Kapitel 07 - Johan Frederik Baumgarten

Klasselotteriets Bancobreve 1753-1830

© 2012 - Toke Nørby

oldline

Johan Frederik Baumgarten
blev født omkring 1716 og døde 02.11.1790 og var Klasselotteriinspektør i perioden 13.03.1770-02.11.1790 (se Kapitel 6).

(Bergholdt, s. 70) Baumgarten var allerede fra etableringen af klasselotteriet tilknyttet dette som den første klasselotteriinspektør Jonas Baltzersen Collins lotterifuldmægtige, og da Collin døde 12.03.1770, ansøgte og fik Baumgartens stillingen som inspektør. Baumgarten blev allerede 13.03.1770 af Klasselotteriets ledelsen udnævnt til inspektør, og ved kancellie-skrivelse af 06.04.1770 fik Baumgarten tilladelse til at kalde sig "Kgl. Lotteriinspecteur". (Jf. Sjællandske Aabne Breve 1770/213).

Baumgartens "dåbsattest"
I flere år har jeg haft en pæn stak gamle aviser liggende uden egentligt at bekymre mig om deres indhold. Da jeg i forbindelse med en togtur til København sad og læste i en nogle aviser fra 1770, kunne en medpassager ikke lade være med at udbryde: "Det var dog nogle gamle aviser", og jeg kunne ikke dy mig for at svare: "Jo, men jeg er altså lidt bagud med avislæsningen!"
    Det viste sig, at een af aviserne bragte Baumgartens introduktion til det allerførste klasselotteri, som han var inspektør for, og avisen viser også, at han tidligst i slutningen af december 1770 - i begyndelsen af 1771 kunne formodes at modtage Bancobreve med kollektørernes indbetalinger for købte lodder til det første klasselotteri, hvor han styrede pengesagerne:

1770-avis
Fig. 7-1. Baumgartens "Dåbsattest" - 24. december 1770.
Plan og Conditioner
til det Attende Kongelig alene priviligerede
Kiøbenhavnske Lotterie,

Oprettet til almindelig Nytte for Hans Kongelige Majestæts Riger og Lande, i Særdeleshed til Fattige og Nødlidende National-Børns Opdragelse, til Guds Ære og Fædrelandets Gavn og Tieneste; Bestaaende af 20000 Lodder, hvoriblandt 17000 Gevinster, 50 Premier og 9000 Frilodder, forddelte i 5 Classer:
    Under Direction Af Præses, Hans Høy-Grævelige Exeellence Herr Johan Hartwig Ernst von Berdstorff,
Ridder af Elephant-Ordenen, Geheime Raad udie det Kongel. Geheime-Conseil etc. etc. Samt Directeurerne Herr Conference-Raad Conrad Christian Daun, og De Herrer Stats-Raader, Johan Jacob Sæseker, Johann Friederich Holmsted og Niels Kyberg.

1. De colligerede Indskuds-Penge blive, ligesom de indsamles, i Følge Hans Kongel. Majestæts allernaadigste Befaling, deponeret i den Kongel. Octroierede Banqve til Lotteriets Sikkerhed, indtil samme til Gevinsterns Udbetaling behøves.

2. Indskuddet er for hvert Lod: Til 1ste Classe 1 Rdlr., 2den Classe 2 Rdlr., 3die Classe 3 Rdlr., 4de Classe 4 Rdlr. og 5te Classe 5 Rdlr.; Men de 10000 Lodder til første Classe, som i næstforrige Lotteries femte Classe er udkommet med Frilod, blive uden Betaling udleverede, imod bemeldte femte Classes Lodseddel. De Frielodder, som ei saaledes inden den 31te Januari 1771, bliver afhentede eller fornyede, ere aldeles hiemfaldne, uden nogen videre Paatale. De Lodder, som til første og efterfølgende Classer udkommer, gaae ind igien i næstfølgende Classe, imod Classers Indskud; Men de ufornyede Lodder, overlades til andre imod alle foregaaende Classers Indskudder.

3. Udi dette Lotteries første Classe er 4000 Gevinster og 6 Præmier, 2den og 3die Classe hver 1500 Gevinster og 8 Præmier, 4die Classe 2000 Gevinster og 10 Præmier, 5te Classe 11000 Gevinster og 18 Præmier samt 9000 Frilodder; Ligesom nu et folkeligt Lod i dette fordeelagtige Lotterie kan vinde fem Gange, saa kan og hænde sig, at een af de høie Gevinster, som medfører Præmier, faldt paa det første eller sidste Lod, og den anden for den høie Gevinst, siden intet andet Lod, i saa Fald, gaaer foran eller følger bag efter; da følgelig saadant et lykkeligt Lod bekommes tre Gevinster udi een Classe. Og er bemeldte Lotterie fastsat at trækkes, saasom:

  1ste Classe den 18de Februari 1771
2den Classe den 22de April.
3die Classe den 17de Junii.
4de Classe den 19de Augusti og
5te Classe den 21de October.

4. Med Collectionen begyndes den 25de November a. c. (anno currente - i indeværende år. TNs a.) hos de bestilte Collecteurer her i Staden, nemlig: Hr. Ober-Auditeur Herman Andreas Ditzler, boende i Pilestrædet; Hr. Regiments-Qvarter-Mester Severin Ferslew paa Østergaade; Hr. Lotterie-Inspecteur Johann Friederich Baumgarten, i Dronningens Bred Gade; Hr. Controlleur Niels Collin, i samme Gade; Bogholder Zacharias Zedeler i Vimmelskaftet; Viinhandler Sr. Andreas Collin paa Vandkonsten; Sr. Ole Andreas Smith i Borgergaden; Sr. Hans Christian Andersen, paa Hiørnet af Fortun-Stræde og Gammel Strand; Sr Bastian Hammond, i Montergaden; Paa Christianshavn, Hr. Forstander Knud Broust, paa Opfostrings-Huset. Hos hvilke, saavel som hos alle øvrige Collecteurer andensteds, alle Søgne-Dage For- og Eftermiddag kan faaes Lodsedler, imod forbemeldte Indskudder. Danske og Tydske Planer udleveres gratis. De fraværende Collecteurer, saavel Inden- som Udenlands, skal udi Gazetterne (aviserne. TNs a.) blive bekiendtgiorte, samt til hvad Tid hos dem Colligeringen begyndes, som continuerer for 1ste Classe i det længste til den 11te Februari 1771 da Protocollerne blive sluttede og ufortøvet til den Kongel. Lotterie Inspecteur Hr. Johann Friederich Baumgarten maae indløbe.

5. Melangen (blandingen - af lodderne. TNs a.) og Trækningen til hver Classe tager tilforladeligen sin Begyndelse til ovenanførte Terminer, paa det Kongel. Slot Charlottenborg her i Staden, under den Høie Directions Opsyn, samt tilstedeværende Interessenters behagelige Tilskuelse. Hvor da til 1ste Classe de vel melerede 20000 Nummere indlegges udi den dertil indrettede Maskine, og de ligeledes melerede 1000 Gevinster udi en anden Maskine; hvorefter et umyndigt Barn udtrækker 1000 Nummere af den ene og et andet umyndigt Barn af den anden Maskine de der indlagde 1000 Gevinster. Til anden Classe bliver udtrukken 1500 Nummere og Gevinster, til tredie Classe ligeledes 1500 Nummere og Gevinster, til fierde Classe 2000 Nummere og Gevinster og endelig til femte Classe 11000 Gevisnter, og i steden for Nitter 9000 Lodsedler; Hvilke sidste gaar ind i det 19de Lotteries første Classe uden Betaling; Og bliver ved hver Classes Udtrækning de 20000 Nummere stedse completterede, saa de udkomne Nummere gaae ind igien, som før er meldt, hvilket er en særdeles Fordeel for Interessenterne.

6. Hans Kongelige Majestæt har allernaadigst forundt de Kongelige alene privilegerede Lotteriers Breve, Planer, Lod-Sedler og Banco Sedler, fri Porto med den ridende Post, udi Hans Majestæts Riger og Lande.

7. Gevinsterne udbetales her i Staden, som tilforn, 14 Dage efter hver Classes Trækning, undtagen 5te Classes, som tilligemed de fire foregaaende Classers Betaling skal blive bekiendtgiort i Aviserne. I de øvrige Stæder, udbetaler vedkommende Collecteurer, saa snart de fornødne Remiser ere indløbne, imod de originale Lod-Sedlers Extradering (overgivelse. TNs. a.); Naar Original-Sedlen er extraderet, da kan for samme ei videre Betaling paaæskes, under hvad Paaskud det end maatte være, og uden imod Original-Sedlen bliver ingen Gevinst udbetalt eller gotgiort, men hiemfalder aldeles til Lotteriets Beste; Og decourteres da af alle Gevinsterne 12 pro Cento, til Beste for Opfostrings Huset.

8. Ved Gevinsternes Udbetaling for hver Classe, begynder og Fornyelsen til den næstfølgende Classe, og bliver her i Staden indtil den 8de Dag før sammes Trækning imodtagen, til hvilken Tid da og de udenbyes Collecteurers sluttede Apellations Regninger (kontrollerede. TNs a.) ligeledes til forbemeldte Lotterie-Inspecteur Johann Friederich Baumgarten sikkerlig maa indløbe; Hvorefter Interessenterne ville behage med Fornyelsen prompte at rette sig; thi ellers hiemfalder de Lodder, som ei i bemeldte rette Tid bliver fornyede, og overlades til andre Liebhavere.

9. Skulde den faldne Gevinst udi nogen Classe ei blive afhentet uden 6 Maaneders Forløb efter sidste Classes Trækning, da hiemfalder sammes aldeles til dette Lotterie og Opfostrings Husets Beste."


Da Opfostrings-Huset, ved foregaaende Lotterier, nu er sat i den Stand, at det kan forsørge 230 fattige og nødtørftige Drenge-Børn, og lade dem saaledes oplære, at de kan være sig selv og Fædrelandet til Fordel og Nytte, saa haaber man, at vort Publicums saa ofte viise Godgiørenhed ogsaa ved dets sædvanlige Gavmildhed vil complettere nærværende Lotterie, som er forøget med 1000 Gevinster mere end forhen.
Kiøbenhavn, den 3 September 1770."

oldline

Portofrihed
Som det fremgår af ovenstående punkt 6 havde Baumgarten portofrihed for de breve, han modtog i denne sin tjeneste og var brevene ikke frigjort med attest fra afsenderen, kunne han frigøre dem med sine attester.

31.12.1734-Forordningen
var selvfølgelig gældende, da Baumgarten tiltrådte sit inspektørhverv i 1770 og betød, som det fremgik af Kapitel 2, at selve brevet blev takseret separat og indholdet af banco-sedler blev takseret efter vægt.
    Brevene kunne sendes med både den agende og den ridende post (med sidstnævnte måtte forsendes breve af en vægt op til 50 lod. Takstens ene del var for selve brevet, der for en vægt op til 1 Lod kostede enkeltbrevsporto, og et enkeltbrev kunne bestå af "fjerdeparten af et ark, halv eller heelt ark, hvilket altsammen kaldes et Enkelt Brev".
    Den anden del af taksten blev beregnet ud fra vægten af banco-sedlerne: Af en vægt indtil ½ lod betales med halv enkeltbrevsporto og fremdeles med ½ enkeltbrevsporto for hvert påbegyndt halve lod.

17.06.1771
Med Forordning om Brevportofrihedens indskrænkelse gældende fra 01.08.1771 blev portofriheden frataget Opfostringshuset (stk. 13) medens (stk. 14) direktørerne og inspektørerne i Klasselotteriet bibeholdt deres portofrihed, men blev pålagt ikke at forsende større sager end nødvendigt med den ridende post og de almindelige sager med den agende post. Correspondancen mellem kollektørerne og Klasselotteriet var ikke fri, men blev frigjort ved enten afsender eller modtager attester.

13.07.1771
General Post-Amtets Promemoria: "Til Postmesterne, ang. at Breve, private Sager angaaende, fra de Kongelige Departements og Collegier, eller fra Kongelige Betjente paa Embeds Vegne, maae (paa det at efter Forord. Af 17 Junii 1771 Porto kan for saadanne Breve blive betalt af dem, til hvilke Brevene ere adresserede) ansættes ganske i Porto, uden at franqvere dem til visse mellemliggende steder, som ved forordningen af 1734 og 1743 er foreskrevet; og at iligemaade ogsaa i Almindelighed alle Breve, for saavidt de befordres med den Danske Post, maae (til de Corresponderendes Beqvemmelighed) til alle Steder, hvor der er Hoved-Postcontoirer, efter afsenderens Forlangende, udi Porto eller Franco ansættes."

Franco en mellemliggende by?
Vores gamle posttakster levner som regel mulighed for, at man kan frankere en forsendelse på to måder. Enten til en mellemliggende by og lade brevet for resten af vejen gå ufrankeret. Eller frankere brevet helt til destinationen, men da Bancobrevene ville blive frigjort, var der ingen grund til at undlade at frankere et bancobrev helt til destinationen - for frankeres skulle de - idet portoen skulle skrives på brevet af hensyn til postvæsenets kontrol med, hvor mange penge i porto, man ikke fik ind. Det må være derfor, man ikke ser bancobreve, der kun er frankeret til et mellemliggende sted. (Ingen regel uden undtagelse, men herom senere),

31.12.1773. General-Post-Amts Placat
(Schous Forordninger) "Placat Ang. at Banco-Sedler og de Kgl. Obligationer, som ikke lyde paa nogen bestemt Eier, skal sendes med de Kgl. Agende Poster, og det mod en ringere Taxt end forhen. (Til desto større Sikkerhed, saavel for det Almindelige, som for den ridende Post). P. 168. Forandret og nøiere bestemt ved agende Post-Taxt 23 Febr. 1788. III Art. Litra C og D.
    1.) Overalt i de Kgl. Lande, hvor agende Poster ere anordnede, skal herefter alle Banco-Sedler, saavelsom andre Penge og Klenodier, efter Post-ordn. 25 Dec. 1694, 8 §, aleneste med dem sendes, hvilke derfor skal være ansvarlige. Og maae med de ridende Poster Banco-Sedler aldeles ikke modtages, enten de tilhøre en Kgl. Kasse eller private Personer.
    2.) Ligeledes skal de agende Poster alene befordre de Kgl. Obligationer, som ei lyde paa nogen bestemt Eier, og altså ligesom Banco-Sedler unden Transport ere gyldige i hver Mands Haand.
    3.) Den forrige Taxt herpaa nedsættes, saa at den ridende Post-Taxt overalt lægges til Grund, og 1 til 100 Rdlr i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler; For benævnte Kgl. Obligationer betales halv saa meget som Summen, hvorpaa de lyde, skulde koste i Banco-Sedler."

17.09.1774
General Postamtets Prom til Postmesterne, ang. "hvorvidt Bancosedle maae befordres med den ridende Post. De Kongelige Postcontoirer, som ligge udenfor den Tour, hvor de anordnede agende poster gaae, maae ikke imodtage private Personers Breve med Bancosedle udi til Befordring med den ridende Post længere end til det nærmeste Postcontoir, hvor saadanne Bancoseddels-Breve kunne og bør afleveres til de Kongelige agende Poster (Cfr. Prom. Af 20 Maii 1775). Ingen Postmester maae imodtage Kongelige Indkomster i Bancosedle til Befordring med den ridende Post, uden saa er, at i Afsendernes derfor givende Attester udtrykkeligen findes anført, "at saadant skeer med den ridende Post efter Et af vedkommende Kongelige Collegiers Forlangende" - See Prom af 6 Julii 1774."

20.05.1775
Gen. Post-Amtets Prom. Til Postmesteren i Ribe, ang. at, endskjønt Breve med Bancosedle imellem Ribe og Hadersleb maa befordres med den ridende Post, da derimellem ingen Kongelig agende Post er, saa maae dog ingen Breve med Bancosedle, som skal længere end til Hadersleb, imodtages til frie Befordring, uden derfor erholdes saadanne Attester, som Ordren af 17 Sept. 1774 tilholder; og alle andre Breve med Bancosedle udi, som længere end til Hadersleb skulle forsendes, ingenlunde imodtages, uden de blive friegjorte til Hadersleb, hvor de paa den agende Posst til videre Befordring skulle afleveres, thi i andet Fald bliver Postmesteren i Ribe selv ansvarlig til det paa Hadersleb-Karte for slige ufrie Breve ansatte Porto. (Imellem Ribe og Hadersleb er nu agende Post (pr. 1786). Men maaskee denne Prom. er ogsaa gaaet til andre Postmestere uden denne agende Postes Tour, for hvilke Prom. da bliver gjeldende.)

12.09.1775
General-Postamtets Placat (af de offentlige Tidender), ang., at, naar endten Penge, Bancosedle, eller noget af særdeles Værdie indleveres til Befordring med de agende Poster, da, saasnart det i den paa Postcontoirerne værende authoriserede Protocol er bleven indført, bør Afsenderen eller Bringeren (som Afsenderen selv maae være forsikret om) saadant i Protocollen egenhændigen underskrive: da det i øvrigt staaer Afsenderne frit for, om de enten til deres egen nærmere Efterretning, eller og, for med den ridende Post at tilskikke den, Pengene sendes til, herom end ydermeere ville lade sig meddele Postskriverens Attest.

23.02.1788 - Forordning gældende fra 01.04.1788
Denne forordning er beskrevet i Kapitel 3, men her rekapituleres punkt C:

C. Takst for Banco-sedler (størrelsen af pålydendet var underordnet), hvor forordningen foreskrev at:

  • Fra 1 indtil fulde 100 Rdlr. betales som for et enkelt Brev.
  • over 100 indtil fulde 150 Rdlr. som for et halvandet Brev
  • og saa fremdeles halv Porto for hver 50 Rdlr. mere.
  • Naar der følger Brev med Banco-sedlerne, hvori noget andet end den blotte Sum, Datum, Sted og Navn er anført, betales det som et særskilt Brev.
        Enkelt kaldes ethvert Brev, enten det er skrevet paa et fierdendeel- halvt-, eller heelt Ark Papiir, om det endog er forsynet med et Omslag, naar det alleneste hverken veyer over 1 Lod, ikke heller derudi befindes enten Indlægninger eller Bilage, kan det dog ikke længere ansees for enkelt, men maae betales som 1½ Brev.
  • Medfølgende Sølvmynt under 1 Rdlr. betales som en Rdlr. i Banco; en fuld Rigsdaler i Mynt og derover betales som Sølvmynt.

oldline

Baumgartens-brevenes takstperioder
Man ser således, at portoberegningen for "Baumgarten-Bancobreve" fra perioden 13.03.1770-30.12.1773 skulle ske efter 31.12.1734-Forordningen, fra perioden 31.12.1773-31.03.1788 efter 31.12.1773-Placaten og endelig fra 01.04.1788 til hans død 02.11.1790 efter 23.02.1788-Forordningen, hvor taksterne i de to sidste perioder dog var ens.

Det er bemærkelsesværdigt, at langt de fleste, der forsøger at takstanalysere Baumgartens breve - refererer til 23.02.1788-Forordningen. En enkelt gang har jeg set et brev, der er indvendig dateret før 01.04.1788, men hvor taksten er udregnet med reference til 23.02.1788-Forordningen (der, som nævnt, først trådte i kraft 01.04.1788), da beskriveren ikke har kunnet få portoen til at passe uden at bruge denne Forordning. Det kan kun skyldes ukendskab til 31.12.1773-Placaten, der nu heller ikke er specielt fremhævet de steder, hvor jeg har set den omtalt. - Men - selvfølgelig passer taksten også, da tilsvarende gælder allerede fra 31.12.1773-Placatens udgivelse!

Baumgartens Bancobreve
Pudsigt nok er langt de fleste Bancobreve, vi ser, adresserede til Baumgarten. Hvorfor kan jeg ikke helt gennemskue, men det må have noget at gøre med forskellige tidsperioders kasseringer fra klasselotteriets arkiv. Det har næppe noget at gøre med Københavns brand i 1795.

oldline

Haderslev-København
Fig. 7-2. (Gengivet med venlig tilladelse af Finn Jørgensen, Haderslev).
1. Haderslev-Bancobrev fra perioden 13.03.1770-30.12.1773

                No 59/
            Herrn
      Herrn Joh. Fr. Baumgarten
      Inspecteur de la Lotterie Rojalle
Herudi 246 rdl B.B. Lotterie Penge
tilligemed
10 Stk. Fierde Classes
Lod Sædler.
    Kiøbenhavn

Udregning efter 31.12.1734-Forordningen
Taksten på de 10 Lß passer efter 31.12.1734-Forordningen, der i Baumgartens tid var gældende i perioden 13.03.1770-30.12.1773:

Brevet, vægt under 1 lod:
246 Rdlr. i Banco-Sedler + 10 lodsedler:
Vægt 1-1½ lod: 1½ enkeltbrevsporto:
I alt:
4 Lß
 
6 Lß
10 Lß

Hvis vi som kontrol forsøger at udregne taksten efter 31.12.1773-Placaten/23.02.1788-Forordningen (efter princippet beskrevet ovenfor: 1-100 Rdlr. betales som et helt brev og derefter ½ brev for hver efterfølgende 50 Rdlr.):

246 Rdlr. Banco-Sedler:
(1+(250-100)/50×½)×4 =
Brev med 10 Stk. fierde Klasses Lod-Sædler:
I alt:
 
10 Lß
4 Lß
14 Lß

Man skal ikke bruge "246-100=146", men "250-100= 150", da taksten for de efterfølgende Rdlr. er for hver påbegyndt 50 Rdlr.
    Så hvis brevet, som teksten på forsiden antyder, har indeholdt et yderligere brev, der skal takseres for sig, jf. bl.a. anmærkningen i forordningen af 23.02.1788: "Naar med Banko-Sedler følger et Brev, hvorudi er anført andet end den blotte Summe med Afsenderens Underskrift, samt Sted og Dag, saa maa et saadant Brev særskildt betales" - så stemmer portoen ikke overens med den på bagsiden anførte porto - så brevet er altså fra før 31.12.1773.

oldline

Haderslev-København
Fig. 7-3. (Gengivet med venlig tilladelse af Finn Jørgensen, Haderslev).
2. Haderslev-Bancobrev fra perioden 13.03.1770-30.12.1773

                No 41.
            Herrn
      Herrn Joh. Fr. Baumgarten
      Inspecteur de la Lotterie Rojalle
Herudi 329 rdl B.B. Lotterie Penge
tilligemed 7 Stk.
Tredie Classes Lod Sædler
samt Beregningen
    Kiøbenhavn

Taksten kan udregnes efter 31.12.1734-Forordningen, der i Baumgartens tid var gældende i perioden 13.03.1770-30.12.1773:

Brevet, vægt under 1 lod:
329 Rdlr. + 7 lodsedler samt beregning:
Vægt 3,5 Lod á 4 Lß =
I alt:
  4 Lß
 
14 Lß
18 Lß

Det er mit gæt, at de "329 Rbdlr. + 7 Lod Sædler samt Beregningen" vejede 3,5 lod, hvor der for hvert halve lod, det ekstra brev vejede, skulle betales ½ enkeltbrevsporto - men det forekommer sandsynligt, da vi ikke ved, hvor meget "Beregningen" vejer.

Men - taksten kan faktisk også udregnes efter 31.12.1773-Placaten/23.02.1788-Forordningen: Taksten for et enkeltbrev fra til København var i Baumgartens periode 4 Lß, jf. bl.a. Kapitel 13. Af bagsiden fremgår det, at karte nr. er 6 og portoen er 18 Lß 31.12.1773-Placaten/23.02.1788-Forordningen viser, at 1-100 Rdlr. betales som et helt brev og derefter ½ brev for hver efterfølgende påbegyndte 50 Rdlr:

329 Rdlr. Banco-Billetter:
(1+(350-100)/50×½)×4 =
Enkeltbrev m. 7 Stk. Tredie Klasses
Lod-Sædler samt Beregningen:
I alt
 
14 Lß
 
4 Lß
18 Lß

Man skal ikke bruge "329-100=229", men "350-100= 250", da taksten for de efterfølgende Rdlr. er for hver påbegyndt 50 Rdlr.
   Selv om brevet indeholdt et yderligere brev, kunne postmesteren i Haderslev godtage, at det kunne sendes uden at blive takseret, hvis det, jf. bl.a. anmærkningen i forordningen af 23.02.1788: "Naar med Banko-Sedler følger et Brev, hvorudi er anført andet end den blotte Summe med Afsenderens Underskrift, samt Sted og Dag, saa maa et saadant Brev særskildt betales". Men, det indeholdt desuden "Beregningen" - altså noget udover det, regelen fastsatte for et brev, der kunne medfølge uden at blive udtakseret i porto.

Sammenligner vi dette Bancobrev med det foregående næsten ensværende Bancobrev, kan det ses, at dette brev er nummereret af Baumgarten med et lavere nummer end det foregående, samt anfører at indeholde "Tredie Classes Lod-Sædler", hvorimod det første brev indeholder "Fierde Classes Lod-Sædler". Derfor kan man have en formodning om, at Nr. 41 er sendt før Nr. 59 (hvis de er sendt vedrørende samme træknings på hinanden følgende klasser - der var fem klasser i hvert års trækning). På "trods" heraf er Nr. 59 vist først, da det er helt sikkert, at brev Nr. 59 er sendt før Placaten af 31.12.1773 trådte i kraft.

oldline

Holbæk-København
Fig. 7-4. Bemærk, at det står 1766 i postseglet. (Gengivet med venlig tilladelse af Leif Ørndorf, Odder).

3. Bancobrev fra Holbæk til København

    Velædle
    Hr. Joh: Fr: Baumgarten
Kongelig Lotterie Inspecteur
ved Classe Lotteriet
Herudi er Firre
sindstyve og Toe Rigs
daler Lotterie Penge
i Banco Sedler.
C7mus Indlæg
    â
Kiøbenhavn

Holbæk blev omkring 1711 bipostkontor (se DDPE, s. 575), men først 01.05.1809 brev- og pakkepostkontor. Jf. forordning af 31.12.1734 skulle breve til og fra Holbæk gå over Roskilde og enkeltbrevstaksten herfra til København i Baumgartens tid var 2 Lß iflg. forordningen. Transporten fra Holbæk til Roskilde blev ordnet af Holbæk-postmesteren, sandsynligvis med et tilskud fra postvæsenet (se P&Ts Historie-I, s. 343).
    Bagpå brevet ses "Holb 4-", hvilket jeg tolker som Holbæks kartepåtegning. (Jeg har kopieret og vendt påtegningen, så man lettere kan læse den). Desuden findes Roskildes kartenummer og porto på skrevet bagsiden: "1 - 4", og takstberegningen er, efter 31.12.1773-Placaten:

82 Rdlr. i Banco-Sedler 1-100 Rdl.:
Ledsagende enkeltbrev (med "Indlæg"):
I alt:
2 Lß
2 Lß
4 Lß

Baumgartens inspektørperiode begyndte 1770 og ikke 1766
Sådanne Holbæk-breve har - jeg var lige ved at sige selvfølgelig - forledt mange til at drage den fejlslutning, at Baumgarten begyndte sin karriere som inspektør i Klasse-lotteriet i 1766, men det er, som jeg viser i Kapitel 6, forkert. Han tiltrådte inspektørstillingen 13.03.1770.

Holbæk-C7-seglet, der blev leveret med Generalpostamtets skrivelse af 14.06.1766 (Se Kapitel 18: "23.09.1747. Forsegling af Bancobreve"), blev naturligt anvendt også efter 1766 og sandsynligvis først udskiftet, da Fr. VI blev konge 13.03.1808.

Man bemærker NB-påtegningen i rødkridt, men den havde ingen gebyrmæssig konsekvens og betød, at der blev kvitteret for modtagelsen af Bancobrevet, hvilket der blev under alle omstændigheder. De kongelige insignier "C7mus" betød, at det var et kongeligt tjenestebrev, hvor portoen skulle anføres, men den blev ikke betalt. Uanset denne påtegning kunne Baumgarten frigøre brevet med sin modtagerattest.

oldline

4. Udateret Bancobrev sendt Roskilde-København
Som det fremgår af lakseglet på bagsiden, bærer det Chr. 7s monogram og viser, at Bancobrevet er sendt fra Roskilde. Chr. 7 regerede i perioden 14.01.1766-13.03.1808. Baumgarten var, jf. Kapitel 6 klasselotteriinspektør i perioden 13.03.1770-02.11.1790, i hvilken periode brevet således er fra.

Roskilde-København  Roskilde-København
Fig. 7-5. (Gengivet med venlig tilladelse af Thomas høiland).

Teksten på brevet er: "Velædle Hr. Baumgarten, Kongl. Bestaltede Lotterie Inspecteur udi Kiøbenhavn" og teksten i nederste venstre hjørne: "Her udi 210 Rdlr i Banco og 69 ½ ß Courant". Af bagsiden fremgår: Karte nr. 4 - porto 5 Lß (Lübske Skilling). Det anførte "Nr. 79" formoder man er Baumgartens egen registrering af brevet. Da de 69 ½ ß kurant skulle regnes til 1 Rdlr. ved takseringen, var beregningsgrundlaget altså 211 Rdlr.

Hvis vi antager, at brevet er fra perioden 13.03.1770-30.12.1773 skulle forordningen af 31.12.1734 bruges og brevet takseres for sig: 2 Lß og indholdet af brevet takseres efter vægten. Da der ikke er vægtpåtegning på brevet og da jeg ingen fornemmelse har af, hvor meget det indlagte har vejet, kan jeg kun sige, at hvis portoen skal passe med 5 Lß må de indlagte penge have vejet under 1½ lod:

Brevet (vægt under 1 Lod):
Bancosedler - 211 Rdlr. - vægt under 1½ Lod = 1½×2:
I alt:
2 Lß
3 Lß
5 Lß

Hvis derimod taksten skal udregnes efter 31.12.1773-forordningen er det kun værdien, der er afgørende: Enkeltbrevstakst for de første 100 Rdlr., og derefter ½ enkeltbrevstakst for hver påbegyndt 50 Rdlr.

Barncosedler 1-100 Rdl. - enkeltbrevstakst:
Efterfølgende op til 150 Rdlr: 3×½ enkeltbrevstakst:
2 Lß
3 Lß
5 Lß

I dette tilfælde er der altså ingen forskel på resultatet, men hvis de indlagte penge vejer mere end 1½ Lod er Bancobrevet fra perioden 31.12.1773-02.11.1790, men det bliver nok aldrig opklaret.

oldline

24.12.1785
Fig. 7-6. (Gengivet med venlig tilladelse af Carsten Bjerg, Odense).
5. Bancobrev indvendig dateret 24.12.1785
Bagsiden viser Odenses Postkontors laksegl ved siden af lotteri-kollektørens laksegl - altså en smuk forskriftsmæssig behandling af bancobrevet. Teksten på brevets forside er:

Til
Velæle
No 3 Porto 4 Lß
No 52
Herr Johan Frid Baumgarten
Classe lotterie Inspecteur
Herudi 11 Rd i Banco
Med Attest
á
Kiøbenhavn

"No 3 Porto 4 Lß" er kartenummer og porto for brevet til København. Og Baumgarten har - vanen tro - nummereret brevet, her med "No. 52". Kender man ikke 31.12.1773-placaten, forsøger man naturligvis at udregne portoen efter 31.12.1734-forordningen, hvor enkeltbrevstaksten Odense-København er 4 Lß og det giver:

Brevet (vægten under 1 Lod):
Bancosedler - 11 Rdl - vægt under ½ lod:
I alt:
4 Lß
2 Lß
6 Lß

Det er ikke så mærkeligt at det er forkert og vi må naturligvis forsøge med portoberegningen efter 31.12.1773-placaten (som også passer med 23.02.1788-taksten). Her får vi så:

Bancosedler 1-100 Rdl. - enkeltbrevstakst:4 Lß

Taksten på de 4 Lß Odense-København var i øvrigt gældende i en usædvanlig lang periode, nemlig 31.12.1734-31.12.1811 - ligesom langt de fleste enkeltbrevstakster i kongeriget.

Det er tydeligt, at Collecteur og Postmester Kurrelbaum kunne udstede attester, men det var ikke nødvendigt, da Bancobrevet blev frigjort ved Baumgartens modtagerattest - hvilket Kurrelbaum næppe kunne undgå at vide.

Billede fra oldline

No 74
Fig. 7-7. (Gengivet med venlig tilladelse af Carsten Bjerg, Odense).

6. Et næsten identisk (udateret) Bancobrev
Teksten på brevets forside er:

    N o 74                     N o 74
    Velædle                 N o 1 - 6
Herr J. F. Baumgarten
Kongelige Classe lotterie Inspecteur

Herudi 117 Rd 27 ß
i Banco Notter (Noter)
med Attest

  odense 
á
Kiøbenhavn

Portoberegningen:

Bancosedler 1-100 Rdlr. - enkeltbrevstakst:
Påbegyndt 50 Rdlr.: ½ × enkeltbrevstakst:
I alt:
4 Lß
2 Lß
6 Lß

Det er tydeligt, at Collecteur og Postmester Kurrelbaum kunne udstede attester, men det var ikke nødvendigt, da Bancobrevet blev frigjort ved Baumgartens modtagerattest - hvilket Kurrelbaum næppe kunne undgå at vide.

Billede fra oldline

Middelfart-København
Fig. 7-8. (Gengivet med venlig tilladelse af Carsten Bjerg, Odense).
7. Bancobrev fra perioden 31.12.1773-02.11.1790
05.01.1770 (Fogtmanns Rescripter) oprettedes der et postkontor i Middelfart med købmand Jens Brandt som postmester. Ifølge kontrakt med General-Postamtet måtte han tage 4 ß Dansk Courant (svarende til 2 Lß) for at transportere et brev fra Middelfart til enten Fredericia eller Assens.
    Hvis brevet blev transporteret til Fredericia ville taksten for brevet herfra til København være 6 Lß (se Kapitel 13) for et indhold af Banco-sedler op til 100 Rdlr. Hvis man antager at Bancobrevet er frankeret fra Middelfart helt til København, er portoen i alt 2+6=8 Lß, hvilket det påskrevne 8-tal på bagsiden kan være udtryk for.
    Hvis brevet derimod er transporteret til Assens (stadig betalt med 4 ß Dansk Courant, som ikke er påskrevet brevet) og dernæst i Assens er karteret og betalt til København, kan det passe med kartenummer 1 og porto 4 Lß, der står i højre side på bagsiden. Så spørgsmålet er, hvad der er rigtigt?

C7 - Middelfart Post Seigl
Fig. 7-9. "C7 - Middelfart Post Seigl".

Påskriften på brevet: "Velædle Hr. Inspecteur Baumgarten ved Classe Lotteriet i Kiøbenhavn" og i nederste venstre hjørne: "Lotteri Penge". Under lakseglet ses teksten (på hovedet): "BankoSædler 28 Rbdl." men jeg har aht. læseren vendt denne påskrift.

Middelfart Postkontor blev først hovedpostkontor (pakkepostkontor) 01.05.1795 og breve til Middelfart skulle fra 01.01.1798 karteres på Assens.

oldline

Bogense-København
Fig. 7-10. (Gengivet med venlig tilladelse af Bent Nielsen, Aarhus).
8. Udateret Bancobrev fra kollektør Stabell i Randers
Teksten på brevet er:

            No 14
Velædle
H r Lotterie Inspecteur Baumgarten
Herudi
350 rd BS
(BancoSedler)
Lotterie Penge
    udi
Kiøbenhavn

og portopåtegningen bagpå brevet er 28 Lß. Portoberegningen efter 31.12.1773-Placaten (som også passer med 23.02.1788-Forordningen) er:

1-100 Rdlr.: Enkeltbrevtakst Randers-Kbhvn.:
100-350 svarer til 5 stk. ½ enkeltbreve á 8 Lß:
I alt:
8 Lß
20 Lß
28 Lß

Da brevet blev solgt på auktion, var beløbsangivelsen fejllæst og anført som "350 Rd 8 Sk". Fejllæsningen er oplagt da - hvis der havde stået 8 Sk. - ville portoen have været 4 Lß højere, altså 32 Lß, idet de 8 ß (som i givet fald ville være ß Courant) skulle regnes for 1 Rdlr., der skulle tillægges de 350 Rdlr. = 351 Rdlr. før takstberegningen. Taksten blev så forøget pga. bestemmelsen om, at beløb over 100 Rdlr. skulle takseres efter hver påbegyndt 50 Rdlr. med ½ enkeltbrevsporto!

oldline

Litteratur

  1. General-Post-Amtets placater og cirkulærer.
  2. "Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge" af Laurids Fogtman - "Fogtmans Rescripter").
  3. Avis-mikrofilm i statsbiblioteket i Aarhus: "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 4/5 1759 - 1854".

Billede fra oldline

.... Fortsættes.

Kapitel 08
Insp. Niels Collin og
Peter Friderich Deichmann
Kapitel 09
Inspektør
Simon Lauritz Bie
Kapitel 10
Inspektør
Hans Jacob von Scheel
Kapitel 11
Carl Ludvig Kirstein
Casper Herman v. Heinen
Johan Christian Riise
Kapitel 12
Berømte Svindlere
Frederik Christian Gleiss
Hans Jacob von Scheel
Kapitel 13
Danske Brevtakster
til København
1753-1851
Kapitel 14
Brevtakster Hertugdømmerne,
Hamborg, Lübeck 1753-1851
til København
Kapitel 15
Brevtakster Norge
1753-1851
til København
Kapitel 16
"Alle" Klasselotteriets
Bancobreve & Kollektører
udenfor København
Kapitel 17
Klasselotteri-Kollektørernes
Segl 1753-1830
- i alfabetisk by-orden
Kapitel 18
Resume
Reglerne for taksering
af Bancobreve 1753-1830
Kapitel 01
Forord
Klasselotteriets
Bancobreve
Kapitel 02
Pengeforsendelser
1625-1753
Kapitel 03
Pengeforsendelser
1757-1788
Kapitel 04
Pengeforsendelser
1788-1795
Kapitel 05
Klasselotteriet 1753
Jonas Baltzersen Collin
Kapitel 06
Inspektører -
Direktører 1753-2010
Kapitel 07
Inspektør
Johan Frederik Baumgarten
Siden ændret: 05.09.2016.


Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional