Historien om Joseph Michaelsen - Kapitel 7

Fagprøverne efter 1903 og til 1972

Af Toke Nørby - © 2010-2011

Billede fra oldline

Ændring i bestemmelserne for afholdelse af fagprøverne!
I årene 1903 til 1914 afholdtes hvert år postfagprøver uden problemer - ud over, at holdenes størrelse voksede noget i den sidste del af den periode:

ÅrTilmeldtBestået
1903
1904
1905
1906
1907
1908
1909
1910
1911
1912
1913
1914
75  
65  
69  
74  
76  
49  
47  
78  
96  
122  
87  
93  
69  
48  
51  
59  
54  
40  
43  
74  
91  
115  
78  
80  
Tabel 1.

Det er vel muligt, at det havde noget med den store tilgang at gøre, at man besluttede at hæve dumpegrænsen fra 42 til 52 points. Det gjorde man ved i OM113/1914 af 23.12.1914 at annoncere nye "Bestemmelser for afholdelse af Postfagprøven - samt Statens Instruktionskursus for Postelever", gældende fra 01.01.1915:

"VII.
Hermed fremsendes til samtlige Postkontorer et Eksemplar af nye, fra den 1. n. M. at regne gældende "Bestemmelser for Afholdelsen af Postfagprøven", udfærdigede af Indenrigsministeriet under 17. d. M., samt af "Bestemmelser for Statens Instruktionskursus for Postelever", udfærdigede af Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsenet under s. D.
    Postkontorerne anmodes om at gøre de ved Samme til enhver Tid værende Postelever bekendte med nævnte Bestemmelser."

Den eneste forskel fra den første bestemmelse fra 103-bestemmelserne var ordlyden i:

Afsnit IV.
1. Ved Fagprøven gives ialt 14 Specialkarakterer, nemlig: 3 Karakterer for de skriftlige Opgaver i de under Afsnit III. a., c., d. og e. nævnte Postfag.

5 Karakterer efter mundtlig Overhøring i Postfagene
1 Karakter for skriftlig Fransk.
1 Karakter for mundtlig Fransk.
1 Karakter for Tysk.
1 Karakter for Geografi.

Endvidere gives
1 Karakter for Orden med samtlige skriftlige Opgaver samt den sproglige Behandling af de skriftlige Opgaver i Postfagene og
1 Karakter for Brugbarhed for Posttjenesten i Almindelighed under Hensyntagen dels til de af Postkontorerne til Generaldirektoratet afgivne halvaarlige Indberetninger angaaende Postelevernes Udvikling og Brugbarhed, dels til Vedkommendes Forhold paa, Kursus og til Fagprøvens Resultat i sin Helhed.

2. Specialkaraktererne have Talværdier fra 8 til 0. Af disse Værdier svarer:

8 til den alm. Benævnelse: udmærket godt.
6 til den alm. Benævnelse: meget godt.
4 til den alm. Benævnelse: godt.
2 til den alm. Benævnelse: tarveligt.
0 til den alm. Benævnelse: uantageligt.

Karaktererne 7, 5, 3, og 1 gives for Ydelser, paa hvilke de nærmest liggende lige Tal ikke skønnes at passe fuldt ud.

I Bedømmelsen af hvert Fag deltager foruden Eksaminator 1 Censor, og Karakteren bestemmes som Middeltallet af de afgivne Bedømmelser. Fremkommer derved en Brøk eller et Tal med Brøk, foretages en Afrunding til det for Eksaminanden fordelagtigere nærmeste hele Tal.
    Karakteren for Brugbarhed for Posttjenesten gives af Kommissionen.

3. For at bestaa Fagprøven skal der opnaas en af følgende 2 Hovedkarakterer:
    Bestaaet med Udmærkelse,
    Bestaaet.

Til Hovedkarakteren Bestaaet med Udmærkelse udkræves et samlet Pointsantal af 106 og til Hovedkarakteren Bestaaet et samlet Pointsantal af 52, samt at den samlede Værdi af Karaktererne i Postfagene ikke er under 32.

4. Den, som ikke bestaar Fagprøven, kan, saafremt Vedkommende fremdeles beholdes til Tjeneste, underkaste sig en ny Fagprøve. Tidspunktet, til hvilket den paagældende skal indstille sig til denne nye Prøve, bestemmes af Generaldirektøren. Mere end 2 Gange tillades det dog ikke nogen at underkaste sig Fagprøven.

5. Den, der har bestaaet Fagprøven, faar et af Kommissionens Formand underskrevet Bevis, der skal indeholde Oplysning saavel om Hovedkarakteren og dennes Talværdi som om de enkelte Specialkarakterer.

Indenrigsministeriet, den 17. December 1914.
Ove Rode.
/ C. L. Lage.

Der var en enkelt trykfejl, nemlig, at der til hovedkarakteren "Bestaaet med Udmærkelse udkræves et samlet pointsantal af 106". Der skulle have stået 105.

Billede fra oldline

Uregelmæssigheder i Fagprøverne!
Hvorledes tilgangen af elever blev i de følgende år efter indførelsen af den nye pointsgrænse, fremgår af efterfølgende tabel 2, hvor man kan se at det var nogle noget mindre hold end før 1915:

ÅrTilmeldtBestået
1915
1916
1917
1918
1919
1920
1921
1922
1923
1924
1925
1926
1927
74  
71  
60  
-  
39  
48  
57  
41  
37  
-  
37  
-  
37  
66  
68  
55  
-  
38  
41  
48  
38  
34  
-  
33  
-  
35  
Tabel 2. Efter 1917 var fagprøven blevet
delt i to: Fagprøve I og Fagprøve II

Billede fra oldline

Fagprøve II indføres
OM nr. 55 af 18.08.1917 gav meddelelse om, at fagprøverne efter 1917 blev delt i Fagprøve I og Fagprøve II, hvor de, der gik op til denne nye fagprøve II blev eksamineret i ni fag, hvorfor karaktererne 67-72 udløste karakteren "Bestået med udmærkelse". Grænserne blev udregnet med skelen til den første fagprøves grænser:

(9 karakterer á 8 points) / (Første fagprøves 14 karakterer á 8 point i alt) × 105 (minimumspoints der giver udmærkelse i første fagprøve) = 67,5 points, som således det mindste antal points, der giver karakteren "Bestået med udmærkelse" i Fagprøve II). Man måtte foretage en afrunding, så man fik udmærkelse ved et pointsantal på 67, hvilket Bent Møller (som fik JMs mindemedalje ved fagprøve I i 1959) også fik ved Fagprøve II! Maximum var 9 × 8 = 72 points.

Fagprøve II nævnes her, da man kunne spørge, om et resultat med udmærkelse udløste en mindemedalje, men det gjorde den ikke. "Komitéen for tilvejebringelse af en marmorbuste af postmester Joseph Michaelsen" besluttede nemlig, at det kun var efter afholdelsen af Fagprøve I, at medaljen blev uddelt.
    Poul Fischer, som i Fagprøve I i 1968 fik 105 point og udmærkelse fik i Fagpr. II i 1973 69 points og dermed også udmærkelse, oplyser: "I 1973 var "præmien" for udmærkelse til 2. del et eksemplar af bind 1 og 2 af Dagligliv i Danmark. Mit eksemplar var i øvrigt underskrevet af daværende afdelingschef B.M. Andersen". (Bength Martin Andersen, f. 28.10.1918 - † 15.01.1986).

Inden Fagprøve II fandt sted første gang, havde der, mellem Dansk Postforening og ministeriet, været en diskussion om overgangsbestemmelser og avancementsmulighederne for postfolk med og uden Fagprøve II, men det er uden for dette skrifts område, så her nøjes vi med at vise resultatet fra den første fagprøve II, der fandt sted i maj 1918:

OM Nr. 72/1918 II,
"3. I Forbindelse med Off. Medd. Nr. 70/1916 II Pkt. 3 og 55/1917 II Pkt. 2 meddeles det herved, at ... Skriftlig Fagprøve for Embedsklasserne 2. Del vil blive afholdt: 17. Maj 1918" og "Mundtlig Fagprøve for Embedsklasserne 2. Del: 23.-24. Maj 1918."

NavnTilmeldtBestået
Løjtnant O. S. Olsen
C. E. Løye
K. L. P. F. Larsen
S. P. R. Klottrup
A. W. Jensen
P. V. Larsen
T. M. Erichsen
O. Winther
O. A. L. Olsen
A. A. Hove
E. M. Petersen
P. D. Madsen
C. Knudsen
J. S. Christensen
J. P. Garboe
K. K. Ærøe
H. C. Heibøll
H. C. Andersen
Løjtnant A. N. P. Gunge
C. S. J. H. Danielsen
H. L. Mortensen
E. M. Rasmussen
V. Andersen
J. C. Frost
G. J. Wichmand
N. P. C. Elligsøe
H. C. B. Asgaard
N. G. Madsen
Kjøbenhavn
Næstved
Vordingborg
Skive
Odense
Helsinge
Kjøbenhavn
Horsens
Afløser (Aarhus)
Thisted
Esbjerg
Kjobenhavn
Skanderborg
Esbjerg
Afløser (Kbhvn.)
Kjøbenhavn
Afløser (Uhrn.)
Kjøbenhavn
Kjøbenhavn
Kjøbenhavn
Odense
Kjøbenhavn
Odense
Silkeborg
Fredericia
Aalestrup
Kjøbenhavn
Lunderskov
71
70
66
63
61
57
56
56
53
53
52
51
51
51
50
48
47
47
47
46
46
45
44
40
38
38
36
36
Tabel 3. Den første Fagprøve II i maj 1918.
De to første med karakteren "Bestaaet med Udmærkelse".

Billede fra oldline

Spareudvalget af 1921
Kort tid herefter fandt postvæsenet, at man burde spare her og der og det gik bl.a. ud over elever, der endnu ikke havde nået at få fagprøve. Det er oplagt, at den efterfølgende sparerunde skulle gribe forstyrrende ind i fagprøvernes afvikling.

"Udvalget angaaende Besparelser i Postvæsenets Drift"
blev nedsat 21.02.1921 af postvæsenet med godkendelse af rigsdagen. Dens virke resulterede bl.a. i, at 49 postelever ud af de 69, der var blevet antaget som elever pr. 01.09.1920 (jf. OM45/1920), fik deres opsigelse, jf. OM13/1921: "Under Henvisning til Betænkning fra Udvalget angaaende Besparelser i Postvæsenets Drift Side 64 meddeles det herved, at nedennævnte Postelever efter Opsigelse er udtraadt af Postvæsenet med Udgangen af Marts Maaned d. A." Herefter fulgte navnene på de berørte 49 postelever. Der var yderligere to elever, der skulle have fået en opsigelse, men de valgte selv af søge afsked - men blev - som det fremgår senere - genantaget.
    Af de resterende 13 personer fortsatte de fem på normal vis, hvorimod resten, otte elever, alle hurtigt forlod postvæsenet inden de avancerede. Postvæsenet må have indset det ufordelagtige i at bryde kontinuiteten med antagelse af elever, idet alle opsagte elever fik senere tilbud om at blive genoptaget, og de, der gerne ville tilbage, var kun ude af postvæsenet i perioden 01.04.1921-31.10.1922.

Billede fra oldline

Trængslernes tid var bestemt ikke forbi, men der kom en lille solstråle, der skinnede på postbudpersonalet i 1921:

"Sølvsnorenes" adgang til at blive optaget i "guldsnorenes" rækker!
I 1921 blev der åbnet for adgangen for postbudpersonalet til at overgå til elevuddannelse og at avancere på lige fod med postassistenterne.

OM28/1921, s. 119: "II. Særlige Bestemmelser.
1. Under Henvisning til de i Serie A Nr. 10/1921 (til Postvæsenets Organisation Side 227) og Tillæg til Vejledning for Postbudpersonalet Nr. 4 optagne Tilføjelser vedrørende Adgang for Postbude, der har bestaaet Fagprøve for Postbudpersonalet, til under visse Betingelser at underkaste sig en Adgangsprøve for senere Deltagelse i Kursus og Fagprøve for Postelever, henledes Opmærksomheden paa, at der som Følge af, at der i længere Tid ikke vil blive antaget Elever, ikke efter den i Foraaret 1923 afholdte Fagprøve kan ventes afholdt Fagprøve for Postvæsenets Embedsklasser 1. Del i de nærmeste Aar, og at Personer, der ønsker at underkaste sig omhandlede Adgangsprøve, derfor maa indgive Ansøgning herom til Prøven, der afholdes i indeværende Efteraar.
(I. 6495.)"

Men der var dog nogle helt klare konsekvenser af besparelsen. Nu fik man kun een chance:

OM19/1922:
"II. Særlige Bestemmelser.
1. Bestemmelsen i Postvæsenets Organisation, Bilag 24 § 8, hvorefter den, som ikke bestaar en af Postvæsenets Fagprøver, kan underkaste sig en ny Fagprøve, vil blive ændret saaledes, at Elever ikke altid kan indstille sig 2 Gange til Fagprøve for Postvæsenets Embedsklasser 1ste Del, men at det i hvert enkelt Tilfælde vil blive afgjort, om den Elev, der ikke har bestaaet Fagprøven, kan faa Tilladelse til at forblive i Posttjenesten og indstille sig paany til Prøven.
    Da den Fagprøve for Postvæsenets Embedsklasser 1ste Del, der skal afholdes i Foraaret 1923, paa Grund af Personaleindskrænkningerne foreløbig vil blive den sidste, maa de nuværende Elever udtrykkelig gøres opmærksom paa, at de Elever, der ikke bestaar denne Fagprøve, ikke kan faa Tilladelse til at forblive i Postvæsenet, men vil blive afskediget.
    Rettelse til Postvæsenets Organisation vil senere fremkomme. (1. 3944.)"

37 eksaminander indstillede sig i 1923, og 34 opnåede karakteren "Bestaaet", jf. Tabel 2.

De afskedigede elever fik i 1922 tilbud om at blive antaget igen
Allerede i 1922 havde man, af hensyn til kontinuiteten i postvæsenet, fortrudt, at man havde afskediget de mange elever i 1921 og gav dem et tilbud om at komme tilbage til postvæsenet. OM47/1922, s. 160: "Efter at der er truffet Bestemmelse om Genantagelse af de ifølge Postspareudvalgets Betænkning afskedigede Postelever af Hensyn til deres Uddannelse, er nedennævnte fra 1. d. M. (01.11.1922) antaget som Postelever:".... - Der var 31 af de 49 oprindeligt afskedigede, der tog imod tilbuddet om at blive genantaget - og da var fagprøve I for 1922 blevet afviklet nogle måneder tidligere (jf. OM10/1922). De genantagne havde som nævnt da været ude af postvæsenet i perioden 01.04.1921-31.10.1922.

Disse uregelmæssigheder gjorde, at kurserne for eleverne ikke blev afholdt helt som man plejede, hvorfor der ikke var fagprøve I-eksamen i årene 1924, 1926 og 1928.

Billede fra oldline

Sammenslutningen af Post- og Telegrafvæsenet 01.06.1927
betød yderligere uregelmæssigheder i fagprøverne, men nu kun i forhold til at give unge telegraffolk, der ønskede at avanceret i det nye P&T, mulighed for at aflægge postfagprøve, så de fremover fik lige vilkår med de unge postelever.
    I telegrafvæsenet havde man også fagprøver, men ikke efter de samme regler, som postvæsenet havde, bl.a. havde man i telegrafvæsenet ikke karakteren "Bestaaet med udmærkelse" og således heller ikke den tilhørende anciennitetsforhøjelse på 24 point, som postelever med denne karakter fik.

Postfagprøven for telegraffolk
Ministeriet for Offentlige Arbejder - Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet - henvendte sig derfor til Dansk Postforening:

"København V., den 27. Juli 1927.
Som Følge af Post- og Telegrafvæsenets Sammenslutning maa Personalet i Post- og Telegrafvæsenet indordnes i en fælles Anciennetetsorden. Dette sker naturligt ved, at Personalet i Telegrafvæsenet indordnes i de i Postvæsenets Personalefortegnelse optagne Anciennetetslister efter de for Postvæsenet gældende Anciennetetsregler, der fremgaar af medfølgende Bilag (Postvæsenets Organisation § 32). For det fagprøvede Personale i 9. og 10. Lønningsklasse kræver denne Indordning, da Telegrafvæsenets Fagprøve kun i enkelte Perioder har haft samme Antal Karakterer som Postvæsenets Fagprøve (14 Karakterer), for Eksamensresultaterne udenfor disse Perioder en Omregning i Forhold til Antallet af Karakterer, i hvilken Anledning man vil indsætte følgende Fodnote til § 32 Pkt. 2, Linie 1 f. n. paa Side 67 efter "Fagprøvens Resultat".

"*) For de Aargange af Telegrafvæsenets Fagprøve, der ikke omfatter 14 Karakterer, er, for at Ligestilling kan opnaas, ved Anciennetetsberegningen regnet med det Resultat, der fremkommer ved at dividere det faktiske Fagprøveresultat med Antallet af Karakterer ved Fagprøven og derefter multiplicere det saaledes udkomne Tal med 14."

"Iøvrigt tænkes ikke foretaget andre Ændringer i Reglerne end de formelle, der følger af Sammenslutningen. Til foranstaaende udbeder man sig en en Udtalelse fra Dansk Postforening og Dansk Telegrafforening i Forbund."

Fællesudvalget for DANSK POSTFORENING og DANSK TELEGRAFFORENING svarede ministeriet den 25. August 1927 og kom bl.a. ind på, at:

    "1. Bestemmelsen om det særlige Tillæg af 24 Points til den Tjenestemand, der bestaar Fagprøven med Udmærkelse, kan ikke bifaldes, dels fordi man ikke har haft nogen tilsvarende særlig Grad for Udmærkelse i Telegrafetaten, dels fordi Reglen synes at savne egentlig anciennetetsmæssig Begrundelse.
    2. Bestemmelsen om Fradrag for den Tjenestemand, der ikke har bestaaet Fagprøven første Gang, vedkommende har indstillet sig, kan ikke tiltrædes.
    3. Bestemmelsen om Ikke-Medregning af den Tid, en Tjenestemand har staaet udenfor Nummer, bør ikke have Virkning paa en Tjenestemand, der er gaaet udenfor Nummer for at dygtiggøre sig paa et Omraade, hvor han ved Genindtræden kan gøre Etaten delagtig i udvidet Kundskabsomraade og indvundne Erfaringer, eller paa beslægtet Tjenesteomraade, f. Eks. Tjeneste i "Store nordiske Telegrafselskab" eller Radiotjeneste, ej heller paa kvindelige Tjenestemænd, der i Henhold til Tjenestemandslovens § 1.5 træder udenfor Nummer.
    4. De Postmedhjælpere, der har været afskediget som Følge af Sparebestræbelserne, tillægges Anciennetet for den Tid (ca. 1 ½ Aar), de har været ude af Postvæsenet.
    5. Reglerne sættes ikke i Kraft, i Henseende til Valg af Tjeneste og Ferie, for Tjenstemænd, der tjenstgør paa Telegrafstationer med selvstændig Drift; paa saadanne Stationer er den for Telegrafpersonalet hidtil gældende Anciennetetsordning fremdeles gældende, saalænge Personalet tjenstgør paa disse Stationer."

På et forhandlingsmøde i Generaldirektoratet, onsdag, den 7. september 1927, drøftede man indgående de fem punkter (Se Dansk Postblad nr. 18/1927), og med hensyn til punkt 1: "Tildeling af 24 anciennitetspoint for de eksaminander der opnåede karakteren "Bestaaet med Udmærkelse"" blev behandlet til bunds. Kontorchef W. Larsen: "Den Mand, der har faaet 24 Points tillagt, har dette som et velfortjent Rettighed - kan derfor ikke fratages ham - men Reglen har for Tiden ikke stor Virkning, da kun 3 i Postvæsenets 9. Lønningsklasse har Udmærkelse".

Generaldirektør Mondrup: "Vi kan ikke tage 24 Point fra Folk, der har dem. Vi kan heller ikke lade Bestemmelsen bortfalde. Ved Telegrafvæsenet er der iøvrigt ingen, der har opnaaet saa mange Points, at det vil svare til Udmærkelse".

Efter yderligere drøftelser, bl.a. på et møde den 07.08.1927, blev reglerne vedtaget efter ministeriets skrivelse af 31.08.1927 til Dansk Postforening og Dansk Telegrafforening i Forbund:

MINISTERIET FOR OFFENTLIGE ARBEJDER
Generaldirektoratet for Post og Telegrafvæsenet.
I. No. 7768.

Kjøbenhavn V., d. 31. August 1927.
    I Anledning af Foreningernes Skrivelse af 25. d. M. angaaende de Ændringer, som ønskes foretaget i de herfra foreslaaede Regler om fælles Anciennetetsordning for Post- og Telegrafpersonalet skal man til de enkelte Forslag i Skrivelsen bemærke følgende
    1) Man finder ingen Grund til nu, efter at Reglen med Personalets Tilslutning har været gældende i en Aarrække, at ændre Bestemmelsen om Tillæg af 24 Points til den Tjenestemand, der har bestaaet Fagprøven med Udmærkelse. Selv om der ikke i Telegrafvæsenet har været noget Eksamensresultat, der har haft Betegnelsen "Bestaaet med Udmærkelse", vil man kunne betragte de Resultater, der efter Omregningen i Forhold til 14 Karakterer giver et Pointsantal af 105 eller derover, som berettigede til Tillæg af 24 Points.
    2) Bestemmelsen om Fradrag for den Tjenestemand, der ikke bestaar Fagprøven, kan ikke frafaldes. Det vilde være urimeligt, om 2 ens Eksamensresultater, hvoraf det ene var opnaaet til normal Tid, det andet først efter et eller to forgæves Forsøg, skulde give samme Placering i Anciennetetsrækken.
    3) Man kan gaa med til, at Fradrag ikke sker for den Tid, i hvilken en Tjenestemand staar udenfor Nummer for at gøre Tjeneste i Store nordiske Telegrafselskab eller for at udføre Radiotjeneste, men derimod ikke i Tilfælde af Uddannesle af mere almindelig Karakter, f. Eks. Uddannelse i Sprog.
    Endvidere kan Fradrag for Træden udenfor Nummer i indtil 6 Maaneder i Henhold til Tjenestemandslovens § 15 undlades.
    4) Forslaget om Tillæg af Anciennetet for det Elevhold, der ved Personaleindskrænkningerne i 1921 blev afskediget og senere er genansat, kan tiltrædes.
    5) Man vil ikke have noget imod, at der paa de Telegrafstationer, hvor der udelukkende findes Tjenestemænd, der for Sammenslutningen var tjenestegørende i Telegrafvæsenet, i den daglige Tjeneste regnes med den for Telegrafperonalet hidtil gældende Anciennetet, for saa vidt Personalet er enigt herom; men Telegrafstationen maa selv holde Rede paa denne Anciennetet, idet kun den officielle Anciennetetsordning, der er gældende i alle Forhold udadtil, fremgaar af Personalefortegnelsen.
...

Sluttelig skal man med Hensyn til den i Personalefortegnelsen anførte "Streg" ud for de Assistenter, der ikke har bestaaet Fagprøvens 2. Del, bemærke, at det i Aarenes Løb har vist sig nødvendigt, at der i Personalefortegnelsen, der er et i Styrelsens forskellige Led stærkt benyttet Tjenestedokument, findes en Angivelse af, hvem der har indstillet sig til Fagprøvens 2. Del, og hvem der ikke har det, og da dette af de anførte Pointstal kun fremgaar for dem, der har bestaaet Prøven, maatte der ogsaa være en Angivelse for de ikke-bestaaende.

E. B.
(sg.) W. Larsen. / (sg.) O. S. Olsen - Fm.

Til Dansk Postforening og Dansk Telegrafforening i Forbund, adr. Herr Assistent J. Sund, Bryggerivej 4, Valby.

Billede fra oldline

Sammenslutningen af Post- og Telegrafvæsenet
pr. 01.06.1927 betød en "tilgang" af telegrafelever, der skulle oplæres i postfag og som derfor fik tilbudt at komme op til postfagprøve I. Man havde i telegrafvæsenet også fagprøver, men skulle telegraffolk integreres og avancere i postvæsenet, måtte de tilegne sig en del postrelateret stof. Der var dog ikke behov for en "fuld" postfagprøve I, da telegraffolkene allerede ved telegraffagprøverne havde tilegnet sig en del af det stof, som fagprøve I omhandlede.

Ved fagprøve I for telegraffolk blev der eksamineret i 8 fag (8 karakterer á 8 points) / (Første fagprøves 14 karakterer á 8 point i alt) × 105 (minimumspoints der giver udmærkelse i første fagprøve) = 60 points, som således var det mindste antal points, der gav karakteren "Bestået med udmærkelse"). Maximum var 8 × 8 = 64 points.

Den første fagprøve for telegraffolk fandt sted i 1929, hvor den førstnævnte fik karakteren "Bestået med udmærkelse":

NavnPoints i
Postfag
Frk. A. R. L. Lehn. Struer
Frk. H. Jakobsen. København T
J. C. Wedel-Larsen. København T
V. Christiansen. Tranebjerg
Frk. N. H. L. Hansen. M. Afl. (Esbjerg)
J. V. W. Jensen. M. Afl. (Opm.)
K. M. J. Gaarslev. M. Afl. (Frcia.)
Fru D. Nielsen. Aabenraa
Frk. D. M. O. Ingels. København T
Frk. M. K. Johansen. M. Afl. (Rudkøbing)
N. C. Møller. M. Afl. (Struer)
H. A. Nielsen. København T
P. A. Hørlyck. København T
Frk. E. F. Jørgensen. Marstal
Frk. T. E. Rump. M. Afl. (Odense)
Fru K. H. Stokholm. Svendborg
Fru H. C. S. Rasmussen. København T
A. B. Winther. M. Afl. (Opm.)
Frk. B. E. Darling. M. Afl. (Herning)
Fru A. S. Bruun. Nykøbing M.
Frk. I. Bendix. M. Afl. (Brønderslev)
Frk. E. Boel. København T
B. Kjeldsen. Nordborg
S. S. Johansen. M. Afl. (Frcia.)
Frk. E. Borre. København
Frk. A. K. M. Østergaard. Silkeborg
J. V. Jepsen. M. Afl. (Lemvig)
Frk. E. Møller. M. Afl. (Horsens)
C. Møller. M. Afl. (Middelfart)
C. H. J. J. Rasmussen. København T
Fru E. Becker. København
Frk. H. Petersen. Svendborg
Frk. I. A. Hansen. København
Frk. K. V. Mortensen. M. Afl. (Odense)
Frk. A. R. Lund. M. Afl. (Næstved)
Fru G. E. C. Brønnum. M. Afl. (Vejle)
Frk. V. Kjerulf. København T
62
58
57
57
56
56
54
52
51
48
48
47
47
46
46
45
45
45
44
43
43
42
42
41
40
40
40
37
37
37
36
35
35
34
33
33
33
Ved denne Prøve afsluttedes tillige Fagprøve for Post- og Telegrafvæsenets Embedsklasser. 1. Del, for nedennævnte 2 Deltagere, der har bestaaet Fagprøven med følgende Resultat "Bestaaet":
W. Olsen (Postbud Nr. 896). København
E. Hansen (kst. Sekretær)
46 - 89
41 - 81
Hvor det første tal er antal points i Postfagene og det andet tal er det samlede antal Points.

Billede fra oldline

I de efterfølgende år med fagprøverne I og II skete der (så vidt vides) ingen ændringer i måden at give karakter på, og stoffet, som postfolkene blev eksamineret i, formodes at have fulgt med tiden. Anden Verdenskrig satte nogle dybe spor i postvæsenet, men uddannelsen af elever fortsatte og der kan ikke ses uregelmæssigheder i perioden 1940-1945. Den sidste fagprøve med de fra 01.01.1915 gældende regler fandt sted i 1974 og her bestod samtlige 82 eksaminander - de to fremhævede med udmærkelse:

Navn Samlet
Point-
antal
NavnSamlet
Point-
antal
frk. S. Kristensen
P. Fuglsang
frk. S. K. Nielsen
frk. B. Schmidt
B. Sørensen
J. P. J. Møller (opkm.)
L. Christensen
frk. J. Kirch
frk. B. H. Bohn
fru B. M. Skaarup
H. Hansen
B. Pedersen
F. Rasmussen
frk. H. G. Schou
frk. U. B. Jørgensen
J. J. Nyhus
T. L. Pedersen
P. J. Lund
frk. I. M. Pedersen
F. Hansen
frk. C. G. Mikkelsen
J. S. Knudsen
K. E. Frost
J. B. Nielsen
frk. K. Ibsen
frk. L. Ellegaard
frk. I. M. W. Jensen
P. W. Rasmussen
C. E. Johansen
C. B. Nielsen
L. P. Kjærsgaard
frk. L. S. Petersen
S. Thyrring
fru I. S. Nielsen
J. S. Karlsen
frk. U. A. Frederiksen
frk. E. M. Hansen
frk. B. Johansen
N. S. Hundborg
P. K. Hansen
frk. R. Rasmussen
61 - 106
60 - 105
60 - 103
58 - 102
56 - 99
55 - 98
62 - 98
56 - 96
51 - 95
55 - 94
53 - 93
55 - 92
58 - 91
55 - 91
51 - 91
54 - 90
55 - 90
53 - 89
52 - 89
55 - 89
52 - 89
55 - 89
54 - 89
53 - 88
47 - 88
53 - 88
47 - 88
51 - 88
54 - 87
51 - 87
52 - 87
48 - 85
49 - 85
49 - 83
48 - 83
48 - 83
49 - 82
49 - 82
52 - 81
52 - 81
47 - 80

frk. A. M. Poulsen
frk. B. Jensen
A. Sørensen
frk. K. W. Rasmussen
frk. L. K. Nielsen
frk. J. G. R. Rask
E. S. Jensen
frk. T. Bidstrup
T. Hansen
frk. M. L. Hauritz
frk. B. S. Johansen
P. J. Hansen (ktpkm)
N. Jarlmark (opkm)
E. Larsen (opkm)
frk. K. Kjeldsen
frk. E. K. Olesen
frk. B. S. Nielsen
B. W. Iversen
frk. D. I. Mogensen
B. Rasmussen (opkm)
frk. J. E. Pedersen
frk. S. Friis
frk. I. M. Gjevnøe
frk. B. K. Nielsen
frk. A. M. Møller
M. Christiansen
J. Pehrson
frk. L. Hyldekrog
frk. G. S. Jensen
F. N. Olsen
H. R. Sørensen
frk. L. M. Christensen
fru D. Alnor
A. M. Steenberg
K. Tornsberg
frk. A. Rasmussen
P. M. Gellert
B. D. Elberg
B. S. Olsen
J. G. Jensen
frk. H. Sørensen
49 - 80
47 - 80
49 - 80
46 - 80
42 - 79
46 - 79
49 - 78
38 - 78
44 - 78
43 - 78
46 - 78
49 - 77
47 - 77
43 - 77
50 - 77
44 - 77
47 - 77
43 - 75
44 - 75
46 - 74
44 - 74
43 - 74
44 - 74
43 - 73
43 - 73
39 - 72
41 - 72
44 - 72
44 - 72
43 - 71
43 - 69
39 - 69
36 - 68
39 - 67
40 - 66
38 - 66
41 - 66
38 - 65
38 - 63
37 - 62
38 - 60

Billede fra oldline

Nye fagprøveregler fra 1972
Af "Noter til Reglement I" ("Organisations- og Personelforhold") udsendt i 1974 fremgår det, at Fagprøve I blev helt ændret i forhold til tidligere.

Af noterne fremgår det:
"Et i 1969 nedsat udvalg med repræsentanter for generaldirektoratet, distriktsmyndighederne, driften og Dansk Post- og Telegrafforening fik bl. a. til opgave at foretage en gennemgang af den hidtidige uddannelsesordning i forbindelse med fagprøvens 1. og 2. del, og at foretage en vurdering af, i hvilket omfang der måtte findes behov for en ajourføring eller ændring af de nævnte uddannelsesordninger under hensyn til den skete udvikling, herunder de aftalte nye arbejdsfordelingsregler.
    Udvalget har foreløbig afgivet 2 delbetænkninger indeholdende detaljeret forslag til en ændret uddannelsesordning for elever samt resultatet af udvalgets foreløbige overvejelser vedrørende uddannelsen for personale af assistentlinjen efter fagprøve 1.
    I overensstemmelse med de af udvalget fremsatte forslag er elevuddannelsen med virkning for elever, der er antaget 1. august 1972 eller senere, baseret på en uddannelsesramme af 5 perioder fordelt med 3 centrale kurser ved post- og telegrafskolen og 2 praktikperioder. Ved anvendelse af nye undervisningsformer og hjælpemidler er uddannelsen i videst muligt omfang gjort elevaktiverende, motiverende og afvekslende.
    I forhold til tidligere indeholder den nye uddannelsesordning bl. a. følgende ændringer: Der er mellem de 2 praktikperioder ved postkontorerne indlagt et centralt kursus (Kursus 2), der har til formål dels at opfølge uddannelsen i det første uddannelsesår, dels at introducere eleverne til den videre uddannelse i 2. praktikperiode.
    Elevuddannelsen ved postkontorerne forestås af dertil udpegede tjenestemænd, som modtager fornøden supplerende uddannelse og vejledning. Både den praktiske og den teoretiske uddannelse ved postkontorerne gennemføres efter et centralt udarbejdet program med kraftigere styring end tidligere fra post- og telegrafskolen, hvorfra en repræsentant med mellemrum aflægger besøg på uddannelseskontorerne, ligesom der også på anden måde er tilstræbt en nærmere kontakt mellem post- og telegrafskolen og uddannelseslederne og postkontorerne.
    Til kontrol med uddannelsens gennemførelse udfyldes for hver elev ugeoversigter, der angiver, hvorledes ugen er anvendt. Ugeoversigterne indsendes kvartalsvis til post- og telegrafskolen samt til vedkommende distriktsmyndighed. Der er gennemført en omlægning af de skriftlige opgaver i praktikperioderne, og vidnesbyrd i den hidtidige form, der var baseret på anvendelse af karakterer, er erstattet af skriftlige udtalelser i skemaform.
    Sproguddannelsen ved uddannelseskontorerne er tilrettelagt som en programmeret undervisning baseret på selvstudium og med anvendelse af en kassettebåndoptager med tilhørende kassettebånd samt teksthæfter. Samtidig er sprogundervisningen på post- og telegrafskolen omlagt i forbindelse med indretning af et sproglaboratorium. Sprogfagene, fransk, tysk og engelsk, indgår ikke i fagprøven, men uddannelsen afsluttes med en særlig slutprøve, som tjener til at kontrollere, dels om målsætningen for uddannelsen er opfyldt, dels om undervisningsmaterialer og -metoder er fyldestgørende. Resultatet af prøven meddeles eleven bl. a. som vejledning med hensyn til eventuel videreuddannelse i sprog.
    I kursus 3 for elever er som en nydannelse indlagt en række orienteringsfag, der har til formål at dække behovet for viden i årene, indtil uddannelsen suppleres med fagprøve 2.
    Fagprøve 1 aflægges delvis i forbindelse med kursus 2, idet der i umiddelbar tilknytning til dette kursus aflægges skriftlig prøve i postbefordring (tidligere benævnt postgeografi).
    Den tidligere brugbarhedskarakter, der blev givet af fagprøvekommissionen, samt minimumskaraktererne i visse fag er afskaffet. Fremtidig baseres karakteren i det enkelte fag ved fagprøven på et gennemsnit af en kursuskarakter, og karaktererne ved den skriftlige og/eller mundtlige prøve. Kursuskarakteren skal udtrykke lærerens helhedsvurdering (bedømmelse) af elevens standpunkt ved afslutningen af kursus.

Hovedkarakteren "Bestået med udmærkelse" er ligeledes afskaffet, således at der fremtidig kun skelnes mellem "Bestået" og "Ikke bestået".

Bedømmelsen ved fagprøven baseres på 13-skalaen, der er et finere måleinstrument end 8-skalaen og tillige fastlægger normer for eksamensadfærd. Overgangen til 13-skalaen forudsætter, at der for hvert fag opstilles en målbeskrivelse med tilhørende lektionsmålbeskrivelser, som såvel lærer og censor som eksaminanden må have kendskab til.
    I forbindelse med den gennemførte ændrede bedømmelse ved fagprøve 1, der forudsætter en fagprøvekarakter på mindst 6,00 i de faglige fag, er der åbnet mulighed for at komme op til en ny fagprøve i det eller de fag, der ikke er bestået, medens en elev, som ikke bestod fagprøven, tidligere måtte indstille sig til en ny fagprøve omfattende samtlige fag.
    I betænkning I fra det nedsatte udvalg vedrørende embedsklassernes uddannelse er som resultat af udvalgets foreløbige overvejelser vedrørende uddannelsen efter fagprøve 1 anført, at denne uddannelse opdeles i 2 afsnit, således at der bliver tale om både en fagprøve 2 og en fagprøve 3. Uddannelsen i forbindelse med fagprøve 3 betragtes som en overbygning på fagprøve 2, der skal tage sigte på selvstændig sagsbehandling i generaldirektoratet, ved distriktsmyndighederne m. v. og ved de største driftsenheder.
    På forslag af et i 1966 nedsat udvalg er forstærker- og radiouddannelsen omlagt, og der er i forbindelse hermed bl. a. etableret et Teleteknisk kursus 2, der tager sigte på at bibringe forstærker- og radiouddannet personale den nødvendige viden for varetagelse af opgaver af ledelsesmæssig, administrativ og koordinerende art i administrationskontorer inden for teletjenesten og ved teledriftskontorer."

Billede fra oldline

Her bemærkes, at grundlaget for at uddele Jospeh Michaelsens mindemedalje forsvandt - og i Årbog 1976 for det danske Post- og Telegrafvæsen, side 36 (Å76.036) kunne "nekrologen" over medaljeuddelingen læses:

JM-sølvmedalje

"Farvel til Joseph Michaelsens Mindemedalje.
Gennem 35 år
(Årbøgerne 1941-1975 inkl. TNs a.) har Årbogen sammen med ovenstående tekst afbildet, hvem der var årets topscorer(e) til fagprøvens 1. del. Nu oplyser fagprøvekommissionen, at den har taget til efterretning, at grundlaget for uddeling af Joseph Michaelsens mindemedalje er bortfaldet i forbindelse mad ændring af Fagprøve I, hvorfor sagens akter er overgivet til Dansk Post- og Telegrafmuseum. Sammesteds afleverer Årbogen sine efterhånden godt nedslidte medaljegengivelser!"

Billede fra oldline

Fortsættes....

Kapitel 8
Modtagere af Joseph Michaelsens Medalje
Kapitel 9
Epilog. Joseph Michaelsen død og deroute
Forord
Historien om Joseph Michaelsen
Kapitel 1
Joseph Michaelsens liv indtil år 1900
Kapitel 2
De første af mange anerkendelser
Kapitel 3
Indsamling til marmorbuste
Kapitel 4
Buster og medaljer
Kapitel 5
Baggrunden for uddeling af medaljen
Kapitel 6
Malurt i Joseph Michaelsens hæder
Kapitel 7
Fagprøven ændres
Om transitportoen
Joseph Michaelsens pjece fra 1859
Suum Quique
Kanniks pjece

Siden ændret: 18.02.2011.

Billede fra oldline