Kapitel 03 - Lidt om Pengeforsendelser 1757-1788

Klasselotteriets Bancobreve 1753-1830

© 2012-2013 - Toke Nørby

oldline

16.12.1757
Ved rescript (nævnt i "Fogtmans Rescripter") blev Den Jydske Agende Posts befordring igen overdraget til de Hamborger Agende Poster. Den reelle overdragelse var dog sket et par år tidligere, da forskellige omstændigheder havde bidraget til, at interessenterne i Den Jydske Agende Post var gået fallit og havneanlægget i Kalundborg var forfaldet. Der var blot tale om en tilbagelægning af ruten til Korsør-Nyborg overfarten, og der var ingen ændring i forsendelsen af bancobreve. (Jeg nævner det såmænd kun fordi jeg tidligere samlede forsendelser sendt med Aarhus-Kalundborg-ruten :-))

27.02.1761
blev det ved placat ("Fogtmans Rescripter") tilladt "med de agende Poster til alle Indenrigs-Steder at afsende smaa Penge-Summer udie Mynt, som ere under 10 Rdlr., og saaledes ikke kan udgjøre en Banco-Seddel (t); og blive deslige smaa Summer, naar de ellers ere udi saadanne Mynt-Sorter, som før Forbudet (u) har været tilladt at udføres, at de agende Poster til Befordring imodtagne (x).

(t): See Forordning om 1 Rdlrs. Sedle af 4 Sept. 1762.
(u): Forbud af 6 Octbr. 1757. See Toldtarifen af 1768 paa Mynt, og de der benævnte Forordninger, samt 1 Febr. 1680 og 30 April 1687.
(x): See Plac. 15 Maii og 21 Junii 1777, § 9."

14.03.1766
udsendtes et rescript (se "Fogtmans Rescripter") til General-Postamtet "ang. hvem, som efter deres Forestilling maae nyde Fri Porto". De personer m.v., som havde portofrihed, blev senere specifikt nævnt i forordningen af 17.06.1771 om Brev-Porto-Frihedens indskrænkelse. Opfostringshuset samt Klasselotteriet havde allerede ved etableringen fået portofrihed for direktørerne og for inspektøren, som det fremgår generalpostamtets skrivelse af 14de July 1753.

17.06.1771
Med Forordning om Brevportofrihedens indskrænkelse (se bl.a. "Schous Forordninger") gældende fra 01.08.1771 blev portofriheden frataget Opfostringshuset (stk. 13) medens (stk. 14) direktørerne og inspektørerne i Klasselotteriet bibeholdt deres portofrihed, som de havde fra etableringen af Klasselotteriet i 1753, men blev pålagt ikke at forsende større sager end nødvendigt med den ridende post og de almindelige sager med den agende post. Correspondancen mellem kollektørerne og Klasselotteriet var ikke fri (men inspektøren kunne frigøre breve med modtagerattest).
    Hvad angik Tallotteriet, "saa er ikkun Gen. Directionens og Administrationens Correspondance i Kbhvn., Altona og Oldenborg, saa og Inspecteurernes Correspondance imod behørige Attester, portofrie; men Correspondanen imellem Collecteurerne saavel af dette, som andre Lotterier, maae betales."

13.07.1771
General Post-Amtets Promemoria: "Til Postmesterne, ang. at Breve, private Sager angaaende, fra de Kongelige Departements og Collegier, eller fra Kongelige Betjente paa Embeds Vegne, maae (paa det at efter Forord. Af 17 Junii 1771 Porto kan for saadanne Breve blive betalt af dem, til hvilke Brevene ere adresserede) ansættes ganske i Porto, uden at franqvere dem til visse mellemliggende steder, som ved forordningen af 1734 og 1743 er foreskrevet; og at iligemaade ogsaa i Almindelighed alle Breve, for saavidt de befordres med den Danske Post, maae (til de Corresponderendes Beqvemmelighed) til alle Steder, hvor der er Hoved-Postcontoirer, efter afsenderens Forlangende, udi Porto eller Franco ansættes."
    Således skulle breve, omend de var påskrevet "K.T." (Kongelig Tjeneste angående) - betales. I øvrigt var Bancobreve indeholdende indsamlede penge for køb af lodder til lodtrækningerne til klasselotteriinspektøren ikke forsendelser i kongelig tjeneste.

oldline

01.05.1819
(Gengivet med venlig tilladelse af Hans Jørgen Høy).
Tallotteriets portofrihed mod behørige attester
Hvor Klasselotteriet ingen problemer havde med den indskrænkede portofrihed, hvor inspektøren kunne frigøre indkomne bancobreve med sin modtagerattest, fik Tallotteriet portofrihed ved kongl. resolution af 24.05.1773 og den efterfølgende generalpostamts promemoria af 01.06.1773 (Se Fogtmans Rescripter, VI Deel, 1773, s. 419).

At Tallotteriet overhovedet omtales på dette sted i en artikelserie, der handler om klasselotteriet, skyldes en misforståelse. Da jeg under min gennemgang af de til Klasselotteriet sendte Bancobreve, der venligst var blevet stillet til min disposition af samlerne, havde to ejere af Bancobreve på deres plancher anført ved oplysningen om portoen for Bancobrevet:

".. Portoen er imidlertid ikke betalt, idet Klasselotteriet havde portofrihed mod at betale en årlig afgift på 1500 rigsdaler til postvæsenet."

Det er ikke rigtigt, og Johnny Barth kunne på stående fod henvise til den korrekte kilde: Fr. Olsen II, s. 308, hvor der står:

"Tallotteriet fik 1773 bevilget portofrihed mod en aarlig Afgift på 1500 Rdl. til postvæsenet."

Altså en tydelig forveksling mellem Tal- og Klasselotteriet, og for at vise, at Klasselotteriinspektøren frigjorde indkomne Bancobreve med modtagerattester, vises til højre et udsnit af Generalpostdirektionens cirkulære af 01.05.1819, hvor der meget pudsigt var en trykfejl, der er blevet korrigeret med blæk inden udsendelsen af cirkulairet til postkontorerne.
   I de mange cirkulærer, der, ultimo april 1773, i håndskreven stand blev udsendt til de forskellige postkontorer, står der ikke noget om de 1500 Rdlr.

oldline

31.12.1773. General-Post-Amts Placat
("Schous Forordninger"): "Placat Ang. at Banco-Sedler og de Kgl. Obligationer, som ikke lyde paa nogen bestemt Eier, skal sendes med de Kgl. Agende Poster, og det mod en ringere Taxt end forhen. (Til desto større Sikkerhed, saavel for det Almindelige, som for den ridende Post). P. 168. Forandret og nøiere bestemt ved agende Post-Taxt 23 Febr. 1788. III Art. Litra C og D.
    1.) Overalt i de Kgl. Lande, hvor agende Poster ere anordnede, skal herefter alle Banco-Sedler, saavelsom andre Penge og Klenodier, efter Post-ordn. 25 Dec. 1694, 8 §, aleneste med dem sendes, hvilke derfor skal være ansvarlige. Og maae med de ridende Poster Banco-Sedler aldeles ikke modtages, enten de tilhøre en Kgl. Kasse eller private Personer.

(Fr. Olsen, II, s. 304: "Hvor der ikke gik agende Poster, maatte Pengebrevene dog fremdeles forsendes med de ridende Poster.").
    2.) Ligeledes skal de agende Poster alene befordre de Kgl. Obligationer, som ei lyde paa nogen bestemt Eier, og altså ligesom Banco-Sedler unden Transport ere gyldige i hver Mands Haand.
    3.) Den forrige Taxt herpaa nedsættes, saa at den ridende Post-Taxt overalt lægges til Grund, og 1 til 100 Rdlr i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler; For benævnte Kgl. Obligationer betales halv saa meget som Summen, hvorpaa de lyde, skulde koste i Banco-Sedler."

Man ser således, at portoberegningen for "Baumgarten-breve" fra perioden 1771-1774 skulle ske efter 31.12.1734-taksten og i hans resterende "regeringsperiode", indtil han døde 02.11.1790, efter 31.12.1773-placaten.
    I langt de fleste beskrivelser af Bancobreve fra Baumgartens tid, refereres der til 23.02.1788-forordningen og ikke til 31.12.1773-placaten - og det på trods af, at nogle breve er indvendigt daterede før 01.04.1788, men hvor beskriveren ikke har kunnet få portoen til at passe uden at bruge 23.02.1788-forordningen (der først trådte i kraft 01.04.1788). Det kan kun skyldes ukendskab til 31.12.1773-placaten, der nu heller ikke er specielt fremhævet de steder, hvor jeg har set den omtalt.
    Men udregningen af portoen var således den samme for 31.12.1773-placaten som for 23.02.1788-forordningen.

I kapitel 7 vises eksempler på Bancobreve - også fra perioden, hvor 31.12.1734-forordningen er grundlaget for beregningen af portoen: Bancobrevet blev takseret for sig og indholdet for sig.

14.06.1774
General Post-Amtets Promemoria:" Til Postmesterne, hvorved Ordren af 23 Sept. 1747, ang. Forhold og Forsigtighed med Bancosedle, som paa Postcontoirerne til Befordring vorde indleveret, igjentages - Cfr. Plac. Af 12 Sept. 1775".

17.09.1774
General Post-Amtets Promemoria: "Til Postmesterne, ang. hvorvidt Bancosedle maae befordres med den ridende Post. De Kongelige Postcontoirer, som ligge udenfor den Tour, hvor de anordnede agende poster gaae, maae ikke imodtage private Personers Breve med Bancosedle udi til Befordring med den ridende Post længere end til det nærmste Postcontoir, hvor saadanne Bancoseddels-Breve kunne og bør afleveres til de Kongelige agende Poster (Cfr. Prom. Af 20 Maii 1775). Ingen Postmester maae imodtage Kongelige Indkomster i Bancosedle til Befordring med den ridende Post, uden saa er, at i Afsendernes derfor givende Attester udtrykkeligen findes anført, " at saadant skeer med den ridende Post efter Et af vedkommende Kongelige Collegiers Forlangende" - See Prom af 6 Julii 1774."

20.05.1775
General Post-Amtets Promemoria: "Til Postmesteren i Ribe, ang. at, endskjønt Breve med Bancosedle imellem Ribe og Hadersleb maa befordres med den ridende Post, da derimellem ingen Kongelig agende Post er, saa maae dog ingen Breve med Bancosedle, som skal længere end til Hadersleb, imodtages til frie Befordring, uden derfor erholdes saadanne Attester, som Ordren af 17 Sept. 1774 tilholder; og alle andre Breve med Bancosedle udi, som længere end til Hadersleb skulle forsendes, ingenlunde imodtages, uden de blive friegjorte til Hadersleb, hvor de paa den agende Post til videre Befordring skulle afleveres, thi i andet Fald bliver Postmesteren i Ribe selv ansvarlig til det paa Hadersleb-Karte for slige ufrie Breve ansatte Porto. (b)"

"(b) Imellem Ribe og Hadersleb er nu agende Post (pr. 1786). Men maaskee denne Prom. er ogsaa gaaet til andre Postmestere uden denne agende Postes Tour, for hvilke Prom. da bliver gjeldende."

12.09.1775
General-Postamtets Placat (af de offentlige Tidender) (se "Fogtmans Rescripter"), "ang., at, naar endten Penge, Bancosedle, eller noget af særdeles Værdie indleveres til Befordring med de agende Poster, da, saasnart det i den paa Postcontoirerne værende authoriserede Protocol er bleven indført, bør Afsenderen eller Bringeren (som Afsenderen selv maae være forsikret om) saadant i Protocollen egenhændigen underskrive: da det i øvrigt staaer Afsenderne frit for, om de enten til deres egen nærmere Efterretning, eller og, for med den ridende Post at tilskikke den, Pengene sendes til, herom end ydermeere ville lade sig meddele Postskriverens Attest."

oldline

1788-forordning
Fig. 3-1.
Pengeforsendelser 1788
Hvad angår pengeforsendelser, kom den næste store forordning på hele 27 sider, efter kongelig resolution af 13.02.1788 og udsendt af generalpostamtet 23.02.1788 samt gældende fra 01.04.1788. (Forandret ved Placat af 13 Apr. 1795):

"Taxt for de Kongelige Agende-Poster i Danmark og Hertugdømmerne, som i allerunderdanigst Følge Hans Kongelige Majestæts allerhøyeste Resolution til General-Post-Amtet af 13de Febr. 1788, herved til alle Vedkommendes Efterretning bekiendtgiøres, og tager sin Begyndelse med tilstundende April Maaned.

General-Post-Amtet den 23 Febr. 1788
Holmskiold - Paul - Lange
/Munk

Det var en overordentlig stor og detaljeret taxt-forordning, hvor vi her kan koncentrere os om værdiforsendelser, sølvmønt og/eller bancosedler, da denne artikelserie primært omhandler Bancobreve til Klasselotteriet.

Forordningen indeholdt følgende punkter:
I.
II.
III.
Taxt for Rejsende.
Taxt for Sager efter Vægten.
Taxt for Sager efter Værdien:
    A. For Sølvbarrer og Sølvmynt.
    B. For Guldstænger og Guldmynt.
    C. For Banco-Sedler.
    D. For Obligationer, Aktier og andre Forskrivninger, som lyde paa Ihændehaveren og i Hver Mands Haand ere gieldende.
    E. For andre kostbare Sager.
IV.
V.
Taxt for Breve, Akter og Dokumenter, for saavidt de gaae med den Agende-Post
Kontor-Rettigheder.

Mht. forsendelse af breve indeholdende sølvmønt og banco-sedler, er det punkterne A og C, der er interessante for "Bancobreve". Først skal vi rekapitulere, hvad et enkelt-brev egentlig er:

Ved Chr. IVs forordning af 24.12.1624 anførtes, at et "enkeltbrev" kunne bestå af indtil 1/2 ark papir. Denne bestemmelse ændredes under Poul Klingenbergs ledelse af det danske postvæsen, idet "et enkeltbrev" fra 30.11.1653 kunne bestå af 1/4, 1/2 eller 1/1 ark papir. Først med forordningen af 23.02.1788 (gældende fra 01.04.1788) blev det bestemt, at et enkeltbrev ikke måtte veje mere end 1 lod.

Den almindelige brevposttakst for enkeltbreve var, som det tidligere er anført, før 1788 angivet i forordningerne af 31.12.1734 (og 28.09.1779, hvor sidstnævnte dog kun omhandlede taksterne for den agende post mellem København og Lolland).

C. Takst for Banco-sedler (størrelsen af den enkelte seddels pålydende var underordnet):
Her foreskrev forordningen pr. 01.04.1788, at:

  • Fra 1 indtil fulde 100 Rdlr. betales som for et enkelt Brev.
  • over 100 indtil fulde 150 Rdlr. som for et halvandet Brev
  • og saa fremdeles halv Porto for hver 50 Rdlr. mere.
  • Naar der følger Brev med Banco-sedlerne, hvori noget andet end den blotte Sum, Datum, Sted og Navn er anført, betales det som et særskilt Brev.
  • Medfølgende Sølvmynt under 1 Rdlr. betales som en Rdlr. i Banco; en fuld Rigsdaler i Mynt og derover betales som Sølvmynt.

"(For Kongelige Penge i Banco-Sedler, som forsendes imellem de Kongelige Kasser i Breve med Attest betaltes" - efter 1788-forordningen - "kun den halve Fragt", men det er uden interesse for os.)

Dvs., at hvis Bancobrevet kun indeholdt, hvad der kunne regnes til sedler, var portoberegningen forholdsvis simpel og man behøvede ikke at bekymre sig om miletabellerne og taksterne for sager efter værdien.
    Var Bancobrevets indhold derimod bl.a. bestående af sølvmynt af større pålydende end 1 Rdlr. skulle taksten beregnes anderledes, og man måtte benytte miletabellerne og de tilhørende takster: Efter 1788-forordningens Stk. III - A:

Taxt for sager efter værdi
Fig. 3-2.

"Naar med Banco-Sedler følger Sølvmynt under 1 Rdlr., saa ansees og beregnes samme ikkun som en Rigsdalers Seddel; men er dermed i Mynt fuldt een Rigsdaler eller derover, da taxeres saavel Mynten, som Banco-Sedlerne, hver for sig; uden saa skulle være, at Fragten paa denne Maade skulle beløbe sig til mere, end om alt var i Sølvmynt; i hvilket Fald hele Summen betales efter Sølvmynt-Taxten.

Til Exempel: Imellem Aalborg og Kiøbenhavn, ville 10 Rdl. i Banco-Sedler, og 2 ½ Rdlr. i Sølvmynt, naar hvert taxeres for sig, komme til at koste: de 10 Rdlr i Banco-Sedler enkelt Brevporto 9 Lß, og de 2 ½ Rdlr. i Mynt, for en Vey af 62 ½ Miil (se Kapitel 4 - Fig 4-2.), ligeledes 9 Lß, i alt 18 Lß, da dog samtlige 12 ½ Rdlr. i Sølvmynt ikkun koster 12 Lß"

... snip

Almindelige anmærkninger ved Taxten saavel efter Vægten, som efter Værdien

1. - 2. (Pakker vedkommende)

3.) De med Posten forsendende Sager maae af Afsenderen eller den, der besørger det for ham, rigtigen angives, saavel i Henseende til Indholden, som Værdien; og skulde der haves Mistanke om, at i en Pakke maatte være enten mindre eller andet, end det angivne, kan Postmesteren, enten paa Indleveringsstedet af Afsenderen, eller, hvor den skal udleveres, af Modtageren, forlange Pakken i sin Nærværelse aabnet. Og, om de efter Værdien taxerede Varer, Sager eller Penge, da skulle befindes at være for ringe angivne, skal af den fordulgte Værdie, inden det fra Postkontoiret udleve- res, erlægges den Tiendedel i Straf, hvoraf Angiveren skal have den ene halve Deel, og den anden halve Deel tilfalde General-Postamtets Fattigbøsse.

4.) Derimod bliver Posten i trende Maaneder, fra Indleveringsdagen af, ansvarlig til alt det, som, i Henseende til Indholden og Værdien rigtigen angivet, er imodtaget til Befordring med Posten, om noget deraf ved Postbetienternes Forseelse skulde bortkomme; Hvilket Ansvar, i Henseende til de Bancosedler og andre Kostbarheder, hvilke, uden at forevises paa Postkontoret, ere afgangne under Afsenderens egen Forsegling, dog ikke kan strække sig videre, end at Pakken lige saa ubeskadiget, som den er imodtaget, bliver igien afleveret, da dens ved Indleveringen uforeviste Indhold bliver Postkontoirerne uvedkommende.
    Men til ydermere Sikkerhed skal ikke aleneste i det Fald, naar forsendende Bankosedler og andre Kostbarheder blive forud foreviste paa Postkontoiret, men og da, naar de, uden at forevises, afgaae under Afsenderens egen Forsegling, Postkontoirets Segl foresættes, tillig med Afsenderens Segl, og en saadan Pakke paa det Sted, hvorhen den er bestemt, ikke uden imod fuldkommen Qvittering udleveres fra Postkontoiret; da det tilkommer Imodtageren, førend saadan Qvittering meddeles, at aabne og eftersee Pakken enten paa Postkontoiret eller i Bringerens Paasyn; hvorimod, dersom denne Forsigtighed af Imodtageren efterlades, det aldeles ikke kan komme i Betragtning, om der siden efter anmeldes nogen Mangel.

5.) For saadanne Sager, som ere bestemte til et uden for Postturen beliggende Sted, og en til videre Besørgning er addresseret til nogen paa den sidste Station, indestaar Posten ikke længere, end til de ere komne til den sidste Station, hvorfra Eyeren maae selv besørge det afhentet; ligeledes bliver den Kongelige Post til de Sager, som gaae udenlands over Hamborg, Lybeck og Helsingøer, ikke længere ansvarlig, end til de imod Qvittering ere til de fremmede Postkontorer afleverede.

6.) Den i Hensigt til Indholden, enten efter Vægten eller Værdien, bestemmende Fragt kan efter Behag betales enten af Afsenderen, ved Indleveringen, eller af Modtageren ved Afleveringen; hvorved dog er at bemærke:
    a) At, naar Taxten efter Vægten skulde beløbe sig til mere, end Taxten efter Værdien, eller tvertimod, maae der betales efter den høiere Taxt.

Til Exempel: da en Pakke paa 80 Pds Vægt, og af 1100 Rdlrs Værdie, imellem Kiøbenhavn og Hamborg, 61 Mile, ikkun skulde koste 264 Lß efter Værdien, saa bliver den betalt efter Vægten, hvorefter Taxten beløber sig til 300 Lß.
    Og tvertimod, da en Pakke paa 40 Pds Vægt og af 1100 Rdlrs Værdie, paa lige lang Vey, ikkun skulde koste 200 Lß efter Vægten, saa bliver den betalt efter Værdien, hvorefter Taxten beløber sig til 264 Lß.
    b) (Lætte Sager i Æsker m.m.)...

7.) For det øvrige ere alle Kgl. Anordninger, hvorved nogen Slags Portofrihed er forundt, alene at hentyde til den ridende Post; da af alt, hvad til den Agende-Post er henhørende, aldeles intet gaaer frit, uden alene de dermed til Bekiendtgiørelse forsendende trykte Kgl. Forordninger.
    Og foruden alt saadant, som efter dets Natur hører til den agende Post, henhører og hertil Pakker med skrevne Sager og Dokumenter, saasnart de veie 1 Pd og derover.

IV. Taxt for Breve, Akter og Dokumenter, for saavidt de gaae med den Agende-Post.
Blotte Breve, der er saadanne, hvormed hverken følge Penge eller Pakker, henhøre egentligen alleneste til den Ridende Post. Men deels for at lætte den Ridende-Post, og deels da paa nogle Steder i Hertugdømmerne ikkun er Agende-Poster, bliver det overhovedet tilladt, at paa de Steder, hvor ugentligen ikke haves tvende Ridende-Poster, maa blotte Breve ei gaae med den Agende-Post; dog saa, at de ikke alleneste ikkun betales efter den ridende Posttaxt, uden at erlægge de ellers ved den Agende-Post tilladte Kontor-Rettigheder, ... snip.

Billede fra oldline

Litteratur

  1. "Fogtmans Rescripter": "Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, udtogsviis udgivne i chronologisk Orden" ved Laurids Fogtman. Trykt paa Gyldendals Forlag. Fogtman: 1660-1812; derefter blev værket fortsat af Tage Algreen-Ussing: 1813-1851 ff.
  2. "Schous Forordninger" (1670-1830): "Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, tillige med et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge". Af Jacob Henric Schou (1670-1822)/Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge (1823-1849).
  3. Generalpost-Amtets forordninger, placater og cirkulærer 1624-1788.
  4. "Foordning om Postbudde", Kbhvn. 24.12.1624.
  5. Fremmedordbog. Af Ludvig Meyer, Kbhvn. 1878.
  6. Postvæsenet i Danmark 1711-1808. Af. Fr. Olsen Kbhvn. 1903.

Billede fra oldline

.... Fortsættes.

Kapitel 04
Pengeforsendelser
1788-1795
Kapitel 05
Klasselotteriet 1753
Jonas Baltzersen Collin
Kapitel 06
Inspektører -
Direktører 1753-2010
Kapitel 07
Inspektør
Johan Frederik Baumgarten
Kapitel 08
Insp. Niels Collin og
Peter Friderich Deichmann
Kapitel 09
Inspektør
Simon Lauritz Bie
Kapitel 10
Inspektør
Hans Jacob von Scheel
Kapitel 11
Carl Ludvig Kirstein
Casper Herman v. Heinen
Johan Christian Riise
Kapitel 12
Berømte Svindlere
Frederik Christian Gleiss
Hans Jacob von Scheel
Kapitel 13
Danske Brevtakster
til København
1753-1851
Kapitel 14
Brevtakster Hertugdømmerne,
Hamborg, Lübeck 1753-1851
til København
Kapitel 15
Brevtakster Norge
1753-1851
til København
Kapitel 16
"Alle" Klasselotteriets
Bancobreve & Kollektører
udenfor København
Kapitel 17
Klasselotteri-Kollektørernes
Segl 1753-1830
- i alfabetisk by-orden
Kapitel 18
Resume
Reglerne for taksering
af Bancobreve 1753-1830
Kapitel 1
Forord
Klasselotteriets
Bancobreve
Kapitel 2
Pengeforsendelser
1625-1753
Kapitel 03
Pengeforsendelser
1757-1788
Siden ændret: 03.02.2014.


Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional