Kapitel 04 - Taksterne for pengeforsendelser fra 1788-1795

Klasselotteriets Bancobreve 1753-1830

© 2011 - Toke Nørby

oldline

Pengeforsendelser 1788
Hvad angår pengeforsendelser, kom den næste store forordning på hele 27 sider, efter kongelig resolution af 13.02.1788 og udsendt af generalpostamtet 23.02.1788 - gældende fra 01.04.1788:

"Taxt for de Kongelige Agende-Poster i Danmark og Hertugdømmerne, som i allerunderdanigst Følge Hans Kongelige Majestæts allerhøyeste Resolution til General-Post-Amtet af 13de Febr. 1788, herved til alle Vedkommendes Efterretning bekiendtgiøres, og tager sin Begyndelse med tilstundende April Maaned.

General-Post-Amtet den 23 Febr. 1788
Holmskiold - Paul - Lange
/Munk

Forordningen indeholdt følgende punkter:
I.
II.
III.
Taxt for Rejsende.
Taxt for Sager efter Vægten.
Taxt for Sager efter Værdien:
    A. For Sølvbarrer og Sølvmynt.
    B. For Guldstænger og Guldmynt.
    C. For Banco-Sedler.
    D. For Obligationer, Aktier og andre Forskrivninger, som lyde paa Ihændehaveren og i Hver Mands Haand ere gieldende.
    E. For andre kostbare Sager.
IV.
V.
Taxt for Breve, Akter og Dokumenter, for saavidt de gaae med den Agende-Post
Kontor-Rettigheder.

Mht. forsendelse af breve indeholdende sølvmønt og banco-sedler, er det punkterne A og C, der er interessante for "bancobreve". Først skal vi rekapitulere, hvad et enkelt-brev egentlig er:

Ved Chr. IVs forordning af 24.12.1624 anførtes, at et "enkeltbrev" kunne bestå af indtil ½ ark papir. Denne bestemmelse ændredes under Poul Klingenbergs ledelse af det danske postvæsen, idet "et enkeltbrev" fra 30.11.1653 kunne bestå af ¼, ½ eller 1/1 ark papir. Først med forordningen af 31.12.1734 blev det bestemt, at et enkeltbrev ikke måtte veje mere end 1 lod.

Den almindelige brevposttakst for enkeltbreve var, som det tidligere er anført, før 1788 angivet i forordningerne af 31.12.1734 (og 28.09.1779, hvor sidstnævnte dog kun omhandlede taksterne for den agende post mellem København og Lolland).

C. Takst for Banco-sedler:
Her foreskrev forordningen af 23.02.1788, at

"Fra 1 til 100 Rdlr. betales som et enkelt Brev. Til 150 Rdlr. som halvandet Brev og saa fremdeles halv Porto for hver 50 Rdlr.
    Naar der følger Brev med Banco-sedlerne, hvori noget andet end den blotte Sum, Datum, Sted og Navn er anført, betales det som et særskilt Brev.
    Enkelt kaldes ethvert Brev, enten det er skrevet paa et fierdendeel- halvt-, eller heelt Ark Papiir, om det endog er forsynet med et Omslag, naar det alleneste hverken veyer over 1 Lod, ikke heller derudi befindes enten Indlægninger eller Bilage, kan det dog ikke længere ansees for enkelt, men maae betales som 1½ Brev.
    Medfølgende Sølvmynt under 1 Rdlr. betales som en Rdlr. i Banco; en fuld Rigsdaler i Mynt og derover betales som Sølvmynt."

Miletabellerne
Den til forordningen tilhørende miletabel var delt i to sektioner, nemlig miletabellen for afstandene mellem byerne i Hertugdømmerne, som er gengivet herunder, samt en miletabel for byerne i Danmark (se senere):

Miletabel 23.02.1788
Fig. 4-1. Denne kopi af tabellen er identisk med den originale miletabel, der var indsat i 1. udgave af Schous Forordninger med 23.02.1788-forordningen.

Enhver ved jo (!) at denne miletabel også er optrykt i "Love og Anordninger" af Jacob Henrik Schou ("Schous Forordninger"), 1. udgave (som jeg desværre ikke selv har - jeg har 2. udgave), og de fleste biblioteker, jeg har konsulteret, har også kun 2. udgave). I tabellen på Fig. 4-1 er der her to mileangivelser, der er indrammet med rødt.
    Da generalpostdirectionen 18.04.1795 udsendte en placat med en ændring til 1788-forordningen, bl.a. på grund af omlægning af postruterne, var det nødvendigt at udgive en korrigeret miletabel for "Miletallet mellem de Sjællandske, Fyenske og Jydske Steder" (som bliver beskrevet efterfølgende). Da Schou lod sin bog med 1795-forordninger trykke, lod han en nyoptrykt miletabel medfølge og som han ønskede, at ejere af hans 1795-bog skulle indsætte i stedet for den først udgivne. Desværre var den nye miletabel nu blevet fejlbehæftet:

"Denne nye Tabel er aftrykt paa den Mile=Tabel, som i den 2den Udgave af mit Udtog er vedføjet Agende Post-Takst 23 Febr. 1788; og som særskilt følger med Anhanget til den 1ste Udgave, som i samme at indsættes i Steden for den forrige Tabel".

Der var nemlig forskel i afstanden mellem Bredstedt og Hadersleben
I den oprindelige tabel over Hertugdømmerne i forordningen af 23.03.1788 var der ingen fejl, idet afstanden mellem Bredstedt og Hadersleben korrekt var angivet som "13 ¾" mil, som det også fremgår af Fig. 4-1.
    Men i den af Schou i 1795 udgivne miletabel, og som efter teksten i Schous Forordninger var beregnet til at erstatte den i 1788 trykte miletabel i hans 1788-udgave af hans forordninger, var der som nævnt fejl, jf. de med rødt indrammede felter i Fig. 4-1 og afstanden mellem Bredstedt og Haderslev var nu angivet til "31 ¾" mil i stedet for den korrekte afstand på "13 ¾" mil.
    Med de moderne hjælpemidler, vi har i fx adgang til Internettet, er det let at undersøge, om en afstand nu er opgivet korrekt. Afstanden mellem Bredstedt (Tyskland) og Haderslev (Danmark) viser sig at være 99,8 km (og programmet Google Earth mener, at man kan tilbagelægge strækningen på 1 time og 20 minutter - det er så nok ikke med den agende post!). Omregnet til gamle danske mil giver det 99,8 / 7.532,48 = 13,25 mil. Den lille forskel fra det i 1788 angivne 13 ¾ mil skyldes givetvis forskellige start- og slut-målepunkter.
    Altså skal afstanden i tabellen mellem Bredstedt og Haderslev være "13 ¾" mil. Har du en tabel, hvor afstanden er 31 ¼ mil kan du roligt rette den til 13 ¾ mil. Uheldigvis ser vi til tider (det vil nok være for meget at sige "tit"), at mileafstanden i gengivne tabeller er forkert - hvis man har en "Schous Forordning" af "Anden Udgave". Har man "Schous Forordning" 1788 i 3. udgave, Kbh. 1822, er tabellen (del 9, s. 263, jf. Roskilde Bibliotek) nu korrekt igen.

Jeg har ikke fundet, om et cirkulære fra generalpostdirektionen omtaler denne fejl i Schous forordninger. Det er der næppe stor sandsynlighed for, da postvæsenet ikke var ansvarlig for, hvordan Love og Anordningerne blev skrevet. Og det vides ikke, om der er en mulighed for at finde en forsendelse mellem Bredstedt og Haderslev, hvor takseringen er baseret på den fejlagtige afstand - men man må formode, at postfolkene i Bredstedt/Haderslev var klar over den korrekte afstand mellem de to byer.
    Derimod er det mere sandsynligt, at man kan løbe ind i takseringsproblemer, hvis man skal kontrollere en brevtakst og kun har en fejlbehæftet tabel fra Schous forordninger og ikke korrekt miletabel udgivet af generalpostamtet.

Apenrade - Oldesloe
Den anden med rødt indrammede mileafstand i den originale 27-siders store forordning, viser, at (den korrekte) afstand mellem Apenrade og Oldesloe er "22 ¾ mil", hvor denne afstand i den med Schous Forordnings "Anden Udgave" følgende miletabels viste afstand er utydelig og ser ud til at være "21 ¾ mile". I Schous Forordninger, 3. udgave fra 1822, står der også "22 ¾ mile" (tak for denne oplysning til biblioteksvagten (Roskilde Bibliotek). Selv om det er en lille og ubetydelig fejl, syntes jeg, at der burde gøres opmærksom på den.
    I øvrigt giver et opslag på Google Earth en afstand på 177 km mellem Oldesloe og Aabenraa, hvilket giver 177 / 7.536,48 = 23,48 mil - altså kun en anelse længere end anført i 1788.


Fortegnelse paa de Post-Kontorer i Sielland, Fyen og Jylland,
imellem hvilke der gaaer Agende Post, samt det for Taxeringen bestemte Miletal.
Desuden - Fortegnelse paa Post-kontorerne paa den Lollandske Posttur, samt det for Taxeringen bestemte Miletabel:

Miletabel 23.02.1788
Fig. 4-2. Med 23.02.1788-forordningen fulgte også denne miletabel, der vedrørte afstandene i kongeriget.
(Jeg har valgt at afskrive den ene del af miletabellen, da min kopi i den originale forordning er lidt uskarp).

Hobro - Viborg
Som det fremgår af Fig. 4-2, var afstanden mellem Hobro og Viborg pr. 01.04.1788 angivet til 4 mil. Det er den direkte afstand også, men problemet var bare, at der ikke gik agende post direkte mellem Hobro og Viborg på det tidspunkt, og at posten fra Hobro allerede fra 1736 gik over Randers, hvilket fremgår af rescript af 03.02.1736 (se "Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge" af Laurids Fogtman, IV. deel, s. 347) til generalpostamtet angående, at Hobro blev omdannet til et bipostkontor:

"Byskriver Voss er beskikket at være tilligemed Postmester i Hobro, og maa, imod at betale 20 Rdlr. til Generalpostcassen, nyde den Porto, som bør betales for Brevene imellem Hobro og Randers hvert Brev 4 Sk. samt imellem Hobro og Aalborg hvert Brev 6 Sk., saavel som af hvert Brev, der gaar over Randers videre til og fra andre Steder i Jydland, Holsteen og Sjelland, 2 Sk. mere end den Porto, som ellers efter Taxten fra Randers skal betales, og af ham til Postmesteren i Randers, som det Generalpostcassen beregner, svares."

Fogtman har en fodnote til dette rescript fra 03.02.1736: "Saasom der hidtil ei har været kongeligt Posthuus i Hobro, og Generalpostcassen intet for Befordringen af denne Byes og egns Breve imellem Aalborg og Randers har havt. (Endskjønt dette Reskript ikkun synes speciel, formodes det dog, saavidt Portoen angaar, endnu at staa i Kraft)".

Så selv om rescriptet af 03.02.1736 bl.a. meddelte, at posten mellem Hobro og Viborg skulle gå over Randers (med en totalafstand af 9 ¾ mil til følge), oplyste den originale tabel fra 01.04.1788, at afstanden kun var 4 mil. Det blev som nævnt først rettet, da den nye tabel pr. 18.04.1795 over afstandene i Jylland blev udsendt, se Fig. 4-3, hvor afstanden nu blev angivet korrekt: Afstanden mellem Hobro og Viborg: 9 ¾ mil, nemlig fra Hobro til Randers: 3 ¾ mil og fra Randers til Viborg: 6 mil - se Fig. 4-3. Desuden var afstanden mellem Hobro og Randers blevet justeret fra 3 ½ mil til 3 ¾ mil, hvilket dog ikke fik nogen indflydelse på takstberegningerne.

Bancobreve fra perioden 01.04.1788-17.04.1795
Jeg har 11.09.2012 fået kendskab til bl.a. et enkelt tidligt Bancobrev, men det er sendt før omtalte periode, se Kapitel 16/Hobro, hvor brevet dog udviser oplysninger, der er lidt afvigende fra beskrivelsen af byskriver Voss' takster. Hvis man finder man et bundt (!) Bancobreve fra Hobro, må man i nogle tilfælde kunne se de ovenfor omtalte afstandsproblemer afspejlet i portoberegningerne på de Bancobreve, der indeholdt et større antal sølv-mønter (mere end 1 Rdlr.).

Det for Taxeringen bestemte Miletal
Som det fremgår af Fig. 4-1 skal man bruge både Fig. 4-1 og Fig. 4-2 til at finde afstande mellem byer i Hertugdømmerne og kongeriget på denne måde:

"Naar man vil vide, hvor langt der er imellem et af de her anførte Steder og et Sted i Sielland, Fyen eller Jylland, sammenlegges saadanne tvende Steders Afstand fra Hadersleb efter denne og følgende Tabel.
    Til Eksempel: Imellem Hamborg og Kiøbenhavn 61 Mile; thi efter denne Tabel er imellem Hamborg og Hadersleb 30 Mile og efter den følgende Tabel imellem Hadersleb og Kiøbenhavn 31 Mile".

oldline

Omlægning af postgangen i 1795
18.04.1795 blev der udsendt en plakat, der informerede om ændringer og nye mere præcise vejlængder i kongeriget Danmark:

"Gen. Postamts-Placat. At da Pakke- eller Age-Posterne skal til større Sikkerhed for Postgodset gaae over det lille Belt ved Middelfart og Snoghøj, isteden for imellem Assens og Aarøesund, og den Vej, som disse Poster derved passere, altsaa bliver længere til nogle og igien Fortere til andre Steder end forhen, samt da Vejene imellem adskillige Steder ere Tid efter anden ved Opmaalinger befundne, at være længere end forhen antaget, saa følger deraf, at den Pakkepost-Taxten 23 Febr. 1788 tilføiede Mile-Tabel, over Afstanden imellem Siellandske, Fyenske og Jydske Steder samt Hadersleb, der hidtil har været Reglen for Post-contoirerne ved Taxeringen, ikke for Fremtiden kan være passende. Hvorfor det herved bekiendtgiøres for alle Vedkommende, at for Eftertiden og indtil videre bliver Miletallet imellem de Siellandske, Fyenske og Jydske Steder samt Hadersleb ved ovennævnte Taxering beregnet efter nedenstaaende Tabel.

Med placaten fulgte en ny udgave af miletabellen for kongeriget Danmark, gældende fra 18.04.1795:

Miletabel 18.04.1795
Fig. 4-3. Anden-udgaven af miletabellen for kongeriget Danmark, gældende fra 18.04.1795.

Ved sammenligning af tabellerne i Fig. 4-2 og Fig. 4-3 ses, at samtlige afstande i den venstre tabel (afstandene mellem byerne i Jylland) er blevet ændret pga. omlægning af ruter og ny opmåling af afstandene. De har betydning for de tilfælde, hvor bancobrevene indholdt sølv-mønt af en værdi større end 1 Rdlr. Ved disse bancobreve skulle den del af indholdet beregnes efter taksten for sølv-mønt, hvorfor der i beregningen om porto indgik afstanden mellem afsendelsstedet og modtagestedet efter nedenstående tabel, som også medfulgte 1788-forordningen:

Takst for sager efter værdien fra 01.04.1788
Fig. 4-4. Takst for sager efter værdien, gældende fra 01.04.1788.

Da det er svært umiddelbart at se, hvor ændringerne betød ændring i taksering af bancobreve, er der herunder vist en tabel - også 1.-udgave gældende fra 01.04.1788, men hvor forskellene fra den senere tabel fra 18.04.1795 tydeligt er vist:

Miletabel 01.04.1788
Fig. 4-5. Første-udgaven af miletabellen for kongeriget Danmark, gældende fra 01.04.1788.

Her bemærkes de to farvekoder:
  1. Grøn, som betyder, at pengeforsendelser, der indeholdt sølvmønt og hvor disse skulle takseres efter taksttabellen i Fig. 4-4, var billigere før forordningen af 18.04.1795 trådte i kraft.
  2. Rød, som betyder, at brevportoen for bancobreve, der indeholdt sølvmønt og hvor disse skulle takseres efter Fig. 4-4 var dyrere før forordningen af 18.04.1795 trådte i kraft.

Portoen for et enkeltbrev var uforandret hvorfor beregningen af portoen for indlagte banco-sedler stadigvæk foregik 23.02.1788 forordningen, som beskrevet indledningsvist her i dette kapitel.

oldline

Mere Hobro!
13.11.1795 (med virkning fra 01.01.1796) har

"Hans Kongelige Majestæt allernaadigst funden for godt:
at fastsætte, i steden for, at det ved Forordningen af 31. December 1734, dens 3 §, er bestemt, at de Breve, som forsendes med de Ridende=, eller Brevposterne til Hobroe Postcontoir i Jylland, skulle carteres til Randers, og følgeligen ikke kunde franqveres lige til Hobroe m.v., saa skal derimod Hobroe Postcontoir fra d. 1ste Januari 1796, oprettes til et Hoved=Postcontoir for Brevposten, ligesom samme allerede i længere Tiid har været det for Age= eller Pakkeposten, i hvis Følge alle Breve, som sendes til Hobroe, kan fra bemeldte Tidspunkt taxeres enten i Franco eller Porto directe til Hobroe, og betales fra de Stæder, der ligger Sønden for Randers, med 1 LSk. mere for ethvert enkelt Brev, end til Randers.
    Imellem Randers og Hobroe forbliver Taxten, som hidtil, 2 LSk., og imellem Aalborg og Hobroe 3 LSk. for ethvert enkelt Brev.
    Hvilket saaledes herved bekiendtgiøres til alle Vedkommendes Efterretning, og have Postmesterne i Følge deraf postdagligen at afsende og modtage Karter til og fra Hobroe, ligesom til og fra de øvrige Hoved=postcontoirer i Jylland.

General=Post=Amtet, den 21de November 1795.
Koefoed. Schiffmann. Lange. / Monrad."

Som det ses, betød dette ingen ændring for bancobreve, der forsendtes fra Hobro til København - hvis dette overhovedet fandt sted. Findes et bancobrev fra Hobro fra før 1801, vil jeg gerne se det, da jeg ikke ved, om der var en kollektør i Hobro på det tidspunkt og bancobrevet må i givet fald være bragt til og afsendt fra Randers!

oldline

Tilføjet 14.08.2014
Den sidste sætning skrev jeg før september 2012, idet den da seneste rettelse, jeg har foretaget i dette kapitel, er fra 15.08.2012. Umiddelbart efter, og midt i september 2012, fik jeg de første kopier af bancobreve fra Hobro, og senere fik jeg adgang til at fotografere/skanne Morten Piepers samling bancobreve, hvor der også var bancobreve fra Hobro.

Postmester Stabells håndskrift
Da bancobrevene fra Hobro blev sendt til København via Randers og karteret i Randers af postmesteren, som i Baumgartens inpektørperiode - og altså også før ovenstående skrivelse fra Generalpostamtet af 13.11.1795 (med virkning fra 01.01.1796) - var Johan Henrik Stabell (Se DDPE III, s. 637), må Stabells håndskrift kunne genkendes på både bancobreve fra Randers, men også på tilsvarende fra Hobro.

En gennemgang af de i Kapitel 16 registrerede bancobreve frembragte det resultat, at (pr. 19.08.2014) 19 bancobreve til Baumgarten fra byerne Randers (selvfølgelig), Hobro, Holstebro, Skive, Thisted og Viborg var blevet karteret af Stabell i Randers - se Stabells håndskrift. Det er jo ikke så sært, da de nævnte andre (end Randers) posthuse på det tidspunkt ikke havde mulighed for at kartere brevene. (Se beskrivelsen af de enkelte byer i Kapitel 16).

Det har dog den betydning for os, at findes der bancobreve, hvor der ikke er postsegl bagpå, kan en mulighed for identifikation være kollektørens segl - og - hvis brevet er karteret af postmester Stabell i Randers, kan man så indsnævre sin søgning efter afsendelsesby ved at se om initialer i kollektørseglet stemmer overens med et kollektørnavn i en af de nævnte fire byer (ud over Randers).

oldline

Skanderborg
Man bemærker (måske) også, at der i 1795 er to nye byer med i miletabellen vist på Fig. 4-3, nemlig Middelfart og Skanderborg. Middelfart blev pakkepostkontor 10.04.1795 (DDPE, s. 620), og ved kgl. resolution af 20.09.1799, og gældende fra 01.01.1800, oprettedes et hovedpostkontor for pakkeposten i Skanderborg (se DDPE, s. 651). Det er (endnu) ikke lykkedes mig at finde ud af hvornår før 1795 Skanderborg fik agende post.
    Det ser dog ud til at være sket før 1754, idet "Aarbog for det Danske Postvæsen 1924" i artiklen "Postale Mindedage i 1924", s. 369-70, omtaler at en gæstgiver Hans Friis var herberg-vært for den agende Post samt at han døde i 1754. Efter ham blev købmand Hans Banstrup herberg-vært. Han døde i 1791, og året efter giftede hans enke sig med Bager Søren Jespersen, der ved udnævnelse af 20.09.1799 blev Skanderborgs første egentlige postmester fra 01.01.1800 (se DDPE).

Som man siger i eventyrerne, levede folket lykkeligt med 1795-placaten indtil en ny pakkeposttakst trådte i kraft i 1801 - men dette bliver først beskrevet følgende, men næste kapitel vil omhandle brevposttaksterne mellem byerne i Danmark. Ser vi på 28.02.1788-lovens pkt. C, har vi til udregning af portotaksterne de normale udsendte taksttabeller, hvor portoen for et enkeltbrev mellem byerne er angivet, så der er i langt de fleste tilfælde ikke behov for ovenstående tabeller til udregning af portoen for forsendelser af sølvmønt:

"Fra 1 til 100 Rdlr. betales som et enkelt Brev. Til 150 Rdlr. som halvandet Brev og saa fremdeles halv Porto for hver 50 Rdlr.
    Naar der følger Brev med Banco-sedlerne, hvori noget andet end den blotte Sum, Datum, Sted og Navn er anført, betales det som et særskilt Brev.
    Medfølgende Sølvmynt under 1 Rdlr. betales som en Rdlr. i Banco; en fuld Rigsdaler i Mynt og derover betales som Sølvmynt."

Billede fra oldline

.... Fortsættes.

Kapitel 05
Klasselotteriet 1753
Jonas Baltzersen Collin
Kapitel 06
Inspektører -
Direktører 1753-2010
Kapitel 07
Inspektør
Johan Frederik Baumgarten
Kapitel 08
Insp. Niels Collin og
Peter Friderich Deichmann
Kapitel 09
Inspektør
Simon Lauritz Bie
Kapitel 10
Inspektør
Hans Jacob von Scheel
Kapitel 11
Carl Ludvig Kirstein
Casper Herman v. Heinen
Johan Christian Riise
Kapitel 12
Berømte Svindlere
Frederik Christian Gleiss
Hans Jacob von Scheel
Kapitel 13
Danske Brevtakster
til København
1753-1851
Kapitel 14
Brevtakster Hertugdømmerne,
Hamborg, Lübeck 1753-1851
til København
Kapitel 15
Brevtakster Norge
1753-1851
til København
Kapitel 16
"Alle" Klasselotteriets
Bancobreve & Kollektører
udenfor København
Kapitel 17
Klasselotteri-Kollektørernes
Segl 1753-1830
- i alfabetisk by-orden
Kapitel 18
Resume
Reglerne for taksering
af Bancobreve 1753-1830
Kapitel 01
Forord
Klasselotteriets
Bancobreve
Kapitel 02
Pengeforsendelser
1625-1753
Kapitel 03
Pengeforsendelser
1757-1788
Kapitel 4
Pengeforsendelser
1788-1795
Siden ændret: 19.08.2012.


Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional