3.) De Breve og Pakker med Bancosedler, som paa den foreskrevne Maade ere couverteerte, forseglede og emballeerte, maae enhver Postmester saalænge, indtil de enten med Posten videre afgaae eller af ham udleveres, ikke tabe af Sigte eller lade komme ud af sit eget Giemme. ...

4.) Den Postmester eller Postfører, som ikke iagttager og efterkommer enhver af disse Forskrifter, der fra 1 Jan. 1805 af træde i Kraft, har ei alene at vente Straf efter Gen. Postamtets Eragtning, men skal ogsaa, hans Ret dog med alle Vedkommende forbeholden, være pligtig at erstatte de Bancosedler, som maatte mangle i et Brev eller en Pakke, forsaavidt Postvæsenet selv derfor staaer til Ansvar."

Siden bestemmelserne i "Tre-Segl-Placaten" blev indført, har alle Bancobreve, jeg har set - på nær nogle ganske få - været smukt forseglet efter placatens anvisninger.

oldline

05.08.1805: Circulaire af 30.07.1808
ang. en ændring i beregning af vejlængderne p.g.a. omlægning af ruter under krigen. Undtaget fra ændringer var: "1) Penge i Bancosedler eller Mynt, samt Guld og Sølv, og de under D og E i Pakkeposttaxten af 23 Februari 1788 nævnte sager."

oldline

01.07.1809: Placat af 20.06.1809 ang. ændring af brevposttaksten af 28.03.1801
for Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig og Holsten - udvides og nærmere bestemmes. Ændringerne pr. 01.07.1809 er indført i takstskemaerne i Kapitel 13.

...
2. At ethvert Brev, som er forsynet med Couvert eller Omslag skal ansees og betales som halvandet Brev, for saavidt det ej vejer over ¾ Lod, og ikke indeslutter flere Breve, i hvilket Tilfælde derimod, om det indbefatter Indlæg, bliver at betale efter den i Brevtaxten af 28de Marts 1801 §. 2 No. 2 fastsatte Bestemmelse, og om deri befindes flere Breve, efter samme § No. 3.

I placaten indskærpedes i øvrigt, at kostbarheder m.m., der anordningsstridigen blev sendt med Brevposten, blev konfiskeret.

oldline

26.06.1809. Circ. ang. Banksedler med Pakkeposten over Lolland og Langeland
"indtil videre må afgaae. Dog - i tilfælde af at man kommer ud for en uundvigelig fjendtlig forfølgelse, skulle sådanne forsendelser øjeblikkeligen forsynkes!" Desværre kan jeg ikke vise et bancobrev, der har "undergået" den behandling!

oldline

22.07.1809. Circ. ang. en ændring i beregning af vejlængderne
p.g.a. omlægning af ruter under krigen. Undtaget fra ændringer var: "1) Penge i Bancosedler eller Mynt, samt Guld og Sølv, og de under D og E i Pakkeposttaxten af 23 Februari 1788 nævnte sager.", som også nævnt i circ. 30.07.1808.

oldline

01.01.1810: Circ. af 23.12.1809 ang. "Forhøjelse af Taksten for alt Gods, som sendes med Pakkeposten"
Kongen har 21.12.1809 resolveret (det gør konger nemlig!), at "Taxten for alt Gods, som forsendes med Pakkeposten, skal fra 1st Januar indtil 31te December 1810 forhøjes med 50 Procent over det, som ved Pakkeposttaksten af 23de Februar 1788 er fastsat;"
    Heraf fulgte, at de tidligere hvert år bestemte temporære forhøjelser på hhv. "¼ og 1/3 Deel i Taxten for Sager, som forsendes med Pakkeposten, indtil videre bortfalde".

Forhøjelsen på 50 % vedrørte sager - og ikke breve udelukkende med Banco-Sedler, men hvis Bancobrevene indeholdt sølvmønt, der skulle takseres særskilt, betød forhøjelsen noget for udregningen af portoen. (Forhøjelsen holdt dog ikke helt til 31.12.1810, idet der ved placat af 19.05.1810 kom en yderligere forhøjelse - se denne herunder).

Heller ikke her har jeg et eksempel at vise, så jeg må nøjes med at vise beregningen ud fra det tidligere eksempel med forsendelsen fra Aalborg til Kiøbenhavn:

Banco-Sedler: 10 Rdlr. (enkeltbrev):
2½ Rdlr. sølv - vejlængde 62½ Miil:
50 % af taksten for 2½ Rdlr. sølv
- vejlængde 62½ Miil = 4,5 Lß:
I alt:
9 Lß
9 Lß
 
  5 Lß
23 Lß
Men:
10 + 2½ Rdlr. sølv - vejlængde 62½ Miil:
50 % af taksten for 12½ Rdlr. sølv
- vejlængde 62½ Miil:
I alt:
12 Lß
 
  6 Lß
18 Lß
Som er beregningen, der skal anvendes i dette tilfælde.

Forhøjelsen på 50 % af den i 23.02.1788-forordningens Litra E, Pag. 17 (se Kapitel 3, Fig. 3-2)
var gældende for sølvmønt på 1 Rdlr. og derover sendt med Bancobreve i perioden
01.01.1810-31.05.1810

oldline

01.06.1810: Placat af 19.05.1810 ang. "Forhøjelse af Taksten for Gods m.m., som sendes med Pakkeposten"
Forhøjelsen gjalt fra 01.06.1810 indtil videre og betød, at "Fragten for det Gods, som forsendes med Pakkeposten i Danmark, skal fra 1ste Juni næstkommende og indtil videre forhøjes saaledes, at Fragten for bemeldte Gods bliver at erlægge med det dobbelte af hvad der i Pakkeposttaxten af 23de Febr. 1788 er fastsat". Altså igen en forhøjelse af taksten for sølvmønt i Bancobreve, hvis beløbet i sølv overskred 1 Rdlr.

Dertil kom en fuldstændig absurd beregningsmåde for Banksedler:
"at Fragten for Banksedler, som af Private forsendes med Posterne i Danmark, skal fra samme Tid af og indtil videre forhøjes saaledes, at 12 og 8 Skillings Sedler skulle betales efter den almindelige Vægt-Taxt; Banksedler på 50 og 100 Rdlr. med 50 % eller det halve mere end hidtil (dvs. 50 % af taksten fra 23.02.1788, da der ikke havde været en forhøjelse i den melemliggende tid), og Banksedler paa 20, 10, 5, 2 og 1 Rdlr. med det dobbelte af den nu bestemte Taxt; dog at Fragten for Breve som kun indeholde fra 1 til 50 Rdlr., forbliver uforandret, forsaavidt de ikke bestaae af 12 og 8 Skillings Sedler, på hvilke vægt-Taxten skal anvendes, samt at mindre Sedler, naar de blot ere vedlagte større til at fuldstændiggøre den forsendende Sum, taxeres lige med disse;"

Jeg har - heldigvis - aldrig set et Bancobrev, hvor sedler af mindre pålydende skulle takseres efter vægttaksten!

Circ. 19.05.1810
udgivet samme dag som ovenstående og også gældende fra 01.06.1810, præciserede dog placatens bestemmelse, idet cirkulæret anførte: "at mindre Banksedler, naar de ere vedlagte større blot til at fuldstændiggøre den forsendende Sum, skulle taxeres lige med disse - også når Banksedler på 12 eller 8 Skilling vedlægges et beløb mindre end 1 Rdlr."
    Desuden måtte Generalpostdirektionen gøre opmærksom på, at den i Cirk. 23.12.1809 bestemte forhøjelse på 50 % var indbefattet i den nye forhøjelse - det gjorde det ikke nemmere at forstå, men heldigvis præciceredes forholdet:

... at fragten for taksten for Banco-Sedler forhøjedes med 50 % og sølvmønter til det dobbelte (100 %) af hvad der i Pakkeposttaksten af 23.02.1788 er bestemt. Vi tager et fiktivt eksempel: Et brev fra Aalborg til København og afprøver om hele indholdet skal takseres efter sølvtaksten eller om sedler og sølvmønt skal takseres hver for sig:

Banco-Sedler: 62 Rdlr. (enkeltbrev):
50 % af taksten = 4½ Lß =
2½ Rdlr. sølv - vejlængde 62½ Miil:
100 % af taksten for 2½ Rdlr. sølv - vejlængde 62½ Miil:
I alt:
9 Lß
5 Lß
9 Lß
  9 Lß
32 Lß
Men:
62 + 2½ Rdlr. sølv = 64½ Rdlr. sølv - vejlængde 62½ Miil:
100 % af taksten for 64½ Rdlr. sølv - vejlængde 62½ Miil:
I alt:
24 Lß
24 Lß
48 Lß
Som ikke er beregningen, der skal anvendes i dette tilfælde.

Bancobreve med 1-50 Rdlr. i sedler: Normal, uforandret takst (af 23.02.1788-taksten)
Bancobreve med 51-? Rdlr. i sedler: Taksten forhøjes med 50 % (af 23.02.1788-taksten)
Dette var gældende i perioden 01.06.1810-15.05.1812
 
Sølvmønt på 1 Rdlr. og derover i Bancobreve:
Taksten forhøjes med 100 % (af 23.02.1788-taksten, se Kapitel 3, Fig. 3-2)
Dette var gældende i perioden 01.06.1810-28.02.1811

oldline

05.06.1810. Circ. ang. forandring i miletal for den lollandske postrute
Fr. Olsen II, s. 274ff. Hovedruten omfattede: Kjøbenhavn-Nakskov over Køge, Haarlev Fakse, Præstø, Vordingborg, Gaabense, Nørre-Alslev, Nykøbing Falster, Sakskøbing og Maribo. Sideruter; Vordingborg-Stege. Gaabense-Stubbekøbing. Nykøbing Falster-Nysted. Maribo-Rødby. "Mileafstanden til og fra de til den lollandske postrute hørende Postkontorer bestemmes saaledes, at Afstanden imellem Afsendelse- eller Modtagelsesstedet og Kjøbenhavn lægges til afstanden imellem Kjøbenhavn og Stedet paa den Lollandske Posttur, hvilken sidste Afstand beregnes efter den Brevposttaxten af 28de marts 1801 hosføjede Tabel." (Som jeg endnu ikke har set en kopi af).

Bestemmelsen har kun interesse, hvis man har Bancobreve, hvor et indhold af sølvmønt skulle takseres særskilt - og jeg har ikke set eksempler.

oldline

01.03.1811: Placat af 16.02.1811 ang. forhøjelse af fragten for gods med pakkeposten
Gældende fra 01.03.1811 "indtil hans Majestæt anderledes derom bestemmer". Taksten blev sat til 50 % højere end den var ansat til i placat af 19.05.1810 (som var 200 % af hvad der i pakkeposttaksten af 23.02.1788 var bestemt). Taksten blev således 300 % af hvad der i pakkeposttaksten af 23.02.1788 var bestemt, se Kapitel 3, Fig. 3-2. Der var ingen ændringer i fragten for Banco-Sedler.

Vi bygger videre på vores fiktive eksempel med et brev fra Aalborg til København (denne gang uden at afprøve om hele indholdet skulle takseres efter sølvtaksten):

Banco-Sedler: 62 Rdlr. (enkeltbrev):
50 % af taksten = 4½ Lß (fra circ. 19.05.1810)
2½ Rdlr. sølv - vejlængde 62½ Miil = 9 Lß og
300 % af 9 Lß = 27 Lß:
I alt:
9 Lß
5 Lß
 
23 Lß
37 Lß

Sølvmønt på 1 Rdlr. og derover i Bancobreve: Taksten forhøjes med 300 %
(af 23.02.1788-taksten. Se Kapitel 3, Fig. 3-2)
Dette var gældende i perioden 01.03.1811-15.05.1812

Desuden nævnte placaten af 16.02.1811, at de i omløb satte banksedler på 24 Skilling, skulle, på samme måde som 12 og 8 Skillings-Sedler, takseres efter vægten - jeg har - heldigvis - heller ingen eksempler!

oldline

26.03.1811. Circ. ang. forsegling af breve indeholdende sølvmønter
Mønter, der forsendes med pakkeposten var ofte så dårligt indpakkede, at de faldt ud af brevene, hvorfor det bestemtes, at "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804 skulle gælde ved forsendelser, der også indeholdt mønter.

oldline

01.01.1812: Placat af 04.12.1811 med ny brevposttakst
Taksterne, der var gældende fra 01.01.1812, er indføjet i skemaerne i Kapitlerne 13 og 14.

oldline

28.03.1812. Circ. ang. "forøgelse" af vejlængden
som i circ. 22.07.1809. Forsendelser med Banco-Sedler og sølvmønt m.m. er uberørte af dette cirkulære.

oldline

16.05.1812. Circ. ang. forhøjelser i pakkeposttaksten af 23.02.1788
"Som følge af at Vognmandstaxten ved Kgl. Res. af 12.04.1812 er forhøjet, forhøjes Pakkeposttaxterne":

... snip pkt. a, b, c og d.
e.Taxten for Sølvbarrer og Sølvmyndt, Guldstænger og Guldmyndt, og ifølge heraf ligeledes for ....., som findes nævnt i pakkeposttaxten af 23.02.1788 § 17 Litr. E, forhøjes til 4½ Gang eller med 350 pr. Ct. af hvad der i bemeldte Pakkeposttaxt derfor er fastsat.
f.Taxten for Banksedler fastsættes for de større som for de mindre til det dobbelte eller med 100 pr. CT. af hvad der i Pakkeposten er bestemt.
g......
h.Taxten for Breve, Akter og Documenter, for saavidt disse forsendes med Pakkeposten, samt Obligationer, Aktier og andre Forskrivninger, som lyde paa en vis navngiven Ejer, forhøjes til det Dobbelte eller med 100 pr. Ct. af hvad der i Pakkepostetaxten er fastsat for disse Forsendelser.

Indbemeldte Forhøjelser skulle træde i Kraft, saasnart de ere komme til det Kongelige Postkontors Kundskab, og haver Kontoiret til Efterretning for Revisionen at giøre Generalpostdirektionen Indberetning om under hvilken Datum de førstegang ved samme ere bragte i Anvendelse.

Forhøjelsen for Banco-Sedler gjalt ikke summer fra 1 til 50, hvilket circ. 01.09.1812 gjorde udtrykkelig opmærksom på. Desuden måtte bestemmelsen om, at "Naar med Banco-Sedler følger Sølvmynt under 1 Rdlr., saa ansees og beregnes samme ikkun som en Rigsdalers Seddel; men er dermed i Mynt fuldt een Rigsdaler eller derover, da taxeres saavel Mynten, som Banco-Sedlerne, hver for sig; uden saa skulle være, at Fragten paa denne Maade skulle beløbe sig til mere, end om alt var i Sølvmynt; i hvilket Fald hele Summen betales efter Sølvmynt-Taxten."

Bancobreve med 1-50 Rdlr. i sedler: Normal, uforandret takst (af 23.02.1788-taksten)
Bancobreve med 51-? Rdlr. i sedler: Taksten forhøjes med 100 % (af 23.02.1788-taksten)
Dette var gældende i perioden 16.05.1812-31.01.1813
 
Sølvmønt i Bancobreve: Taksten forhøjes med 350 %
(af 23.02.1788-taksten, se Kapitel 3, Fig. 3-2)
Dette var gældende i perioden 16.05.1812-31.01.1813

oldline

12.01.1813. Circulære vedr. forhøjelse af vognmandstaksterne
og det, det førte med sig. Gældende "saasnart de ere komne til det Kongelige Postkontors Kundskab."

... snip pkt. a, b, c og d.
e.Taxten for Sølvbarrer og Sølvmyndt, Guldstænger og Guldmyndt, og ifølge heraf ligeledes for ....., som findes nævnt i pakkeposttaxten af 23 Februar 1788 § 17 Litr. E, forbliver ved den i Cirkulaireordren af 16de May f. A. fastsatte forhøjelse til 4½ eller med 350 Procent af hvad der i bemeldte Pakkeposttaxt er bestemt ....
f.Taxten for Banksedler forbliver ved de i saa Henseende ved Cirkulairordrene af 16de May og 1st Setptbr. F. A. fastsatte Bestemmelser.
g......
h.Taxten for Breve, Akter og Dokumenter, forsaavidt disse forsendes med Pakkeposten, samt ..... forbliver uforandret den samme som ved meerbemeldete Cirkulaireordre af 16de May F. A. er fastsat.

Cirkulairet ændrede altså ikke noget ved Bancobrevs-forsendelserne til Klasselotteriet i København.

oldline

01.02.1813: Circulære af 28.01.1813 vedr. forandring af pengevæsenet
Kurantbanken, som blev etableret i 1736, blev 01.02.1813 erstattet af Rigsbanken, og rigsbankmønt erstattede kurantmønt. Alle takster ansattes herefter i rigsbankdaler / rigsbankskilling i stedet for i danske kurant-skilling (der i portotabellerne tidligere var blevet omregnet til Lybske Skilling).

"Alle temporaire Forhøjelser i Brev- og Pakkeposttaksterne, der ere bevilgede sildigere end den 11 September 1807, hvorimod de Taxter, som til den Tid var gieldende, skulle fra bemeldte 1ste Februar ligge til Grund for alle indtægter ved Postvæsenet saaledes, at der overalt til sammes Beløb i danske Skillinger lægges 50 procent. I Overensstemmelse hermed træde samtlige Brevposttaxten af 28de Martii 1801 fastsatte Bestemmelser igien i Kraft i deres hele Omfang med undtagelse af § 5 ..... "

Da 1 Lß = 2 Rbß ville en forhøjelse på 50 % betyde, at brevtaksterne i Lß fra 28.03.1801 gældende fra 01.05.1801 skulle multipliceres med 3 og angives i Rbß, se Kapitel 13 og 14 med taksterne. Dvs. at en brevtakst på 8 Lß pr. 01.05.1801 nu betød en takst på 8 × 3 = 24 Rbß pr. 01.02.1813.

Bancosedler
"....., blive med de Bestemmelser, som Pakkeposttaxten af 23de Februar 1788 fastsætter, at taxere efter den nu anordnede Brevtaxt; dog maa iagttages at om disse lyde paa Summer i forhen gieldende dansk eller Slesvig-holsteensk Kurant, maae Afsenderen bestemme deres Værdi i Rigsbanko; i andet Fald maa den hele paalydende Sum taxeres som Rigsbanko."

Hvad angår forsendelser med sølvmønt vedlagdes de fornødne takster, udregnede i Rigsbankpenge, bl.a.:

Sølv
Kapitel 9, Fig. 9-4. Takst for bl.a. sølvmønt gældende fra 01.02.1813.

Bancobreve med Bancosedler i Rbdlr. takseres efter princippet i 23.02.1788-forordningen,
og efter taksterne indført pr. 01.02.1813. (Se Kapitel 13)
Dette var gældende i perioden 01.02.1813-06.08.1813
 
Sølvmønt på 1 Rbdlr. og derover i Bancobreve: Efter Circ. 28.01.1813, se Kapitel 9, Fig. 9-4.
Dette var gældende i perioden 01.02.1813-06.08.1813

oldline

01.02.1813: Skrivelse af 29.01.1813 fra Cancelliet til direktionen for Rigsbanken
og gældende fra 01.02.1813: "At Sølvværdien maa ansees ligemed Navneværdie, indtil Coursen den 1ste August 1813 bliver sat." (Fogtmans Rescripter 29.01.1813). (Se 01.08.1813 - Rigsbankens officielle kvartalskurser).

I postvæsenets regi var Navneværdien lig med Sølvværdien i perioden
01.02.1813-18.02.1814

Med hensyn til værdipåtegningerne på Bancobreve (påtegning om værdien af indholdet), er det først fra 07.08.1813 (se circ. 07.08.1813, punkt 6), at Bancobrevenes indhold af penge skal angives i "N.V." - Navne-værdi.

oldline

07.02.1813. Circulære vedr. "enhedsporto" for breve sendt direkte mellem stationerne
"Til Forebyggelse af den ulovlige Brevbefordring, som en til Veilængden uforholdsmæssig Porto kunne foranledige imellem de hinanden nærmest beliggende Steder, har Generalpostdirectionen besluttet, at der ved Taxeringn af løse Breve skal indtil videre følges den grundsætning, at Portoen til enhver Station, hvorhen Posten paa den nærmeste Postvei befordres uden Omskiftning af Befordring, skal, i hvor langt denne end er fraliggende, dog aldrig overstige 4 Rigsbankskilling for et enkelt Brev, hvilken Beslutning herved meddeles det Kongelige Postkontor til fornøden Efterretning og uopholdelig Anvendelse."

Efterlysning: Findes et eksempel?

oldline

13.02.1813. Circulære vedr. betaling af Bancobreve med mindre indhold
".... de til Forsendelse med Pakkeposten indleverede Pengesummer, der ei overstige 8 Rbdlr. 2 Mk. Rigsbanko (sedler og tegn), skulle indtil videre ikkun ansættes til halv Brevporto ....."

Bancobreve med max 8 Rbdlr. 2 Mk. (sedler og tegn) til halv porto.
Dette var gældende i perioden 13.02.1813-08.10.1813

oldline

01.08.1813. Danmarks officielle Kvartalskurser
"Bekendtgørelse fra Rigsbanken (i Overensstemmelse med Fundats af 5 Jan. 1813. 19 og 20 §§) at Rigsbanksedlernes Cours mod virkeligt Sølv, hvorefter i Løbet af det forestaaende Halvaar fra 1 Aug. 1813 indtil 1 Febr. 1814 alle i Rigsbankdaler Sølvværdi anordnede eller betingede Betalinger og Præstationer skal erlægges, er 375; saaledes at for 200 Rbdlr. Sølvværdi betales 375 Rbdlr. Navneværdi, og for 1 Rbdlr. S. V. betales 1 Rbdlr. 84 Rbß N. V."

Man skal være opmærksom på, at denne kvartalskurs på 375 fra Rigsbanken vedvarede uændret indtil 31.07.1818! og hvert kvartal blev der troligt udsendt bekendtgørelse om kursen - der altså ikke ændrede sig overhovedet indtil 01.08.1818.

Post-/Vekselkurser
Kvartalskurs var indtil 31.07.1818 forskellig fra postvæsenets postkurser (vekselkurser), men fra 01.08.1818 til 30.09.1835 fulgte postkurserne kvartalskurserne 01.10.1835 gik Sølv-/Navneværdi i pari.

Postkursen/vekselkursen bliver beskrevet ved 19.02.1814.

oldline

07.08.1813. Circulære vedr. forhøjelse af Brev- og Pakkeposttaksterne
De forhøjede brevtakster kan ses i taksttabellerne i Kapitel 13 og 14.

Pakkeposttaksterne
1......
2.De ved Cirkulairet af 28de Jan d. A. fastsatte Takster for Sager efter Vægten og Værdien (vist i Fig. 9-4), forhøjes i enhver Henseende med 50 % for Danmark.
3.Fra Hertugdømmerne kunne Pakkepostsager frankeres enten direkte til Bestemmelsesstedet i Danmark (hvilke nærmest uden undtagelse er tilfældet for Bancobreve fra Hertugdømmerne, da brevene blev frigjort ved klasselotteri-inspektørens modtagerattest), eller ikkun til Kolding.
    (I første Tilfælde anvendes Sølvtaksterne fra 28.02.1788 med et Tillæg (anført i circ. 23.12.1809) paa 50 % og omregnet i Rigsbankpenge. (Fx 100 Rbdlr. / 50 mil = 24 Lß + 50 % = 36 Lß = 18 Rbß). I sidste Fald anvendes Taxering fra Afgangsstedet til Kolding, men for den resterende Vej anvendes Taxten af 28.01.1813 med 50 % Tillæg.
4.Banksedler og Obligationer, samt alt hvad Pakkeposttaxten af 23de Febr. 1788 fastsætter at skulle beregnes efter Brevposttaxten, bliver efter den Postkontorerne i Hertugdømmerne foreskrevne Bestemmelse, ved Forsendelsen derfra til Steder i Danmark at frankere til Kolding efter den under No. 3 ved Brevposten fastsatte Taxering ....
5.Samtlige i næstforestaaende Post ommeldte Pakkepostsager bliver i Danmark at taxere efter den fra nu af gieldende danske Brevposttaxt, paa samme Maade som løse Breve, dog med den moderation for de mindre Summer, som er bestemt ved Cirkulaireordren af 13de Feb. d. A.
6.Det maa iagttages, at alle Pengesummer og Værdier blive af Afsenderne at ansætte i Navne-Værdi, og at for de til Hertugdømmerne bestemte Sager bliver saavel sammes Navn- som Sølv-Værdi at opgive
7......

Banco-Sedler, efter 23.02.1788-forordningen, men efter taksten pr. 07.08.1813.
Dette var gældende i perioden 07.08.1813-31.07.1818
 
Sølvmønt fra 1 Rbdlr. og derover i Bancobreve: Efter 28.01.1813-circ. (se Kapitel 9, Fig. 9-4) + 50 %.
Dette var gældende i perioden 07.08.1813-15.11.1814
 
Alle Pengesummer og Værdier skal på Bancobreve ansættes i Navne-Værdi
Dette var gældende i perioden 07.08.1813-30.09.1835 - hvorefter Navne-Værdi = Sølvværdi

Men ...
Det efterlader en usikkerhed om taksten skal udregnes efter sølv- eller navneværdi og først 31.08.1816 meddelte General-Postdirectionen i et circ. af samme dag, at:

"5) Da General-Postdirectionen har erfaret at flere af de Kongl. Postkontorer ere i Tvivl om hvorledes Summer i rede Sølv som forsendes mellem Stationerne i Danmark indbyrdes, rigtigen skulle taxeres, saa tilkjendegives det Kongl. Postkontor herved, at naar en Pengesum i rede Sølv forsendes fra et Sted i Danmark til et andet, skal Fragten for samme beregnes efter hvad den forsendende Sums Beløb i Rigsbankpenge rede Sølv udgjør i Navneværdie efter den af General-Postdirektionen maanedligen bestemmende Gjennemsnitskours".

Dette betyder, at man muligvis kan komme ud for bancobreve med sølvmønt, der er blevet takseret på forskellig vis:

Alle Pengesummer og Værdier skal på Bancobreve ansættes i Navne-Værdi
og portoen kan muligvis ses beregnet enten efter sølvværdien eller efter navneværdien.
Dette var gældende/tilfældet i perioden 07.08.1813-30.08.1816
- hvorefter portoen kun må beregnes af Navne-Værdien

oldline

09.10.1813. Circulære vedr. bl.a. ekspeditionsgebyr
2. Istedet for at Cirkulaireordren af 13de Febr. d. A. bestemmer, at ikkun Summer indtil 8 1/3 Rbdlr. som forsendes med Pakkeposten skulle ansættes til halv Brevporto, tilstaaes denne Moderation i Portoen indtil videre for Summer af Beløb indtil fulde 10 Rbdlr. N. V. ......"

Bancobreve med max 10 Rbdlr. sedler og tegn (Navne-Værdi) til halv porto.
Dette var gældende i perioden 09.10.1813-31.07.1818

oldline

19.02.1814 - Postkurser / Vekselkurser
Pengeproblemerne - seddelpengenes værdi i forhold til rede sølv (hvilket var betegnelsen for betaling i faktiske sølvmønter) - voldte i tiden før og efter statsbankerotten store problemer, da kursen mellem papir- og sølv-penge varierede temmelig meget. Vi så - med skrivelse af 29.01.1813 fra Cancelliet til direktionen for Rigsbanken og gældende fra 01.02.1813 - "At Sølvværdien maa ansees ligemed Navneværdie, indtil Coursen den 1ste August 1813 bliver sat." (Fogtmans Rescripter 29.01.1813), og at den officielle kvartalskurs blev fastsat til 375 fra 01.08.1813.
    Postvæsenets takster var fra 07.08.1813 angivet i Navne-Værdi, så hvis postvæsenet fulgte Rigsbankens dårlige officielle kvartalskurs, ville indtjeningen gå ned. Derfor så postvæsenet sig nødsaget til at indføre deres egen post-/vekselkurs, da man ikke ønskede at justere portosatserne hele tiden.
    Navneværdi/Sølv var stadig pari i perioden 07.08.1813-18.02.1814, og der var således ingen vekselkurs, dog forsøgte man at afpasse (forhøje) nogle posttakster, men fra 19.02.1814 så man sig nødsaget til at indføre sin egen postkurs:

... "hvorefter Rigsbankpenge Sedler og Tegn skulle modtages i alle Sølvbetalinger - saavel Postportoen ved Brev- og Pakkeposten, som alle andre ved Postvæsenet i Sølv bestemte betalinger blive at oppebære med et lige Beløb i Sedler og Tegn, som i de gjældende Posttaxter og Regulativer m.m. findes anført i Rigsbankpenge Sølv."

Erling Berger
var den første, som beskrev vekselkurserne mellem sølv og papir (i Posthistorisk tidsskrift nr. 1/1994) og anførte her cirkulæredatoerne, så man kan genfinde, hvor det er beskrevet. I Erlings artikel havde der indsneget sig nogle få unøjagtigheder, der blev rettet i 2012. (I 2016 blev den rettede artikel genoptrykt separat her: PHT nr. 1/1994).

I Kapitel 9, Fig. 9-6, der også er vist herunder, er postkurserne er angivet med gyldighedperioder og cirkulæredatoer.

For perioden 19.02.1814 til 31.07.1818 kan man tydeligt se den store forskel mellem postkurser og den officielle kvartalskurser (som i hele perioden var 375 og bestemt ikke til fordel for postvæsenet, hvis man skulle bruge den kurs). Fra perioden 01.08.1818 til 30.09.1835 fulgte postkurserne kvartalskurserne og hvorefter Sølv-/Navneværdi gik i pari (kurs 200: "Saaledes at for 200 Rbdlr. Sølvværdi betales 200 Rbdlr. Navneværdi").

Herunder er vist tabel med post-/vekselkurser 01.02.1813-31.07.1818 og post-/veksel-/kvartalskurserne i perioden 01.08.1818-31.12.1841:

Post-/Vekselkurs Rede Sølv til Navne-Værdi (Sedler og Tegn)
Gyldighedsperiode Kurs Circ./Placat dato
01.02.1813-18.02.1814
19.02.1814-30.04.1814
01.05.1814-14.08.1814
15.08.1814-30.09.1814
01.10.1814-30.12.1814
31.12.1814-06.02.1815
07.02.1815-05.05.1815
06.05.1815-03.07.1815
04.07.1815-05.01.1816
06.01.1816-01.03.1816
02.03.1816-04.10.1816
05.10.1816-08.11.1816
09.11.1816-02.05.1817
03.05.1817-30.06.1817
01.07.1817-30.11.1817
01.12.1817-01.02.1818
02.02.1818-03.04.1818
04.04.1818-31.07.1818
200,00
600,00
500,00
600,00
500,00
550,00
600,00
700,00
600,00
650,00
700,00
750,00
650,00
550,00
500,00
450,00
400,00
350,00
29.01.1813
19.02.1814
23.04.1814-24.05.1814
06.08.1814
01.10.1814
31.12.1814
07.02.1815
06.05.1815
04.07.1815
06.01.1816
02.03.1816
05.10.1816
09.11.1816
03.05.1817
01.07.1817
01.12.1817
02.02.1818
04.04.1818
Post-/Vekselkurs Rede Sølv til Navne-Værdi (Sedler og Tegn)
Gyldighedsperiode Kurs Circ./Placat dato
01.08.1818-31.03.1819
01.04.1819-30.09.1819
01.10.1819-31.12.1819
01.01.1820-31.03.1820
01.04.1820-30.06.1820
01.07.1820-30.06.1824
01.07.1824-31.12.1824
01.01.1825-31.03.1825
01.04.1825-30.09.1825
01.10.1825-31.03.1826
01.04.1826-30.09.1827
01.10.1827-30.09.1828
01.10.1828-31.12.1828
01.01.1829-30.09.1835
01.10.1835-31.12.1841
250,00
200,00
262,50
287,50
262,50
250,00
237,50
225,00
212,50
206,25
225,00
218,75
212,50
206,25
200,00
01.08.1818
20.03.1819-19.06.1819
20.09.1819
20.12.1819
20.03.1820
20.06.1820-20.03.1824
19.06.1824-20.09.1824
20.12.1824
19.03.1825-20.06.1825
20.09.1825-20.12.1825
20.03.1826-20.06.1827
20.09.1827-20.06.1828
20.09.1828
20.12.1828-20.06.1835
21.09.1835-20.09.1841
Kapitel 9, Fig. 9-6. Post- / Kvartalskurser 1814-1841. Fra 01.08.1818 rettede postvæsenet sig efter kvartalskursen.

Som Erling Berger beskriver, var der i perioden 19.02.1814-30.09.1814 forskel på kursen, der skulle anvendes ved betaling af forsendelser i Kongeriget / Hertugdømmerne og så ditto for udlandet, men Erling Berger har "tilgivet" mig, at jeg kun beskæftiger mig med Bancobreve til København, hvorfor udlandsforsendelser er uinteressante for mig. Vil man vide mere om postkurserne for udlandsbreve, kan man slå op i de i skemaet nævnte cirkulærer.

oldline

16.11.1814: Circ. af 05.11.1814 ang. forandrede takster for bl.a. sølvmønt
Herved ophævedes de i cirkulaireordren af 28.01.1813 under C og D meddelte Guld- og Sølvtakster og erstattedes for sølvmønts vedkommende af taksttabellen Fig. 9-7.

Taxt
Fig. 9-7. Sølv-taxter pr. 16.11.1814.

Det forekommer ulogisk, at postvæsenet udsendte en taksttabel (Fig. 9-7) uden at indregne den i cirk. 07.08.1813 påbudte 50 %s forhøjelse på sølvtaksterne, men det er ikke desto mindre tilfældet, og Generalpostdirektionens cirk. af 15.11.1814 gjorde dette klart:

"Da Generalpostdirectionen er bleven opmærksom paa, at adskillige Postkontorer staae i Tvivl om, hvorvidt den i Taxten for Sager efter Værdien ved Cirkulairerordren af 7de August f. A. paabudne Forhøjelse af 50 p. C. er hævet ved Cirkulairordren af 5te d. M., eller fremdeles skal vedblive, saa tilkiendegives det Kongl. Postkontor herved, at de Samme ved sidstnævnte Cirkulaireordre tilstillede forandrede Taxter for Sølvbarrer og Sølvmyndt, samt for Guldstænger og Guldmyndt og de i Pakkeposttaxten af 23de Febr. 1788 Side 17 under Litr. E benævnte Kostbarheder, ikkuns træder i stedet for de lignende Grundtaxter, som medfulgte Cirkulaireordren af 28 Januarii d. A., men at den, som Følge af Coursforholdet, ved Cirkulaireordren af 7de August d. A. i bemeldte Taxter fastsatte Forhøjelse af 50 p. C. fremdeles og indtil videre skal vedblive, og saaledes tillægges de Cirkulairet af 5te d. M. vedføiede Grundtaxter."

Sølvmønt i Bancobreve: Circ. 15.11.1814. Forhøjelsen på 50 % er IKKE med i Fig. 9-7,
og skal tillægges de anførte takster.
Sølvtaksterne (+ 50 %) var gældende i perioden 16.11.1814-26.01.1818

oldline

24.12.1814. Til forsendelser med Bancobreve medfølgende brev
(PakkepostTaxten, Pag. 16), at "hvorudi er anført andet end den blotte Summe, med Afsenderes Underskrift samt Sted og Dag, da skal et saadant Brev særskilt betales" - gælder fortsat.

oldline

15.04.1815 / 22.04.1815. Circ ang. Postpengene for de Breve som ere mere end enkelte
At der her er skrevet to datoer skyldes, at cirkulæret først blev udgivet i hertugdømmerne 15.04.1815 på tysk, og dernæst i kongeriget 22.04.1815 - på dansk:

"1. Da Generalpostdirectionen har bragt i Erfaring, at Postpengene for de Breve som ere mere end enkelte, beregnes og anføres paa Karterne i Rigsbankpenge paa forskiellig Maade, saa finder Direktionen sig foranlediget til, for at opnaae Ensformighed i Taxeringen, herved at tilstille det Kongelige Postkontor 2de Aftryk af en Tabel hvorefter Postpengene indtil videre ville blive at beregne og oppebære."....

Med den ordlyd kunne man forvente, at det gjalt generelt, men der var tale om "Beløbene af portoerne for Brevforsendelser mellem Stationerne i Hertugdømmerne indbyrdes og mellem disse og de danske Stationer", som det (åbenbart) først fremgik af teksten til tabellen i Frantz Christopher von Jessens håndbog fra 1839:

Tabel
Fig. kl18-22041815-tabel. Tabellen her er kopieret fra Frantz Christopher von Jessens
"Haandbog i Det udvortes Postvæsen - 1839", sektion Mile- og Brevportotabel, s. 12 nederst.

Afstandsafhængig porto
Da tabellen rent faktisk er udregnet på basis af portoen i Lybske Skilling er det på sin plads her at gøre rede for, hvordan man finder portosatsen for et enkeltportobrev fra fx Hamborg til København i perioden efter 01.08.1818. Fr. Olsen III, s. 268, har en forklaring på portoen angivet i Lß:

"Breve mellem Kongeriget og Hertugdømmerne samt Lübeck og Hamborg og mellem Steder i Hertugdømmerne indbyrdes skulde Portoen beregnes pr. 7 Mil, nemlig 2 Lß for de første 7 Mil og derefter 1 Lß mere for hver 7 Mil, dog at Portoen for en Befordringsstrækning af fra 56 til 63 Mil ikke blev højere end Portoen for en Befordringsstrækning af 56 Mil, ..." (hvorefter man igen måtte tillægge 1 Lß for hver efterfølgende 7 mil)).

Dvs. at portoen for et enkeltbrev fra Hamborg til København, hvor afstanden var 61 mil, kostede 2 + 1 × 7 (mil), i alt 9 Lß.
    De omhandlende flerdobbelte bancobreves (og andre breves) porto beregnes på den måde, at da enkeltportoen for en forsendelse fra fx Hamborg til København er 9 Lß, så er fx et 1½ portobrev 9 × 1½ = 13,5 = 14 Lß, der omregnet til Rbß giver 14 × 3,2 = 44,8 = 45 Rbß. Anvender man den almindelige aritmetiske metode for et enkeltbrev Hamborg-København, der kostede 29 Rbß, ville et 1½-portobrev koste 29 × 1½ = 43,5 = 44 Rbß, hvilket jo er mindre end det, man skulle betale i hertugdømmerne. (Se nærmere i Kapitel 14).
    Jeg har ikke noget eksempel på, at et fra hertugdømmerne ankommet Bancobrev har været sat i flerporto efter tabellen - det kommer måske en skønne dag. Erling Berger har dog i sin artikel "Forholdet mellem sølv og sedler omkring Statsbankerotten" i PHT nr. 1/1994, s. 9 nederst vist et brev, hvor han - dog uden at nævne det - har gjort brug af den ovenfor viste tabel. Et lignende brev ses i Ole Steen Jacobsens bog: "Bogen om danske Breve 1800-1851", s. 6, nederst.

Men selvfølgelig kan Avis-brevlisterne illustrere forholdet:

August 1818
Uddrag af en lang Avis-brevliste fra august 1818.

Her kan man ved brev nr. 3 se, at det er fra Lübeck og at det kostede 56 Rbß Navne-Værdi, hvilket med den aktuelle postkurs for august 1818 på 250 giver en porto i sølv på 56 × 200/250 = 44,8 = 45 Rbß sølv. Da enkeltportoen for et brev fra Lübeck til København var 29 Rbß - svarer de 45 Rbß sølv, jf. progressionstabellen fra 15.04.1815 / 22.04.1815, til et 1½-portobrev - altså er progressionstabellen blevet benyttet!

Progressionstabellen skulle anvendes på brevforsendelser mellem stationerne
i Hertugdømmerne indbyrdes og mellem disse og de danske Stationer:
og var gældende i perioden 15.04.1815 - 1839 (sluttidspunkt ej fundet).

oldline

31.08.1816. Anførsel af værdi på breve med rede Sølv
General-Postdirektionen gør i cirkulæret opmærksom på, at "naar en Pengesum i rede Sølv forsendes fra et Sted i Danmark til et andet, skal Fragten for samme beregnes efter hvad den forsendende Sums Beløb i Rigsbankpenge rede Sølv udgjør i Navneværdie efter den af General-Postdirektionen maanedligen bestemmende Gjennemsnitskours".

Dertil kommer det ved circ. af 15.11.1814 befalede tillæg af 50 %.

Sølvmønt i Bancobreve: Fragten beregnes efter Navne-Værdien
med tillæg af de ved circ. 15.11.1814 befalede 50 %
Dette var gældende i perioden 31.08.1816-26.01.1818

oldline

01.01.1817. Bærepenge
Før von Scheels ansættelse som Klasselotteriinspektør 01.01.1817 blev alle Bancobreve til Klasselotteriet efter alt at dømme afhentet på postkontoret af Klasselotteriets personale, men fra 01.01.1817 må der være indgået en ganske speciel aftale mellem von Scheel og postmester Carl Frederik Hecquet på Kjøbenhavn danske Pakkepostkontor (som det hed i von Scheels tid): Betaling af Bærepenge - se den nærmere forklaring i Kapitel 10.

De for klasselotteri-bancobreve relevante regulativer med Bærepenge fra 01.01.1817
von Scheel indførte, at bærepengene skulle påskrives bagsiden af bancobrevet, så det første relevante regulativ var det, der var gyldigt ved von Scheels tiltrædelse, nemlig "Regulativ for de de kongelige Postkontorer tilkommende Kontorrettigheder, Bærepenge og Litzenbroderpenge i Rigsbankpenge Navneværdi" af 07.08.1813, der var gældende i perioden 07.08.1813-31.07.1818.

01.01.1817-31.07.1818. Regulativ 07.08.1813, Punkt 5: Bærepenge
a) For Breve med Penge og smaa Haandpakker betales efter Summens og værdiens størrelse saaledes:

Regulativ af 07.08.1813:
Gældende 07.08.1813-31.07.1818
Bærepenge for Breve - Navne-Værdi
indtil 100 Rbd.
fra fulde 100 Rbd. indtil 200 Rbd.
fra fulde 200 Rbd. indtil 500 Rbd.
fra fulde 500 Rbd. indtil 1000 Rbd.
fra fulde 1000 Rbd. og derover
6 Rbß
7 Rbß
8 Rbß
12 Rbß
16 Rbß
Kapitel 10, Fig. 10-1bp.

01.08.1818-07.08.1818 / 08.08.1818-05.01.1819: Regulativ af 15.07.1818. Herefter 06.01.1819-?: Regulativ af 06.01.1819:
De efterfølgende regulativer, der var gældende mht. Bærepenge, var: Regulativerne af 15.07.1818, der anvendtes i to perioder (med hensyntagen til Circ. af 08.08.1818 - se dette) samt Regulativ af 06.01.1819, der anvendtes indtil ?:

Regulativ af 15.07.1818:
Gældende 01.08.1818-07.08.1818
Bærepenge
(Indhold i Navneværdi - gebyr i sølv)
indtil 5 Rbd. N.V.
fulde 5 Rbd. indtil 500 Rbd. N.V.
fulde 500 Rbd. N.V. og derover
3 Rbß sølv
6 Rbß sølv
8 Rbß sølv
Kapitel 10, Fig. 10-3a.
Jf. Cirkulære af 08.08.1818:
Gældende 08.08.1818-05.01.1819
Bærepenge
(Alle beløb er i sølv)
indtil 5 Rbd.
fulde 5 Rbd. indtil 500 Rbd.
fulde 500 Rbd. og derover
3 Rbß
6 Rbß
8 Rbß
Kapitel 10, Fig. 10-3b.
Regulativ af 06.01.1819:
Gældende: 06.01.1819-?
Bærepenge
(Alle beløb er i sølv)
indtil 5 Rbd.
over 5 Rbd. indtil 100 Rbd.
over 100 Rbd. indtil 500 Rbd.
over 500 Rbd. indtil 2000 Rbd.
over 2000 Rbd. indtil 5000 Rbd.
over 5000 Rbd. og derover
3 Rbß
6 Rbß
8 Rbß
10 Rbß
12 Rbß
16 Rbß
Kapitel 10, Fig. 10-3c.

Der er tilsyneladende ingen skrivelser, der nævner hvorledes betalingen af bærepengene skal finde sted, og ej heller, hvordan de skal påskrives Bancobrevene. Det er derfor oplagt, at klasselotteri-inspektøren von Scheel (og efter ham Sekretair von Kirstein) frigjorde brevene inklusive porto og bærepenge og så bagefter med postmesteren afregnede bærepengene, der ikke skulle tilflyde postkassen.

Påskrift af Bærepenge bagpå Bancobrevene til Klasselotteriet fandt sted i
perioden 01.01.1817 - ?

oldline

15.02.1817 gældende til 30.09.1817. Circulaire
Den ved 28.01.1813 anordnede pakkeposttakst forhøjes med 75 %. Denne forhøjelse på 75 % omfatter IKKE sølvmønt, der stadig forhøjes med 50 %, jf. circ. 07.08.1813. (Taksten for Banco-Sedler blev ej ændret). (Opmærksomheden henledes på nogle ændrede regler for taksering af sager fra Hertugdømmerne til Danmark, der IKKE sættes i porto for den hele vejlængde fra afgangs- til bestemmelsesstedet).

oldline

27.01.1818. Ændring i taksten for bl.a. sølvmønt
"Som følge af Frankotvangens ophævelse (se placat af 27.12.1817, der ophæver bestemmelserne i placaterne 26.09.1808 og 13.09.1809) ophører tillige den ved Circulaireordren af 15de Novbr. 1814 indførte indirekte Frankotvang for Sager, der skulle taxeres efter Taxten for Guld og Sølv, og blive altsaa disse Sager for Fremtiden at taxere paa lige Maade, enten Fragten betales paa Afgangs- eller Ankomststedet, nemlig uden at tillægge de i bemeldte Ordre bestemte 50 pCt., naar Betalingen blev erlagt paa Ankomst- eller Afgangsstedet i Danmark".

Det ved circ. af 15.11.1814 befalede tillæg af 50 % bortfaldt således pr. 27.01.1818.

Sølvmønt i Bancobreve: Fragten beregnes efter Navne-Værdien
(UDEN tillæg af de tidligere bestemte 50 %)
Dette var gældende i perioden 27.01.1818-07.08.1818

oldline

01.08.1818: Kgl. aabent Brev af 06.04.1818 vedr. Rigsbankens overgang til Nationalbank
Rigsbanken omdannedes pr. 01.08.1818 til det privatejede aktieselskab Nationalbanken i Kjøbenhavn, "hvis bestandige Formaal bør være at medvirke til at Sølv bliver landets eneste lovbefalede Numeraire. Den nationale Bank overtager den nuværende Rigsbanks samtlige Activa og Passiva, samt alle Rigsbankens tilhørende Valuta og Ejendomme.".

Møntbetegnelsen forblev rigsbankdaler/-skilling indtil der 10.02.1854 kom en ny lov:
"Lov ang. en forandret Benævnelse for den bestaaende Myntfod. Rigsdagen har vedtaget og Kongen ved sit Samtykke stadfæstet følgende Lov:
§ 1. Den ved Fdn. af 5. Januar 1813 anordnede Rigsbankmyntfod skal for Fremtiden benævnes Rigsmyntfod, ligesom de Dalere, der udmyntes efter samme til 18½ Stk. af enn Mark fiint Sølv Cøllnsk Vægt, skulle benævnes Rigsdalere."

oldline

01.08.1818: Taxt af 15.07.1818 for de med Pakkeposten forsendende Sager i Danmark
Af betydning for Bancobrevene var:

V. Taxt for Sager efter Værdien
A. For Sølvbarrer og Sølvmynt, betales Fragten saaledes som Tabellen Litr. D. udviser (dog betales ikkun halv Fragt og Gebyhrer for Summer, som ikke overstige 5 Rbdlr. i rede Sølv):

Taxt
Kapitel 10, Fig. 10-3. Sølv-taxt pr. 01.08.1818.

C. For Bancosedler.
Hvad enten Summen er i smaa eller store Sedler betales Fragten efter Brevtaxten saaledes: indtil 5 Rbdlr. som for ½ Brev eller halv Brevporto, over 5 indtil 100 Rbdlr. som for et enkelt Brev, over 100 Rbdlr. indtil fulde 150 Rbdlr. som for et 1½ Brev, og saa fremdeles halv Porto for hver 50 Rbdlr. mere.

Det anmærkes iøvrigt:
1) at naar med Bancosedler følger et Brev hvori er anført andet end den blotte Summe med Afsenderes Underskrift, samt Sted og Dag, saa maa et saadant Brev særskilt betales. 2) At naar med Bancosedler følger Sølvmynt under 1 Rbdlr. saa ansees og beregnes samme ikkuns som en Rigsbankdalers Seddel, men er dermed i Mynt fulgt 1 Rbdlr. eller derover, da taxeres saavel Mynten som Bancosedlerne hver for sig, uden saa skulle være, end om alt var i Sølvmynt; i hvilket Fald hele Summen betales efter Sølvmyntstaxten. "I øvrigt forblive saavel de i Pakkeposttaxten af 23de Febr. 1788 kundgjorte almindelige Anmærkninger ved Taxterne som ikke heri ere forandrede, som senere i denne Henseende foreskrevne Bestemmelser, fremdeles i Kraft"

oldline

01.08.1818: Taxt af 15.07.1818 for Breve i Danmark og Hertugdømmerne
Samtidig med den ovenstående takst udsendtes brevposttakst, hvor alle taksterne var angivet og skulle betales i Rbß Sølv. Se Kapitel 13 og 14.

I Henseende til Taxationen i forhold til Brevenes Vægt og Indhold m. v. ville følgende Bestemmelser blive at iagttage:

1.Enkelt kaldes et Brev som bestaar af et eneste, enten fjerdedel, halvt eller helt Ark Papir, enten det er forsynet med Kouvert eller Omslag, (hvori dog intet maa være Skrevet) eller ikke, og som ei er tungere end at det af Postbetjnterne skjønnes ikke at veie over eet Lod, da det i andet Fald skal veies, og naar det befindes at veie over eet Lod, ansees og betales som halvandet Brev.
2.Dersom et Brev bestaar af flere enkelte Blade, eller og indeholder Bilager, saasom ......., bliver et saadant Brev, naar det af Postbetjenterne skjønnes ikke at veie over ¾ Lod, at ansee og betale som halvandet Brev, men i andet Fald veies det, og naar det veier over ¾ til 1 Lod, ansees og betales det for 2de Breve, naar det veier over 1 indtil 2 Lod for 3 Breve, over 2 til 3 Lod for 4 Breve, og saa fremdeles.
3.Dersom der i et Kouvert eller Brev ere flere eller andre, enten forseglede eller uforseglede Breve indlagte, da skal samme altid veies og betales saaledes, at for hvert trediedel Lod og derunder som dets Vægt bestaaer af, beregnes eet Brevs Porto.
4.Istedet for den udkommende ½ Rigsbankskilling i Sølv, naar et Brev, hvor den enkelte Porto er ulige Tal, taxeres til halvandet, bliver en heel Rigsbankskilling at beregne.
5......
6.Det staaer i Øvrigt Afsenderne af Breve .... frit for, enten at betale Portoen for samme lige fra Afgangs- til Bestemmelsesstedet, hvilket da udtrykkeligen skal tilkjendegives ved uden paa Brevet at anføre: "franco directe" eller "betalt til Stedet", eller og at lade Portoen for Modtagerens Regning være aldeles ubetalt. Ligeledes er det og overladt til Afsendernes Forgodtbefindende, blot at betale Portoen indtil et underveis liggende Sted, hvilket Steds Navn da udtrykkeligen skal tilføies uden paa Brevet ved Siden af Ordet "franco" eller "betalt til". I dette sidste Tilfælde betale Modtagerne den øvrige Deel af den Porto, som efter hostrykte Taxt skal betales fra Afsendelses- til Bestemmelsestedet, men ikke den i Almindelighed højere Porto, som fra det mellemliggende Sted, hvortil Afsenderene have betalt, til Bestemmelsesstedet, maatte være fastsat.

oldline

08.08.1818. Circ. bl.a. med vejledning i taksering af Bancobreve
"4. Ved Taxeringen af de med Pakkeposten forsendende Pengesummer i Rigsbanksedler, haver det Kongl. Postkontor at iagttage, at Fragten for samme i Sølv ikke beregnes efter deres paalydende Værd, men efter hvad de forsendende Summers Beløb andrager i Sølv efter de til enhver Tid gjeldende Qvartalskourser. Saaledes vil t. Ex. Fragten i Sølv af 1000 Rbd. i Sedler for Tiden blive at beregne som af 800 Rbd. i Sølv, som er den Sum førstnævnte Beløb efter den for August og September Maaneder fastsatte Kours, andrager i Sølv."

Bancobreve: Fragten beregnes efter sølvværdi af de indlagte sedler
Dette var gældende fra 08.08.1818!

oldline

06.01.1819. Regulativ ang. betaling af kontorrettigheder
NB-påtegningen
"For notabenerede eller recommanderede Breve betaler: Afsenderen 8 Rbß og Modtageren 6 Rbß Sølv." - men ikke for Bancobreve - se circ. af 13.11.1819.

oldline

09.03.1819. Circ. bl.a. ang. betaling af kontorrettigheder ved Tallotteriets breve
....
"2. Direktionen finder sig herved anlediget til at bringe de Kongel. Postkontorer i Erindring, at ifølge Circulaireordrene af 1ste Januar 1773 og 26 Maj 1778 skulle Tallotteriets løse Breve og Bancosedlers Pakker taxeres inden for Linien, og ligesom deraf ikke skal betales nogen Porto, saaledes maa ei heller derfor oppebæres nogen Kontorrettigheder."

Gælder det også for Klasselotteriets Bancobreve? Nej, men ikke hvad angår Bærepenge (for udbringning af Klasselotteriets Bancobreve) efter 01.01.1817 - som beskrevet ved punktet 01.01.1817.

oldline

29.06.1819. Modtager af flere forskellige sendinger af Sølvmønt
"fra samme afsender skal herefter takseres under eet."

oldline

19.06.1819. Frankotvangen for Breve og Pakkepostsager ophæves
"i Henseende til Forsendelsen af Breve og Pakkepostsager mellem Kongeriget tilligemed hertugdømmerne Slesvig, Holsteen og Lauenborg".

oldline

13.11.1819. Circulaire ang. betaling af anbefalingsgebyr for Bancobreve
....
"2. Med Regulativet af 6te Januarii d. A. er under No. 8 bestemt, et Gebyhr af respektive 8 og 6 Rbsk. i Sølv for notabenerede Breve. Generalpostdirectionen har erfaret, at nogle postkontorer har opkrævet NB-gebyr for de med pakkeposten sendte pengebreve, der af afsenderne er recommanderede, men dette gebyr maa alene opkræves for de med brevposten forsendte løse breve, der er påtegnet NB eller recommanderet, idet pakkepostforsendelser i forvejen nyder en vis grad af sikkerhed under forsendelsen."

oldline

01.09.1821. Circulaire ang. "Tre-Segls-Palacaten" af 24.11.1804
Her indskærpedes den korrekte brug af laksegl og "at intet Brev eller nogen Pakke med Bankosedler maa modtages til Forsendelse med Posten, naar de ikke ere kouverterede og forseglede aldeles paa den Maade, som det ved bemeldte Plakat er foreskrevet."

oldline

Efterskrift
I perioden 1821-1830 skete ingen ændringer i forbindelse med takseringen af Bancobreve - og vi kender ikke Bancobreve til klasselotteriet senere end ca. 1827. Vi lader derfor pengeforsendelserne hvile indtil den dag, hvor nogle senere Bancobreve til Klasselotteriet ser dagens lys!

oldline

Slut!

Kapitel 01
Forord
Klasselotteriets
Bancobreve
Kapitel 02
Pengeforsendelser
1625-1753
Kapitel 03
Pengeforsendelser
1757-1788
Kapitel 04
Pengeforsendelser
1788-1795
Kapitel 05
Klasselotteriet 1753
Jonas Baltzersen Collin
Kapitel 06
Inspektører -
Direktører 1753-2010
Kapitel 07
Inspektør
Johan Frederik Baumgarten
Kapitel 08
Insp. Niels Collin og
Peter Friderich Deichmann
Kapitel 09
Inspektør
Simon Lauritz Bie
Kapitel 10
Inspektør
Hans Jacob von Scheel
Kapitel 11
Carl Ludvig Kirstein
Casper Herman v. Heinen
Johan Christian Riise
Kapitel 12
Berømte Svindlere
Frederik Christian Gleiss
Hans Jacob von Scheel
Kapitel 13
Danske Brevtakster
til København
1753-1851
Kapitel 14
Brevtakster Hertugdømmerne,
Hamborg, Lübeck 1753-1851
til København
Kapitel 15
Brevtakster Norge
1753-1851
til København
Kapitel 16
"Alle" Klasselotteriets
Bancobreve & Kollektører
udenfor København
Kapitel 17
Klasselotteri-Kollektørernes
Segl 1753-1830
- i alfabetisk by-orden
Kapitel 18
Resume
Reglerne for taksering
af Bancobreve 1753-1830
19.11.2015.


Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional