SYNOPSIS-sidens Untergang!

En aldeles respektløs anti-hyldest til frimærkeeksponaternes synopsis-side

Tanker bag foredraget


oldline

Udstillings-artiklerne i Dansk Filatelistisk Tidsskrift, DFT
I 2003 har der i DFT været flere ganske gode artikler om det at udstille sit eksponat på frimærkeudstillinger. I artiklerne kan findes råd og vejledninger så samlerne (forhåbentlig) kan få det bedste resultat med deres eksponat.

Den første artikel, "Vejen til Guld" (I DFT nr. 3/2003), indeholdt - ind i mellem saglige forslag - en række særdeles fjollede og bemærkelsesværdige synspunkter, bl.a. mente forfatteren, at man skulle spise vandgrød, lade være med at holde ferie og køre på cykel for at tjene/spare penge til at indkøbe dyre "top-objekter" til eksponatet! Tænk engang!

Synopse eller synopsis
(fra græsk συν, syn, "sammen" og οψις, opsis, "se" - er en sammenfatning, oversigt eller kortform af noget længere). Artiklen "Vejen til Guld" beskæftigede sig (vist nok for første gang i Danmark) også med den såkaldte synopsis-side, som forfatteren betegnede som "ekstrem vigtig". Det drejer sig om at lave en sammenfatning af eksponatet på en enkelt side, "men man kan jo komme til at skrive på bagsiden også"! Forfatteren tog efterfølgende emnet op igen i artiklen: "Synopsis-siden".

Der er ingen tvivl om, at det, der foreslås skrevet på synopsis-siden, lige så godt anføres på indledningsplanchen og i selve eksponatet. Er indledningsplanchen ikke "nok", har udstilleren ikke udtrykt sig korrekt/tydeligt nok!

Når man læser de forskellige artikler om synopsis-siden, får man den klare opfattelse af, at undlader man at lave en synopsis-side, har man markant færre chancer for at blive antaget til en udstilling. Desuden har man markant større risiko for at få en dårligere bedømmelse end hvis man havde en synopsis-side. Det må selvfølgelig ikke have sin rigtighed, da synopsis-siden ikke er obligatorisk. Den må heller ikke indgå i bedømmelsen af eksponatet.

I DFT nr. 3/2010 skrev en ny forfatter en artikel om synopsis-siden og her blev der taget hul på, at der ikke er tale om en enkelt side, men at hele fire synopsis-sider åbenbart kunne blive accepteret, og endelig kunne man på NORDIA 2010 (i Borås, Sverige) se, at der for enkelte eksponater blev indleveret 7-8 synopsis-sider! "Det er fjollet, når en god indledningsplanche er tilstrækkelig" - citat Roger Quinby, daværende præsident i Scandinavian Collectors Club og dommer i Borås. Hvad bliver det næste?

oldline

Synopsis-siden
Der er altså grund til ryste på hovedet over brugen af synopsis-sider. Da Synopsis-siden i 2008 (påny!) blev tilladt på danske udstillinger, tænkte jeg: "Det har vi jo set før! og den type sider afgik ved døden i slutningen af 1970erne, hvor vi så "romaner" hængende i snore ved eksponaterne."

Hvorfor udsætte udstillerne for den slags igen? Nogle udstillere vil gå amok og uhæmmet producere synopsis-sider, der burde resultere i ekstra rammeleje på udstillingerne (citat Roger Quinby, USA). Andre ryster blot på hovedet og siger: "Ikke tale om!"

Jussi Jussi Touri, Finland
er en god gammel ven, og tidligere vicepræsident i FIP. Jussi er en varm fortaler for synopsis-siden. Han anfører, at man bør lave sin synopsis med udgangpunkt i bedømmelsesskemaets seks bedømmelsespunkter. Samtidig siger Jussi, at man skal holde sig til een, højst to synopsis-sider. Det forekommer mig komplet umuligt, at man kan holde "skamrosningen" af ens eget eksponat på een synopsis-side, hvis man skal skele til samtlige seks bedømmelsespunkter. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre - min mening. Jussi oplyser også (2010), at asiaterne intet kender til synopsis-siden! (Heldige "asener"!)
Francis Francis Kiddle
er en verdenskendt filatelist, som jeg arbejdede sammen med i FIPs litteraturkommission i otte år. Francis har en noget andet holdning til synopsis-siderne end Jussi:
  • Jeg tror ikke på synopsis sider. Hvorfor? Det er eksponater i rammer, vi skal dømme. Hvis et eksponat ikke indeholder de rigtige oplysninger, så vil det blive bedømt derefter.
  • Hvorfor skal en udstiller gives yderligere 3 - 4 sider for at fortælle os ting, som han burde have medtaget i sit eksponat?
  • og - er jeg virkelig interesseret i de ofte VILDE påstande, at materialet er enestående / sjældent og at udstilleren ved ALT om sit emne. Hvis han virkelig ved alt, bør det være indlysende udfra plancherne.

oldline

"United Breaks Guitars" af Dave Carroll
Så skal man gøre indsigelse mod noget, man syntes er fjollet, som fx udarbejdelse af synopsis-sider, får man sjældent tilhængerne i tale ved at tordne mod dem, men man kan jo gøre indsigelse på den muntre måde, som den amerikanske sanger Dave Carrol gjorde, da det amerikanske flyselskab "United Air Lines" ødelagde hans guitar og efterfølgende ikke ville erstatte den.
    Dave Carroll skrev derfor en fin sang: United Breaks Guitars, der på få uger blev set/hørt af flere millioner mennesker på sitet Youtube.com og efterfølgende havde "United" en mærkbar nedgang i antallet af passagerer, der sympatiserede med Dave Carrol. Det kostede "United" adskillige millioner dollars i tabt fortjeneste af billetsalg. "United" erkendte dog klogeligt fadæsen og har efterfølgende erstattet Dave Carrolls guitar, og bruger endog hans sang i deres undervisning af personale!

Inspirationerne til "Synopsis-sidens Untergang"-foredraget
Som nævnt spillede Dave Carroll og hans sang "United breaks guitars" en rolle, da jeg i tankerne begyndte at forme min protest mod synopsis-siderne, men det var først, da de såkaldte Hitler-parodier kom frem på Youtube.com, at jeg begyndte at nedskrive mit foredrag. Titlen på mit foredrag er selvfølglig en henvisning til den fremragende tyske film fra 2004: "Der Untergang", der er basis for Hitler-parodierne.

På lignende måde som Dave Carrol gjorde indsigelse mod "Uniteds" handledemåde, gør jeg med mit foredrag indsigelse mod brugen af Synopsis-sider. Jeg er ikke så naiv at tro, at jeg kan tale "sagkundskaben" til fornuft - dertil kender jeg dem for godt ;-), men foredraget skulle ikke levne tvivl om min holdning til synopsis-siderne.

oldline

Et PS:
Som det fremgår af foredraget, er jeg ikke tilfreds med synopsis-artiklernes læsbarhed udtrykt ved LIX-tallet. Det er også så højt, at teksten i flere passager forekommer uforståelig. Blot overskriften:

"Krævet dækningsgrad er omvendt proportional med eksponatets sværhedsgrad"

ryger helt sikkert klart ind på "lystavlen" med et LIX-tal på 71!

LIX-tallet (LæsbarhedsIndeX): Læs her om LIX-tal og lav en beregning på en tekst her: LIX-beregner.

55 - : Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
45 - 54 : Svær, fx saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
35 - 44 : Middel, fx dagblade og tidsskrifter.
25 - 34 : Let for øvede læsere, fx ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne.
     - 24 : Let tekst for alle læsere, fx børnelitteratur.

oldline

Toke Nørby. Maj 2010 (Tilrettet 05.10.2014).