Kapitel 09 - Klasselotteriet - Simon Lauritz Bie - 1801-1816

Klasselotteriets Bancobreve 1753-1830

© 2012-2016 Toke Nørby

oldline

Simon Lauritz Bie
blev, som nævnt i Kapitel 6, født 20.04.1745 i Norge og døde i Danmark 06.01.1817. Han var omkring 1787 i en alder af 43 år "Land Inspecteur i Riiber Stifft". I januar 1801 ansøgte han om og fik stillingen som klasselotteriinspektør ved Klasselotteriet i København. Desværre findes der ikke mange oplysninger om Bie i Klasselotteriets papirer i Rigsarkivet, og han fik sin afsked i december 1816, muligvis pga. sygdom, da han døde allerede en måned efter afskeden. Hovedparten af Bies virke som inspecteur, januar 1801-december 1816, fandt sted i den meget turbulente tid i perioden 1801-1814.

Specielle forhold i Bies tid som inspektør

Perioden 01.11.1799-31.12.1809
Pro Memoria 26.10.1799 anfører, at pga. høje priser på Hø, Halm og havre gør det nødvendigt at fra 01.11.1799 hæves Vognmandstaksterne og derfor forhøje pakkeposttaksterne, som omhandler sager, der takseres efter vægten med en forhøjelse på en ¼ og for bl.a. sølvmønt med en 1/3 .... Taksten for Banco-Sedler og breve m.m. er ikke berørt af forhøjelsen.

Perioden 01.01.1810-15.05.1812
Circ. 23.12.1809: Taxten for alt Gods, som forsendes med Pakkeposten skal fra 01.01.1810-31.12.1810 forhøjes med 50 % over det, som i Pakkeposttaxten af 23.02.1788 er fastsat. De tidligere forhøjelser af 1/4 og 1/3 i Taxten for sager (bl.a. sølv) bortfalder. Forhøjelsen på 50 % gælder ikke taksten for Banco-Sedler og breve m.m.

16.05.1812.
23.02.1788-Taksten for Banco-Sedler forhøjes til det dobbelte af hvad der i Punkt C er bestemt: 23.02.1788-Forordningen er beskrevet i Kapitel 3, men her rekapituleres punkt C:
    C. Takst for Banco-sedler (størrelsen af pålydendet var underordnet), hvor forordningen foreskrev at:
        • Fra 1 indtil fulde 100 Rdlr. betales som for et enkelt Brev.
        • over 100 indtil fulde 150 Rdlr. som for et halvandet Brev
        • og saa fremdeles halv Porto for hver 50 Rdlr. mere.
        • Naar der følger Brev med Banco-sedlerne, hvori noget andet end den blotte Sum, Datum, Sted og Navn er anført,
            betales det som et særskilt Brev. Enkelt kaldes ethvert Brev, enten det er skrevet paa et fierdendeel- halvt-, eller heelt
            Ark Papiir, om det endog er forsynet med et Omslag, naar det alleneste hverken veyer over 1 Lod, ikke heller derudi
            befindes enten Indlægninger eller Bilage, kan det dog ikke længere ansees for enkelt, men maae betales som 1½ Brev.
        • Medfølgende Sølvmynt under 1 Rdlr. betales som en Rdlr. i Banco; en fuld Rigsdaler i Mynt og derover betales som Sølvmynt.

oldline

De første Bancobreve, Bie modtog i sin egenskab af lotteri-inspektør, lignede Baumgartens til forveksling og herunder ses et eksempel på et tidligt Bie-Bancobrev inden "Tre-Segls-Placaten" blev udsendt 24.11.1804 og som var gældende fra 01.01.1805:

1. Indvendig dateret 27.04.1803 Bancobrev (hvilket er usædvanligt!) fra lotterikollektøren i Hjørring.
HJH
Fig. 9-2. (Gengivet med venlig tilladelse af Hans Jørgen Høy, Solbjerg).

Teksten på brevets forside er:

    S. T.
Hr. Lotterieinspecteur Bie
C7timus
Herudi 167 Rdlr. 52 ß
Dansk

til /
Kiøbenhavn

På bagsiden ses kun Aalborg Postkontors rhombeformede laksegl Aalborg C7. Iflg. Placat af 13.02.1802 angående oprettelsen af et postkontor i Hjørring (fra 01.05.1802) var der "til Forsøg paa et Aar" en månedlig post med vogn fra Fladstrand til Hjørring og herfra til Aalborg og hvor bl.a. penge- og pakkepostsager kunne blive befordret.
    At Bancobrevet er sendt fra Aalborg kan skyldes, at man ikke ville vente på denne vognpost fra Hjørring til Aalborg og kollektøren har bragt brevet til Aalborg - uden påtegninger - til videre ekspedition. I Aalborg blev det forseglet med postkontorets segl. Det medfølgende brev meddelte:

"Promemoria!
Overensstemmende med mit Brev af Dags Dato, der formodentlig afgaar med Rideposten, har jeg den Ære hermed at sende 167 Rbd. 52 ß, og derfor udbeder jeg mig behagelig Tilstaaelse for Modtagelsen, meddelt.
    Hjørring den 27de April 1803
    ærbødigst Ahnfeldt"

På bagsiden ses karte nr. 15 og Porto 16 Lß. Brevet skulle sættes i porto - på trods af de kongelige insignier, men det blev frigjort ved ankomsten til København ved Bies modtagerattest.

I 1803 skulle brevet takseres efter princippet i 23.02.1788-forordningen og af (mit) Kapitel 13 ses, at enkeltbrevstaksten fra Hjørring til København var 8 Lß.

23.02.1788-forordningen, punkt III C:
"Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler;"
    Forordningen sagde også, at "Naar med Banko-Sedler følger et Brev, hvorudi er anført andet end den blotte Summe med Afsenderes Underskrift, samt Sted og Dag, saa maae et saadant Brev særskilt betales." Men da dette medfølgende brev overholdt betingelserne for at blive medsendt uden at der blev afkrævet brevporto, bliver taksten:

Brev med 168 Rdlr. Rdlr.: 2 × 8 Lß:
16 Lß

oldline

"Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804
Bie havde kun været inspektør i nogle få år, da General-Post-Amtet beordrede Bancobreve lukket på en sikrere måde og med virkning fra 01.01.1805 udsendtes en plakat:

Tre-Segls-Placaten
Fig. 9-3. (Fra Schous Forordninger).

General Postamts-Placat.
(Kgl. resolution af 02.11.1804) ang. "det, som for Fremtiden skal iagttages i Henseende til Breve eller pakker med Bancosedler, som forsendes med Posten (*). p. 293.

Ex. Til destørre Sikkerhed ved Forsendelse af Bancosedler med Posten, har Kongen paa Gen. Postamtets Forestilling befalet følgende:

1.) Bancosedler, som forsendes med Posten, blive at indpakke paa følgende Maade: "Først bøies et firkantet Stykke Papiir af behørig Størrelse omkring dem, saa at dets Ender paa alle fire Sider næsten naae heelt over dem; herpaa lægges denne Pakke i en Convolut, som, naar den udfoldes, har den ved Siden staaende Form;
    Stykket b, som maae være lige eller næsten ligesaa stort, som a, lægges først over, derpaa c, som ikke maae naae længere, end til midt paa a, og tilsidst d og e; c lakkes fast paa b, og d og e paa b og c. Dernæst sættes først Afsenderens Segl i Midten, og endelig i dennes, eller Overbringerens Nærværelse af Postmesteren i egen Person Postseglet paa begge Sider af hiint Segl, saa at alle tre Segl komme til at staae i en skraae Linie. Saaledes erholder Brevet vedstaaende Figur, hvor a betyder Afsenderens Segl og p p Postseglene."
....
Saavel til Brevenes som Pakkernes Forsegling skal Afsenderne levere Lakket. Anderledes couverteerte og forseglede Breve og paa anden Maade emballerede Pakker med Bancosedler maa af intet Postcontoir antages eller derfra forsendes, og af ingen Postfører modtages. I øvrigt beroer det endnu, som hidtil, paa Afsenderne selv, om de vil levere deres Breve og Pakker med Bancosedler uforseglede paa Postcontoiret, og der lade Pengene eftertælle, eller de vil afgive dem forseglede i en efter forestaaende Forskrift indrettet Convolut eller Pakke. I sidste Fald forventes, at Afsenderne, for deres egen Sikkerheds Skyld, indrette deres Breve og Pakker med Bancosedler saaledes, som her er foreskrevet; og paalægges det da kun Postbetienterne, at de nøie paase, at der i Henseende til den udvortes Form ingenlunde finder nogen Afvigelse Sted fra den her givne Forskrift. Naar Breve eller Pakker afgaae under egen Forsegling, maae eiheller forsømmes, at Postseglet, som ovenfor foreskrevet, ogsaa hostrykkes, og i Overbringerens Nærværelse de Ord tilføies: "under egen Forsegling;" og indestaaer Postvæsenet, i Henseende til saadanne Breve og Pakker, ikke for videre, end at Brevet eller Pakken ubeskadiget kommer sin Eier til Hænde.
....

3.) De Breve og Pakker med Bancosedler, som paa den foreskrevne Maade ere couverteerte, forseglede og emballeerte, maae enhver Postmester saalænge, indtil de enten med Posten videre afgaae eller af ham udleveres, ikke tabe af Sigte eller lade komme ud af sit eget Giemme. ...

"4.) Den Postmester eller Postfører, som ikke iagttager og efterkommer enhver af disse Forskrifter, der fra 1 Jan. 1805 af træde i Kraft, har ei alene at vente Straf efter Gen. Postamtets Eragtning, men skal ogsaa, hans Ret dog med alle Vedkommende forbeholden, være pligtig at erstatte de Bancosedler, som maatte mangle i et Brev eller en Pakke, forsaavidt Postvæsenet selv derfor staaer til Ansvar."

oldline

Statsbankerotten i 1813!
Som beskrevet i bl.a. i kapitel 1, havde vi i 1813, hvad historikere kalder en statsbankerot. Her kom en forordning af 05.01.1813, der begyndte med de usædvanlige ord:

"Da Statens hidtilværende Pengevæsen er rystet i sit Inderste, saa har Kongen besluttet at bringe Orden og Fasthed til Veie, ved at sætte det paa en varig og urokkelig Grundvold".

Ved forordningen ophævedes kurantbanken, (og speciebankerne i hertugdømmerne) og der oprettedes en seddeludstedende rigsbank, der også udstedte rigsbankdaler og rigsbankskillinger. Imidlertid kneb det med at få udgivet mønterne, hvorefter man måtte udstede rigsbanksedler, hvor man skelnede mellem sedlernes pålydende værdi (Navne-Værdi) og sølvværdi, hvis kurs rigsbanken fastsatte med jævne mellemrum.

Forordningen fik alvorlige og varige følger på alt, hvad der skete i Danmark og selvfølgelig også på forsendelser af Bancobreve til Klasselotteriet. Alle takstforordninger, forhøjelser m.m. blev sat ud af kraft og erstattet af nye bestemmelser, hvilket bl.a. ses af portoforhøjelserne vist i Kapitel 13, 14 og 15 med taksterne for breve til København fra danske byer, fra byer i hertugdømmerne samt fra byer i Norge.

Hvad angår Bancobreve efter udkom 28.01.1813 nye bestemmelser pakkeposten vedkommende - gældende fra 01.02.1813 - og heri stod bl.a.:

III Takst for Sager efter Værdien
1. Taxten for Sølvbarrer og Sølvmynt .... , som findes benævnte i Pakkeposttaxt af 23de Febr. 1788 pag. 17 L.t. E. bliver at bestemme efter hosfølgende Tabeller Lit. C og D (hhv. takst for sølvbarrer og sølvmønt - og for guldstænger og guldmønt. TNs a.), hvorved de Regler lægges til Grund som bemeldte Pakkeposttaxt fastsætter.
2. Bancosedler, Obligationer og Aktier som lyde paa Ihændehaveren og i hver Mands Haand ere gieldende .... , blive, med de Bestemmelser, som Pakkeposttaxten af 1788 fastsætter, at taxere efter den nu anordnede Brevtaxt; dog maa iagttages at om disse lyde paa Summer i forhen gieldene dansk eller slesvig-holsteensk Kurant, maae Afsenderen bestemme deres værdi i Rigsbanko; i andet fald maa den hele paalydende Sum taxeres som Rigsbanko.

Sølv
Fig. 9-4. Sølvtakst af 28.01.1813, gældende fra 01.02.1813-15.11.1814 (se circ. 05.11.1814).

C. For Banco-Sedler
Hvad enten Summen er i smaae eller store Sedler, betales fragten efter Brevtaxten saaledes: 1 Rdlr. indtil fulde 100 Rdlr. som for et enkelt Brev.; over 100 Rdlr. indtil fulde 150 Rdlr. som for et halvandet Brev; og saa fremdeles halv Porto for hver 50 Rdlr. mere.
....
Anmærkning.
1. Naar med Banco-Sedler følger et Brev, hvorudi er anført andet end den blotte Summe med Afsenderens Underskrift, samt Sted og Dag, saa maae et saadant Brev særskilt betales.
2. Naar med Banco-Sedler følger Sølvmynt under 1 Rdlr. saa ansees og beregnes samme ikkun som en Rigsdalers Seddel; men er dermed i Mynt fuldt een Rigsdaler eller derover, da taxeres saavel Mynten, som Banco-Sedlerne, hver for sig; uden saa skulle være, at Fragten paa denne Maade skulle beløbe sig til mere, end om alt var i Sølvmynt; i hvilket Fald hele Summen betales efter Sølvmynts-Taxten.

oldline

Klasselotteriet
Fig. 9-5. (Gengivet med venlig tilladelse af Thomas Høiland).

2. Særdeles specielt (udateret) Bancobrev fra Aarhus

/ST/                   79             57
Hr. Kongl. Klasse Lotterie Inspecteur Bie

Herudi 12 Rbd Sm
udi 6 Stk. Specier
    a/
Kiøbenhavn

På Bagsiden ses udstreget kartenummer og porto: "10 - 57" men også det gældende kartenummer samt porto: "10 - 69", der viser, at postmanden, der takserede Bancobrevet, regnede galt i første omgang.

Man bemærker tre forhold, der kan hjælpe med til analysen af taksten:

  1. Beløbet er angivet i Rbd = Rigsbankdalere, hvorfor brevet kun kan være et brev fra efter indførelsen af Rigsbanken 01.02.1813.
  2. Den ret høje porto for 12 rigsbankdaler i sølv (som er sendt som 6 species) tyder på, at brevet er sendt i det urolige år 1813.
  3. De sorte "sørge"-Fr. VI-segl antyder en nylig afdød person af en høj rang. Chr. VII døde 13.03.1808, men jeg kan ikke rigtig finde en bortgået højtstående person der døde i 1813, så måske er det kun i sorg over statsbankerotten, at der er anvendt sort lak?
For at se på hvilket tidspunkt, den høje porto på 69 Rbß passer, kan man prøve sig frem, og man finder kun een periode, hvor taksten passer:

Taksten i perioden 01.02.1813-06.08.1813
Afstanden mellem Aarhus og København var, jf. miletabellen i Kapitel 4, Fig. 4-3: 45¾ mil og taksten for sølvmønt ses i Fig. 9-4 (herover) at være 48 Rbß. Endelig fremgår det af Kapitel 13, at taksten for et enkeltbrev fra Aarhus til Kbhvn. var 21 Rbß i den periode:

12 Rbdlr. sølv - 45¾ mil:
Ledsagebrev til enkeltbrevsporto:
I alt:
48 Rbß
21 Rbß
69 Rbß

Brevet er altså fra den første tid, hvor kursen mellem pengesedler og sølv - for postvæsenets vedkommende - var i pari. Tilbage er der kun at bemærke, at de "79" og "57" på forsiden af brevet er hhv. Bies registreringsnummer og den i første omgang forkert udregnede porto, som fremgår af det udstregede karte nummer og porto "10 - 57" på bagsiden.

Altså er brevet, på trods af den lidt nussede forside, et aldeles spændende brev, da det er fra en kort del-periode 01.02.1813-06.08.1813, hvor der ikke var forskel på kursen mellem seddelpenge og sølvmønt.

oldline

01.02.1813 og 07.08.1813. Navne-Værdi
Ved forordning af 05.01.1813 ophævedes kurantbanken, (speciebankerne i hertugdømmerne) og 01.02.1813 oprettedes en seddeludstedende rigsbank, der også udstedte rigsbankdalerne og rigsbankskillinger. Imidlertid kneb det med at få udgivet mønter, hvorefter man måtte udstede rigsbanksedler, hvor man skelnede mellem sedlernes Navne-Værdi og sølvværdi, hvis kurs rigsbanken fastsatte med jævne mellemrum.

Da postvæsenet i perioden 01.02.1813-18.02.1814 regnede Navne-Værdien lig med sølvværdien i alle betalinger postvæsenet vedkommende - man justerede i stedet taksterne, bestemtes dog ved circ. 07.08.1813, afsnit B:

P. 3. Pakkeposttaxten af 23de Febr. 1788 med Tillæg af den ved Cirkulæret af 23de Dec. 1809 paabudne Forhøjelse af 50 pCt. beregnet i Rigsbankpenge. (Altså kun taksten for sølvmønt og ikke taksten for sedler og breve).
P. 6. "Alle Pengesummer og Værdier blive af Afsenderne at ansætte i Navn-Værdi og at for de til Hertugdømmerne bestemte Sager bliver saavel Navn- som Sølv-Værdi at opgive".

Vi ser således først fra 07.08.1813, at værdien af indholdet af Bancobreve betegnes med "N.V." (Navne-Værdi).

Men ...
Det efterlader en usikkerhed om taksten skal udregnes efter sølv- eller navneværdi og først 31.08.1816 meddelte generaldirektoratet i et circ. af samme dag, at:

"5) Da General-Postdirectionen har erfaret at flere af de Kongl. Postkontorer ere i Tvivl om hvorledes Summer i rede Sølv som forsendes mellem Stationerne i Danmark indbyrdes, rigtigen skulle taxeres, saa tilkjendegives det Kongl. Postkontor herved, at naar en Pengesum i rede Sølv forsendes fra et Sted i Danmark til et andet, skal Fragten for samme beregnes efter hvad den forsendende Sums Beløb i Rigsbankpenge rede Sølv udgjør i Navneværdie efter den af General-Postdirektionen maanedligen bestemmende Gjennemsnitskours".

Dette betyder, at man muligvis kan komme udfor bancobreve med sølvmønt, der er blevet takseret på forskellig vis:

Alle Pengesummer og Værdier skal på Bancobreve ansættes i Navne-Værdi
og portoen kan muligvis ses beregnet enten efter sølvværdien eller efter navneværdien.
Dette var gældende i perioden 07.08.1813-30.08.1816
- hvorefter portoen kun må være beregnet af Navne-Værdien

Kvartalskurser - Vekselkurser - Postkurser
Pengeproblemerne - seddelpengenes værdi i forhold til rede sølv - voldte i tiden før og efter statsbankerotten store problemer, da kursen varierede temmelig meget. Postvæsenets takster var efter 07.08.1813 angivet i Navne-Værdi, så indtjeningen ville gå ned, hvis man rettede sig efter rigsbankens kurser og hvis disse gik ned, og med rigsbankens dårlige kvartalskurser for pengesedler, så postvæsenet sig nødsaget til at indføre deres egen kurs "hvorefter Rigsbankpenge Sedler og Tegn skulle modtages i alle Sølvbetalinger - saavel Postportoen ved Brev og Pakkeposten, som alle andre ved Postvæsenet i Sølv bestemte betalinger blive at oppebære med et lige Beløb i Sedler og Tegn, som i de gjældende Posttaxter og Regulativer m.m. findes anført i Rigsbankpenge Sølv."

29.01.1813 udsendtes en skrivelse fra Cancelliet til direktionen for Rigsbanken: "At Sølvværdien maa ansees ligemed Navneværdie, indtil Coursen den 1ste August 1813 bliver sat." (Se Fogtmans Rescripter 29.01.1813).

oldline

Rigsbankens Kvartalskurser
01.08.1813: udsendtes en "Bekendtgørelse fra Rigsbanken (i Overensstemmelse med Fundats af 5 Jan. 1813. 19 og 20 §§) at Rigsbanksedlernes Cours mod virkeligt Sølv, hvorefter i Løbet af det forestaaende Halvaar fra 1 Aug. 1813 indtil 1 Febr. 1814 alle i Rigsbankdaler Sølvværdi anordnede eller betingede Betalinger og Præstationer skal erlægges, er 375; saaledes at for 200 Rbdlr. Sølvværdi betales 375 Rbdlr. Navneværdi, og for 1 Rbdlr. S. V. betales 1 Rbdlr. 84 Rbß N. V."

Hvert efterfølgende kvartal udsendtes bekendtgørelser med kvartalskursen,

Rigsbanken kvartalskurs på 375 vedvarede helt til 31.07.1818 uden ændringer!
Samtidig udsendte postvæsenet sine egne kvartaltkurser, der varierede betragteligt.

Takket være Erik Torbensen, Hammel, kan jeg her vise et ekempel på, hvordan Rigsbankens Kvartalskurs på 375 er blevet anvendt på et tidspunkt, hvor postkursen var en anden:

Estrup
Fig. kl09-estrup375-1.

Estrup
Fig. kl09-estrup375-2. (Delvist indhold af brevet).
Teksten på brevet er:

Hójærværdige Hójlærde
H r Amtsprovst Estrup

K. T.
            i
  Randers

Modtager
var Peder Estrup, 06.10.1756-31.12.1818, skolemand, magister 1782, sognepræst i Randers og provst i Støvring Herred. (Dansk Biogrtafisk Leksikon IV, 1890).

Seglstemplet: SIGILLUM EPISCOPI AARHUSIENSIS
blev tildelt bispeembedet i Aarhus og brugen af det viser, at brevet er og skal behandles som et kongeligt tjenestebrev, jf. en liste, der blev udsendt til postkontorerne med aftryk af sådanne segl.

Nederste illustration viser en del af brevets indhold samt afslutningen på det. Brevet, der er dateret 24.07.1813, omhandler et lån på 350 Rigsdaler Dansk Courant som er givet til Amtsprovst Estrup:

".... Kapital 350 Rdr. D.C. indtil sammes i Ter-
minen 1814 til os vorder indbetalt.... "

Da forfaldsdagen oprandt, har låner henvendt sig med brevet, betalt og på brevet fået kvittering for betalingen:

"Indbemeldte Kapital er betalt med Daler for Daler eller 656 Rbdl. 1 Mrk 8 ß N: V: thi bliver Hr. Amtsprovst Mag. Estrup herved for disse Sex Hundrede Sex og halvtreds(sinds)tyve Rigsbankdaler - 24 ß

S: T:
    H r. Amtsprovst Estrup."

Da vi har lånebeløbet og tilbagebetalingsbeløbet, kan kvartalskursen kontrolleres:

656 Rbdlr. × 96 + 24 Rbß NV
350 Rbdlr. × 96 Sølv:
63000 Rbß
33600 Rbß

Kursen var således på dette tidspunkt 63000/33600 × 200 = 375, hvilket ville sige, at 200 Rbdlr. i sølv svarede til 375 Rbdlr. N.V.

Det passer med Rigsbankens Kvartalskurs. Da tilbagebetalingen var "Terminen 1814" svarer dette til (jf. Ordbog over det danske sprog) 13de - 24de Juni 1814.

Postkursen - til sammenligning - var i perioden 01.05.1814-14.08.1814 (der omfattede terminen) hele 500, som det fremgår af Fig. 9-6 herunder, så den gode Amtsprovst har sikkert været glad for, at han ikke skulle tilbagebetale pengene efter postkursen!

oldline

Erling Berger
var den første, som beskrev vekselkurserne mellem sølv og papir (i Posthistorisk tidsskrift nr. 1/1994) og anførte her cirkulæredatoerne, så man kan genfinde, hvor det er beskrevet. I Erlings artikel havde der indsneget sig nogle få unøjagtigheder, der blev rettet i 2012. (Erlings artikel er i 2016 blevet "genoptrykt" her: PHT nr. 1/1994).

I Fig. 9-6 (venstre side) herunder er postkurserne angivet med gyldighedperioder.

Post-/Vekselkurser
Rigsbankens kvartalskurs var fra august 1813 - august 1818 forskellig fra postvæsenets vekselkurser / postkurserne. Først fra 01.08.1818 fulgte postvæsenet Rigsbankens Kvartalskurser, og i 1835 gik Sølv-/Navneværdi i pari.

Herunder er vist tabel med post-/vekselkurser 19.02.1814-31.07.1818 og post-/veksel-/kvartalskurserne i perioden 01.08.1818-31.12.1841:

Post-/Vekselkurs Rede Sølv til Navne-Værdi (Sedler og Tegn)
Gyldighedsperiode Kurs Circ./Placat dato
07.08.1813-18.02.1814
19.02.1814-30.04.1814
01.05.1814-14.08.1814
15.08.1814-30.09.1814
01.10.1814-30.12.1814
31.12.1814-06.02.1815
07.02.1815-05.05.1815
06.05.1815-03.07.1815
04.07.1815-05.01.1816
06.01.1816-01.03.1816
02.03.1816-04.10.1816
05.10.1816-08.11.1816
09.11.1816-02.05.1817
03.05.1817-30.06.1817
01.07.1817-30.11.1817
01.12.1817-01.02.1818
02.02.1818-03.04.1818
04.04.1818-31.07.1818
200,00
600,00
500,00
600,00
500,00
550,00
600,00
700,00
600,00
650,00
700,00
750,00
650,00
550,00
500,00
450,00
400,00
350,00
07.08.1813
19.02.1814
23.04.1814-24.05.1814
06.08.1814
01.10.1814
31.12.1814
07.02.1815
06.05.1815
04.07.1815
06.01.1816
02.03.1816
05.10.1816
09.11.1816
03.05.1817
01.07.1817
01.12.1817
02.02.1818
04.04.1818
Post-/Vekselkurs Rede Sølv til Navne-Værdi (Sedler og Tegn)
Gyldighedsperiode Kurs Circ./Placat dato
01.08.1818-31.03.1819
01.04.1819-30.09.1819
01.10.1819-31.12.1819
01.01.1820-31.03.1820
01.04.1820-30.06.1820
01.07.1820-30.06.1824
01.07.1824-31.12.1824
01.01.1825-31.03.1825
01.04.1825-30.09.1825
01.10.1825-31.03.1826
01.04.1826-30.09.1827
01.10.1827-30.09.1828
01.10.1828-31.12.1828
01.01.1829-30.09.1835
01.10.1835-31.12.1841
250,00
200,00
262,50
287,50
262,50
250,00
237,50
225,00
212,50
206,25
225,00
218,75
212,50
206,25
200,00
01.08.1818
20.03.1819-19.06.1819
20.09.1819
20.12.1819
20.03.1820
20.06.1820-20.03.1824
19.06.1824-20.09.1824
20.12.1824
19.03.1825-20.06.1825
20.09.1825-20.12.1825
20.03.1826-20.06.1827
20.09.1827-20.06.1828
20.09.1828
20.12.1828-20.06.1835
21.09.1835-20.09.1841
Fig. 9-6. Post- / Kvartalskurser 1814-1841. Fra 01.08.1818 rettede postvæsenet sig efter kvartalskursen.

Postkurser - General-Postdirektionens maanedligen bestemmende Gjennemsnitscours
I perioden 01.02.1813- februar 1814 havde postvæsenet ikke vekselkurs, men forsøgte at afpasse posttaksterne - så man var uafhængig af den officielle kurs for papirpenge (sedler) / Sølvmønt, der var bestemt af Cancelliet. Af tabellens kurser for perioden februar 1814 til 1818 kan man tydeligt se den store forskel i postkurser/kvartalskurser (hvor sidstnævnte i hele perioden var 375 og bestemt ikke var til fordel for postvæsenet, hvis man skulle bruge den).

Circulaire 31.08.1816, p. 5.
"Da General-Postdirektionen har erfaret at flere af de Kongl. Postkontorer ere i Tvivl om hvorledes Summer i rede Sølv, som forsendes mellem Stationerne i Danmark indbyrdes, rigtigen skulle taxeres, saa tilkjendegives det Kongl. Postkontor herved, at naar en Pengesum i rede Sølv forsendes fra et Sted i Danmark til et andet, skal Fragten for samme beregnes efter hvad den forsenden Sums Beløb i Rigsbankpenge rede Sølv udgjør i Navneværdie efter den af General-Postdirektionen maanedligen bestemmende Gjennemsnitskours."

"Ex Fra Kolding til København sendes 200 Rbdlr. Sølv = 700 Rbdlr. N.V. Portoen Kolding-Kjøbenhavn udgør 52 Rbß pr. 100 Rbdlr. N.V. = 364 Rbß, hvortil skal lægges det ved cirkulæreordren af 07.08.1813 befalede tillæg på 50 PCt. = 182 Rbß, i alt 546 Rbß."

Brugen af kurserne
Man skal være opmærksom på, at det er ovenstående kurser, der skal anvendes, hvis man skal fx skal omregne beløb i Sølv til ditto i Navne-Værdi ved Bancobreve (og andre ved andre postale forhold - om man beskæftiger sig med sådanne).
    Erling Berger har i denne forbindelse gjort opmærksom på en bog: "Haandbog for Handlene og Søfarende i Danmark, Norge og Sverrig" af Haldur R. Grüner, Kbhvn. 1850. Heri gennemgår Grüner pengekurserne 1757-1845 og han skelner mellem tre valutarer: 1) Rede Sølv / effektiv sølvvaluta. 2. Rede Sølv / Sedler efter Quartals-Coursen. 3. Sedler og Tegn.

Da pengevæsenet efter adskillige årtier med svingene kurser mellem sedler og Sølv, endelig kom på god fod, udsendtes 20.09.1841 udsendtes en Cancellie-Placat ang. Qvartalscoursen for Oct., Nov. og Dec. 1841:

"Af den i Overensstemmelse med det Kgl. aabne Brev 6 Apr. 1818 til Qvartalscoursens Bestemmelse anordnede bestandige Committee er den Cours, hvorefter Rigsbanksedler i Oct., Nov. og Dec. Maaneder 1841 skulle modtages i alle de Sølvbetalinger, der kunne afgiøres med Rigsbanksedler, bestemt til 200 mod 100 Species eller 200 Rbdlr. Sølv, saa 1 Rbdlr. Sølv i alle foranførte Tilfælde kan betales med 1 Rbdlr. Seddel. Hvilket herved kundgiøres med Tilføiende, at Kongen har resolveret (13 Sept.) at forestaaende Qvartalscours, uden den sædvanlige Bekiendtgiørelse, vil forblive gieldende, saalænge Børscoursen ikke giver Anledning til, efter de hidtil foreskrevne Regler, deri at foretage nogen Forandring."

oldline

Postkurser - Bancobreve
Hvad angår Bancobreve, taxerede man disse efter indholdet af Banco-Sedler efter 23.02.1788 forordningen med tillæg på 100 %, jf. circ. 16.05.1812, punkt f. (Undtaget var summer fra 1-50 Rbdlr., der ikke fik forhøjet taksten, jf. circ. 01.09.1812, med reference til circ. 19.05.1810):

Circ. 05.11.1814
gældende fra 16.11.1814 omhandlede en ændring i taksterne for kostbarheder, bl.a. sølvmønt. Til disse skulle lægges 50 %, jf. cirkulære 07.08.1813, punkt "B. ved Pakkeposten", punkt 3.
    Det forekommer ulogisk, at postvæsenet udsendte en taksttabel (fig. 9-7) uden at indregne de i cirk. 07.08.1813 påbudte 50 %s forhøjelse på sølvtaksterne, men det er ikke desto mindre tilfældet, og Generalpostdirektionens cirk. af 15.11.1814 gjorde dette klart:

"Da Generalpostdirectionen er bleven opmærksom paa, at adskillige Postkontorer staae i Tvivl om, hvorvidt den i Taxten for Sager efter Værdien ved Cirkulairerordren af 7de August f. A. paabudne Forhøjelse af 50 p. C. er hævet ved Cirkulairordren af 5te d. M., eller fremdeles skal vedblive, saa tilkiendegives det Kongl. Postkontor herved, at de Samme ved sidstnævnte Cirkulaireordre tilstillede forandrede Taxter for Sølvbarrer og Sølvmyndt, samt for Guldstænger og Guldmyndt og de i Pakkeposttaxten af 23de Febr. 1788 Side 17 under Litr. E benævnte Kostbarheder, ikkuns træder i stedet for de lignende Grundtaxter, som medfulgte Cirkulaireordren af 28 Januarii d. A., men at den, som Følge af Coursforholdet, ved Cirkulaireordren af 7de August d. A. i bemeldte Taxter fastsatte Forhøjelse af 50 p. C. fremdeles og indtil videre skal vedblive, og saaledes tillægges de Cirkulairet af 5te d. M. vedføiede Grundtaxter."

Taxt
Fig. 9-7. Sølv-taxter pr. 16.11.1814.

oldline

Klasselotteriet
Fig. 9-8. (Gengivet med venlig tilladelse af Erik Torbensen, Hammel).

3. Udateret Bancobrev fra Stege

      S. T.
Hr. Classe Lotterie Inspect. Bie
Herudi 6 rbd 50 ß S: M:
Værdi 22 rbdl 75 ß
N:V: K:T:
Lotteriet Vedkommende
fra Lassen
    Her ?? 3 Spec. og 32 ß

Kiøbenhavn

På bagsiden ses Stege Postkontors to segl med kollektør Lassens segl i midten - ganske som det er foreskrevet i "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, der havde virkning fra 01.01.1805. Karte nr. "9" og porto "48" Rbß.

Da både Sølv- og Navne-Værdi af de indlagte penge er angivet kan vekselkursen mellem de to betalingsmuligheder udregnes:

6 Rbdlr. × 96 + 50 Rbß Sølv:
22 Rbdlr. × 96 + 75 Rbß. Sedler og Tegn:
626 Rbß
2187 Rbß

Kursen var således på dette tidspunkt 2187/626 × 200 = 700, hvilket ville sige, at postkursen 200 Rbdlr. i sølv svarede til 700 Rbdlr. N.V.

Herved kan man i Fig. 9-6 se, at hvornår denne postkurs var gældende for at finde ud af, hvornår Bancobrevet er sendt: Der er to perioder, hvor postkursen var 700 Sedler mod 200 Rbdlr sølv.: 06.05.-03.07.1815 og 02.03.-04.10.1816 og brevet er således fra en af de to perioder.

I 1815/1816 var portoen for et enkeltbrev fra Stege til Kbhvn. 12 Rbß og afstanden mellem Stege og Kbhvn. var 15¼ mil. Af Fig. 9-7 ses, at indtil 10 Rbdlr. i Sølv for en strækning på 15¼ mil. kostede 16 Rbß hvortil skal lægges det ved cirkulæreordren af 15.11.1814 befalede tillæg på 50 PCt. = 8 Rbß, i alt 24 Rbß:

6 Rbdlr. 50 Rbß sølv - 15¼ mil:
50 % tillæg, jf. cirkulæreordren af 15.11.1814:
Bilag / ledsagebrev til 2 × enkeltbrevsporto á 12 Rbß:
I alt:
16 Rbß
8 Rbß
24 Rbß
48 Rbß

Man kan se, at der på brevet yderligere er påskrevet noget med sort blæk - tilsyneladende et specier-beløb (1 Specie = 2 Rbldr. Sølv) 32 Rbß. Hvorfor har jeg ingen forklaring på, men har de ligget i et brev for sig, skulle dette takseres særskilt.

oldline

Keld Valbæk
Fig. 9-9. (Gengivet med venlig tilladelse af Keld Valbæk, Aarhus).

4. Udateret Bancobrev fra Aarhus
Forseglet efter "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, gældende fra 01.01.1805. Postkontorets segl viser, at det er Fr. VI, der var regent da brevet blev afsendt (Fr. VI var konge i perioden 13.03.1808-03.12.1839). Teksten på brevet lyder:

/: S T :/
Hr. Kongl. Klasse Lotterie Inspecteur Bie
Herudi 16 Rbd
Sølvmyndt, Skriver
Sexten Rigsbankdaller
S: m.
a /
Kiøbenhavn

Bemærk, at der står "Rigsbankdal(l)er" - altså et Bancobrev sendt efter 01.02.1813, men hvornår?

Af Kapitel 4, Fig. 3, fremgår det, at mile-afstanden fra Aarhus til København var 45¾ Mile og af ovenstående tabel, Fig. 9-7 fra 16.11.1814, ses, at portoen for op til 20 Rbdlr. var 38 Rbß.

16 Rbdlr. - 45¾ mil:
50 % tillæg, jf. cirkulæreordren af 15.11.1814:
I alt
38 Rbß
19 Rbß
57 Rbß

Nu kan man se, at der først er påskrevet kartenummer 18 og porto 28 Rbß bagpå brevet. Det vidner om en fejltaksering efter 23.02.1788-forordningen, hvor der står, at der skal fra 1-100 Rdlr. skal betales som for eet brev, hvilket netop er 28 ß efter takst-tabellen (se Kapitel 4), men da denne er udstreget og der er påskrevet en ny porto på 57 Rbß, så postmesteren har opdaget, at han har lavet en fejl i første omgang.

oldline

Klasselotteriet
Fig. 9-10. (Gengivet med venlig tilladelse af Finn Skriver Laursen, Horsens).

5. Udateret Bancobrev fra Horsens

      Velædle       ??
      H r Lotterie Indspecteur Bie
Herudi
482 Rbdlr 14 ß N: V:,
og følger en Lædder Pung
hvori er 7 Specier og
2 Mk 24 ß     28 R 66 ß
Mrkt. B           N:V:
   
i/
Kiøbenhavn


Lotteriet Ved-
kommende

På bagsiden ses Horsens Postkontors to segl med horsens-kollektørens segl i midten - ganske som det er foreskrevet i "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, der havde virkning fra 01.01.1805. Da der står "N.V." ("Navne Værdi" ved beløbet, må brevet være fra 07.08.1813-december 1816, hvor Bie fik sin afsked. Portoen for et enkeltbrev Horsens-København var 24 Rbß i den periode.

Taksten for de 483 Rbdlr. (de 14 ß skal medregnes som 1 Rbdlr.) efter 23.02.1788-forordningen, punkt III C: "Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler;"

1-100 Rbdlr.: 1 enkeltbrevstakst:
½ enkeltbrevstakst for hver påbegyndt 50 Rbdlr.
(482-100)/50 = 7,6 = 8 × 24/2:
I alt:
24 Rbß

  96 Rbß
120 Rbß

Det er lidt mystisk med omregningen af de 7 Specier 2 Mrk. og 24 ß, idet den omregnede værdi angives til 28 Rbdlr. 66 ß N.V. som om de 2 mark og 24 skilling = 66 ß ikke var i sølv. Man har kun omregnet specierne. Omregningskursen vil da være 28/14 × 200 = 400 hvilken omregningskurs ikke findes blandt postkurserne i den anførte periode, men det er ikke så vigtigt for beregningen af portoen for sølv-pengene.

Her skal vi anvende afstanden mellem Horsens og København som i Kapitel 4, Fig. 4-3 er angivet til 38¾ mil. Af Fig. 9-7 (her) ses, at 28 Rbß 66 ß ved denne afstand koster 42 Rbß, hvortil skal lægges det ved cirkulæreordren af 15.11.1814 befalede tillæg på 50 PCt. = 21 Rbß, i alt 63 Rbß, hvorved den totale porto bliver 120 + 63 = 183 Rbß.

28 Rbdlr. 66 ß i 38¾ mil:
50 % tillæg, jf. cirkulæreordren af 15.11.1814:
I alt:
42 Rbß
21 Rbß
63 Rbß

oldline

HJH2
Fig. 9-11. (Gengivet med venlig tilladelse af Hans Jørgen Høy, Solbjerg).

6. Udateret Bancobrev fra Hjørring
Forseglet efter "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, gældende fra 01.01.1805. Postkontorets segl viser, at det er Fr. VI, der var regent da brevet blev afsendt (Fr. VI var konge i perioden 13.03.1808-03.12.1839). Teksten på brevet lyder:

S. T.                     61
Hr. Inspecteur Bie
                   Aalborg N 11
Herudi 181 Rbd 48 ß N.V.
Classe Lotteriet Vedkommende
- FVI
     
i /
Kiøbenhavn

Igen et bancobrev fra perioden 07.08.1813-december 1816, hvor Bie fik sin afsked. Brevet er sendt fra Hjørring til Aalborg for at komme med den agende post til København.

Iflg. Placat af 13.02.1802 angående oprettelsen af et postkontor i Hjørring (fra 01.05.1802) var der "til Forsøg paa et Aar" en månedlig post med vogn fra Fladstrand til Hjørring og herfra til Aalborg og hvor bl.a. penge- og pakkepostsager kunne blive befordret, men det vides ikke, om brevet har været med den vogn.

Enkeltbrevstaksten fra Aalborg til København var i den periode 32 Rbß og taksten for de 182 Rbdlr. (de 48 ß skal medregnes som 1 Rbdlr.) efter 23.02.1788-forordningen, punkt III C: "Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler;" Taksten er således:

182 Rbdlr. - 2 × 32 Rbß :64 Rbß

hvad der også står bag på brevet.

Hans Jørgen Høy har smukt monteret brevet på en A4-planche, hvor han bl.a. har skrevet: "Portoen bliver ikke afregnet, de Lotteri-inspektør Bie har portofrihed for Bancobreve mod betaling af et fast årligt gebyr på 1.500 Rdl."
    Nu oplyser Hans Jørgen Høy ikke, hvortil der i givet fald skulle betales, og påstanden er åbenlys forkert, da ALLE Bancobreve blev frigjort for porto ved klasselotteri-inspektørens modtage-attest. Der er heller intet i klasselotteriets papirer i Rigsarkivet, der viser et sådant forhold.
    Derimod er der tydeligt tale om en misforståelse fremkommet af, at Fr. Olsen II, s. 308 omtaler, at TAL-lotteriet, der blev indført af Struensee i 1771, "i 1773 fik bevilget Portofrihed mod at svare en aarlig Afgift af 1.500 Rdl. til Postvæsenet", men det er noget ganske andet. (Tak til Johnny Barth for at gøre mig opmærksom på den reference).

oldline

Bie
Fig. kl16-holst-bie84.
(Gengivet med venlig tilladelse af Henry Christensen, Holstebro).

7. Udateret Bancobrev fra collecteur Drebing i Holstebro
Forseglet efter "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, gældende fra 01.01.1805. Postkontorets segl viser, at det er Fr. VI, der var regent da brevet blev afsendt (Fr. VI var konge i perioden 13.03.1808-03.12.1839). Brugen af påtegningen "N.V." (Navne Værdi) viser desuden, at brevet er fra perioden 07.08.1813-december 1816 (hvor Bie gik af). Teksten på brevet lyder:

S: T:                     84    NB
Hr. Lotterie Inspecteur Bie
Herudi 131 Rbd N.V.
og medfølger en paque
Mrkt. B/D med 15 Rbd 44 ß
Sølv Mynt eller NV 46 rbd 36 ß
        Classe
Lotteriet Vedkommende
fra Holstebroe
i /
Kiøbenhavn

Da både sølvværdi og navneværdi er angivet kan postkursen findes:

15 Rbdlr. × 96 + 44 Rbß sølv:
46 Rbdlr. × 96 + 36 Rbß. Sedler og Tegn:
1484 Rbß
4452 Rbß

Postkursen var således på dette tidspunkt 4452/1484 × 200 = 600, hvilket ville sige, at 200 Rbdlr. i sølv svarede til 600 Rbdlr. N.V.

Man kan i Fig. 9-6 se, hvornår denne postkurs var gældende for at finde ud af, hvornår Bancobrevet er sendt: Men, der er hele fire perioder, hvor postkursen er 600, så jeg vil nøjes med at give første og sidste dato for perioderne: 19.02.1814-05.01.1816, idet denne skal være i den periode, der er nævnt ovenfor: 07.08.1813-december 1816.

Taksten for de 131 Rbdlr. N.V. efter 23.02.1788-forordningen, punkt III C:
"Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev (Holstebro-København = 28 Rbß i den periode); 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler;"

Der er to perioder med forskellig sølvtakst, hvor brevet kan være fra, jf. en postkurs på 600:

1. 19.02.1814-15.11.1814, hvor tabel i Kapitel 9, Fig. 9-4 skal anvendes, så takstberegningen bliver her:

131 Rbdlr. N.V. 1½ × 28:
Medfølgende brev til 1½ × enkeltporto:
Mellemsum:
42 Rbß
42 Rbß
84 Rbß
15 Rbdlr. 44 ß Sølv. 61¾ mil:
50 % tillæg for Sølvtakst, jf. cirkulæreordren af 15.11.1814
Mellemsum:
48 Rbß
24 Rbß
72 Rbß
Total:
156 Rbß

2. Perioden 16.11.1814-05.01.1816, hvor det er Kapitel 9, Fig. 9-7, der skal anvendes:

131 Rbdlr. N.V. 1½ × 28:
Medfølgende brev til 1½ × enkeltporto:
Mellemsum:
42 Rbß
42 Rbß
84 Rbß
15 Rbdlr. 44 ß Sølv. 61¾ mil:
50 % tillæg for Sølvtakst, jf. cirkulæreordren af 15.11.1814
Mellemsum:
46 Rbß
23 Rbß
69 Rbß
Total:
153 Rbß

Men ingen af de to beregninger stemmer med påskriften bag på brevet, der i øvrigt viser, at postmesteren har været usikker og udstreget sine første beregninger, hvorefter han er kommet til en totalsum af 166 Rbß. Hvordan han er kommet til det beløb, kan jeg desværre ikke genneskue (hjælp ønskes!).

NB-påtegningen kostede ikke noget på dette tidspunkt og heller ikke senere på Bancobreve (hvilket er uddybet i Kapitel 10).

oldline

Bent Nielsen
Fig. 9-13. (Gengivet med venlig tilladelse af Bent Nielsen, Aarhus).

8. Udateret Bancobrev fra Randers
Forseglet efter "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, gældende fra 01.01.1805. Postkontorets segl viser, at det er Fr. VI, der var regent da brevet blev afsendt (Fr. VI var konge i perioden 13.03.1808-03.12.1839). Teksten på brevet lyder:

Br/            Velædle!         47   3
H r Lotterie Inspecteur Bie
Herudi
_ 16 RBdlr. 2 ß N.V.
Lotterie Penge;
     
udi /
Kiøbenhavn

Igen et bancobrev fra perioden 07.08.1813 (indførelsen af påtegningen "NV" = Navne Værdi)-december 1816, hvor Bie fik sin afsked. Brevet er sendt fra Randers til København. Påtegningen i øverste venstre hjørne antyder, at der har medfulgt et brev, der skal betales særskilt. Enkeltbrevstaksten fra Randers til København var i den periode 28 Rbß og taksten for de 17 Rbdlr. (de 2 ß skal medregnes som 1 Rbdlr.) efter 23.02.1788-forordningen, punkt III C: "Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler;"

23.02.1788-forordningen, punkt III C-1: "Naar med Banco-Sedler følger et Brev, hvorudi er anført andet end den blotte Summe med Afsenderes Underskrift, sam Sted og Dag, saa maae et saadant Brev særskilt betales." - Her tydeligt et brev af første klasse, men uden indlagt brev, hvorved taksten bliver:

17 Rbdlr.: 1 × 28 Rbß :
Ilagt brev til enkeltbrevstakst:
I alt:
28 Rbß
28 Rbß
56 Rbß

hvilket stemmer overens med portopåtegningen på "56" efter kartenummer "7" bag på brevet. "47" regnes for at være Bie registreringsnummer, men jeg ved ikke, hvad "3" betyder.

oldline

Fladstrand
Fig. 9-14. (Gengivet med venlig tilladelse af Thomas Høiland).
9. Delvis udateret Bancobrev fra Fladstrand
Bag på brevet står der "Fra Fladstrand - d: 15d Martz". "20 - 72" samt "4 - 72". Sidste to kartenumre-porto viser, at brevet er blevet omkarteret enten i Hjørring eller i Aalborg.
    Forseglet efter "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, gældende fra 01.01.1805. Postkontorets segl viser, at det er Fr. VI, der var regent, da brevet blev afsendt (Fr. VI var konge i perioden 13.03.1808-03.12.1839). Teksten på brevet lyder:

    S: T:                 14
  Hr. Lotterie Inspecteur
        Bie.
Heri 168 Rd N.V.     
i /
Kiøbenhavn

I brevets forsides venstre side er anført et noget, der ligner et 6-tal + "noget" samt "Hiørring", hvilket kunne tyde på, at brevet er sendt fra Fladstrand over Hjørring til Aalborg og derfra videre til København. Iflg. Placat af 13.02.1802 angående oprettelsen af et postkontor i Hjørring (fra 01.05.1802) var der månedlig post med vogn både fra Fladstrand og Hjørring og hvor bl.a. penge- og pakkepostsager kunne blive befordret. Desuden er der på forsiden anført "14", der regnes for Bies interne nummerering af brevet. Lidt usædvanligt er portoen anført med rødkridt på forsiden - portoen blev ikke betalt, da brevet blev frigjort med Bies modtagerattest.

Taksten for et enkeltbrev fra Fladstrand/Hjørring til København var 36 Rbs. i perioden 07.08.1813 til Bies afsked. Det fremgår af brevets bagside, at postmesteren i Fladstrand har glemt at anføre, at portobeløbet skulle fordobles, jf. circ. 16.05.1812, punkt f, hvorfor der er anført de manglende 72 Rbß i rødkridt på forsiden:

1-100 Rbdlr.: Enkeltbrevsporto:
Eft.flg. for hver påbegyndt 50 Rbdlr.: 2 × ½ enkeltbrevtakst:
Mellemsum:
36 Rbß
36 Rbß
72 Rbß
100 % tillæg for Banco-Sedler, jf. circ. 16.05.1812, punkt f (rødkridt):
I alt:
72 Rbß
144 Rbß

Billede fra oldline

Grenaa
Fig. 9-15. (Gengivet med venlig tilladelse af Erik Sørensen, Grenaa).
10. Udateret og forudbetalt Bancobrev fra kollektør Møller i Grenaa
Forseglet efter "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, gældende fra 01.01.1805. Postkontorets segl viser, at det er Fr. VI, der var regent, da brevet blev afsendt (Fr. VI var konge i perioden 13.03.1808-03.12.1839). Karteret først i Grenaa (overstreget) og derefter i Randers før det blev sendt med den agende post til København. Teksten på brevet lyder:

          S: T:     54
Hr Lotterie Inspecteur Bie
Herudi 18 Rbd
    Franco -
     
i /
Kiøbenhavn

"54" på brevets forside er Bies interne nummerering af brevet).

Da der ingen porto er anført på brevet, kan denne ikke efterkontrolleres. Det fremgår dog af betegnelsen for de indlagte sedler "Rbd" (rigsbankdaler), at brevet må være sendt i perioden 01.02.1813 (etableringen af rigsbanken) til december 1816, hvor Bie gik af.

Af Kapitel 13 fremgår det, at portoen for brevet i perioden 01.02.1813-06.08.1813 var 21 Rbß for et enkeltbrev og i perioden 06.08.1813-december 1816 var 28 Rbß så portoen på brevet må have været enten 21 eller 28 Rbß, men det får vi nok aldrig at vide!

Billede fra oldline

Aarhus
Fig. 9-16. (Gengivet med venlig tilladelse af Keld Valbæk, Aarhus).
11. Dateret Bancobrev fra Aarhus
Brevet er indvendig dateret: "Aarhuus d 1 Marti 1815". Det er forseglet efter "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, gældende fra 01.01.1805. Postkontorets segl viser, at det er Fr. VI, der var regent, da brevet blev afsendt (Fr. VI var konge i perioden 13.03.1808-03.12.1839). Teksten på brevet:

/:S T:/                97
Hr. Kongl. Klasse Lotterie
        Inspecteur Bie.
Herudi i
Bco Sædler
18 Rbd N V
     
a/
Kiøbenhavn

Bagpå brevet er anført kartenummer og porto: 17 - 28 og inde i brevet har Aarhus-kollektøren gentaget indholdet samt skrevet sit navn og dato:

Herudi 18 Rbd N. V.
  fra M B Giern
Aarhus d 1 Marti 1815 -

Af "Kiøbenhavns Kongelig allene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" fra 1824 fremgår det, at kollektøren da var Købmand Gjern. Han findes i folketællingerne 1801, 1834 og 1840, hvor han i sidstnævnte står anført som "Mogens Black Gjern - Købmand".

Taksten for et enkeltbrev fra Aarhus til Kbhvn. ses af Kapitel 13 at være 28 Rbß i perioden 07.08.1813-31.07.1818 og iflg. pakkepostbestemmelserne pr. 28.01.1813 skulle brevet takseres efter:
    "Hvad enten Summen er i smaae eller store Sedler, betales fragten efter Brevtaxten saaledes: 1 Rdlr. indtil fulde 100 Rdlr. som for et enkelt Brev.; over 100 Rdlr. indtil fulde 150 Rdlr. som for et halvandet Brev; og saa fremdeles halv Porto for hver 50 Rdlr. mere."

Taksten bliver således:

1-100 Rbdlr.: Enkeltbrevsporto:28 Rbß

Her er der ingen forhøjelse af portoen på 100 %, idet circ. 16.05.1812, punkt f's bestemmelse om forhøjelsen af taksten på 100 % ikke, jf. circ. 01.09.1812 ikke skal gælde for beløb fra 1-50 Rdl.

Der er brugt sort segllak, hvilket normalt betyder, at man sørger over en afdød, men da det er kollektøren, der skal medbringe lak, kan postvæsenet næppe gøre indvendinger, hvis han vil bruge nogle gamle lakstumper af sort farve.

Billede fra oldline

....Fortsættes.

Kapitel 10
Inspektør
Hans Jacob von Scheel
Kapitel 11
Carl Ludvig Kirstein
Casper Herman v. Heinen
Johan Christian Riise
Kapitel 12
Berømte Svindlere
Frederik Christian Gleiss
Hans Jacob von Scheel
Kapitel 13
Danske Brevtakster
til København
1753-1851
Kapitel 14
Brevtakster Hertugdømmerne,
Hamborg, Lübeck 1753-1851
til København
Kapitel 15
Brevtakster Norge
1753-1851
til København
Kapitel 16
"Alle" Klasselotteriets
Bancobreve & Kollektører
udenfor København
Kapitel 17
Klasselotteri-Kollektørernes
Segl 1753-1830
- i alfabetisk by-orden
Kapitel 18
Resume
Reglerne for taksering
af Bancobreve 1753-1830
Kapitel 01
Forord
Klasselotteriets
Bancobreve
Kapitel 02
Pengeforsendelser
1625-1753
Kapitel 03
Pengeforsendelser
1757-1788
Kapitel 04
Pengeforsendelser
1788-1795
Kapitel 05
Klasselotteriet 1753
Jonas Baltzersen Collin
Kapitel 06
Inspektører -
Direktører 1753-2010
Kapitel 07
Inspektør
Johan Frederik Baumgarten
Kapitel 08
Insp. Niels Collin og
Peter Friderich Deichmann
Kapitel 09
Inspektør
Simon Lauritz Bie
Siden ændret: 16.11.2015.


Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional