Kapitel 05 - Klasselotteriet etableres 1753

Klasselotteri-inspektør Jonas Baltzersen Collin

© 2012 - Toke Nørby

oldline

1753
Klasselotteriet etableres!
Opfostringshuset
Fig. 5-1. Opfostringshuset i 1750'erne.
(Fra "Det gamle København" af Knud Bokkenheuser. Hagerup, 1919).
I Danmark forekom der allerede lotteri i begyndelsen af det 18. århundrede, idet den danske regering i 1719 oprettede et lotteri til bortspilning af "Sædegaarde og endeel andet Jordegods i Sielland mod bare authoriserede Sedlers Indskud", se Forordning af 10.04.1719. Salmonsens Leksikon anfører at flere lotterier fulgte, bl.a. et lotteri i 1721 "til Fordel for Digernes Istandsættelse i Slesvig".

Den første Lotteriinspektører ved Klasselotteriet
I 1751 afvikledes et lotteri, der skulle finansiere bygningen af Frederiks Tyske Kirke på Christianshavn - opkaldt efter Frederik V (Christians Kirke). Den blev opført i 1754 - 1759 efter tegninger af Nicolai Eigtved. At dette lotteri specielt nævnes skyldes udnævnelsen af Jonas Baltzersen Collin som lotteriinspektør, hvilket bl.a. fremgår af efterfølgende håndskrevne cirkulære fra Generalpostamtet. Af cirkulæret fremgår endvidere, at Collin fik bevilget portofrihed:

"Da Regiments Qvarteer Mester Jens Thorup som anordnende Inspecteur ved det for den nye Tydske Kirkes Opbyggelse paa Christianshaun oprettede Lotterie, ved Døden er afgangen, og ermeldte Kirkes Curatores Hr. Oberste Eigtved (Nicolai Eigtved. TNs a.), Hr. Commandeur Capitain Dumreicher, Hr. Agent Wewer samt Hr. Peder Casse, ved Skrivelse til os af 30te passati (30te forgangne måned. TNs a.), haver berettet, at i hans Stæd, som Inspecteur er beskikket Jonas Collin her i Staden, som nu dend andgaaende dette Lotterie faldende Correspondence besørger.
    Saa bliver sligt De Kongelig. Postmestrer i Nyborg, Odense og Assens herved i Følge af det Vi Dennem under 16 May a: p: have tilmeldet, betydet, at hvad Breve som fra Collecteurerne til fornte Lotteries Inspecteur Jonas Collin, udi Deres Post Contoirer til afsending leveres samme Lotterie angaaende, maae imod Collecteurernes Attest, at derunder intet andet, end hvad ommeldte Lotterie er betreffende findes Couverteret, med Posten portofrie passere.
    Iøvrigt haver den ene Postmester, at tilsende den anden denne Vores Circulair Ordre med Paategning, at De Copiam deraf til efterretning taget haver, da den sidste, som er Postmester Frausing i Assens, den til Os med lige Paaskrift remitterer.

Kiøbenhaun General Post Amtet den 9de Jan. Ao 1751
W. Rheder - N. Müller - J. Schrøder
___________
A. Benzon

Circulaire Ordre til De Kongl: Postmestrer
I Nyborg, Odense og Assens"

Bernstorff
Fig. 5-2. Brev afsendt fra Aarhuus 30.11.1759 til initiativtageren til Opfostringshuset:
Johan Hartvig Ernst Bernstorff (13.05.1712-18.02.1772).
(Gengivet med venlig tilladelse af Erik Torbensen, Hammel).
Opfostringshuset
"General-Lotteriet", benævnt Det Danske Klasselotteri eller blot Klasselotteriet, blev oprettet under navnet Det Kongelige Kjøbenhavnske Klasselotteri efter Frederik 5s kongelige omtalte forordning af 29.06.1753 med virkning fra 01.10.1753 (Schous Forordninger): "Fundats og Anordning for det Kgl. Stiftede fattige Børns Oprforstringshus paa Christianshavn". Punkt 5: "Frihed alene i 20 Aar at indrette aarlig et general Lotterie mod 3000 Rdlrs Afgift for hvert til Fattigvæsenet i Danmark".

I Opfostringshusets fundats omtales, at Klasselotteriets direktører og inspektører var forundte Porto=frihed, og for at meddele omverdenen om Klasselotteriets postale forhold udsendte det danske General Post Amt håndskreven skrivelse til (formodentlig) samtlige postmestre: Direktørerne og inspektørernes havde fået bevilget portofrihed og blev beordret at bruge deres respektive segl på den udgående korrespondance:

"Edle Hr Postmester!
Da det allernaadigst haver behaget Hans Kongelige Majestæt ved allernaadigst til os den 29de Passati
("sidstafvigte måned". TNs a.) ergangne Rescript at tilkiendegive os, at som Hans Kongelige Majstt af landsfaderlig Omhue og Kiærlighed for sine kiære og troe Undersaatters beste, og til at komme de Fattige og u=formuende til hielp til deres Børns sømmelige Opdragelse og Underviisning i Guds frygt og gode Sæder, samt øvelse udi saadanne Haandgierninger, som ved tiltrædende Alder kunde være baade dem self og andre til Gavn og Tieneste, allernaadigst havde resolveret, at lade indrette og fundere et Etablissement til at underholde og forsørge 200 fattige Drenge=Børn, til hvilken Ende Hans Kongl. Maistt allernaadigst vilde lade et dertil beqvemt Huus opbygge og indrette, som skal gives Navn af Fattige Børns Opfostrings Huus, og til at understøtte denne Stiftnings aarlige Udgifter, allernaadigst forundt dette Huus Privilegium alleene 20 efter hinanden følgende General Lotterier at maa indrette og fuldføre. Saa havde meerallerhøystbemte. Hans Kongl. Maistt videre allernaadigst bevilget, at Stiftningen maa befries for Porto af den Correspondence, som under dette anliggende føres, og forefalder, baade til og fra indenlands og udenlands Stæder, neml. af de Breve, som skrives saavel af Directeurerne self, som af Huusets Forstander i dette anliggende, saa og af Inspecteuren for Lotterierne og til Giensvar indløber og imodtages, det være sig til og fra dem, som Drenge enten indlægge eller udtage, som den Correspondence som forefalder med Collecteurer eller andre Lotterierne angd: Affaires, dog skulle alle saadanne Breve, som afgaae, være forseglede med Stiftningens Segl, eller de Lotterierne Betreffende med et vist dertil indrettet og Inspecteuren betroet Segl, og ellers saavel med de Attester som skal følge samme Breve, som udi andre Maader, forholdes efter Forordningen af 1ste May 1730: saa at ingen Underslæb begaaes eller anden Correspondence under den prætext ("under påskud af". TNs a.) føres, under vilkaarlig Straf hvorhos Hans Kongelige Maistt allernaadigst haver tilladt at TrækningsListerne og deslige, som ikke kand befordres med den Ridende Post, maae forsendes med de fahrende Poster, saaledes som det forhen med nogle andre Lotteries Lister er anordnet.
    Altsaa vorder sligt de Kongelig Post Amter i Ringsted, Sorøe, Slagelse, Corsøer, Nyborg, Odense og Assens til Deres allerunderdanigste efterretning og efterlevelse herved Communiceret; Og haver til den Ende den eene Postmester Faderligst at tilsende den anden denne Vores Circulaire Ordre, naar de Copiam deraf taget og saadant herpaa attesteret have, da den sidste som er Postmester Frausing i Assens den til Os med lige paateigning remitterer.

Kiøbenhavn General Post Amtet den 14de July 1753
Rheder     Müller     Schrøder
/Benzon
Circulaire Ordre til Postmesterne i Ringsted, Sorøe, Slagelse, Corsøer, Nyborg, Odense og Assens."

Som det ses refereres der til kongens rescript af "29de Passato", hvilket i dette tilfælde er 29.06.1753 - datoen for fundatsens for Opfostringshuset. Samtidig med oprettelsen af Klasselotteriet blev alle smålotterier afskaffet ved kgl. Forordning - også af 29.06.1753.

I 1767 var det åbenbart nødvendigt at gentage forbuddet mod andre lotterier ved plakat af 04.12.1767:

"At ingen Slags Lotterier eller Lykke=Spil maae i Danmark og Norge indrettes eller bruges:
    Endskjønt det ved Pl. 29. Jun. 1753 er befalet, at alle utilladte Lotterier aldeles skal være afskaffede og forbudne, af hvem det end er, eller under hvad Prætext der foregives kunde, i Penge eller Varer, at maae indrettes eller bruges, skal dog en og anden understaae sig, at indrette adskillige Slags Lotterier, saavel paa Huse og Eiendomme, som andre Ting, hvorved det priviligerede Lotterie vil lide Tab og Skade i Fremtiden, hvorfore, til sligt at forekomme, følgende befales:
    Ingen andre Lotterier, eller noget saa kaldet Lykke=Spil. Under hvad Slags Navn eller Paaskud det være kunde, maae af nogen i Danmark og Norge indrettes eller bruges, men saadanne skal være aldeles afskaffede; hvorover saavel Magistraten og Politimesteren i Kiøbenhavn, som vedkommende Øvrighed paa andre Steder, alvorligen og nøie skal holde."

Billede fra oldline

Opfostringshuset
var en kostskole, og oprettelsen fandt sted i det senere Søkvæsthus (der nu rummer Orlogsmuseet). Oprindeligt var skolen opfostringshus for drenge af enlige forældre i trange kår, og målet var at oplære drengene i håndværk og fabriksarbejde. Gradvist vandt egentlig skolegang over håndværket, og skolen blev en belønningsskole for flittige drenge. Efter nogle år flyttede skolen til en bygning i St. Kongensgade, og i 1880 flyttede skolen til nye bygninger i Randersgade på Østerbro tegnet af arkitekten Ludvig Knudsen. Bygningen rummer i dag Heibergskolen.

Formålet med Klasselotteriet
var at give skolen et økonomisk grundlag. Det provenu, som tilfaldt Opfostringshuset fra lotterierne, løb i gennemsnit op på små 19.000 rigsdaler om året - mere end det havde kostet at rejse skolens bygning på Christianshavn.
    Lotteriet var således en af skolens faste indtægtskilder, indtil Johann Friedrich Struensee (f. 05.08.1737 i Halle i Tyskland - d. 28.04.1772) 17.10.1771 udstedte en kabinetsordre i Hirshholm (Bergholdt, s. 45), der tog forvaltningen af lotteriet fra Opfostringshuset og gav det til staten, der således fik både administrationen (underlagt rentekammerets tyske kammer) og overskuddet.

Ved Struensees fald i 1772 fik opfostringshuset privilegiet tilbage, dog kun for en kort bemærkning, da Klasselotteriet i 1774 igen overgik til staten, hvor det har været siden. Indtil 1848 hørte det under Rentekammeret, hvorefter det i perioden 1848-1865 administrativt blev underlagt finansministeriet og derefter underlagt generaldirektoratet for skattevæsenet. Klasselotteriet blev omdannet til et statsligt aktieselskab i 1992.
    Efter 1771 (og senere efter 1774) skulle lotteriet årligt betale Opfostringshuset 6.000 Rdlr. af overskuddet, som ved kronemøntens indførelse i 1873 blev omregnet til 12.000 kroner. Men denne kompensation blev ikke pristalsreguleret, så hvad der i 1771 kunne finansiere købet af et mindre gods, svarer i vore dage til knap en halv lærermånedsløn.

oldline

Tallotteriet etableres og kører sideløbende med Klasselotteriet
Samtidig med, at Struensee fratog Opfostringshuset dets klasselotteri gav han tilladelse til at drive et tallotteri. Tilladelsen blev givet Georg Ditlev Friderich Koës, der var født 12.03.1731 i Slesvig (d. 05.02.1804 i København. Begr. 10.02.1804 i København, Assistens-Frue Kirke). Han var Godsejer til Antvorskov, senere Falkenstein. Gift 30. juli 1775 i Antvorskov, Sorø Amt, med Anna Mathea Falch (1757-1792).
    I Tyskland var han begyndt i glarmesterfaget, men skiftede til bankvæsenet og blev i 1765 kgl. preussisk bankdirektør i Berlin. Her erfarede han, at mange danskere var ivrige spillere i det dér oprettede lotteri, og han rejste til København og forelagde regeringen Struensee en plan til et dansk tallotteri og 12.01.1771 fik Koës Octroj (kongelig/stats bemyndigelse til at drive virksomhed) og meddelt Privilegium Exclusivum i seks Aar imod 25.000 Rdlrs aarlig Afgift, hvorefter han tog sin afsked med banken i Berlin.

Frants Thygesen skriver om Koës: "Han organiserede Tallotteriet med stor dygtighed og det gav statskassen en kærkommen indtægt og også et godt overskud til Koës. Men det blev hårdt angrebet fra mange sider som moralsk forkasteligt og socialt ødelæggende, navnlig fordi de ganske små indskud på et hvilket som helst tal lokkede mange småfolk til at spille deres sparepenge væk; Bernstorff skrev: "En gruppe af forretningsmænd og jøder lever af nationens blod." Kritikken var dog nok også til dels rettet mod den forhadte Struensee. "

Privilegiet beholdt Koës dog kun til Struensees fald i 1772. Han var da blevet finansraad, og ifølge resolution af 13.04.1773 blev Tallotteriet overtaget af kongen (til afbetaling af statsgælden), som for hver af dets aktier betalte 400 Rdl med obligationer til 5 % rente p.a.;
    De første trækninger i Tallotteriet fandt sted foran Københavns rådhus, fra hvis altan man blæste i trompet, hver gang et nummer var trukket. Senere blev numrene udtrukket på samme tid i København, Altona og Wandsbæk, hvilket snart gav anledning til spekulationer i at kende de udtrukne tal før postens ankomst til hovedstaden. (Herfra stammer udtrykket "den gælder til Wandsbæk" om en lotterieseddel, der ikke galt i København). I begyndelsen af 1790'erne stimlede mennesker sammen på Gammeltorv, når trækningen fandt sted. De udtagne numre blev lagt i en kasse, som blev kastet ud til mængden med flere slagsmål til følge. Fra 1795 til 1818 blev lodtrækningen henlagt til Charlottenborg. Tallotteriet fortsattes for statens regning til udgangen af 1851, da det ophævededes (lov af 22.12.1850).

oldline

Tilbage til Klasselotteriet
Som det fremgår ovenfor var den første klasselotteriinspektør Jonas Baltzersen Collin. Han var født omkring 1705. Han var lotteriinspektør fra Klasselotteriets etablering 01.10.1753 til sin død 12.03.1770.
    Ifølge en kancellie-skrivelse af 31.08.1753 (med virkning fra 01.10.1753) måtte Collin kalde sig "Kgl. Lotteriinspektør" (Sjæll. Aabne Breve 1753/350). Der er en nærmere beskrivelse af Jonas Baltzersen Collin i Kapitel 6 "Klasselotteri-inspektørerne").

Bancobreve i Collins tid som inspektør
Den første trækning i Klasselotteriet fandt sted i 1754 og trækningerne skete herefter med jævne mellemrum med ca. een trækning fordelt på 5 klasser om året.
    Fra de knap 17 år, hvor Collin var kgl. klasselotteriinspektør, er der - af en eller anden mærkelig grund - åbenbart ikke fundet et eneste Bancobrev med Jonas Baltzersen Collin som modtager. Der kan ikke være tvivl om, at lotteripengene fra de mange kollektørerne i landets byer, var sendt til klasselotteriet med ham som modtager. Hvorfor sådanne ikke er bevaret, vides ikke. Det kan næppe have noget at gøre med Københavns brand i 1795. Det kan derimod have noget at gøre med kassation af gamle arkivalier.

Portotaksten for Bancobreve i Collins tid.
Som det fremgik af kapitel 2, var det taksten af 31.12.1734, der var gældende, og hvor det var Stk. V, der beskrev, hvorledes breve med værdifuldt indhold/dokumenter, skulle takseres - som nævnt var der i 1734 ikke noget, der hed Banco-Sedler.

Pengeforsendelser
Flere forordninger omtaler forsendelser af penge, og ad hvilke ruter de kunne sendes:

31.12.1734
Den vigtige takst til udregning af portoen for Bancobreve er indgående beskrevet i Kapitel 2. Men her må også henvises til takstoversigterne i Kapitlerne 13-15.

Collins fingeraftryk
på posthistorien er til at overse - der er mig bekendt ingen Bancobreve adresseret til Jonas Baltzersen Collin, men en skønne dag håber jeg at kunne vise et sådant Bancobrev.

oldline

Tilbage til Klasselotteriet
Salmonsen: "I 1774 fornyedes Privilegiet paa 10 Aar mod en Afgift til Krigsdirektoriet og Fattigvæsenet af 12000 Rdl. Courant om Aaret. Efter Udløbet af denne Frist blev Lotteriet overtaget af Staten, saaledes at der aarlig skulde udbetales 25000 Rdl. til Fattigvæsenet i Kbhvn. (deraf 6000 Rdl. til Opfostringshuset). 1. Jan 1843 udkom der en ny Plan for dette Lotteri, hvorefter det skulle omfatte 30.000 Lodder, hvilket antal i Tidens Løb forøgedes til 100.000. Ved Lotteriet af 6. Marts 1869 forandredes Lotteriet fra et Ambe-Lotteri (hver Seddel havde to Numre, der begge maatte udtrækkes for at give Gevinst) til et Lotteri med enkelte Numre.
    I Henhold til Lovens § 1 skulde der hvert Aar trækkes to Klasselotterier, hvert paa 50.000 Lodder, fordelte i 6 Klasser med en Gevinstsum for hvert Lotteri af 1.006.150 Rdl., hvortil Prisen for et helt Lod til alle 6 Klasser fastsattes til 25 Rdl. Af Indskudssummen beregnes som Rabat til Statskassen 10 %, i Provision til Kolektørerne samt til Administrationsomkostninger 6 %. En Forøgelse ell. Indskrænkning af Loddernes Antal skulde senere kunne vedtages ved den aarlige Finanslov. I Henhold hertil er Klasselotteriet fl. Gange blevet udvidet, bl.a. ved Lov af 22. Decbr 1920. Det omfattede da 150.000 Lodder og bortspillede 9.154.840 Kr (samt en Præmie paa 50.000 Kr. i hvert Lotteri fordelte paa 34.000 Gevinster)."

SkorpedrengFig. 5-3. Skorpedreng ved "Lykkehjulet".
Skorpedrengene
som eleverne på Opfostringshuset blev kaldt, trak altid lodderne i de specielle tromler "lykkehjul" eller "maskiner", som var blevet overtaget fra det tidligere omtalte lotteri i 1751 for at skaffe penge til bygningen til den nye tyske kirkes på Christianshavn. Man opfattede dem som lykkebringere, når de i deres udgangsuniform udtrak lodderne.
    Det var meget populært blandt drengene at trække lodderne, idet det hændte ofte, at der faldt en særdeles stor dusør af til drengene.
    Opfostringshusets tilknytning til Klasselotteriet blev fjernet ved lov af 06.03.1869 og fundatsen fra 1753 blev ændret så både tilskuddet til Opfostringshuset og fattigvæsenet blev udeladt. Der er ikke siden lavet faste fordelingsnøgler for overskuddet og i dag er det folketinget, der fordeler overskuddet.
 
Opfostringshusets drenge:
fortsatte dog med at foretage Klasselotteriets trækninger. Det ophørte først 20. marts 2000, da Klasselotteriet overgik til elektronisk nummerudtrækning. Dragten var dog ikke den samme, idet lotteridrengene fik en særlig uniform, der var vidt forskellig fra deres sædvanlige påklædning. Antallet af drenge, der hjalp til ved trækningen, steg til fem og senere til seks.
    Det har altid været en meget eftertragtet udmærkelse blandt stiftelsens drenge at blive valgt til lotteridreng; ikke kun fik de udgang fra stiftelsen, men allerede efter det første lotteri var der vindere af store gevinster, som betænkte drengene med dusører, der undertiden kunne være temmelig store. Disse dusører blev – sammen med et mindre årligt beløb fra Klasselotteriet - indsat på en konto på Opfostringshuset og udbetalt, når drengene forlod skolen."

Opfostringshusets ledelse og økonomiske vilkår igennem 252 år
Samlet og bearbejdet af Finn Johansen, formand for Opfostringshusforeningen, april 2008: Er beskrevet her.

oldline

Jonas Baltzersen Collin
døde 12.03.1770 og afløseren, Collins lotterifuldmægtige, Johan Frederik Baumgarten blev dagen efter udnævnt af Klasselotteriets ledelse til Collins efterfølger, men inden jeg beskæftiger mig med Baumgarten, vil jeg i Kapitel 6 give en oversigt over alle klasselotteriets inspektører/direktører i perioden 1753-2010.

Billede fra oldline

Litteratur

  1. "Det gamle København". Af Knud Bokkenheuser. Hagerup, 1919.
  2. Diverse internetsider med oplysninger om Opfostringshuset og Klasselotteriet.
  3. Generalpost-Amtets placater og cirkulærer 1624-1770.
  4. Salmonsens Konversationsleksikon. Kbhvn. 1915-1930.

Billede fra oldline

.... Fortsættes.

Kapitel 06
Inspektører -
Direktører 1753-2010
Kapitel 07
Inspektør
Johan Frederik Baumgarten
Kapitel 08
Inspektør Niels Collin og
Peter Friderich Deichmann
Kapitel 09
Inspektør
Simon Lauritz Bie
Kapitel 10
Inspektør
Hans Jacob von Scheel
Kapitel 11
Carl Ludvig Kirstein
Casper Herman v. Heinen
Johan Christian Riise
Kapitel 12
Berømte Svindlere
Frederik Christian Gleiss
Hans Jacob von Scheel
Kapitel 13
Danske Brevtakster
til København
1753-1851
Kapitel 14
Brevtakster Hertugdømmerne,
Hamborg, Lübeck 1753-1851
til København
Kapitel 15
Brevtakster Norge
1753-1851
til København
Kapitel 16
"Alle" Klasselotteriets
Bancobreve & Kollektører
udenfor København
Kapitel 17
Klasselotteri-Kollektørernes
Segl 1753-1830
- i alfabetisk by-orden
Kapitel 18
Resume
Reglerne for taksering
af Bancobreve 1753-1830
Kapitel 01
Forord
Klasselotteriets
Bancobreve
Kapitel 02
Pengeforsendelser
1625-1753
Kapitel 3
Pengeforsendelser
1757-1788
Kapitel 04
Pengeforsendelser
1788-1795
Kapitel 05
Klasselotteriet 1753
Jonas Baltzersen Collin
Siden ændret: 22.09.2012.


Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional