Kapitel 02 - Lidt om Pengeforsendelser 1625-1753

Klasselotteriets Bancobreve 1753-1830

© 2012 - Toke Nørby

oldline

1522
I Christian IIs "Verdslige Lov" fra 1522, kapitel 63, omtales en postordning: "Brevdragere og løbere, som skulle være i alle købstæderne I hver Købstad skal tilskikkes to eller tre løbere, eftersom behov gøres, som stedse skulle løbe med Breve, og tage for hver mil vej, de løber, både sommer og vinter, to skilling af dem de udskikkes af." Det vides ikke, om ordningen blev til noget og loven, som Chr. II havde skabt, blev sat ud af kraft ved ved Frederik Is tronbestigelse.

Postvæsenets Dåbsattest
Fig. 2-1. (Gengivet med venlig tilladelse
af Post- og Telemuseum).
1625
Da det danske postvæsen blev etableret 01.02.1625 (jf. forordning af 24.12.1624) var der ikke ret stort behov for den "almindelige" befolkning at sende penge med posten, men det er i sagens natur også uinteressant for os, da der vel gik mere end 150 år inden de første pengeforsendelser dukker op i privat eje. Forordningen havde en enkelt passus om værdipost:

"For Packeter oc andre Vare / efter Aduenant oc dereis Verd / de Breffue som lengre skal forskickis end paa Kiøbenhavn eller Hamborg / samme Breffue Pendinge skal Buddene betalis strax / af dennem der Breffuene leuerer."

(Advenant: Andeel af det, der ydes - efter forhold, forholdsmæssig, efter omstændighederne. Ludvig Meyers Fremmedordbog. Kbhvn. 1878).

1653
Der er ikke mange spor af et velsmurt postvæsen i tiden indtil 1653, hvor "Os elskelige" Paul v. Klingenberg, ved forordning af 16.07.1653 af kong Frederik III blev udnævnt til generalpostmester for Danmark og Hertugdømmerne for en periode på 30 år. Klingenberg var købmand i Hamborg, men i perioden 1650-53 fik han gehør for et forslag om en reorganisation af Chr. IVs postvæsen og bosatte sig i 1653 i København.
    Samme år udsendte Fr. III sin "Forordning om Postbudene offver Danmarck oc Norge", der var dateret 30.11.1653. Den detaljerede forordning havde en enkelt passus om pengeforsendelser: "Aff rede Penge som Messageren (budet. TNs a.) imellem Kiøbenhaffn oc Hamborg frem eller tilbage fører / haffver hand effter gammel Sedvane / tre Ort aff hundret at niude / men for huis hand til Mellum Stæderne offverføer / der aff skal han effter Advenant aff ofvenbemeldte Breffveløn / haffve sin betaling."

Der er ingen grund til her at gå i detaljer med postvæsenets historie, al den stund, at det, vi her beskæftiger os med, "kun" er historien, der handler om klasselotteriets pengebrevs-forsendelser i Danmark, Norge (indtil 1814) og Hertugdømmerne (indtil ca. 1820). Desuden er historien detaljeret beskrevet i vore bøger om postvæsenet, fx Fr. Olsens 5-bindsværk og "P&Ts Historie" - også 5-bindsværk.

1694
Den 25.12.1694 udkom "Post=Ordning Udi Danmark og Norge Sampt Førstendommerne Slessvig og Holsten.". Heraf fremgik det af paragraf 8:

"Og som Vi Allernaadigst icke vil tillade / at nogen Paqueter eller Breve / hvorudi Goeds / Penge eller Klenodier kan være indlagt / ey heller større Pakker end de / som veyer 50 Lod / maa af Postmesterne af nogen annammis / og med den Ridende Post sendis; Saa skal saadant / saavel som alle Voris trykte Forordninger / med de allerede forordnede agende Poster fremsendis / og derfor / Forordningerne undtagen / betales som Taxten formelder;"

Af paragraf 11 fremgik:
"Af reede Penge / som Messageren (Messager: Bud. TNs a.) imellem Kiøbenhavn og Hamborg fører / skal hannem betalis Tre Ort af hver Hundret. Fra Kiøbenhavn eller fra Hamborg til de Stæder underveys / og fra et Stæd til et andet / betalis af Personer / Goeds eller Penge à l'advevenat efter overskrevne Taxt."

Altså ikke nogen fast takst, hvis man skulle sende penge (og "deslige") uden for den normale rute, men en takst, der aftaltes individuelt. Det er også vigtigt at notere sig, at:

(Paragraf 11 fortsat):
"Derimod skal Messageren være pligtig og skyldig at svare til alt hvis hannem saaledis anbetrois / og det til sine behørige Stæder vel forvaret for Regn / saa fremt det ellers vel er indpakket / at levere / eller / om noget deraf bortkommer / at betale dets Værd; Dog derom hand offentlig blef udplyndret eller Røvet / eller leed Søeskade / skal saadant hannem icke tilleggis;" - hvilket på nutidsdansk betyder, at postvæsenet ikke var ansvarlig for forsendelsernes eventuelle bortkomst.

1713-1728
1694-forordningen har, hvad angår værdiforsendelser, dog ikke den store betydning for os, idet det må være yderst begrænset, hvad der findes i privat eje af værdiforsendelser fra 1694 til 1713 - naturligt nok fordi de første pengesedler først blev udstedt i 1713, jf. forordning "Om authoriserede Sedler i Danmark paa 100, 50, 25, 10, 5 og 1 Rdlr." Man udgav dog kun disse sedler for at finansiere "Den Store Nordiske Krig" - og i 1728 blev de sidste sedler gjort ugyldige, jf. plakat af 12.10.1728:

"At de authoriserede Penge-Sedler ej skal gaae eller gielde længere, end til 1728 Aars Udgang; til hvilken Tid de mod Betaling i klingende Myndt kan leveres paa Zahlkammeret".

Så heller ikke fra den periode er markedet oversvømmet med pengeforsendelser.

oldline

31.12.1734
Fig. 2-2.

1734
31.12.1734 udsendte Christian VI en "Forordning Angaaende Taxten for Brevene, som sendes med Posten imellem Stæderne i Danmark og Fyrstendommene Slesvig Holsten". Forordningen er vigtig for os, idet brevtaksterne var gældende helt til 01.05.1801, hvor der kom en ny takstfortegnelse.

1734-forordningens indledning var:
"Vii Christian den Siette, af Gud Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, Giøre alle vitterlig, at Vi Allernaadigst have for got funden, den angaaende Brevene, som sendes med Vores ridende Poster mellem Stæderne i Vor Kongerige Dannemark, og Fyrstendommerne Slesvig Holsten, etc. hidintil Allernaadigst anordnede Taxam, udi noget efter forekomne Omstændigheder at forandre, saa og udi én og anden Maade at giøre meere oplyslig, og til saadan Ende saaledes Allernaadigst at reglere, som følger:

I. For et Brev paa fierde Parten af et Ark, halv eller heelt Ark, hvilket alt sammen kaldet et Enkelt Brev, skal betales:

(Herefter bragtes brevtaksterne indbyrdes mellem byerne i Danmark og Hertugdømmerne - se Kapitel 13 og 14 med detaljerede takster.)

Paragraf V omhandlede forsendelse af bl.a. værdipapirer:

"V.
Hvad tykke Breve angaar, hvorudi er Vexler, Reigninger eller Documenter, hvilke indtil 50. Lods Vægt ere tilladte at sendes med vores ridende Poster, saa skal samme, ligesom hidindtil haver været forordnet, efter Vægten betales, nemlig et Lod imod et enkelt Brev at Regne: hvilket saaledes er at forstaae, at Brevet betales for sig, og Vexler, Regninger og Documenter for sig; og naar da slige Papirer og Documenter vejer under et halv Lod, skal de betales for ½ Lods Vægt, og naar de gaar over et halv Lods Vægt, men ej kand naae til et gandske Lod, skal de dog betales for 1 Lod, og naar saa skeer at formedelst det for et halv Lod anslagende Porto, ½ Lß tillige kommer at anregnes, skal i Stæden for ½ Lskl. betales 1 Lß. Saasom naar imellem Kiøbenhavn og Ringsted sendes et Brev hvorudi ere Documenter til ½ Lods Vægt, hvorfor halvanden Breves Porto, som er 4½ Lß ville være at ansætte, skal i Stæden 4½ Lß betales 5 Lß."

Som det fremgår af forordningens ordlyd, nævnte man ikke seddelpenge af den simple grund, at der på det tidspunkt ikke var sedler i brug!

Forordningen var i kraft indtil 1788-forordningen af 13.02.1788 trådte i kraft 01.04.1788, men allerede 31.12.1773 udsendte Generalpost-Amtet en placat, der fik betydningen for portoberegningen af Bancobreve, idet man nu skelnede mellem forsendelser med den ridende eller den agende post, men herom mere i Kapitel 7 med omtalen af Klasselotteriets anden inspektør Johan Frederik Baumgarten.

1736 - begrebet "banco-sedler" indføres
Det var først, da banken "Den Khavnske Assignations- Vexel- og Laane-Bank", Courantbanken kaldet, med octroy (bemyndigelse) af 29.10.1736 blev oprettet med et "Kgl. Confirmeret Banco-Reglement og Anordning" af 05.11.1736. Den fik tilladelse til at udstede seddelpenge, der var indløselige med courantmønt. Sedlerne var dog først klar i marts 1737. Af bankens octroy fremgik det:

"6.) Banco-Sedler eller Billetterne skal trykkes med en egen dertil indrettet og kunstig udstukken Form." Og af § 7 fremgik det: "Banquens Billetter eller Banco-Sedlerne som rede Penge skal gaa fra Haand til anden, indtil deres Beløb udi Mynt in Natura i Banquen affordres."
    Det blev i punkt 19. anført, at "Den, som har Banqvens Billetter, Recepisser og Beviser i Hænde, ansees altid, som rette Eier af det, hvorpaa saadanne Beviser lyde, enten han er bekiendt eller ubekiendt; og er Banqven altid udenfor de Dispyter og Processer, som kunde reise sig derom, hvorlede de ere komme ham til Haande." Altså var Banco-Sedler ihændehaver-papirer, som det hedder på nudansk.

Man havde i bankens octroy også gjort sig tanker om forsendelse af Banco-Sedlerne, idet:

"20.) De, som sende Banco-Billetter med Posten eller med anden Leilighed, hvorved maatte være nogen Risico at befrygte, kan til deres Sikkerhed endossere samme til deres Correspondent eller Ordre, da Bankvens Kasserer ikke betaler dem uden til Vedkommende eller deres Ordre ved Endossement efter Vexel-Maade; paa det, ifald saadanne endosserede Sedler skulde bortkomme, Eieren deraf dog kan annamme deres Værd imod god og suffikant Caution efter 3 Maaneders derom giorte Publication i de Khavnske og Altonaiske Tidender. Og skal de, som i saa Maade endossere Billetter, antegne deres Nummer og Indhold, paa det samme siden desto bedre kan distingveres."

Det var selvfølgelig med tanke på den kun få år tidligere forordning af 31.12.1734, hvor der intet stod om erstatning for bortkomne breve med værdier.

(Forordning af 13.09.1748 omhandler ombytningen af gamle og slidte sedler til nye sedler eller til "rede Penge").

oldline

Bancobrevenes forsendelse og forsegling
Der opstod med oprettelsen af banken i København en ny art pengeforsendelser (Fr. Olsen II, s. 182), men da man endnu måtte klare sig med postreglementer uden at "Banco-Sedler" specifikt var nævnt, blev 1734-takstforordningens paragraf V vedr. "Documenter" tolket til også at omfatte Banco-Sedler. Det kom bl.a. til udtryk i et håndskrevet cirkulære af 27.02.1745 (der er sandsynligvis sendt ligelydende cirkulærer til samtlige postkontorer i Danmark, hvor min kopi kun henvender sig til Nyborg, Odense og Assens, og er således lydende - med min fremhævning af et par passager):

"Da Hans Kongelige Majestæt til os allernaadigst haver Rescriberet, at alle Banco Sedler i Almindelighed, som med Posten forsendis icke høyere eller anderledis skal Taxeres end efter Vægten, og saaledis som Post Ordonancen af Dato 31 Decbr. 1734, dends V Articul om Vexler og Documenter som sendes i Breve allernaadigst byder og befaler: Da bliver slig allernaadigste Resolution til behørig allerunderdanigste Efterlevelse de Kongelige Post Mestrer i Nyborg, Odense og Assens herved Communiceret, og maae saa denne Ordre fra den ene Postmester til den anden med Paateigning, at hand Gienpart deraf have taget, saaledes forsende, at den sidste som er Postmester Bewerlin den til os med lige Paateigning kand Remittere.
Kiøbenhafn General Post Amtet den 27 Februarii An. 1745
W. Rheder    N. Müller

Taget Copie af. Assens Postcontoir d. 10 Martz 1745. Johan Bewerlin."

Fr. Olsen II, s. 182: "I 1747 blev det bestemt, at alle Breve med Banko-Sedler af det afsendende Posthus skulde indlægges i særlige Kuverter med Adresse til Modtagelsesposthuset; men der blev intet fastsat angaaende Erstatning, saafremt et saadant Brev bortkom."
    Der var dog ikke tale om, at det enkelte Bancobrev skulle særskilt kuverteres, hvilket fremgår af generalpostamtets skrivelse, som er gengivet i Fogtmans Rescripter, 5te Del, 1. Bind, s. 91 ff:

23.09.1747:
General Post-Amtets Skriv. (til Postmesterne), ang. Forhold og Forsigtighed med Bancosedle, som paa Postcontoirene til Befordring vorde indleverede (igjentaget ved Prom. 14 Junii 1774; cfr. Plac. 31 Decbr. 1773, 12 Sept. 1775 (i Rescr.), 21 Junii og 19 Sept. 1777):

Hvo som Breve med Bancosedle i Postcontoirene til Befordring indleverer, maae samme i Postmesterens Paasyn aabne og forevise om derudi findes den Summa af Bancosedle, som det er angivet for; og, naar saa er, maae Eierne den afsendende Summa i en dertil af Postmesteren indrettet Bog selv indføre og notere, og i Postmesterens Paasyn Brevet forsynligen sammenlægge og behørigen forsegle." ...

Altså den nok første bestemmelse om, at breve med Bancosedler skulle forsegles med afsenderens segl i postmesterens overværelse. Og videre:

" .. da Postmesteren derefter saadanne med Bancosedle besværede Breve hos sig selv til Postens Afgang vel maae forvare, og efter, behørig Cartering samme under Postcontoirets Segl vel couvertere, med Paaskrivt til den Postmester, hvorhen Brevene ere adresserede, og i Couverten tegne, hvor mange Stykker Breve derudi skal findes, og under hvad Numer de ere carterede, hvorhos deslige Breve alligevel hver for sig bliver paa Cartet med sin behørig Franco eller Porto at ansætte; ligesom Postmesteren og ved Postens Afgang Fel=Isenet maae ikke aleene behørig ilukke, men og med Postcontoirets Segl saa forsynligen forsegle, at ved næste Post=Station kan sees at Fel=Isenet ikke underveis har været aabnet. Ligesaa haver han ved Postens Ankomst at være tilstede, naar Fel=Isenet oplukkes, og da vel tilsee, om det vel tilsluttet og med næste Post=Stations Segl forseglet til ham ankommer, og derefter selv at udtage og indlægge hans Postcontoirs Pose, samt samme Convolut, som han maae eftersee, om den uafbrudt og med det afsendende Postcontoirs Segl kjendelig forseglet til ham ankommer, selv aabner og, i Øvrigt seer derhen, at de derudi befndende Breve uskad og ulæderet i alle Maader sine Eiere, som en Recepisse for saadanne Breves rigtige Behændigelse maae give, vorde leverede. Og endelig haver han alletider paa Post= memorialen at notere, at Fel=Isenet hos ham saaledes som forhen er meldet, tillukt og forseglet er ankommen og igjen afgaaet. Forestaaende skal Postmesteren see efterkommet saaledes, at han altid kan være i Stand til selv med Eed at bekræfte, at ved deslige Breve ingen Slags Underslæb, enten af ham eller af nogen hans Huusgefinde, er foregaaet, saasom, i Fald nogen Klage derformedelst skulde indløbe, og fra hans Contoir henrører, General=Postamtet i saa Fald holder sig til ham alene."

Fel=Isenet: Filejs, en. Tysk felleisen: Ransel, vadsæk, taske.

Her skal man bemærke, at der blev sat en procedure angående indleveringen og indlevererens forsegling af Bancobreve, og hvordan flere Bancobreve til et enkelt modtagepostkontor skulle behandles. At postmesteren også skulle bruge sit postsegl på de enkelte Bancobreve, siger dette rescript intet om. Det kom, så vidt jeg kan finde, først i direkte skrivelser til postkontorerne 14.06.1766, da de nye C7-postsegl blev leveret - se 14.06.1766 nederst på denne side.

oldline

1750
Ved forordning af 17.07.1750 blev den Jydske Agende Post etableret mellem København og Aalborg. Den gik via Kalundborg-Aarhus, men selv om takstoversigten for transport af varer også omtalte forsendelser af penge - guld og sølv, var oversigten Bancobrevene uvedkommende, da de takseredes efter postvæsenets normale takster.

1751
Før Klasselotteriet blev etableret i 1753 var der en række mindre lotterier med forskellige formål, bl.a. var der i 1751 etableret et lotteri for at skaffe penge til bygningen af en kirke på Christianshavn. En skrivelse fra generalpostamtet dette vedrørende viser, at den senere klasselotteri-inspektør, Jonas Baltzersen Collin, havde været inspektør på omtalte lotteri, før han blev klasselotteriinspektør:

"Da Regiments Qvarteer Mester Jens Thorup som anordnende Inspecteur ved det for den nye Tydske Kirkes Opbyggelse paa Christianshaun oprettede Lotterie, ved Døden er afgangen, og ermeldte Kirkes Curatores Hr. Oberste Eigtved, Hr. Commandeur Capitain Dumreicher, Hr. Agent Wewer samt Hr. Peder Casse, ved Skrivelse til os af 30te passati, haver berettet, at i hans Stæd, som Inspecteur er beskikket Jonas Collin her i Staden, som nu dend andgaaende dette Lotterie faldende Correspondence besørger.
    Saa bliver sligt De Kongelig. Postmestrer i Nyborg, Odense og Assens herved i Følge af det Vi Dennem under 16 May a: p: have tilmeldet, betydet, at hvad Breve som fra Collecteureren til forn Hr. Lotterie Inspecteur Jonas Collin, udi Deres Post Contoirer til afsending leveres samme Lotterie angaaende, maae imod Collecteurernes Attest, at derunder intet andet, end hvad ommeldte Lotterie er betreffende findes Couverteret, med Posten portofrie passere.
    Iøvrigt haver den ene Postmester, at tilsende den anden denne Vores Circulair Ordre med Paategning, at De Copiam deraf til Efterretning taget haver, da den sidste, som er Postmester Frausing i Assene, den til Os med lige Paaskrift remitterer.

Kiøbenhaun General Post Amtet den 9de Jan. Ao 1751
    W. Rheder     N. Müller     C. Schrøder

/A. Benzon
Circulaire Ordre til De Kongl: Postmestrer I Nyborg, Odense og Assens"

Som en forklaring på ovenstående skrivelse kan nævnes, at kirkens økonomiske fundament bl.a. var midler fra et lotteri. Og, som det ses, var Jonas Collin blevet valgt til inspektør ved lotteriet, hvorfor det nok var naturligt at vælge ham til klasselotteriets første inspektør, da dette lotteri løb af stabelen i 1753 og hvor alle andre lotterier blev forbudt.

1751
20.08.1751 sendte kongen et reskript til General Post-Amtet, som 13.09.1751 udsendte en plakat:

"At Banco-Sedler herefter maae sendes baade med den agende og ridende Post, imod at derfor paa Agende Post betales halv saa meget som for rede Penge (g), efter Taxterne af 4 Febr. 1735 og 17. Julii 1750 (Cfr. Rescript 2 Febr. 1759), hvoraf de agende Poster igjen svare ¼ Part til Generalpostcassen; men at der for Bancosedle med den ridende Post betales Porto som sædvanligt. (Paa Generalpost-Amtets Forestilling, til mere Sikkerhed for Afsenderne, end den Rescr. 15 Febr. 1745 giver)."

(g): Bestemmelsen i placaten af 13.09.1751 bortfaldt ved plakat af 31.12.1773, 21.06.1777 og 19.09.1777). (Det betyder, at der kan være mulighed for at finde Bancobreve med en portopåskrift, der illustrerer den lavere takst, i de to første lotteriinspektører, Jonas Balthazersen Collins og Johan Frederik Baumgartens inspektør-perioder - men jeg har ikke kendskab til sådanne).

Man anså den agende post for at være mere sikker, hvad angår pengetransport, men på trods af dette forsendtes flest pengebreve med den ridende post. (Se Fr. Olsen, II, s. 183 vedr. sagen med "Student Kaj Praem", der mistede to pengebreve 50 Rdl. Og 220 Rdl. sendt fra Kjøbenhavn til Viborg.)

1752
bestemtes ved et rescript af 08.12.1752 til Generalpostamtet, at lotterisedler, planer og trækningslister til Collectørerne skulle sendes med den agende post - både i Danmark og i Norge.

1753
Reglerne om, hvordan man skulle kuvertere og forsegle flere Bancobreve, blev senere indskærpet i et håndskrevet cirkulære af 14.07.1753 fra General Post-Amtet, her til postmester Frausing i Assens (men der stod stadig ikke noget om, at de enkelte Bancobreve skulle forsegles af postmesteren):

"Edle Hr Postmester!
Som det fornemmes, at en og anden af Postmesterne ikke saa stricte, som skee burde, holder sig Vores, angd. de med Banco Sedler besværede Breve, den 23 Septb. 1747 til enhver af Dem i foregangne Skrivelse efterretlig, i Besynderlighed, at de ikke couverterer alle saadanne Breve directe til det Stæds Postmester, som de ere addresserede til, saasom Brevene til Stæderne udi Norge couverters de allene til det Danske Post Contoir her i Staden, eller og vedligge dem u-couverterede iblant de andre Breve, hvorudover saavel det Danske, som der Norske Post Contoir paabyrdes et uvedkommende Ansvar, som og et ellers ufornødent Arbeide, i det naar her deslige Breve fra det ene Post Contoir til det andet overleveres, da om saadanne Breves rigtige Aflevering, maa tages og gives Beviis, og i paakommende Tilfælde bemelte Post Contoirer være underkastede samme Tiltale for disse der igiennem passerende Breve, som den afsendende eller distribuerende Postmester, i hvis Hænder allene saadanne med Banco-Sedler besværede Breve bør komme.
    Saa, paa det den til Banco Sedlernes Forsendelse med Posten intenderende Forsigtighed behørigen kand efterkommes, have Vi ermelte Vores den 23de Septb. 1747 til Hr Postmesteren ergangne Skrivelse /: ligesom det samme og skeer til de andre Postmestere :/ herved end ydermere villet have igientaget og derved tillige alvorligen forstændiget det hand, efter samme Skrivelses Tilhold couverterer alle saadanne med Banco Sedler besværede Breve, følgelig ogsaa de som til Stæderne i Norge ere destinerede, directe til de Post-Contoirer, hvorhen de ere adresserede, og om Breve med Banco Sedler udtil uden rigs Stæder forsendes, da at couvertere samme til det Kongel. Danske Post Contoir i Hamborg.
    Og hvad ovenmelte Norske Breve især angaaer, kand Hr. Postmesteren, naar hand dem som meldt hver til sit Stæd haver couverteret, endnu til desto meere Sikkerhed alle hans Norske Breve, uden Forskiel, atter med Convolut uden om, bebundne og forseiglet, med Opskrift til det Kiøbenhavns Norske Post Contoir afsendes, og derhos det eene Exemplar af de Norske Post-Carter indlægge, og da saadant Norsk Banco-Paquet paa det Kiøbenhavns Carte anføre, da det Kiøbenhavns Danske Post-Contoir, hvortil det andet Exemplar af Cartet, tillige med Brevene udi formelte Paquet, afgaaer, intet med de i dette forseglede Paquet befindende Norske Breve, haver at bestille, videre end at levere Paquetet, ligesom det ankommer, uaabnet, til det Norske Post-Contoir.
    I øvrigt advares Hr Postmesteren, at om hand ikke holder sig dette, samt meerbemelte Vores forrige Skrivelse af 23de Septbr 1747 efterretlig, og des aarsage nogen Banco-Seddel skulde bortkomme, hvilket ikke kand skee, naar Couvertet ubrudt og ulæderet fra den afsendende til den distribuerende Postmester ankommer, maa de begge vente, derfor at vorde tiltalte og actionerede, saasom ingen af dem da kand skyde Skylden paa de øvrige Post-Contoirer, hvor samme ere passerede igiennem, siden deslige Breve med Banco-Sedler udi paa saadan Maade, ikke kommer i andres, end Deres egne Hænder allene.

Vi forbliver Hr Postmesters Velvilligste
W.L.v. Rheder     N. Müller     C. Schrøder

Kiøbenhavn General Post Amtet den 14 July 1753.
Til Postmester Frausing i Assens."

Fr. Olsen oplyser (II, s. 184), med reference til General Postamtets Resolutionsprotokol 1750-52 og kopibog 1752-53, at "Det blev nu befalet, at også Bipostkontorerne skulde føre Protokol over Brevene, hvad de ikke tidligere havde gjort, og at Breve med Bancosedler skulle have paaskrift om, hvilket beløb de indeholdt. Modtageren skulde fremtidig give Kvittering for saadanne Breve."

Her kan indskydes, at man til tider ser at påskriften på nogle pengebreve beskriver indholdet som et beløb af "B. B.", hvilket betyder "Banco Billetter", hvilket som nævnt var betegnelsen brugt i Courantbankens octroy af 29.10.1736. Det var dog et udtryk, som lidt efter lidt gik af brug.

14.06.1766
Her ses det cirkulære, der oplyser om, at postmesteren også skal forsegle Bancobrevene:

"Edle Hr Postmester!
Ligesom Vi herved tilsender Hr. Postmesteren det ved hans Post Contoir behøvende nye Post Segl hvoraf han sig ved alle Postvæsenet concernerende Expeditioner, saa vel som til de med Posten afsendende Brev-Poser, og derudi sig befindende med Banco Sedler besværede Breves Forsegling haver at betiene, og derimod det gamle Post Segl til os remittere, saa have Vi ogsaa Hr. Postmester herved villet forstændige (underrette), at han maatte besørge, at det, i det for hans Posthuus udhængende Post Skildt værende Kongl: Chiffre F 5, til C 7 vordre forandret, saaledes som ovenmeldte nye Post Segl udviiser, og kunde han imidlertiid indberette, hvad saadan Forandring maatte koste, hvilket ikke kan være meget, da saadant i hans Qvartals Extract imod behørig Quiteret Regning til Udgift skal vorde approberet.
    I øvrigt haver Hr. Postmester ogsaa at besørge, at lige Forandring i Skildterne paa de Kabutzer og Skiolde som de ridende Postillions bære, paa vedkommende Postholderes egen Bekostning kunde blive foranstaltet. Vi forbliver
          Hr. Postmesters
          Velvilligste
          W.L.v.Rheder

/A.L.Benzon
Kiøbenhavn General Post Amtet
d. 14 Junii 1766
Til Postmester Langhoff i Assens".

Billede fra oldline

Litteratur

  1. "Foordning om Postbudde", Kbhvn. 24.12.1624.
  2. Fremmedordbog. Af Ludvig Meyer, Kbhvn. 1878.
  3. Generalpost-Amtets forordninger og cirkulærer 1624-1753.
  4. Postvæsenet i Danmark 1711-1808. Af. Fr. Olsen Kbhvn. 1903.

.... Fortsættes.

Kapitel 03
Pengeforsendelser
1757-1788
Kapitel 04
Pengeforsendelser
1788-1795
Kapitel 05
Klasselotteriet 1753
Jonas Baltzersen Collin
Kapitel 06
Inspektører -
Direktører 1753-2010
Kapitel 07
Inspektør
Johan Frederik Baumgarten
Kapitel 08
Insp. Niels Collin og
Peter Friderich Deichmann
Kapitel 09
Inspektør
Simon Lauritz Bie
Kapitel 10
Inspektør
Hans Jacob von Scheel
Kapitel 11
Carl Ludvig Kirstein
Casper Herman v. Heinen
Johan Christian Riise
Kapitel 12
Berømte Svindlere
Frederik Christian Gleiss
Hans Jacob von Scheel
Kapitel 13
Danske Brevtakster
til København
1753-1851
Kapitel 14
Brevtakster Hertugdømmerne,
Hamborg, Lübeck 1753-1851
til København
Kapitel 15
Brevtakster Norge
1753-1851
til København
Kapitel 16
"Alle" Klasselotteriets
Bancobreve & Kollektører
udenfor København
Kapitel 17
Klasselotteri-Kollektørernes
Segl 1753-1830
- i alfabetisk by-orden
Kapitel 18
Resume
Reglerne for taksering
af Bancobreve 1753-1830
Kapitel 01
Forord
Klasselotteriets
Bancobreve
Kapitel 02
Pengeforsendelser
1625-1753
Siden ændret: 15.11.2012.


Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional