Klasselotteri-Kollektører fra Laurvig 1753-1814
- og deres Bancobreve

© 2012-2015 - Toke Nørby

oldline

Postforbindelsen til København
Den norske postforbindelse til Danmark er beskrevet i Kapitel 15, hvortil der henvises. Oplysninger om postkontoret i Laurvig kan findes på det norske postmuseums on-line postaldatabase, hvor bl.a. Laurvig er beskrevet. Heraf fremgår, at postkontoret blev omtalt i en forordning om norske postforhold 09.08.1650.

Folketællingerne
for Laurvig er ikke konsulteret, men der var tilsyneladende ikke behov for mere end een kollektør ad gangen i perioden 1753-1814.

Laurvig
posthus blev som nævnt etableret omkring 1650, men jeg må straks indrømme, at min viden og litteratur om den norske posthistorie begrænser sig til tre - dog væsentlige - værker om de norske postforhold: Ivar Sundsbøs "Norske Brev før 1855" (fra 1989), Hans Berrums "Norges Posthistorie 1720-1814" (fra 1906) samt August Schous "Postens Historie i Norge" fra 1947. På trods af det, vil jeg undlade at beskrive de norske breves vandring til Danmark mere indgående end jeg har gjort i Kapitel 15, der "kun" omhandler norske Bancobreve til klasselotteriet i Danmark og deres takster.

Klasse-lotterikollektørernes ansættelses-perioder
I "Kiøbenhavns Kongelig allene priviligerede Adresse=Contoirs Efterretninger" findes een gang om året - oftest i december måned - en fortegnelse over samtlige kollektører i Danmark (Norge indtil 1814 og Hertugdømmerne til 1820) og en gennemgang af aviserne giver følgende billede af Laurvig-kollektørerne virkeperioder.
    I skemaet herunder er kollektørerne opført med normalt det/de år, hvor de er nævnt i avisens december-udgave (enkelte kollektørlister blev bragt i januar-udgaven i aviserne i stedet for som normalt i december-udgaven, og januar-listerne er da anvendt som gældede i december året før). At vedkommende ikke optræder i et enkelt år for dernæst at kommen med i oversigten igen, er sandsynligvis kun en forglemmelse fra avisens/klasselotteriets side. Man ser desuden ofte, at kollektørernes navne ikke er stavet ens i de forskellige årgange af avisen.

Under skemaet vises aftryk af de kollektør-segl, som vi pt. kender til, og ligeledes vises de tilhørende aftryk af postkontorets segl.

Laurvig
Navn:Kollektør-periode (ca. dec.):Profession:Født/Død:
Siemers, Peter Andreas1753-1754Postmesterf. 1703
Lisberg, A.1765-1767Apotekerf. 1733
Strøm, Borre1773??
Pind, Severin1774-1792Consumskriver / Postmester1733 / 1816
Pind, Christian Ludvig1792-1813Postmester - Søn af Severin Pind1764 / 1859

Postmester Severin Pind
I Adresseavisen anføres i perioden 1774-1813, at postmester Pind er klasselotterikollektør i Laurvig. Han er anført med fornavn "Severin" i perioden til og med 1780, hvorefter der blot står "Postmester Pind".

To postmestre med navn Pind
Som det er vanligt, anfører Adresseavisen kollektørernes profession - også selv om kollektørerne ikke hele tiden er aktiv i den anførte profession. Dette gælder også for Severin Pind, der, iflg. Den Norske Postaldatabase, var postmester i Laurvig i perioden 1761-1792.
    Derefter overtog hans søn Christian Ludvig Pind (f. 1764 i Laurvig, og død 1859) postmesterembedet. (Hans Berrum - Norges Posthistorie 1720-1814 - anfører s. 290, at postmester Severin Pind i 1792 havde andraget postvæsenet om at sønnen kunne overtage hans embede, hvilket skete samme år). Christian Ludvig Pind var postmester i Laurvig 1792-1854.

Hvorfor har jeg gravet disse oplysninger om familien Pind frem? Jo, ser man på brevet vist som nr. 3, kan man se, at kollektøren må have lavet en fejl, som er blevet rettet på postkontoret, så kollektør og postmester kan ikke være den samme, selv om kollektøren bærer titlen postmester. Som man nu kan forstå, er der tale om far og søn, derfor naturligvis med samme efternavn.

Da Adresseavisen kun nævner, at det er "Postmester Pind", der er kollektør, har man ikke tænkt over, at det var en anden postmester Pind, der var postmester siden 1792.

Laurvigs Kollektørsegl
Lisberg
A. Lisberg. 1765-1767.
Laurvigs Kollektørsegl
Pind
Pm. C. L. Pinds segl.
(Bedre skan ønskes!)
Laurvigs Postsegl
C7
Chr. 7. 14.01.1766-13.04.1787
†13.03.1808. (Bedre skan ønskes!).
Laurvigs F6-postsegl - og kollektørsegl?
F6
Pm. Severin/Christian Ludvig Pinds "kollektørsegl".
Fr. VI, regent 14.04.1787. Konge 13.03.1808-03.12.1839.

Indbyrdes størrelsesforhold er ikke gengivet korrekt.

Referencer

  1. "Kiøbenhavns Kongelig allene priviligerede Adresse=Contoirs Efterretninger." Diverse årgange 1753-1830.
  2. Peter Andreas Siemers samt Severin og Christian Ludvig Pind.
  3. A. Lisberg og Borre Strøm. (Ingen referencer fundet).

Tak
til Jens H. Sørensen, F.C. Moldenhauer AS, Frimerkehuset, Norge, og til Morten Pieper for udlån af viste breve og skrivelse.

oldline

Baumgarten
Fig. kl16-laurvig-lisb. (Ex Morten Pieper).

1. Skrivelse vedr. bortkommen lodseddel.
Teksten er:

"Nr 18235 á 12t Lotteries 3 die Classe

Da min Lodseddel No 18235 af det 12t Kongl. allene Priviligerede Kiobenhavnske Lotteries 3 die Classe er mig imod min Villie frakomen og A. Lisberg som Collecteur alligevel har udbetalt mig den derpaa falden Gevinst 8 Rd efter 12 pCto Rabatt, saa forbinder jeg mig herved til at holde Lotteriet fri for al Krav og Skade desangaaende, om bemeldte Lodseddel imod forhaabning skulde blive Produceret af nogen anden.
Datum Laurvig
den 13 Septbr. 1765. C Werlin

Underskrevne Christian Werlin, at vaere den rette Ejer af lodden No 18235, tilstaar ieg ey allene hermed, men endog tillige forpligter mig til at holde Lotteriet i alle Maader frie for videre Krav cg udgift samme lod andgaaende.

Datum Lauervigen den 13d Septbr. 1765.
A Lisberg. Lotterie Collecteur"

oldline

Baumgarten
Fig. kl16-laurvig-baum62.
(Gengivet med venlig tilladelse af F. C. Moldenhauer, Norge:
Auktion nr. 63, 12.11.2004, lot nr. 85 samt Auktion nr. 67, 14.11.2008, lot nr. 403).
2. Udateret Bancobrev fra kollektør og postmester Pind i Laurvig (Indsat 30.10.2014)
Teksten på brevet lyder:

    N 62
Velædle
H r Lotterie Inspecteur Baumgarten
Herudi 100 r i Banco-
Det Konglg. Lotterie
allene vedkommende
     
udi/
Kiöbenhavn

Forsiden
viser "N 62", der er Baumgartens egen nummering af brevet.

Bagsiden
ses to kollektørsegl samt to C7-postsegl fra Laurvig. Desuden en gentagelse af påskriften om indholdet: "Herudi 100 r i Banco-", og endelig kartenummer og porto: "Laur. 5 - 14-".

Taxeringsprincippet følger forordningen af 31.12.1734 - idet placaten af 31.12.1773 ikke omfattede Norge, og brevet er efter alt at dømme sendt før forordningen af 28.02.1788 trådte i kraft pr. 01.04.1788.

31.12.1734-forordningen
var således i kraft i den del af Baumgartens periode, som omfattede 13.03.1770-31.03.1788. Forordningen gjorde gældende, at "Brevet skulle betales for sig, og Vexler, Regninger og Documenter for sig"; (Banco-sedler blev henregnet til dokumenter, da man endnu ikke havde pengesedler i Danmark, da 1734-forordningen blev udgivet).

Endvidere: " .. og naar da slige Papirer og Documenter vejer under et halv Lod, skal de betales for ½ Lods Vægt".

Da portoen for et enkeltbrev fra Laurvig til København i Baumgartens periode var 9 Lß, jf. Kapitel 15, bliver portoen:

Taksten for brevet:
Taksten for Banco-Sedler. Vægt mindre end ½ lod: 4½:
I alt:
9 Lß
  5 Lß
14 Lß

Som der også står på brevet.

oldline

Bie
Fig. kl16-laurvig-bie. (Gengivet med venlig tilladelse af Jens H. Sørensen, Kbhvn.).
2. Udateret Bancobrev fra kollektør Pind i Laurvig (Indsat 10.04.2014)
Teksten på brevet lyder:

              Til     = 200 rdlr
              S: T:
      H r Lotterie Inspecteur Bie
Herudi i Banco 1200 r
Allene Kong. Klasse Lotteriet
Vedkommende -
    Kong. Tieneste -
     
udi/
Kiøbenhavn

Bagsiden bærer tre stk. Fr. VI postsegl, hvoraf det midterste nok skal gøre det ud for "postmester" Pinds kollektørsegl. De tre segl er foreskrevet i "Tre-Segls-Plakaten" fra 1804, gældende fra 01.01.1805. Desuden ses kartenummer og porto: "97 - 24 ßS" (skilling-Sølv), der antages at være Laurvigs kartering og portoudregning. Derefter er brevet sandsynligvis blevet omkarteret i Christiania (Oslo): "20 - 24". Man har sandsynligvis i Christiania opdaget, at der var noget galt med portoudregningen og ændrede det til "20 - 57" samt udstregede de to foregående portoangivelser. (Hvordan man er kommet frem til de 24 ß samt hvad, der evt. var galt med det beløb, har jeg endnu ikke gennemskuet).

Da brevet bærer Fr. VI-segl, må det være sendt efter 1808, hvor Fr. VI blev konge. I Kapitel 15 kan vi se brevtaksterne fra Laurvig til København, bl.a. i perioden 1808-1814, hvilken periode brevet må være fra - da Norge som bekendt fra 1814 ikke længere var en del af Danmark. Brevet har datoen "9 Maii" påskrevet bagsiden, hvorfor man kan lave et skema over de mulige enkeltbrevstakster, der var de forskellige år den 9. maj efter 1808, se Kapitel 13 med de norske portotakster for breve til København:

1.
2.
3.
4.
5.
09.05.1808 / 09.05.1809
09.05.1810
09.05.1811
09.05.1812
09.05.1813
  9 Lß
13 Lß
13 Lß
18 Lß
24 Rbß

Da det på forsiden anføres, at indholdet er 1200 Rdlr. i Bancosedler, og da der samtidig i øverste højre hjørne er skrevet 200 Rdlr. - har en eller anden, formodentlig postmesteren i Christiania?, villet vise, at værdien af de indlagte 1200 Rdlr. papirpenge (navneværdi) svarede til en værdi i sølv af 200 Rdlr. (Postmester i Christiania 1812-1831 var Kancelliraad Martin Wilhelm Wraatz, dansk innflytter. Død 28.11.1831).

Da det tilsyneladende var hensigten at vise dette forhold, kan det anvendes til at finde datoen for brevet, idet der i perioden 07.05.1811-06.11.1812 var et betalingsforhold sølvpenge/papirpenge på 1:6, se circ. 07.05.1811 (ændredes med circ. 07.11.1812). Se også "Forholdet mellem sølv og sedler omkring Statsbankerotten" af Erling Berger. Posthistorisk Tidsskrift nr. 1/1994, s. 6.
    Dette forhold vedrørte reelt kun breves forskudsporto for "de udenrigs fra ankommende eller didhen afgaaende Breve og Pakker, der skal betales paa Postkontorerne i Danmark og Norge". Men selv om brevet ikke gik udenrigs, når det blev sendt til Danmark, ser det ud til, at postmester Pind have foretaget portoberegningen efter det forhold - så brevet er enten fra "9 Maii" 1811 eller "9 Maii" 1812.


1. Er brevet fra 09.05.1811, hvor enkeltbrevstaksten mellem Laurvig og Kbhvn. var 13 Lß?
Forsøger man at lave en portoberegning med en enkeltbrevsporto på 13 Lß, kan man overhovedet ikke få portostørrelser, der blot ligner dem, der er påskrevet bagsiden af brevet. Denne udregning er derfor udeladt her.


2. Brevet er fra 09.05.1812, enkeltbrevstakst 18 Lß
Ved efterprøvning ses, at brevet sandsynligvis er fra 09.05.1812, da man kun kan få et genkendeligt portobeløb, når enkeltporto-taksten er 18 Lß.

Taksten for de indlagte banco-sedler følger princippet fra 23.02.1788-forordningen, punkt III C:
"Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, ... 400 til 450 Rdlr., som 4½ Breve, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler;".

Her tilkommer forhøjelsen jf. cirkulære af 19.05.1810: Bancobreve med 51 eller flere Rdlr. i sedler: Taksten forhøjes med 50 % (af 23.02.1788-taksten). Dette var gældende i perioden 01.06.1810-15.05.1812.

Portoen for de indlagte 1200 Rigsdaler bliver således:

1-100 Rbdlr.: 1 enkeltbrevstakst:
½ enkeltbrevstakst for hver efterflg. påbegyndt 50 Rbdlr.
(1200-100)/50 = 22 × 18/2:
Mellemresultat:
+ 50 % (jf. circ. 19.05.1810) =
Mellemresultat:
Medfølgende brev til enkeltportotakst:
I alt:
18 Lß

198 Lß
216 Lß
108 Lß
324 Lß
  18 Lß
342 Lß

og det beløb kan man genkende i påskrifterne bag på brevet. De 342 Lß er anført i navneværdi, og endnu skal vi ikke bekymre os med den porto, "57", der er påskrevet efter kartenummeret!

Men nu kommer der noget højst besynderligt, nemlig regnestykket:

3 Daler - 3 Mark -   6 ß
                1 Mark -   8 ß
3 Daler - 4 Mark - 14 ß

Det er oplagt, at postmester Pind har omregnet de 342 ß til 3 Daler, 3 Mark og 6 ß (første linie), men han har antaget, at de 342 ß var danske skilling! idet han ved omregningen anvendte, at der gik 96 ß på 1 Daler! Havde han lavet regnestykket for 342 Lübske ß var facit blevet et andet, da 1 Lübsk Thaler = 3 Lübske Mark á 16 Lübske ß, i alt 48 Lübske ß

I den anden linie i regnestykket må postmesteren have anvendt placaten af 17.03.1812, der anfører, at bærepengene for et beløb på 100-500 Rdlr. er "4 Lß". Jeg kan kun se, at postmesteren må have antaget værdien af indholdet som 200 rigsdaler sølv og at plakatens gebyrer var anført i "danske ß sølv", som skulle omregnes til papir for at blive adderet til de 342 "danske ß papir".

Herved kunne bærepengene, med den gældende omregningsfaktor 6, skrives 4 "ß sølv" = 4 × 6 = 24 "ß papir" = 1 Mark - 8 ß i papir. I alt 3 Daler - 4 Mark - 14 ß.

Hvad angår portoen, anført efter kartenummeret, har postmesteren omregnet de 342 "danske" ß til sølv. Da forholdet mellem papir og sølv var 6:1, har postmester Pind divideret beløbet med 6, hvorved han kom frem til den påkrevne porto på 57, der således er "danske ß sølv".

Brevet er, som det ses, betegnet "Kong. Tieneste", der ikke skulle betales, men der var faktisk ikke tale om et K.T.-brev. Uanset denne påskrift blev brevet frigjort ved Bies modtagerattest.

De øvrige påskrifter bag på brevet
Det er usikkert, hvordan postmester Pind var kommet til det første portobeløb på 24 "ßS" ("skilling sølv", som jeg læser det), men hvis brevet efterfølgende er omkarteret i Christiania (Oslo), er det ikke utænkeligt, at man her i første omgang blot skrev det samme portobeløb efter omkarteringsnummeret - uden at regne efter - før senere.

Det er også lidt usikkert, hvorfor der er lavet det "udtværede" regnestykke bag på brevet. Det anses for at være forkert - og er sandsynligvis også derfor udtværet/udstreget.

Hvis denne beskrivelse passer med postmesterens behandling af bancobrevet, må postmesteren have haft en overordentlig "krøllet" hjerne, når han kunne udregne portoen på denne måde. Eller er det min hjerne, der er krøllet? :-)

Selv om der blev gjort lidt ud af udregningen af portoen, blev brevet som vanligt frigjort af Bies modtagerattest.

Tak
til Erik Torbensen og Jens H. Sørensen for diskussioner om portoudregningen.

oldline

Tilbage til Kapitel 16

30.10.2014
Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional