Klasselotteri-Kollektører fra Molde 1753-1814
- og deres Bancobreve

© 2012-2015 - Toke Nørby

oldline

Molde
Ifølge den norske Poststeddatabase blev Molde i Møre og Romsdal i posthistorien benævnt "poståpneri" allerede i 1752, og senere også nævnt i 1759. Poståpneriet blev ophøjet til postexpedition i 1772 og til hovedpostkontor fra 01.01.1787 (jf. brev fra postamtet af 28.05.1772 om ændringen). Det skal nævnes, at den i denne artikel beskrevne postmester Andreas Blom Øwre af en eller anden grund ikke er nævnt i i den norske Poststedsdatabases oversigt over postmestre fra Molde.

Litteratur
Jeg må straks indrømme, at min viden og litteratur om den norske posthistorie begrænser sig til fire - dog meget væsentlige - værker om de norske postforhold: Ivar Sundsbøs "Norske Brev før 1855" (fra 1989); Hans Berrums "Norges Posthistorie 1720-1814" (fra 1906); August Schous "Postens Historie i Norge" fra 1947, og endelig "Norges Postmestre 1647-1814" af Olaf Jæger, Bergen 1950. På trods af det, vil jeg undlade at beskrive de norske breves vandring til Danmark mere indgående end jeg har gjort i Kapitel 15, der "kun" omhandler norske bancobreve til klasselotteriet i Danmark og deres takster.

Folketællingerne
i Norge er også et spændende kapitel, men også her vil jeg overlade til læserne at grave dybere, hvis der ønskes yderligere informationer - se referencerne. Her nøjes jeg med at konstatere, at der, i den korte tid, der åbenbart var klasselotterikollektør i Molde, kun var behov for een enkelt af slagsen.

Klasse-lotterikollektørernes ansættelses-perioder
I "Kiøbenhavns Kongelig allene priviligerede Adresse=Contoirs Efterretninger" findes een gang om året - oftest i december måned - en fortegnelse over samtlige kollektører i Danmark (Norge indtil 1814 og Hertugdømmerne til 1820) og en gennemgang af aviserne giver følgende billede af Molde-kollektørens virkeperiode.
    I skemaet herunder er kollektørerne (hvis der er flere) opført med normalt det/de år, hvor de er nævnt i avisens december-udgave (enkelte kollektørlister blev bragt i januar-udgaven i aviserne i stedet for som normalt i december-udgaven. At vedkommende ikke optræder i et enkelt år for dernæst at kommen med i oversigten igen, er sandsynligvis kun en forglemmelse fra avisens/klasselotteriets side. Man ser desuden ofte, at kollektørernes navne ikke er stavet ens i de forskellige årgange af avisen.

Under skemaet vises aftryk af de kollektør-segl, som vi pt. kender til, og ligeledes vises de tilhørende aftryk af postkontorets segl.

Molde
Navn:Kollektør-periode (ca. dec.):Profession:Født/Død:
Øwre, Andreas Blom1796-1803Amtsfuldmægtig / PostmesterF. 1769
Vacant1804
Ingen nævnt1805-1814

Molde Kollektørsegl
Øvre
Andreas Blom Øwre. 1796-1803
Molde Postsegl
C7
Chr. 7. 14.01.1766-13.04.1787 - død 13.03.1808.
Indbyrdes størrelsesforhold er ikke gengivet korrekt.

Referencer

  1. "Kiøbenhavns Kongelig allene priviligerede Adresse=Contoirs Efterretninger." Diverse årgange 1753-1830.
  2. Andreas Blom Øwre, samt "Norges Postmestre 1647-1814". Af Olaf Jæger. Bergen 1950.
  3. Folketælling 1801 fra Bolsøy. Se s. 42.
  4. "Norges Postmester 1647-1814", ved Olaf Jæger: "Amtsfuldmægtig A.B. Øwre blev konstitueret postmester i Molde i februar 1799 og i november 1799 blev han udnævnt til postmester i Molde". (Det var først fra 1801, at hans titel af postmester fremgik af de danske avisers kollektørfortegnelserne).

Tak
til Stein Gjerding, Norge, for udlån af viste bancobrev fra Molde.

oldline

Bie
Fig. kl16-molde-bie13. Gengivet med venlig tilladelse af Stein Gjerding, Norge.

1. Udateret bancobrev fra kollektør Øwre i Molde
Teksten på brevet er:

S. T.
Herr Inspectør Bie

Indlagt 50 rd
  K. T.
    Kiøbenhavn

Der er kun et enkelt bogstav i kollektørseglet "B", men der kan, jf. ovenstående skema, kun være tale om den ene kollektør, Molde har haft: "Blom".

På bagsiden ses, foruden Molde-postkontors postsegl, brevets kartenummer: "13 - ", og derunder ses, at brevet er omkarteret og sat i porto i en anden by - hvilken er jeg ikke sikker på: "N 120 - 9". Enkeltbrevstaksten for breve Molde-København var i inspektør Simon Lauritz Bies og Øwres tid 1801-1805 17 Lß (se Kapitel 15):

1-100 Rdlr. - enkeltbrevstakst:17 Lß

hvad der jo ikke står bag på brevet. Det er som nævnt derimod omkarteret og portoen beregnet fra en by, hvor enkeltbrevstaksten for breve til København kun var 9 Lß. Her kan, jf. Kapitel 15, kun være tale om byerne Kongsberg Kongsvinger, Laurvig og Tønsberg, der kun lå ganske kort fra Christiania, men det må i givet fald betyde, at brevet er blevet transporteret frit fra Molde til en af de nævnte fire byer?

Hvis brevet derimod kunne gå for den halve porto: 17/2 = 8,5 = 9 Lß, ville det passe med brevets påskrift, men jeg ville gerne høre, hvad de norske posthistorikere siger!

Derfor har jeg - som altid, når jeg har problemer med de norske postruter og takster - konsulteret Ivar Sundsbø og Wilfred Wasenden, begge norske posthistorikere, for at se, om de kunne hjælpe mig:

Ivar Sundsbø: "Iflg. afbildningen står der faktisk K.T. = portofrihet i Norge og muligvis har brevet været sendt for halv porto = 17/2 = 8,5 = 9 Lsk. Postvejen var ligetil: Over Romsdalsfjorden - op til Dovre - ned via Gudbrandsdalen til Christiania på den Trondhjemske postvej."

Wilfred Wasenden: "Jeg hælder til den teori, at det er et Kongligt Tjenestebrev, K.T., som da kunne gå portofrit i Norge. Muligvis sendt til Laurvig for at blive bragt over søen til Danmark. Efter taksttabellen at dømme passer portoen på 9 Lß så. Men - søposten kom ikke i gang før ved krigsudbruddet i 1807 og det var bare sporadisk at breve kunne sendes med private skippere. Bankobreve skulle da også sendes med "den agende post", som gik ud fra Christiania. Så det holder ikke. At brevet er omkarteret er tydeligt, og da fra et sted, hvor portoen tilsyneladende var 9 Lß for et enkeltbrev til Kjøbenhavn. Så er der tilbage at finde ud af hvorfra.     Det er i hvert fald et interessant brev, som giver os hovedbrud! (Og: jeg har ikke set nogen skrivelse om at sådanne breve kunne gå for halv porto, så den teori tror jeg ikke holder)."


Både Wilfred og Ivar må herved mene, at den norske del af portoen for KT-breve ikke skulle afregnes i Norge, men det var en yderst almindelig fejl, at postmestre, der også var klasselotterikollektører, skrev "K.T." på sådanne bancobreve - selv om de på ingen måde var KT-breve, da de på ingen måde angik nogen kongelig tjeneste. Når brevene ankom til København, blev de frigjort med klasselotteriinspektørens modtageattest.
    Brevet er vitterligt omkarteret, og hvis portoen er rigtig, kan der være tale om fire byer tæt på Christiania, hvor portoen på det tidspunkt var 9 Lsk, nemlig: Kongsberg, Kongsvinger, Laurvig og Tønsberg, så hvis brevet kunne gå herfra til Christiania uden ekstra omkostninger, kan det være forklaringen. (Tjek portoen mellem de byer og Christiania!).
    Den sidste mulighed er, at portopåskriften er forkert, men det er svært at bevise/forstå.

Jeg siger tak til Ivar og Wilfred for gode forslag, og vi håber, at vi en dag kan forklare dette brev.

oldline

Tilbage til Kapitel 16

01.06.2015
Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional